Informationsspecialisternes blog

29. februar 2024 af Informations­service og Bibliotek

Fra kældermagasinet: Elektricitetsværker i Danmark

Vores behov for elektricitet vokser fortsat, og det har det gjort i over 100 år. Data og statistik om emnet har eksisteret lige så længe.

I dag kan man ret nemt danne sig et overblik over elpriser, elproduktion m.m. Og sådan har det faktisk altid været – hvis man ved, hvor man skal lede. I Danmarks Statistiks Bibliotek har vi fx gamle opgørelser over udviklingen i antal anlæg, produktion og brændselsforbrug.

I vores store historiske samling finder man statistikserier på tværs af udgivere. Lange tidsserier er ikke nødvendigvis udgivet af Danmarks Statistik og dens forgængere i hele perioden. Serien "Elektricitetsværker i Danmark" - senere ”Elektricitetsværkerne” - dækker tilsammen perioden 1921-1953 og er udgivet af Det Statistiske Departement. Fra 1954 og frem til 2008 er serien dog udgivet af forskellige foreninger og brancheorganisationer, først under titlen ”Dansk elværksstatistik” og senere som ”Dansk elforsyning”.

Bloggen slukker for strømmen (af indlæg)

Blogindlægget her bliver vores sidste. Manglende ressourcer betyder, at vi desværre ikke længere kan opretholde den månedlige udgivelse om statistik fra forskellige danske og udenlandske kilder.

Tak for interessen i vores arbejde, og vores statistiske afstikkere. Vi har siden 2015 været omkring mange spændende emner, men tillader os alligevel at fremhæve de tre andre blogindlæg #Fra kældermagasinet. På siden Brug biblioteket, findes oplysninger om samlingen samt vejledning i at bruge og låne fra vores bibliotek.

For god ordens skyld sikrer vi, at jeres kontaktoplysninger til brug for udsendelsen af blogindlæg slettes.

29. august 2023 af Anni Renner Mortensen

Naturbrande i Danmark

Vi er nok mange, der med bekymring har fulgt de seneste års skov- og naturbrande, som hærger rundt omkring i verden. Men også her i landet har vi naturbrande, og hos Beredskabsstyrelsen kan man hver uge få en status over antallet.

Det sker på siden Brandfare.dk, der fra april til og med september, hver onsdag opdateres med seneste uges naturbrande. En naturbrand forstås som en brand i naturen, hvilket udelukker brande i bygninger, redskaber og lignende. Brand i privathaver defineres også som naturbrand. Statistikken er fordelt på regioner og fire kategorier: Markbrand, Hede-skråning-grøft, Skov-plantage og Mindre brand. 

Et større overblik finder man i publikationen ”Naturbrande i Danmark 2016-2022”. Her kan man bl.a. læse, at der i perioden registreredes i alt 6.580 brande, samt at der over de seneste seks år ses en stigende tendens i antallet af naturbrande, hvor markbrande står for den største andel, nemlig 42 pct. Markbrande har typisk også det største gennemsnitlige afbrændte areal.

Som nogle vil huske var sommeren i 2018 både tør og varm. I juli måned registrerede man seks gange så mange naturbrande sammenlignet med gennemsnittet for de fem foregående år. Det tal og mange andre finder man i en analyse om naturbrande i 2018. 

Det var også på baggrund af sommeren 2018, at DMI udviklede et brandfareindeks til Beredskabsstyrelsen, som findes på Brandfare.dk.

Brandfareindekset er en prognose, der bygger på meteorologi og jordbundsforhold. Indekset er delt i to, hvor ”hovedindekset” viser den forventede risiko for i dag og i morgen. Det andet ”underindekset” har en lidt længere prognoseperiode og mulighed for at slå en af de bagvedliggende faktorer til fx ”tørhed i øverst jordlag” eller ”vind”.

Indekset kan sammenlignes med det Europæiske brandfareindeks EFFIS – European Forest Fire Information System.

22. marts 2023 af Anni Renner Mortensen

I dag er det FN's internationale vanddag

Siden 1993 har den 22. marts været udpeget som ”World Water Day”.

På FN’s side om vandets dag får man bl.a. et trist indblik i hvad det betyder, når vi ikke har adgang til rent vand. Rent vand og sanitet indgår derfor også som 6. mål af de i alt 17 globale Verdensmål.

Vand indgår i mange sammenhænge – i naturkatastrofer, som drikkevand, i sanitære installationer, i dyrkning af afgrøder osv. FN har oprettet siden fakta om vand, hvor der for hvert emne listes fakta fra forskellige FN-rapporter.

Eksempelvis har ca. 74% af alle naturkatastrofer mellem 2001 og 2018 været relateret til vand. Og 3 ud af 10 personer på verdensplan, svarende til 2,3 mia., mangler mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe i deres hjem.

Hvert år udgives også ”UN World Water Development Report” med et årligt tema, samt anbefalinger til hvordan vi sikrer denne vigtige ressource.

I Danmark markeres dagen bl.a. af DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Hvert år udgiver DANVA rapporten ”Vand i tal” med oplysninger om bl.a. det danske vandforbrug, vandselskabernes økonomiske nøgletal og tiltag for at sikre vandforsyningen i fremtiden.

27. maj 2022 af Anni Renner Mortensen

Hvor skoven dog er frisk og stor

Så gik maj, du søde, milde, og vores skove står ikke meget smukkere end nu. De er ikke blot en uundværlig del af landskabet, de er også levested for en stor mængde dyr og planter og dermed vigtige for vores miljø. Derudover er de også grundlaget for et erhverv, der sikrer produktion af fx tømmer, til bl.a. møbler, juletræer samt træ til energi. Sidst, men ikke mindst, er skovene et vigtigt aktiv i mange danskeres friluftsliv.

Danmark har haft en skovlov siden 1805, et tidspunkt hvor kun 2-3 pct. af landet var dækket af skov. I dag ser det heldigvis bedre ud, men også den aktuelle skovlov har til formål at beskytte, bevare og fremme skovarealerne. Udviklingen i skovenes tilstand måles bl.a. via FN’s verdensmål nr. 15: Livet på land.

Det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, der er ansvarlig for den årlige skovstatistik. I den nyeste statistik fra 2020, er Danmarks samlede skovareal målt til 632.711 ha, svarende til 14,7 pct. af landets areal. Det største skovareal findes i det midtjyske, mens den største andel af skov findes i Region Hovedstaden. Hele 76 pct. af de knapt 633.000 ha er privatejet skov, mens 18 pct. er statsskove. De sidste 6 pct. er ejet af bl.a. kommuner, forsvaret og folkekirken.
Hos Danmarks Statistik kan man i Statistikbanken få overblik over den fysiske produktion af træ og antal skovbedrifter efter region og størrelse.

Danskernes brug af skovene til friluftsliv er undersøgt i tre store, nationale spørgeskemaundersøgelser tilbage i 1976-77, 1993-94 og senest i 2007-08. Indsamlingsmetoderne har alle tre gange været den samme, så resultaterne er direkte sammenlignelige over de fire årtier. Andre har også undersøgt vores færden i skovene. Et gennemgående resultat viser, at mange især værdsætter stilheden, men mon ikke det alligevel er de færreste der, under en tur i skoven, ville undvære lydkulissen af fuglesang og -fløjt?

Dansk Ornitologisk Forening, DOF, arbejder for kendskabet til vilde fugle, ved bl.a. at bruge frivillige til overvågning og punkttælling af fuglebestanden. Punkttællingerne er blandt de ældste fugletællingsmetoder i Europa, og betyder at man kan følge bestandene tæt. Observationerne registreres i DOFbasen.

For skovhistorisk interesserede kan man på vores hjemmeside finde ”Skovbruget i Danmark : Paa Grundlag af Areal-opgørelsen af 1907” eller ”Skove og plantager” udgivet med mellemrum fra 1951 til 2000. Dette suppleret med siden Skovbrugsviden.dk, der har samlet tidsskrifter, forskningsrapporter og andre publikationer om skoven, er man godt rustet til næste tur i skoven.

24. februar 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor stort er klimaaftrykket af din indkøbskurv?

Det kan du nu blive klogere på ved hjælp af en ny database, der viser udledningen af CO2 for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. For eksempel er der meget stor forskel på, om du vælger oksekød, der i gennemsnit udleder 50,2 kg CO2e pr. kg, eller du vælger kylling, der ligger nede på ca. 2 kg CO2e pr. kg. 

"Den store klimadatabase" udgives af den grønne tænketank CONCITO i samarbejde med konsulentfirmaet ”2.-0 LCA consultants” og er støttet af Salling Fondene. Beregningen af klimabelastningen fra fødevarer er baseret på såkaldte livscyklusanalyser, som kan udføres på mange forskellige måder, og det kan derfor være svært at sammenligne tal fra forskellige analyser. ”Den store klimadatabase” skiller sig ud ved at være en offentlig tilgængelig database med ensartede beregninger for hele 500 fødevarer. Udover den samlede udledning udtrykt i kilo CO2-ækvivalenter kan man se udledningen for hver vare opdelt i blandt andet landbrug, forarbejdning, transport og detailhandel.

De videnskabelige metoder, beregningerne er baserede på, bliver præsenteret i ”Den store klimadatabase - Baggrundsrapport”. Rapporten redegør for valg og fravalg i metoden ved hjælp af eksempler. I rapporten finder man også en sammenfatning af resultater på fødevarekategorier og en vejledning til, hvordan man bruger databasen og fortolker tallene. I deres Q&A giver de direkte svar på de mest oplagte spørgsmål. 

Man kan gå endnu mere i dybden med kilder og metode i ”Methodology report” fra ”2.-0 LCA consultants” og med baggrundsdata i Excel-format.

27. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark har mere end én solskinsø

Bornholm, kendt som solskinsøen, har 1909 solskinstimer i løbet af et år. Læsø og Samsø har dog lidt flere, nemlig henholdsvis 1951 og 1917 timer. Til gengæld kan Bornholm med rette kalde sig solskinsøen henover sommeren, hvor øen har den solrigeste maj, juni, juli og august i Danmark. 

Den nye rapport "Klimadata Danmark, kommunale referenceværdier 2006-2015" fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) opgør på kommuner antallet af solskinstimer, hvor i Danmark det er varmest og hvor, der falder mest nedbør. Så rapporten fortæller ikke, om øer, der er del af en større kommune, også er solskinsøer. Til gengæld viser den, at trods Danmarks beskedne geografiske størrelse, så varierer vejret faktisk fra kommune til kommune. Det gør således en forskel om man bor vest eller øst for den jyske højderyg. Herning kommune har fx den største årsnedbørmængde (978 mm) i Danmark, mens Aarhus kommune ligger under landsgennemsnittet med 796 mm nedbør.

Temperaturmæssigt er Frederiksberg den varmeste kommune, mens Randers er den koldeste set over et helt år. 

Se gennemsnitstemperatur, nedbørsmængde og solskintimer for din egen kommune og de andre økommuner Morsø, Fanø, Ærø og Langeland på DMI's hjemmeside, hvor man både finder rapporten og rapportens data i Excel-ark.

1. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Hvor kommer energien fra?

Energiens vej fra udvinding og produktion til forbrug illustreres i Eurostats digitale publikation "Shedding light on energy in the EU — A guided tour".

Her kan man få svar på spørgsmål om hvor energien kommer fra, dvs. hvad og hvor meget der produceres i EU-landene eller importeres udefra. Import af både olie og naturgas domineres af leverancer fra Rusland og Norge. I 2014 producerede EU omkring en tredjedel af sit eget energibehov, mens omkring to tredjedele blev importeret.

Ser man på hvilke brancher i EU, der bruger mest energi står transport for 33 pct. af det endelige energiforbrug, efterfulgt af industri (26 pct.), tjenester (13 pct.) samt landbrug og skovbrug (2 pct.). De sidste 25 pct. af energiforbruget står husholdningerne for.

Ca. 22 pct. af det endelige energiforbrug er elektricitet: Du kan følge elektriciteten fra kilde til kontakt i animationen "From source to switch":

6. juli 2016 af Informations­service og Bibliotek

Afsted til Europas strande?

Badevandet er af god kvalitet i Europa, viser den årlige rapport fra European Environment Agency. På et interaktiv kort kan du se resultatet af over 21.000 vandprøver fra badesteder ved Europas kyster eller søer.

Beskrivelser af målinger om badevandets kvalitet kan ses i "European bathing water quality in 2015" og de tilhørende landerapporter.

84 pct. af badestederne opnår karakteren "Excellent", mens hele 96 pct. opfylder minimumsstandarderne for vandkvalitet i 2015. Badevandsdirektivet blev udstedt for første gang for 40 år siden.

European Environment Agency udgiver en bred vifte af miljøstatistikker om klima, udslip, vand, støj osv. En samlet vurdering af miljøets tilstand og de ændringer, der skal til for at forbedre det, kan ses i "State of the Environment Report", der udgives hvert 5. år, senest i 2015.

1. marts 2016 af Informations­service og Bibliotek

Energiafhængighed og vedvarende energi i EU

EU har en energiafhængighed på 53,4 pct. i 2014. Det betyder, at EU må importere over halvdelen af den energi, der er brug for.

De mindst afhængige lande er Estland, Danmark og Rumænien, mens Malta, Luxembourg og Cypern alle har en afhængighedsgrad på over 90 pct.

Danmarks energiafhængighed er i 2014 på knap 13 pct., i modsætning til i 2005, hvor tallet var på minus 50 pct. og landet dermed kunne eksportere energi til andre lande i stor stil. Se tabel med data fra alle EU-lande fra 1990 og frem i Eurostats News Release (pdf).

Men vil EU-landene nå målene vedr. vedvarende energi, som fastsat i Europa 2020-strategien? De er godt på vej, da 16 pct. af EU's energiforbrug allerede i 2014 stammer fra sol, vand, vind og biomasse.

Målet er, at 20 pct. af EU’s energiforbrug skal leveres af vedvarende energikilder senest i 2020. I 2030 skal andelen være oppe på 27 pct. De enkelte lande har egne mål og 24 af de 28 EU-lande er i fremgang, sammenlignet med forrige år. En tredjedel af landene har allerede nået deres fastsatte mål. Sverige har den største andel af vedvarende energi med over 50 pct., mens Danmark når op på knap 30 pct. Flere detaljer om vedvarende energi i EU kan ses i Eurostats News release og portalen Statistics Explained.

11. december 2015 af Informations­service og Bibliotek

Når vejret viser sig fra sin værste side

I løbet af de seneste 20 år er 90 pct. af de katastrofer, som  jordens befolkning har været udsat for, forårsaget af  mere end 6.000 oversvømmelser, storme, hedebølger, tørke og andre vejr-relaterede begivenheder. 

4,1 milliarder personer er kommet til skade, blevet hjemløse eller har haft behov for nødhjælp i perioden, heraf 75 pct. i Kina og Indien.  Over 600.000 mennesker har mistet livet i løbet af perioden, heraf 40 pct. på grund af storme. 

Rapporten “The Human Cost of Weather Related Disasters 1995-2015”  fra FN's Office for Disaster Risk Reduction og Centre for Research on the Epidemiology of Disasters forsøger også at anslå de samfundsmæssige omkostninger forbundet med katastroferne.