Informationsspecialisternes blog

29. februar 2024 af Informations­service og Bibliotek

Fra kældermagasinet: Elektricitetsværker i Danmark

Vores behov for elektricitet vokser fortsat, og det har det gjort i over 100 år. Data og statistik om emnet har eksisteret lige så længe.

I dag kan man ret nemt danne sig et overblik over elpriser, elproduktion m.m. Og sådan har det faktisk altid været – hvis man ved, hvor man skal lede. I Danmarks Statistiks Bibliotek har vi fx gamle opgørelser over udviklingen i antal anlæg, produktion og brændselsforbrug.

I vores store historiske samling finder man statistikserier på tværs af udgivere. Lange tidsserier er ikke nødvendigvis udgivet af Danmarks Statistik og dens forgængere i hele perioden. Serien "Elektricitetsværker i Danmark" - senere ”Elektricitetsværkerne” - dækker tilsammen perioden 1921-1953 og er udgivet af Det Statistiske Departement. Fra 1954 og frem til 2008 er serien dog udgivet af forskellige foreninger og brancheorganisationer, først under titlen ”Dansk elværksstatistik” og senere som ”Dansk elforsyning”.

Bloggen slukker for strømmen (af indlæg)

Blogindlægget her bliver vores sidste. Manglende ressourcer betyder, at vi desværre ikke længere kan opretholde den månedlige udgivelse om statistik fra forskellige danske og udenlandske kilder.

Tak for interessen i vores arbejde, og vores statistiske afstikkere. Vi har siden 2015 været omkring mange spændende emner, men tillader os alligevel at fremhæve de tre andre blogindlæg #Fra kældermagasinet. På siden Brug biblioteket, findes oplysninger om samlingen samt vejledning i at bruge og låne fra vores bibliotek.

For god ordens skyld sikrer vi, at jeres kontaktoplysninger til brug for udsendelsen af blogindlæg slettes.

20. december 2023 af Anni Renner Mortensen

Brev- og pakkeforsendelser

Hører du til de få, der skriver julekort? Sådan et, der skal puttes i en postkasse med et frimærke, og måske årets julemærke i øverste højre hjørne? Mere sandsynligt er det, at du sender din julehilsen som e-mail eller sms. Til gengæld er mængden af pakkepost større end nogensinde.

Breve

Hvis man er interesseret i, hvor mange mio. breve vi sender og modtager, kan man orientere sig i Trafikstyrelsens årlige redegørelse for det danske postmarked. Her kan man bl.a. finde, at i perioden 2013-2021 er brevmængden faldet fra 608 mio. til 181 mio. breve – et fald på 70 pct. Trafikstyrelsen har myndighedstilsynet med det danske postvæsen.

Pakker

Det er i samme redegørelse, Trafikstyrelsen vurderer, at der i 2021 blev sendt ca. 174 mio. pakker, men tallet er muligvis større, da kurérmarkedet er stort, og firmaer med under 50 ansatte er fritaget for at indberette mængden. De tre største virksomheder for enkeltforsendelser er Post Danmark, DAO365 og GLS Danmark. 

Digitale breve

I 2014 digitaliserede det offentlige sin kommunikation med borgerne. I tredje kvartal 2023 modtog borgere godt 49 mio. digitale breve fra det offentlige. På Digitaliseringsstyrelsens side med Tal og statistik kan man dykke ned i vores brug af digitale services. 

Det var også i 2014, det daværende Transportministerie fik foretaget en Analyse af danskernes brug af posttjenester. Her har man på tværs af køn, alder og bopæl undersøgt vores daværende brug af postudbringning, der allerede dengang var for nedadgående. 

”I gamle dage”

Før den generelle digitalisering afløste breve med e-mails samt liberaliseringen af postvæsenet var det nemmere at følge med i danskernes brev- og pakkeforsendelser. Siden 1896 har man kunne finde tallene i Statistisk Årbog. Statistikken blev sidste gang udgivet i årbogen fra 2006 med tal, som dækker 2004. 

Informationsservice og Bibliotek ønsker alle abonnenter god jul og godt nytår.

24. november 2023 af Anni Renner Mortensen

Black Friday

I dag er det Black Friday, en amerikansk tradition, hvor langt de fleste butikker frister med ekstra gode tilbud den sidste fredag i november.

Endnu ved vi selvsagt ikke, hvordan det går for detailsalget i dag, men erhvervs- og arbejdsgiverorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri udgiver både prognoser og efterfølgende opsamlende rapporter om årets faktiske salg fordelt på branche, alder m.m.

De to organisationer er enige om, at det især er de yngste forbrugere mellem 18-29 år, der vil købe mest på dagen, samt det er tøjbranchen, de vil lægge flest penge hos.

Sidste år var præget af høje forbrugerpriser og høje energipriser, som gjorde forbrugerne økonomisk påpasselige. Resultatet blev da også, at selv om flere end forventet benyttede sig af dagens tilbud, brugte de færre penge skriver DI Handel. Et resultat også Dansk Erhverv noterer sig, nemlig, at det samlede forbrug var 4,7 pct. lavere end 2021. 

Årets julegaveindkøb starter for mange på Black Friday, som Danmarks Statistik har beskrevet i artiklen ”Julehandlen flytter fra december til november –  og over på nettet” fra 2021. 

Nåede du ikke at benytte dig af dagens tilbud, er der en ny chance mandag, hvor det er Cyper Monday – oprindelig onlinebutikkernes svar på Black Friday.

28. september 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Det Blå Danmark

Ærø, Fanø og Svendborg er historisk kendt som hjemsted for danske søfolk, og i de tre kommuner bor stadig i dag flest søfolk pr. indbygger. Det skriver Danske Rederier i en af de mange analyser, brancheorganisationen udgiver om den maritime sektor, også kaldet ”Det Blå Danmark”.

Ifølge Søfartsstyrelsen består ”Det Blå Danmark” af rederier, shippingvirksomheder og en lang række virksomheder, der er involveret i international og dansk skibsfart. Det er for eksempel skibsmæglere, havne, logistikvirksomheder og værfter, samt industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr, komponenter og service til skibe.

COWI udarbejder årligt analysen "Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark" for Søfartsstyrelsen. Beskæftigelsen i sektoren svarer til 3,4 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark. I 2021 var der  62.736 personer beskæftiget inden for de brancher, der defineres som ”Det Blå Danmark”, og yderligere 34.926 personer er indirekte beskæftiget i tilknyttede brancher.

I analysen får man uddybende information om de beskæftigedes køn, alder, uddannelsesniveau, indkomst og skattebetaling . Desuden er der oplysninger om branchens eksport og produktion, og i årets rapport er der et særligt tema om grøn omstilling, bl.a. med oplysninger om branchens CO2-udledning.

Søfart er et globalt erhverv, og i dag er det World Maritime Day, en dag stiftet af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). IMO er en organisation under FN, der arbejder for at fremme sikkerhed til søs og forhindre forurening fra skibe. Dette år markeres 50-års jubilæet for MARPOL-konventionen (The International Convention for the Prevention of Pollution from Ships), som fastsætter regler og standarder for skibe med henblik på at reducere deres påvirkning af havmiljøet.

IMO laver linkguiden "Maritime Facts and Figures", hvor de henviser til især internationale kilder om bl.a. skibsulykker, pirateri, ophug af skibe og kvinder i skibsfart.

29. august 2023 af Anni Renner Mortensen

Naturbrande i Danmark

Vi er nok mange, der med bekymring har fulgt de seneste års skov- og naturbrande, som hærger rundt omkring i verden. Men også her i landet har vi naturbrande, og hos Beredskabsstyrelsen kan man hver uge få en status over antallet.

Det sker på siden Brandfare.dk, der fra april til og med september, hver onsdag opdateres med seneste uges naturbrande. En naturbrand forstås som en brand i naturen, hvilket udelukker brande i bygninger, redskaber og lignende. Brand i privathaver defineres også som naturbrand. Statistikken er fordelt på regioner og fire kategorier: Markbrand, Hede-skråning-grøft, Skov-plantage og Mindre brand. 

Et større overblik finder man i publikationen ”Naturbrande i Danmark 2016-2022”. Her kan man bl.a. læse, at der i perioden registreredes i alt 6.580 brande, samt at der over de seneste seks år ses en stigende tendens i antallet af naturbrande, hvor markbrande står for den største andel, nemlig 42 pct. Markbrande har typisk også det største gennemsnitlige afbrændte areal.

Som nogle vil huske var sommeren i 2018 både tør og varm. I juli måned registrerede man seks gange så mange naturbrande sammenlignet med gennemsnittet for de fem foregående år. Det tal og mange andre finder man i en analyse om naturbrande i 2018. 

Det var også på baggrund af sommeren 2018, at DMI udviklede et brandfareindeks til Beredskabsstyrelsen, som findes på Brandfare.dk.

Brandfareindekset er en prognose, der bygger på meteorologi og jordbundsforhold. Indekset er delt i to, hvor ”hovedindekset” viser den forventede risiko for i dag og i morgen. Det andet ”underindekset” har en lidt længere prognoseperiode og mulighed for at slå en af de bagvedliggende faktorer til fx ”tørhed i øverst jordlag” eller ”vind”.

Indekset kan sammenlignes med det Europæiske brandfareindeks EFFIS – European Forest Fire Information System.

12. juli 2023 af Anni Renner Mortensen

Hvad skal du lytte til i ferien?

Sommerferielæsningen suppleres af mange med at lytte til podcasts. Det nemme, hurtige format, hvor man på rejsen eller i hængekøjen, kan blive klogere på en lang række emner eller blot lade sig underholde, har for alvor fundet vej til vores øregange.

Siden 2019 har Danske Medier Research opgjort tilmeldte udgiveres antal streams og downloads pr. uge og pr. episode via deres podcastindeks. 

Indekset består af Podcastlisten og Episodelisten. Podcastlisten kan sorteres på udgiver, kategori og frekvens, og giver et hurtigt billede af, hvad der er populært her og nu. I Episodelisten finder man antal downloads og streams for hver enkelt podcastepisode målt hver uge.

Danske Medier Research udgiver også anden statistik om emnet. Her har de samlet egne og andres rapporter om podcastmarkedet.

I Danmark har DR benyttet teknologien siden 2005. Danmarks Statistik har, i interviewundersøgelser, siden 2008 bl.a. spurgt til, hvor mange der lytter til podcasts. Det kan man læse mere om i den seneste udgave af ”It-anvendelse i befolkningen” eller i denne temaudgave fra Nyt fra Danmarks Statistik (2020).

17. maj 2023 af Anni Renner Mortensen

Vi taler i mobiltelefon tre timer hver måned

Gennemsnitstallet kan ses i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs netop udgivne resultater. De har siden juni 2022 været ansvarlig for indsamling af danske teleudbyderes tal på teleområdet

Vi bruger den næsten alle sammen – mobilen – og til mange forskellige ting, men vi bruger den mindre og mindre til at tale i. Ca. 8,3 mia. minutter blev der talt i mobiltelefon i 2. halvår 2022, hvilket svarer til 186 min. om måneden pr. abonnement, et fald på ni min. fra samme halvår 2021.

I 1. halvår 2010 toppede vi med 6.621 mio. sendte sms’er, men er nu i 2. halvår 2022 nede på ”kun” 1.991 mio. sendte sms-beskeder. Til gengæld sender vi flere mms’er, som er mobile beskeder, der også kan indeholde videoer og billeder, nemlig 148,3 mio. i 2. halvår 2022 mod 40,3 mio. 1. halvår 2010. Et fald og en stigning på henholdsvis 70 pct. og 268 pct.

Styrelsens tal offentliggøres hvert halve år og indeholder bl.a. trafik og data om bredbånd, telestatistik, herunder antal abonnementer på både mobil- og fastnettelefoner, sendte sms- og mms-beskeder, liste med udbydere m.m.

I dag er det i øvrigt FN’s “World Telecommunication and Information Society Day” 

17. maj er dagen, hvor FN sætter fokus på at øge bevidstheden om de muligheder kommunikationsteknologierne rummer for et samfund og dets økonomi.

ITU – International Telecommunication Union udgiver hvert år “Measuring digital development: Facts and Figures” om udbredelsen af internet og mobiltelefoni på verdensplan.

22. marts 2023 af Anni Renner Mortensen

I dag er det FN's internationale vanddag

Siden 1993 har den 22. marts været udpeget som ”World Water Day”.

På FN’s side om vandets dag får man bl.a. et trist indblik i hvad det betyder, når vi ikke har adgang til rent vand. Rent vand og sanitet indgår derfor også som 6. mål af de i alt 17 globale Verdensmål.

Vand indgår i mange sammenhænge – i naturkatastrofer, som drikkevand, i sanitære installationer, i dyrkning af afgrøder osv. FN har oprettet siden fakta om vand, hvor der for hvert emne listes fakta fra forskellige FN-rapporter.

Eksempelvis har ca. 74% af alle naturkatastrofer mellem 2001 og 2018 været relateret til vand. Og 3 ud af 10 personer på verdensplan, svarende til 2,3 mia., mangler mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe i deres hjem.

Hvert år udgives også ”UN World Water Development Report” med et årligt tema, samt anbefalinger til hvordan vi sikrer denne vigtige ressource.

I Danmark markeres dagen bl.a. af DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Hvert år udgiver DANVA rapporten ”Vand i tal” med oplysninger om bl.a. det danske vandforbrug, vandselskabernes økonomiske nøgletal og tiltag for at sikre vandforsyningen i fremtiden.

28. februar 2023 af Anni Renner Mortensen

Nyt stort studie om ældres livssituation

Blandt de 50-89-årige er det de 70-74-årige, som er mest tilfredse med livet. På en score fra 1-10, topper aldersgruppen med 8,5.

Det fremgår af Ældre Sagens tredje fremtidsstudie om ”Alderens mangfoldighed”. Over 18 temaer får vi et nuanceret indblik i de 50-89-åriges livssituation samt overvejelser og ønsker til fremtiden. Herunder er blot fremhævet nogle få resultater.

Måske ikke overraskende, hænger livskvalitet typisk sammen med sociale relationer. Således angiver 83 pct. af deltagerne, at familien er det vigtigste i tilværelsen. Venner og bekendte kommer på en andenplads med 46 pct.

23 pct. af de interviewede udfører en eller anden form for frivillighed, en andel der ikke har ændret sig fra de to tidligere undersøgelser. Men de frivillige er blevet ældre, således er 10 pct. flere 70-74-årige frivillige i dag end i 2015. Og fire pct. flere i gruppen af de 80-84-årige. Flere mænd end kvinder er frivillige. Mens mænd udgør 57 pct. af de frivillige, udgør kvinder 43 pct.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen, et forløbsstudie, er første gang gennemført i 2010, i 2015 samt i 2021, og netop udgivet. Det er primært den samme gruppe mennesker på knapt 5000, der har bidraget, dvs. at de 50-årige, i 2010, i denne opdatering nu hører til de 60-årige. Dermed har man solid viden om de ældre er blevet mere eller mindre tilfredse med tilværelsen.

Se evt. flere tal og fakta i Ældre Sagens vidensbank.

Læs mere »

4. november 2022 af Anni Renner Mortensen

Ligner du din nabo?

Bosætter personer med høje indkomster sig i de samme boligområder? Gør personer med anden etnisk baggrund? Det og meget mere kan man læse om i publikationen ”Bosætning i Danmark - i et 35-årigt perspektiv” udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fem forskere fra VIVE, Aarhus Universitet og Forskningsenheden står bag bogen, der over ti kapitler bl.a. belyser om Danmark er blevet et mere eller mindre opdelt land i perioden 1985-2019.

Et stort statistisk materiale er bearbejdet med henblik på at belyse bl.a. boligmarkedets udvikling, hvordan den etniske og socioøkonomiske befolkningssammensætning har forandret sig i by- og yderkommunerne samt udviklingen i befolkningssammensætningen i de såkaldte udsatte boligområder. Derfor ved vi nu, at hvor ældre over 64 år tidligere koncentrerede sig i byerne nu i højere grad bor i yderkommunerne. Vi ved også, at vi i dag bor mere etnisk blandet end i 1987, men bor indkomstmæssigt mere adskilt.

Socialt udsatte boligområder har længe haft stor bevågenhed. Parallelsamfundslisten, tidligere Ghettolisten, er udgivet siden 2010 af skiftende ministerier. For at sammenligne over tid har bogen sine egne definitioner af et udsat boligområde. I 1987 lignede udsatte boligområder mere de øvrige boligområder end i 2019. Der kan bl.a. ses en større koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund og familier med lavere indkomst i de udsatte boligområder.

Også KL har netop udgivet en bosætnings-undersøgelse, hvor de har kortlagt antallet af 35-årige, der bor i den kommune de afsluttede grundskolen. Det drejer sig om årgangene født i 1971 til og med 1987.  Læs undersøgelsen og find tallene for din barndomskommune: ”Færre og færre danskere bor i deres barndomskommune”.