Informationsspecialisternes blog

22. juni 2023 af Informations­service og Bibliotek

Fra kældermagasinet: Rejsen til Amerika

I 1820 indvandrede i alt 7.691 europæere til Nordamerika – heraf 20 danskere. 62 år senere i 1882 toppede den danske udvandring, hvor i alt 12.769 danskere drog vestpå.

Er du interesseret i USA’s tidligste indvandring, så har Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek flere statistiske udgivelser, man kan tage fat i. I den amerikanske statistiske årbog ”Statistical Abstract of the United States”, som er udgivet siden 1878, finder man overordnede tal om antallet af indvandrere til USA.

Detaljerede oplysninger om fx indvandrernes køn, alder og beskæftigelse efter oprindelsesland, findes bl.a. i:

• Tables showing arrivals of Alien Passengers and Immigrants in the United States from 1820-1888

• Immigration and Passenger Movement at United States Ports (1894-1896)

• Annual report of the Commissioner-General of Immigration to the Secretary of Commerce and Labor (1897-1920)

Gik man i 1870’erne og overvejede at udvandre til det nye land, så kunne man få svar på spørgsmål som prisen på landbrugsjord og udyrkede arealer, nærmeste jernbanestationer, antallet af fabriker og beskæftigede i håndværk i de enkelte stater i ”Information for Immigrants” skrevet af chefen for USA’s statistiske bureau.

Indvandringens konsekvenser for landets oprindelige befolkning, kan man bl.a. se i folketællingernes omfattende oplysninger om de indfødte amerikaneres forhold. I forbindelse med tællingen i 1910 udgav Bureau of Census det samlede værk ”Indian Population in the United States and Alaska” med oplysninger om antallet af stammer, andel af indbyggere med blandet ophav og deres evne til at tale engelsk.

Bosættelser fra øst til vest gennem 110 år

Det overordnede billede af, hvordan landkortet ændrer sig med dannelsen af nye stater fra øst mod vest, finder man fx i oversigtsværket ”A Century of Population Growth in the United States 1790-1900” (1907), hvor nedenstående illustration er taget fra.

Se evt. også de andre blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".

28. februar 2023 af Anni Renner Mortensen

Nyt stort studie om ældres livssituation

Blandt de 50-89-årige er det de 70-74-årige, som er mest tilfredse med livet. På en score fra 1-10, topper aldersgruppen med 8,5.

Det fremgår af Ældre Sagens tredje fremtidsstudie om ”Alderens mangfoldighed”. Over 18 temaer får vi et nuanceret indblik i de 50-89-åriges livssituation samt overvejelser og ønsker til fremtiden. Herunder er blot fremhævet nogle få resultater.

Måske ikke overraskende, hænger livskvalitet typisk sammen med sociale relationer. Således angiver 83 pct. af deltagerne, at familien er det vigtigste i tilværelsen. Venner og bekendte kommer på en andenplads med 46 pct.

23 pct. af de interviewede udfører en eller anden form for frivillighed, en andel der ikke har ændret sig fra de to tidligere undersøgelser. Men de frivillige er blevet ældre, således er 10 pct. flere 70-74-årige frivillige i dag end i 2015. Og fire pct. flere i gruppen af de 80-84-årige. Flere mænd end kvinder er frivillige. Mens mænd udgør 57 pct. af de frivillige, udgør kvinder 43 pct.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen, et forløbsstudie, er første gang gennemført i 2010, i 2015 samt i 2021, og netop udgivet. Det er primært den samme gruppe mennesker på knapt 5000, der har bidraget, dvs. at de 50-årige, i 2010, i denne opdatering nu hører til de 60-årige. Dermed har man solid viden om de ældre er blevet mere eller mindre tilfredse med tilværelsen.

Se evt. flere tal og fakta i Ældre Sagens vidensbank.

Læs mere »

6. januar 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Guldbryllup med EU

Den 1. januar 2023 markerer 50-års jubilæet for Danmarks medlemskab af EU - eller EF, som det hed dengang i 1973.

Eurostat er Den Europæiske Unions officielle statistikkontor, og de har 70-års jubilæum i år, da 1953 var året, hvor den statistiske enhed i kul- og stålunionen blev oprettet. Institutionens primære formål er at formidle pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret statistik om medlems- og kandidatlande.

Prøv Eurostats interaktive værktøj "You in the EU", hvor du kan sammenligne aspekter af dit liv med borgere i andre EU-lande og med EU-gennemsnittet.

22. december 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Do you speak English?

78 pct. af den amerikanske befolkning taler kun engelsk i hjemmet. Ud af de 22 pct., der taler et andet sprog, taler langt størstedelen spansk – nemlig 12 gange flere end de, der taler det tredje mest talte sprog, som er kinesisk. USA har tradition for i deres folketællinger at spørge til det talte sprog i hjemmet. Faktisk har man siden 1890 haft forskellige typer af spørgsmål om det talte sprog. Siden 1980 har spørgsmålene dog været de samme, så man nu kan sammenligne udviklingen over de sidste 40 år.

Den nyeste rapport ”Language Use in the United States: 2019”, udgivet her i 2022 af U.S. Census Bureau, kigger netop på udviklingen for årene 1980, 1990, 2000, 2010 og 2019. Kortlægningen af udbredelsen af engelsk og andre sprog er en hjælp for bl.a. offentlige myndigheder til at se, hvor der er behov for sætte ind med oversættelse i forhold til offentlig service og fx ved valghandlinger.

I rapporten finder man en række tabeller, der kombinerer oplysninger om det talte sprog med bl.a. alder, køn, bopæl, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om man har sundhedsforsikring eller ej.

Læs de overordnede konklusioner i U.S. Census Bureaus artikel “What Languages Do We Speak in the United States?”. Download selve rapporten ”Language Use in the United States: 2019” eller gå direkte til data på emnesiden ”Language Use”.

29. november 2022 af Anni Renner Mortensen

15. november 2022 rundede vi 8 mia. mennesker

Det er et svimlende antal mennesker jorden rundede tidligere denne måned, og antallet er allerede vokset med over to millioner siden. Det kan man se på FN’s befolkningsfond, UNFPA’s tæller.

Statistikken over det globale befolkningstal udarbejdes af FN’s Population Division, der er ansvarlig for den 27. udgave af  World Population Prospects, som foruden det aktuelle befolkningstal også beskæftiger sig med befolkningsfremskrivning, dødelighed, migration og fertilitet. Dyk ned i tallene via deres Data Portal, med tal fra 1950 til deres fremskrivninger i 2101.

FN er ikke alene om at præsentere statistik på en pædagogisk og overskuelig måde. Er man interesseret i befolkningsstatistik tilbage i tid – fx til år 10.000 f.Kr. giver Our World in Data et bud. Og hvor vi i dag er godt 8 mia. var estimatet i 10.000 f.Kr. på 4,43 mio. mennesker. Hvis man undrer sig over, hvor Our World in Data får så gamle tal fra, henviser de til den hollandske kilde HYDE (History database of the Global Environment).

Our World in Data, er en nonprofit, gratis tilgængelig international forskningsportal der redigeres af forskere ved Oxford Universitet.

4. november 2022 af Anni Renner Mortensen

Ligner du din nabo?

Bosætter personer med høje indkomster sig i de samme boligområder? Gør personer med anden etnisk baggrund? Det og meget mere kan man læse om i publikationen ”Bosætning i Danmark - i et 35-årigt perspektiv” udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fem forskere fra VIVE, Aarhus Universitet og Forskningsenheden står bag bogen, der over ti kapitler bl.a. belyser om Danmark er blevet et mere eller mindre opdelt land i perioden 1985-2019.

Et stort statistisk materiale er bearbejdet med henblik på at belyse bl.a. boligmarkedets udvikling, hvordan den etniske og socioøkonomiske befolkningssammensætning har forandret sig i by- og yderkommunerne samt udviklingen i befolkningssammensætningen i de såkaldte udsatte boligområder. Derfor ved vi nu, at hvor ældre over 64 år tidligere koncentrerede sig i byerne nu i højere grad bor i yderkommunerne. Vi ved også, at vi i dag bor mere etnisk blandet end i 1987, men bor indkomstmæssigt mere adskilt.

Socialt udsatte boligområder har længe haft stor bevågenhed. Parallelsamfundslisten, tidligere Ghettolisten, er udgivet siden 2010 af skiftende ministerier. For at sammenligne over tid har bogen sine egne definitioner af et udsat boligområde. I 1987 lignede udsatte boligområder mere de øvrige boligområder end i 2019. Der kan bl.a. ses en større koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund og familier med lavere indkomst i de udsatte boligområder.

Også KL har netop udgivet en bosætnings-undersøgelse, hvor de har kortlagt antallet af 35-årige, der bor i den kommune de afsluttede grundskolen. Det drejer sig om årgangene født i 1971 til og med 1987.  Læs undersøgelsen og find tallene for din barndomskommune: ”Færre og færre danskere bor i deres barndomskommune”.

22. februar 2022 af Anni Renner Mortensen

Børn og unges kontakt med psykiatrien under COVID-19

Muligvis er det en af pandemiens triste følger vi kan se dokumenteret i analysen "Børn og unge i kontakt med psykiatrien i årene med COVID-19”. Det er Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed der står bag analysen, som er den fjerde i rækken af analyser om udviklingstendenserne for børn og unge med psykiske lidelser.

Analysen viser, at helt overordnet har i alt 12 pct. flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2018. Tallet dækker over en lang række delobservationer, hvor man bl.a. beskæftiger sig med hvilke aldersgrupper der især har vist sig sårbare, måden henvendelserne er sket på (almindeligt fysisk fremmøde samt telefon- og videokonsultationer) og fordelingen i de forskellige dele af landet.

I analysen skelnes også mellem ”gengangere” og helt nye kontakter, kaldet ”debuterende”, børn og unge i alderen 0-18 år. Især gruppen med debuterende børn og unge er i førnævnte periode steget markant fra ca. 7.500 til 8.300 personer, svarende til 12 pct. Antallet af gengangere har en mindre stigning fra 23.100 til 23.600 personer, i alt 2 pct. Zoomer man ind på udviklingen fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er tallet for debuterende børn og unge steget med 21 pct., mens tallet for gengangere er steget med 13 pct.

Behovet for hjælp hos psykiatrien fordeler sig ujævnt i både kommuner og regioner, således også blandt kommunerne i en og samme region. Ønsker man kun at studere de regionale forskelle kan man gøre det i henholdsvis Bilag 1: Regionsfordelte nøgletal eller Bilag 2: Kommunefordelte nøgletal.

Tendensen, at et stigende antal børn og unge har brug for psykiatrisk hjælp har været undervejs nogle år, og er bl.a. beskrevet i et tidligere blogindlæg fra maj 2021: ”Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge”

20. december 2021 af Joachim Haugbølle

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Vi samler her skiftende ministeriers udgivelser om parallelsamfundslisten gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021.

Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2023

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.

[Tekst og link er opdateret december 2023]

30. november 2021 af Anni Renner Mortensen

Ældres helbred og brug af sundhedsydelser

Vi danskere lever længere, og andelen af vores ældregruppe vokser mere end andre befolkningsgrupper. Ifølge seneste befolkningsfremskrivning forventes det, at aldersgrupperne på 80 år og ældre stiger fra knap 5 pct. af befolkningen i 2021 til 10 pct. fra 2050 og frem. Det har indflydelse på fremtidens sundheds- og plejeydelser. I dette blogindlæg har vi fokus på fire udvalgte rapporter, der med forskellige statistikker belyser vigtigheden af at have fokus på sundhedstilstanden blandt ældre.

Her i november har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgivet rapporten "Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser", der sammenligner sundhedsomkostningerne i 2012 og 2018. Undersøgelsen, der er registerbaseret, har fokus på, hvad der karakteriserer de ældre, der har et højt forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser samt de ældre borgere, der har flere samtidige sygdomme. Rapporten viser bl.a., at der er store forskelle i sundhedsydelserne afhængig af, hvor man bor. Det offentlige brugte i 2018 i gennemsnit tre gange så mange penge på indlæggelser af de 85-89-årige, der boede tæt på en by end samme aldersgruppe, der bor på mindre øer.

Fra Sundhedsdatastyrelsen stammer "Nøgletal på ældreområdet 2015-2020", også udgivet november 2021. Nøgletallene består af 20 tabeller, der i andele opgør hvor mange ældre på 65 år og derover, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være hjemmehjælp, hospitals- og plejehjemsophold. Desuden har man opgjort andelen med udvalgte kroniske sygdomme bl.a. KOL, astma og knogleskørhed, samt hvor mange der har indløst recept på udvalgte lægemidler.

Hvor de to første rapporter er baseret på registerundersøgelser, er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019, ”Ældres sundhed og trivsel”, baseret på to spørgeskemaundersøgelser. Rapporten giver et nuanceret billede af ældres selvvurderede fysiske og mentale helbred, herunder stress og ensomhed, medicin- og alkoholforbrug m.m. Vigtige parametre for de ældres fysiske velbefindende er uddannelsesniveau og indkomst.

Den sidste rapport, vi sætter fokus på, er udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet i 2018: "Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter". Rapporten indeholder hele 8 analyser af befolkningens forbrug af sundhedsydelser, heraf særlige afsnit om forbrug og forventet fremtidig ressourceforbrug på ældreområdet og en særskilt karakteristik af den ældre medicinske patient. 

28. september 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Tyskland i tal

Har det netop afholdte valg til den tyske forbundsdag gjort dig nysgerrig på tal og fakta om vores store naboland mod syd? Så er her nogle tips til statistik om Tyskland.

Man kan naturligvis tage fat i Eurostat, som har tal for alle EU-lande og dermed også Tyskland. Men denne gang sætter vi fokus på den nationale statistik fra det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt (Destatis).

Statistikken hos Destatis er inddelt i seks overordnede emner. Fra emnesiderne finder man introduktion til den pågældende statistik, link til relaterede publikationer, metode og databasetabeller. Aktuelle nøgletal finder man i deres Dashboard. Vil man hellere selv danne tabeller, kan man gå direkte til databasen GENESIS-Online.

Tyskland er et stort land, der består af 16 delstater og hundredvis af regionale distrikter. Regional statistik er vigtig for Tyskland, og hver delstat har derfor sit eget statistikbureau. Destatis og de regionale bureauer samarbejder i “Statistische Ämter des Bundes und der Länder” om en statistikportal og står bl.a. bag et regionalt atlas og siden Stadt.Land.Zahl med nøgletal for detaljerede regionale områder. Alle detaljerede data kan desuden findes i Regionaldatenbank Deutschland.

Er man interesseret i tysk historisk statistik, så er ”Statistisches Jahrbuch” et godt sted at starte. Årbogen er udgivet siden 1880, undtagen i perioden 1943-1951. Man kan også kontakte Statistische Bibliothek, som løbende giver online adgang til ældre trykte statistiske publikationer i takt med, de bliver digitaliseret.