Informationsspecialisternes blog

28. oktober 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Den globale sygdomsbyrde

Der er næppe nogen, der ikke har opdaget, at vi befinder os midt i en verdensomspændende pandemi. Mens COVID-19 hærger verdens lande, er der måske mindre fokus på de andre sygdomme, som forkorter folks liv eller gør, at folk lever deres sidste år med forringet livskvalitet. Her i oktober har IHME - Institute for Health Metrics and Evaluation udgivet “The Global Burden of Disease 2019”, som er en analyse af 286 dødsårsager, 369 sygdomme og ulykkestyper og 87 risikofaktorer i 204 områder i verden.

The Global Burden of Disease (GBD) startede som et World Bank-projekt i 1990 og er i dag et samarbejde med bidrag fra flere end 5.000 forskere fra 152 nationer og områder i verden koordineret af det uafhængige amerikanske forskningscenter IHME på University of Washington.

Gennem årene er der udviklet en række indikatorer for sygdomsbyrden, der gør det muligt at sammenligne sygsomme mellem lande over tid. En af indikatorerne er DALY - Disability-Adjusted Life Year, som består af to hovedkomponenter: dødelighed i form af tabte leveår ved for tidlig død og sygelighed i form af tabte år med sygdom og invaliditet. Én DALY er lig med ét tabt sundt leveår.

Resultater offentliggøres i landeprofiler og infografikker. Hovedresultater og særlige pointer offentliggøres i artikler i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Der er udgivet et gratis tilgængeligt særnummer for hvert GBD siden 2010.

IHME har også en række visualiseringer af udvalgte statistikker i et interaktivt værktøj, bl.a. udviklingen i DALY i datasættet GBD Compare. Alle data er tilgængelige via GHDx - Global Health Data Exhange, og man kan bruge The GBD Results Tool til at danne tabeller og grafik og downloade data. Alle kilder, nationale som internationale, der bruges til udarbejdelsen af GBD, kan findes via The Data Input Sources Tool.

4. marts 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:

• "Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold”
• ”Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager”
• ”I beskæftigelse efter folkepensionsalderen”

11. januar 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.

19. september 2018 af Informations­service og Bibliotek

Status for verdensmålene i EU

EU har størst fremgang inden for den overordnede opfyldelse af verdensmålene om "Sundhed og trivsel", "Kvalitetsuddannelse" og "Bæredygtig energi".

Eurostat har samlet et udvalg af deres indikatorer, som kan belyse FN's 17 verdensmål under overskriften "SDG's & me", hvor det er muligt at sammenligne situationen i de enkelte lande.

Ved nogle af indikatorerne får du en invitation til at teste din viden under punktet "Take a guess", hvor du selv kan tegne en graf for de seneste år og se, om du er på rette vej med dit skøn over udviklingen.

Status for alle indikatorer findes i årets udgave af publikationen "Sustainable development in the European Union - Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context".

For de mindre tålmodige er der også en "pixi-udgave" med fokus på illustrationer, der giver et hurtigt billede af, om det går frem eller tilbage med opfyldelsen af målene.

De danske tal for opfyldelse af verdensmålene præsenteres på Danmarks Statistiks temaside om SDG.

30. november 2017 af Informations­service og Bibliotek

Livet med et handicap

Ca. 30 pct. af danskerne i alderen 16-64 år har mindst ét handicap, ifølge VIVE's seneste rapport om handicappedes levevilkår.

Undersøgelsen har fokus på personer med handicap og beskriver uddannelsesniveau, arbejdsliv og livskvalitet, sammenlignet med personer uden handicap. Også emner som deltagelse i fritids- og sociale aktiviteter, fysisk tilgængelighed og diskrimination er under luppen.

Rapporten er baseret på mere end 20.000 besvarelser fra et udvalg af voksne personer mellem 16 og 64 år.  Den enkelte deltager giver sin egen vurdering af, hvorvidt han eller hun har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Undersøgelsen gentages hvert fjerde år, så udviklingen i levevilkår for personer med handicap kan følges over tid.

Status for levevilkår og samfundsdeltagelse blandt blinde eller stærkt svagsynede beskrives i en særskilt rapport.

29. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

152 mio. børn udnyttes som arbejdskraft

Der er lang vej endnu, hvis FN's medlemslande skal leve op til verdensmål nr. 8.7 om afskaffelse af slaveri og børnearbejde inden 2030. På verdensplan skønnes 40 mio. personer at leve under slavelignende forhold, og der skønnes at være 152 mio. børnearbejdere. Det opgør ILO - International Labour Organization og The Walk Free Foundation i samarbejde med IOM - International Organization for Migration i to rapporter, som giver status på og skitserer det videre arbejde for at opfylde bæredygtighedsmålet.

Ifølge "Global Estimates of Modern Slavery: Forced Labour and Forced Marriage" er 5,4 ud af 1000 personer i verden ofre for moderne slaveri. 25 mio. lever som tvangsarbejdere, og 15 mio. er blevet tvangsgift. Kvinder og piger er særligt udsatte; de udgør 71 pct. af alle, der lever under slavelignende forhold.

Det går den rigtige vej i forhold til at nedbringe antallet af børnearbejdere. I "Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016" skønnes det, at der er sket et fald fra 168 mio. til 152 mio. dvs. et fald på 9,7 pct. i perioden 2012-2016. Siden FN startede med at lave opgørelsen i 2000, er antallet af børnearbejdere faldet med 38,2 pct.

FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling  - Sustainable Development Goals - blev fastsat i 2015. Frem mod 2030 vil FN's medlemsstater fremme udviklingen på det sociale, økonomiske og miljømæssige område. Programmet  består af 17 udviklingsmål, opdelt i 169 delmål.

8. juni 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

På weekend med kæresten? Hvor skal turen gå hen?

Man kan lade sig inspirere til rejsens destination i Deutsche Banks ”Weekend Getaway Index”, som sammenligner priser på hotel, middag på den lokale restaurant, drikkevarer, billeje og en shoppingtur på tværs af 47 byer i verden. København er den anden dyreste by i indekset, så måske det er værd at investere i en flybillet til Istanbul, som er indeksets billigste by. Man skal rejse betydeligt længere for at nå de øvrige billige byer - New Delhi, Manila og Johannesburg.

Det er sjette gang Deutsche Bank udgiver sin undersøgelse af globale priser ”Mapping the World’s Prices”. Udover priserne som indgår i ”Weekend Getaway Index” sammenlignes også priser for bl.a. biografbilleter, en pakke Marlboro cigaretter, en billet til offentlig transport, en ny bil og en liter benzin. Rapporten indeholder også indeks over månedlige lønninger og disponibel indkomst, og man ser at priser og indkomst følges ad. Zürich er byen med de højeste indkomster, men er også en af byerne med de højeste priser for varer og tjenester.

Som noget nyt finder man i årets rapport et ”Quality of Life Index”, der er baseret på data om købekraft, kriminalitet, sundhed, boligomkostninger, pendling og miljøforhold. Her ligger København på en 6. plads efter Wellington i New Zealand, Edinburgh, Wien, Melbourne og Zürich.

Deutsche Banks beregninger er baseret på såkaldt crowdsource data. De fleste data om priser på varer og tjenester stammer fra www.expatistan.com, mens ”Quality of Life Index” og data om lønninger kommer fra www.numbeo.com. For begge gælder, at priserne indsamles ved at alle har mulighed for at bidrage med priser for netop deres by. Deutsche Bank påpeger, at det kan give problemer med kvalitet og konsistens over tid. Til gengæld er statistikken baseret på en stor mængde af aktuelle data.

13. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

TIP: Ensomheden rammer bredt

Ensomhed kan være en svær størrelse at lave statistik om. Ensomhed er en individuel oplevelse, der ikke let lader sig måle.

I Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse har man alligevel gjort forsøget ved at stille spørgsmålet: ”Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?” Man kan fordele svarene på bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse og område i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet efter dagligdag”.

Undersøgelsen af livskvalitet fra Danmarks Statistik dækker personer over 18 år. I rapporten "Børn og unges mentale helbred" fra Vidensråd for Forebyggelse gennemgås forskellige undersøgelser, der er foretaget om især de 10-24 åriges oplevelse af ensomhed.  I Skolebørnsundersøgelsen, der gennemføres hvert 4. år, belyses omfanget af ensomhed blandt børn i femte, syvende og niende klasse.

De ældres oplevelse af ensomhed er belyst i rapporten ”Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ensomhed har ikke bare stor betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred, men har også samfundsøkonomiske konsekvenser. I analysen "Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” er ensomheds indflydelse på bl.a. tabte leveår, sygefravær og indlæggelser på sygehus beregnet. Det estimeres således, at der er ekstra omkostninger på 2,2 mia. kr. til behandling og pleje og 7 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. Analysen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.

22. september 2016 af Informations­service og Bibliotek

Livet i EU's hovedstæder

I Vilnius er 98 pct. af indbyggerne glade for at bo i landets hovedstad. I Stockholm og København er det 97 pct., der erklærer sig tilfredse med livet i byen, mens Athen har den laveste andel af tilfredse borgere, nemlig 71 pct. 

Mange flere detaljer kan ses i Eurostats publikation "Urban Europe - Statistics on cities, towns and suburbs", der maler et billede af byer og byudvikling i EU-landene med statistikker om boligforhold, arbejdslivet, indvandring osv. 

Hele bogen kan downloades, eller de enkelte kapitler kan læses via portalen Statistics Explained. Vil du hellere lege med et visuelt værktøj, så kan du med My capital in a bubble sammenligne og med et blik få øje på forskelle imellem hovedstæderne.

[August 2023: Link til "My capital in a bubble" er ikke længere tilgængelig]

15. september 2016 af Informations­service og Bibliotek

Livskvalitet i Europa

I dag præsenteres resultaterne af Danmarks Statistiks nye måling af danskernes livskvalitet.

Vil du sammenligne med andre lande er der rig mulighed for det hos Eurostat og OECD, hvor landenes indbyggere har svaret på lignende spørgsmål om bl.a. tilfredshed med livet generelt, tryghed, sociale aktiviteter, helbred og uddannelse.

Hos Eurostat er der infografik, hvor du kan se det enkelte lands score sammenlignet med EU-gennemsnit samt laveste og højeste score. En sammenhængende beskrivelse får du i publikationen "Quality of life - facts and views" og mere detaljerede opdelinger på fx alder, køn og uddannelsesniveau kan ses i de tilhørende tabeller eller kort. 

OECD's Better Life Index måler befolkningens trivsel i 34 lande og 395 regioner. 

[Link til tabeller og kort fjernet juli 2020]