Informationsspecialisternes blog

9. maj 2017 af Informations­service og Bibliotek

Tør du prøve quizzen?

Ved du - eller kan du gætte - hvilken region i EU, der har den højeste andel af husstande med internetadgang?  Eller hvilket land, der har det største skovareal?

Så har du en god chance for at klare dig godt i Eurostats quiz, hvor du kan teste din viden om EU-landene.  Du har 3 minutter til at svare på 9 spørgsmål, og du får en chance til, hvis du svarer forkert. 

5. maj 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Norden

Flygtninge og immigranters integration på arbejdsmarkedet samt flygtningebørns uddannelsesniveau i Norden er årets tema i "Nordic Economic Policy Review" udgivet af Nordisk Ministerråd. Publikationen, som Rådet udgiver årligt med et nyt tema, har til formål at fremstille den nyeste forskning om forskellige nordiske forhold, denne gang samlet under titlen "Nordic Economic Policy Review: Labour Market Integration in the Nordic Countries".

Baseret på officiel statistik fra de respektive landes statistikbureauer og udlændingestyrelser, er der i årets publikation fokus på flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge, Danmark, Finland og Sverige.  

Det danske bidrag er forfattet af Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den danske analyse kan ses i sin helhed i bogen "Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011".

Danmarks Statistiks sammenligning af indvandreres beskæftigelse i de nordiske lande kan læses i analysen "Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?"

23. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Navne i Norden

Nordens dag, der fejres hvert år den 23. marts, giver os anledning til at gøre opmærksom på statistikbureauerne i de andre nordiske lande. Ligesom Danmarks Statistik har vores søsterorganisationer omfattende websites med tabeller, database og publikationer. 

Fx kan du se hvilke navne, der er mest populære i de andre lande - hos hhv. Statistisk sentralbyrå (Norge), Hagstofa Íslands og Statistiska centralbyrån (Sverige). I Finland er det anderledes, for Tilastokeskus (Statistics Finland) står ikke for navnestatistikken, men man kan finde den via deres befolkningsregister.

Også Færøerne, Grønland og Åland har deres egne statistikkontorer.

En genvej til generel, sammenlignelig statistik om alle de nordiske lande findes via Nordisk Råd, fx i deres database.

16. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Verden gennem 200 år

Lange tidsserier med tal, der spænder over mere end 2 århundreder, viser hvordan vore levevilkår har ændret sig.

"Our World in Data" illustrerer mange aspekter af vores dagligdag gennem tiderne, fx hvor mange år vi går i skole i forskellige lande og hvor stor en andel af verdens befolkning, der kan læse.  Emner som børnedødelighed, energiforbrug, økonomisk vækst m.v. vises også som grafer og verdenskort på sitet.
Et eksempel på data, der i sagens natur først kan indsamles fra 1945 ses i graferne om bestand og test af atomvåben.

Sitet drives af Max Roser, der er økonom tilknyttet University of Oxford.  I sin introduktion til sitet forestiller han sig en gruppe på 100 mennesker og illustrerer, hvordan denne gruppe ændrer sig gennem 200 år. I 1820 vil fx 43 af de 100 dø inden de fylder 5 år, mens det kun gælder for 4 af dem i 2015. Klik evt. på illustrationen for at se en større version. 

24. februar 2017 af Informations­service og Bibliotek

OECD samler statistik om boligforhold i ny database

Hvordan varierer boligmønstret i OECD-landene? Og hvilke typer af husholdninger bor de fleste unge mennesker i?

OECD Affordable Housing Database samler tabeller om bestand af boliger og antal rum, husstande fordelt på ejer/lejer og  antal hjemløse. Udgifter og politikker for støtteordninger vedr. husleje indgår også. Se tabellerne via værktøjet "Compare your country" eller download tabellerne som pdf- eller excel-filer.

I Danmark ejer 15 pct. af husstandene deres bolig fuldt ud, mens 39 pct. er ejere med belånte boliger og 46 pct. er lejere. Kun Sverige, Nederlandene og Schweiz har mindre andel af husstande, der fuldt ud ejer deres bolig. I den anden ende af skalaen finder vi Rumænien, hvor 95 pct. af husstandene ejer deres bolig (Tabel HM1.3).

Næsten 81 pct. af ungdommen (mellem 15 og 29 år) bor sammen med deres forældre i Italien, hvor gennemsnittet for OECD er 59 pct. Kun i Canada er der færre unge mennesker, der bor hos forældrene, end i Danmark, hhv. 31 og 34 pct. Danmark har til gengæld en stor andel, der bor alene eller med en partner, hhv. 29 og 30 pct. Kun i Norge er der en større andel, der bor alene, nemlig 31 pct. I Finland bor 41 pct. af de unge mennesker sammen med en partner (Tabel HM1.4).

I databasen findes også skøn over antal af hjemløse i pct. af den totale befolkning. Her viser tallet for Danmark 0,1 pct. og for Sverige 0,36 pct. (Tabel HC3.1).

2. februar 2017 af Informations­service og Bibliotek

Vi spiser for dårligt og bevæger os for lidt

Stadig flere mennesker i Norden spiser en usund kost. Blandt de voksne er andelen med usunde spisevaner steget fra 18 til 22 pct. i årene fra 2011 til 2014. Børnene i Norden spiser i gennemsnit mere frugt, grønt, fisk og mindre sukker, men den sociale ulighed i kosten er vokset. 24 pct. af de nordiske børn af forældre med kort uddannelse spiser usundt i 2014. Det er dobbelt så stor en andel som i 2011.

Sammenligner vi de enkelte lande  er danskerne mest tøvende over for at spise fisk, idet kun 22 pct. følger anbefalingen om at spise fisk som hovedret 2 gange om ugen. Anbefalingen om fisk efterleves af 64 pct. i Island, 55 pct. i Norge og 37 pct. i Sverige.

Næsten halvdelen af voksne nordmænd er fysisk inaktive, hvor det samme gælder for ca. en tredjedel af danskerne (hhv. 45 og 34 pct.). I Finland tilbringer 35 pct. af de voksne mere end fire timer om dagen foran skærmen i deres fritid, sammenlignet med 31 pct. i Danmark.

Folkesundheden i hele Norden bliver målt og vejet af Nordisk Ministerråd i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Forskere i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark har spurgt knap 18.000 voksne og 5.000 børn om kost og fysisk aktivitet. Resultaterne kan ses i rapporten "The Nordic Monitoring System 2011-2014", der også indeholder tabeller om overvægt, rygning og alkohol.

27. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Global menneskehandel går oftest ud over kvinder og piger

Kvinder og piger udgør stadig den største del af handlede personer, men andelen er faldet siden 2004 fra 84 pct. til 71 pct. i 2014. Andelen af mænd og drenge er tilsvarende steget. Der er også en stigning i antallet af personer, der handles for at blive udnyttet til tvangsarbejde. Stigningen kan muligvis ses som et udtryk for, at opfattelsen af, hvad en handlet person er, har ændret sig over årene. Hvor man tidligere havde fokus på især kvinder, der blev tvunget til prostitution, har man nu en bredere forståelse for forholdene omkring menneskehandel bl.a. hvad angår køn og typen af udnyttelse. Dette kan også have smittet af på lovgivningen og dermed statistikken.

United Nations Office on Drugs and Crime har for fjerde gang udgivet deres “Global Report on Trafficking in Persons”. Rapporten er baseret på tal indsamlet i 136 lande for perioden 2012-2015, men den indeholder også oplysninger om udviklingen de sidste ti år.

Det er en udfordring at skaffe valide og sammenlignelige data, da lovgivningen og definitionen af en menneskehandlet person er forskellig fra land til land. Rapportens tal er baseret på dels et spørgeskema til hvert land og dels offentligt tilgængelige officielle statistikker, som UN selv har indsamlet. Man kan gå i dybden med den anvendte metode i de tilhørende bilag.

De danske tal stammer bl.a. fra Center mod Menneskehandel, som er ansvarlig for indsamling og formidling af tal vedr. personer, der er vurderet handlet i Danmark.

20. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Følg med i USA's økonomiske udvikling og jobskabelse

I dag indsættes Donald Trump officielt som USA’s præsident. Næste gang er det ham, der skal skrive det indledende kapitel i den årlige publikation ”Economic Report of the President”. Rapporten beskriver landets økonomiske situation, udviklingen fra tidligere år og lægger linjerne for fremtiden. Det er The Chair of the Council of Economic Advisers, der står bag rapporten, og den er udgivet siden 1947.

Udover tal for de seneste års økonomiske udvikling, indeholder rapporten et appendiks med lange historiske tidsserier om bl.a. udviklingen i arbejdsstyrken siden 1929, de offentlige finanser fra 1952 og antallet af beskæftigede uden for landbruget siden 1972.

Netop forskellen mellem antallet af beskæftigede fra måned til måned kaldes USA's kongetal, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien, hvordan jobskabelsen i en af verdens største økonomier udvikler sig. Kongetallet har stor bevågenhed fra verdens økonomer, når det hver måned offentliggøres af Bureau of Labor Statistics sammen med andre ”Major Economic Indicators”.

22. december 2016 af Informations­service og Bibliotek

Juletræet på langfart

Over 1 million juletræer sendes hvert år fra de 28 EU-lande til landene uden for EU. Eksporten går ikke bare til omkringliggende lande i Europa, men også til andre verdensdele som Asien og Afrika. Fx eksporterer EU næsten 3.000 juletræer til Singapore, knap 2.000 til Thailand, 719 til Gabon og 212 til Senegal.

De fleste af træerne kommer fra Danmark, nemlig ca. 74 pct. De danske træer, der sendes uden for EU, ender fortrinsvis i Norge og Schweiz, men 895 af dem havner dog så langt væk som i Kina.

Det viser et udtræk fra Eurostats Comext database vedr. eksporten af friske juletræer i året 2015.

Brancheforeningen ”Danske Juletræer” viser tal og grafik om den totale danske eksport af juletræer på deres hjemmeside.

9. december 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

EU i røg og damp

European Health Interview Survey (EHIS) belyser flere interessante aspekter af europæernes helbred. Vi har tidligere blogget om BMI-tal og indtag af frugt og grønt, i denne uge ser vi på europæernes tobaksforbrug.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten hver fjerde person over 15 år i EU er ryger; 19,2 pct. ryger dagligt, mens 4,7 pct. ryger lejlighedsvist. Røgtågen ligger tungest over Bulgarien, Grækenland og Ungarn, her er over 25 pct. daglige rygere. Sigtbarheden er større i de nordiske lande, hvor kun 9,8 pct. af svenskerne ryger dagligt. Finland, Norge og Danmark følger lige efter som de lande i Europa, der har færrest daglige rygere.

Indendørs passiv rygning undersøges også, og her bliver hele 64,2 pct. af grækerne udsat for røg dagligt, mens det kun gør sig gældende for 5,9 pct. af svenskerne.

Sverige gør sig også bemærket ved at være det eneste land i EU, hvor der er flere kvinder end mænd, der ryger. Der er dog næsten ligestilling; 10,3 pct. af de svenske kvinder er daglige rygere, mens det kun er tilfældet for 9,2 pct. af mændene. I Litauen ser man den største forskel kønnene imellem hvad angår rygevaner, hele 24,7 pct. point; 33,9 pct. af mændene ryger, til forskel fra 9,2 pct. af kvinderne.

Hovedtallene for europæernes tobaksforbrug kan ses i Eurostat News release, og detaljerede tabeller fordelt på køn, alder, indkomst og uddannelse kan dannes i Eurostats database.