Informationsspecialisternes blog

22. februar 2022 af Anni Renner Mortensen

Børn og unges kontakt med psykiatrien under COVID-19

Muligvis er det en af pandemiens triste følger vi kan se dokumenteret i analysen "Børn og unge i kontakt med psykiatrien i årene med COVID-19”. Det er Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed der står bag analysen, som er den fjerde i rækken af analyser om udviklingstendenserne for børn og unge med psykiske lidelser.

Analysen viser, at helt overordnet har i alt 12 pct. flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2018. Tallet dækker over en lang række delobservationer, hvor man bl.a. beskæftiger sig med hvilke aldersgrupper der især har vist sig sårbare, måden henvendelserne er sket på (almindeligt fysisk fremmøde samt telefon- og videokonsultationer) og fordelingen i de forskellige dele af landet.

I analysen skelnes også mellem ”gengangere” og helt nye kontakter, kaldet ”debuterende”, børn og unge i alderen 0-18 år. Især gruppen med debuterende børn og unge er i førnævnte periode steget markant fra ca. 7.500 til 8.300 personer, svarende til 12 pct. Antallet af gengangere har en mindre stigning fra 23.100 til 23.600 personer, i alt 2 pct. Zoomer man ind på udviklingen fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er tallet for debuterende børn og unge steget med 21 pct., mens tallet for gengangere er steget med 13 pct.

Behovet for hjælp hos psykiatrien fordeler sig ujævnt i både kommuner og regioner, således også blandt kommunerne i en og samme region. Ønsker man kun at studere de regionale forskelle kan man gøre det i henholdsvis Bilag 1: Regionsfordelte nøgletal eller Bilag 2: Kommunefordelte nøgletal.

Tendensen, at et stigende antal børn og unge har brug for psykiatrisk hjælp har været undervejs nogle år, og er bl.a. beskrevet i et tidligere blogindlæg fra maj 2021: ”Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge”

30. november 2021 af Anni Renner Mortensen

Ældres helbred og brug af sundhedsydelser

Vi danskere lever længere, og andelen af vores ældregruppe vokser mere end andre befolkningsgrupper. Ifølge seneste befolkningsfremskrivning forventes det, at aldersgrupperne på 80 år og ældre stiger fra knap 5 pct. af befolkningen i 2021 til 10 pct. fra 2050 og frem. Det har indflydelse på fremtidens sundheds- og plejeydelser. I dette blogindlæg har vi fokus på fire udvalgte rapporter, der med forskellige statistikker belyser vigtigheden af at have fokus på sundhedstilstanden blandt ældre.

Her i november har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgivet rapporten "Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser", der sammenligner sundhedsomkostningerne i 2012 og 2018. Undersøgelsen, der er registerbaseret, har fokus på, hvad der karakteriserer de ældre, der har et højt forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser samt de ældre borgere, der har flere samtidige sygdomme. Rapporten viser bl.a., at der er store forskelle i sundhedsydelserne afhængig af, hvor man bor. Det offentlige brugte i 2018 i gennemsnit tre gange så mange penge på indlæggelser af de 85-89-årige, der boede tæt på en by end samme aldersgruppe, der bor på mindre øer.

Fra Sundhedsdatastyrelsen stammer "Nøgletal på ældreområdet 2015-2020", også udgivet november 2021. Nøgletallene består af 20 tabeller, der i andele opgør hvor mange ældre på 65 år og derover, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være hjemmehjælp, hospitals- og plejehjemsophold. Desuden har man opgjort andelen med udvalgte kroniske sygdomme bl.a. KOL, astma og knogleskørhed, samt hvor mange der har indløst recept på udvalgte lægemidler.

Hvor de to første rapporter er baseret på registerundersøgelser, er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019, ”Ældres sundhed og trivsel”, baseret på to spørgeskemaundersøgelser. Rapporten giver et nuanceret billede af ældres selvvurderede fysiske og mentale helbred, herunder stress og ensomhed, medicin- og alkoholforbrug m.m. Vigtige parametre for de ældres fysiske velbefindende er uddannelsesniveau og indkomst.

Den sidste rapport, vi sætter fokus på, er udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet i 2018: "Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter". Rapporten indeholder hele 8 analyser af befolkningens forbrug af sundhedsydelser, heraf særlige afsnit om forbrug og forventet fremtidig ressourceforbrug på ældreområdet og en særskilt karakteristik af den ældre medicinske patient. 

31. maj 2021 af Informations­service og Bibliotek

Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Man hører ofte, at børn og unge i dag i højere grad end tidligere er ramt af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme. Vidensråd for Forebyggelse ser i rapporten ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” nærmere på udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser til børn og unge.

Der er i perioden 1996–2016 sket store stigninger i antallet af registreringer af psykiatriske diagnoser til børn og unge i alderen 10-24 år. For eksempel er forekomsten af ADHD og autisme i 2016 10 gange højere end i 1996. Vidensråd for Forebyggelse påpeger dog, at stigningerne kan være udtryk for en ændret praksis for henvisning og fastsættelse af diagnosen, og således ikke nødvendigvis er et udtryk for en stigning i den reelle sygelighed.

Foruden ADHD og autismespektrumforstyrrelser (ASF) går rapporten i dybden med diagnoserne: angst, depression, obsessive-kompulsive tilstande (OCD), Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykoser i skizofrenispektret. Vidensråd for Forebyggelse anslår, at omkring 15 pct. af børn og unge på et tidspunkt får diagnosticeret en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse i børne- og ungdomspsykiatrien inden de fylder 18 år.

Rapporten, som udkom i november 2020, er en opfølger til ”Børn og unges mentale helbred” fra 2014, og bygger på skole- og befolkningsundersøgelser samt registerbaserede undersøgelser af børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse arbejder med at gøre forskningsviden om forebyggelse og sundhedsfremme tilgængelig og brugbar for på sigt at forbedre folkesundheden. Rådet blev dannet i 2011 i et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen.

31. august 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Dødsårsager og medicinalberetninger

I de varme sommerdage i august har vi været en tur i vores kølige kældermagasin for at bringe en interessant statistisk serie op i lyset. I relation til den nuværende situation med COVID-19, er valget faldet på historiske tal om dødsårsager og epidemier. 

Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek har vi bl.a. to store serier fra Sundhedsstyrelsen (eller Det Kgl. Sundhedskollegium, som det hed indtil 1909): ”Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Medicinalberetning for Kongeriget Danmark”. 

Serien om dødsårsager har vi fra 1890 til 1993. Over årene er der variation i opgørelsesmetode og dækningsgrad; de første 30 år dækker fx kun byerne. Opgørelserne er dog detaljerede ned på de enkelte dødsårsager opgjort på køn og alder. I de fleste årgange kan man desuden finde overordnede dødsårsager fordelt på måneder. Man kan fx se den voldsomme stigning i døde af influenza under Den Spanske Syge i årene 1917-1919. 1947 indeholder desuden et særligt kapitel om krigsdødsfald under anden verdenskrig.

Medicinalberetningerne har vi fra 1900-1974/75. I beretningerne får man i tekst og tal også oplysninger om dødelighedsforhold ved de enkelte epidemiske sygdomme fx tyfus, meningitis, difteri og influenza. Der gås i detaljer med, hvor i landet tilfældene er, og nogle gange beskrives dødsfaldene helt ned på individniveau, som en stakkels 24-årig kusk, der døde på Øresundshospitalet af blodgang (dysenteri). 

Med variation over årene indeholder meddelelserne også andre oplysninger bl.a. om offentlig hygiejne (vandforsyning- og kloakforhold), vaccinationer, karantæneforanstaltninger, forebyggende kontrol fx sundhedsplejerskeordningen, antallet af medicinalpersoner og sengepladser på sygehuse. 

Bøgerne kan naturligvis lånes (med forbehold for enkelte manglende årgange) hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek eller via dit lokale bibliotek.

11. januar 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.

30. november 2017 af Informations­service og Bibliotek

Livet med et handicap

Ca. 30 pct. af danskerne i alderen 16-64 år har mindst ét handicap, ifølge VIVE's seneste rapport om handicappedes levevilkår.

Undersøgelsen har fokus på personer med handicap og beskriver uddannelsesniveau, arbejdsliv og livskvalitet, sammenlignet med personer uden handicap. Også emner som deltagelse i fritids- og sociale aktiviteter, fysisk tilgængelighed og diskrimination er under luppen.

Rapporten er baseret på mere end 20.000 besvarelser fra et udvalg af voksne personer mellem 16 og 64 år.  Den enkelte deltager giver sin egen vurdering af, hvorvidt han eller hun har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Undersøgelsen gentages hvert fjerde år, så udviklingen i levevilkår for personer med handicap kan følges over tid.

Status for levevilkår og samfundsdeltagelse blandt blinde eller stærkt svagsynede beskrives i en særskilt rapport.

14. november 2017 af Informations­service og Bibliotek

425 millioner voksne har diabetes

14. november er Verdens Diabetes dag. På verdensplan har 463 millioner voksne diabetes iflg. International Diabetes Federation. 

I Danmark drejer det sig i 2016 om ca. 250.000 personer ifølge Sundhedsdatastyrelsen, der samler oplysninger om kroniske sygdomme som diabetes 1 og 2 på portalen eSundhed.dk. Her er tal om både forekomst og nye tilfælde, fordelt på alder, køn og region eller kommune. Hvordan Sundhedsdatastyrelsen har beregnet tallene kan ses i dokumentationen.

I databasen Medstat.dk kan du danne tabeller over forbruget af lægemidler. Vælg ATC kode 'A (Fordøjelse og stofskifte)' og 'A10 (Midler mod diabetes)' for at se forbrug af medicin for diabetes.

Rapporten Sygdomsbyrden i Danmark fra Statens Institut for Folkesundhed har i kapitel 9 tabeller om forekomst, dødsfald, tabte leveår og samfundsomkostninger til behandling af diabetes.

Flere tip til at finde data om sundhed og sygdom i Danmark kan ses i FAQ  om sygdomme og diagnoser.

3. juli 2017 af Informations­service og Bibliotek

Arbejdsmiljø i Danmark

Hvordan er den fysiske og psykiske belastning for medarbejderne på de danske arbejdspladser?

50.000 beskæftigede personer mellem 18 og 64 blev i 2016 opfordret til at besvare 164 spørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. Resultatet af undersøgelsen "Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016", sammenlignet med de to foregående fra 2012 og 2014 kan nu ses hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Hovedresultater, med angivelse af de 5 jobgrupper med størst og mindst andel for udvalgte spørgsmål, findes i fakta-notatet. Bekymring for at blive arbejdsløs er størst hos rengøringsassistenter og mindst i gruppen af politi og fængselsbetjente. Den jobgruppe, hvor der er størst andel, der er udsat for begrænsninger i arbejdet på grund af smerter er malere samt frisører og kosmetologer. De mest trætte efter arbejdsdagen er social- og sundhedsassistenter samt kokke og tjenere.

Mere detaljerede resultater vises grafisk på sitet "Tal og fakta om arbejdsmiljøet", hvor man selv kan vælge fordeling på fx job, branche eller køn og alder.

[Maj 2019: Link til fakta-notat og den grafiske repræsentation af de detaljerede resultater er slettet. Link til 2018-undersøgelsen]

2. februar 2017 af Informations­service og Bibliotek

Vi spiser for dårligt og bevæger os for lidt

Stadig flere mennesker i Norden spiser en usund kost. Blandt de voksne er andelen med usunde spisevaner steget fra 18 til 22 pct. i årene fra 2011 til 2014. Børnene i Norden spiser i gennemsnit mere frugt, grønt, fisk og mindre sukker, men den sociale ulighed i kosten er vokset. 24 pct. af de nordiske børn af forældre med kort uddannelse spiser usundt i 2014. Det er dobbelt så stor en andel som i 2011.

Sammenligner vi de enkelte lande  er danskerne mest tøvende over for at spise fisk, idet kun 22 pct. følger anbefalingen om at spise fisk som hovedret 2 gange om ugen. Anbefalingen om fisk efterleves af 64 pct. i Island, 55 pct. i Norge og 37 pct. i Sverige.

Næsten halvdelen af voksne nordmænd er fysisk inaktive, hvor det samme gælder for ca. en tredjedel af danskerne (hhv. 45 og 34 pct.). I Finland tilbringer 35 pct. af de voksne mere end fire timer om dagen foran skærmen i deres fritid, sammenlignet med 31 pct. i Danmark.

Folkesundheden i hele Norden bliver målt og vejet af Nordisk Ministerråd i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Forskere i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark har spurgt knap 18.000 voksne og 5.000 børn om kost og fysisk aktivitet. Resultaterne kan ses i rapporten "The Nordic Monitoring System 2011-2014", der også indeholder tabeller om overvægt, rygning og alkohol.

3. januar 2017 af Mette-Line Jakobsen

Vil du holde op med at ryge i 2017?

At stoppe med at ryge er ikke bare godt for dit helbred, det er også godt for den offentlige økonomi. En ryger koster nemlig op til 18.000 kroner mere om året i offentlige udgifter end en ikke-ryger. Det dokumenterer en ny analyse fra KORA.

Undersøgelsen omfatter sundhedsudgifter, kommunale serviceudgifter samt udgifter til overførelsesindkomster i et enkelt år. Indtægter fra afgift på tobak indgår ikke i regnskabet. Rygere sammenlignes med aldrig rygere og tidligere rygere med hensyn til køn, alder og uddannelsesniveau.

I undersøgelsen indgår data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 koblet med registerdata fra Danmarks Statistik.