Informationsspecialisternes blog

29. oktober 2021 af Anni Renner Mortensen

Nye tobaks- og nikotinprodukter frister de unge

Et stigende antal unge i alderen 15-29 år benytter dagligt eller lejlighedsvist snus, tyggetobak og nikotinposer, også kaldet røgfri tobak. Det fremgår af Statens Institut for Folkesundheds rapport fra 2021 ”§Røg – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler” udgivet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Rapporten indeholder resultaterne af deres anden landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.

I 2021 svarer 10,5 pct. af de adspurgte unge, at de bruger røgfri tobak, hvilket er en stigning på 1,4 pct. siden 2020. Brugen af almindelige cigaretter er siden 2020 faldet med 2,3 pct., mens brugen af e-cigaretter er nogenlunde på niveau med 2020-forbruget. 3,9 pct. af de adspurgte unge bruger dagligt eller lejlighedsvist e-cigaretter. 9 ud af 10 foretrækker e-cigaretter med anden smag end tobak og over halvdelen foretrækker frugt- eller sliksmag.

Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2020, og den tænkes gentaget de kommende år for at måle om regeringens tiltag mod børn og unges rygning, ved fx at hæve tobakspriserne, kan aflæses i deres forbrug.

Også Sundhedsstyrelsen har undersøgt emnet, og udgav i januar 2020 rapporten ”Unges brug af røgfri tobak. Nøgletal fra en spørgeskemaundersøgelse blandt unge 15-24-årige”, ligesom de har en temaside om tobak og hvert år udgiver en undersøgelse om danskernes rygevaner.

11. januar 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.

10. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kom helt tæt på etniske minoritetsunge i Danmark

Er der forskel på 18-årige etniske minoritetsunges liv i Danmark sammenlignet med jævnaldrende fra den danske majoritet? Det undersøger SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i ny analyse baseret på spørgeskemabesvarelser fra knap 900 unge med baggrund i 118 forskellige lande. Data fra de etniske minoritetsunge sammenlignes med tilsvarende data fra over 4.000 majoritetsdanske unge, også født i 1995.

De unge har fået spørgsmål inden for emner som familierelationer, fysisk og psykisk helbred og trivsel, fritidsliv, kriminalitet og seksualitet. Spørgsmålene går således tæt på bl.a. sprog og samtaleemner i hjemmet, husarbejde og kønsarbejdsdeling, selvværd og ensomhed, religiøse aktiviteter, oplevelser af diskrimination, erfaringer med alkohol og alder ved seksuel debut.

De to grupper har forskellige erfaringer med alkohol. Næsten alle majoritetsdanske 18-årige har smagt alkohol, mens 27 pct. af drengene og 37 pct. af pigerne fra etniske minoriteter ikke har rørt alkohol overhovedet.  Det er dog stadig de fleste i begge grupper, der har smagt alkohol.

Fælles for begge grupper af unge er også, at størstedelen af dem ikke hyppigt deltager i religiøse aktiviteter, at de ikke har oplevet diskrimination inden for det sidste halve år, og at de fleste føler sig stærkt knyttede til Danmark.

Læs mere om forskelle og ligheder mellem de to grupper i rapporten ”Etniske minoritetsunge i Danmark - En undersøgelse af årgang 1995”, der også giver en detaljeret beskrivelse af metoden bag, herunder svarprocenten, bortfald og brug af andre kilder.

3. januar 2017 af Mette-Line Jakobsen

Vil du holde op med at ryge i 2017?

At stoppe med at ryge er ikke bare godt for dit helbred, det er også godt for den offentlige økonomi. En ryger koster nemlig op til 18.000 kroner mere om året i offentlige udgifter end en ikke-ryger. Det dokumenterer en ny analyse fra KORA.

Undersøgelsen omfatter sundhedsudgifter, kommunale serviceudgifter samt udgifter til overførelsesindkomster i et enkelt år. Indtægter fra afgift på tobak indgår ikke i regnskabet. Rygere sammenlignes med aldrig rygere og tidligere rygere med hensyn til køn, alder og uddannelsesniveau.

I undersøgelsen indgår data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 koblet med registerdata fra Danmarks Statistik.

9. december 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

EU i røg og damp

European Health Interview Survey (EHIS) belyser flere interessante aspekter af europæernes helbred. Vi har tidligere blogget om BMI-tal og indtag af frugt og grønt, i denne uge ser vi på europæernes tobaksforbrug.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten hver fjerde person over 15 år i EU er ryger; 19,2 pct. ryger dagligt, mens 4,7 pct. ryger lejlighedsvist. Røgtågen ligger tungest over Bulgarien, Grækenland og Ungarn, her er over 25 pct. daglige rygere. Sigtbarheden er større i de nordiske lande, hvor kun 9,8 pct. af svenskerne ryger dagligt. Finland, Norge og Danmark følger lige efter som de lande i Europa, der har færrest daglige rygere.

Indendørs passiv rygning undersøges også, og her bliver hele 64,2 pct. af grækerne udsat for røg dagligt, mens det kun gør sig gældende for 5,9 pct. af svenskerne.

Sverige gør sig også bemærket ved at være det eneste land i EU, hvor der er flere kvinder end mænd, der ryger. Der er dog næsten ligestilling; 10,3 pct. af de svenske kvinder er daglige rygere, mens det kun er tilfældet for 9,2 pct. af mændene. I Litauen ser man den største forskel kønnene imellem hvad angår rygevaner, hele 24,7 pct. point; 33,9 pct. af mændene ryger, til forskel fra 9,2 pct. af kvinderne.

Hovedtallene for europæernes tobaksforbrug kan ses i Eurostat News release, og detaljerede tabeller fordelt på køn, alder, indkomst og uddannelse kan dannes i Eurostats database.

30. juni 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Status over grænsehandel - har du også chokolade med hjem?

Skal du en tur over grænsen i ferien? Skal du lige have lidt med fra grænsebutikken, når du skal hjem igen? Faktisk har grænsehandlen været faldende de seneste 10 år; bare de sidste tre år er handlen faldet med ca. 3 mia. kr. til i 2015 at udgøre knap 9 mia. kr. Det viser nyeste skøn fra Skatteministeriet i "Status over grænsehandel 2016". Kun handel ved besøg i fysiske butikker indgår i rapportens beregninger, men betydningen af den stigende internethandel nævnes også.

Faldet skyldes både et fald i handlen med nydelsesmidler, herunder især øl, cigaretter og sodavand, men også et fald i handlen med øvrige varer som tøj, biludstyr og elektronik samt kosmetik. Handlen med røgtobak, slik og chokolade er dog steget, hvilket bl.a. forklares med hjemlige afgiftsforhøjelser.

"Status over grænsehandel 2016" behandler i særskilte afsnit grænsehandlen med alkohol, tobak, sodavand, chokolade, slik og energiprodukter, inklusive beregnede skøn over den illegale grænsehandel bl.a. med chokolade og slik.

I afsnittet om tobak finder du i øvrigt oplysninger om gennemsnitsprisen for en pakke cigaretter fra 2010-2015 og gennemsnits- og billigste pris for cigaretter i EU-landene og Norge samt eksempler på besparelse ved hjemmerulning i Danmark.

27. august 2015 af Informations­service og Bibliotek

Profil af den danske ungdom

Hvor ofte ryger unge mennesker? Hvor meget drikker de? Hvad spiser de? Er de fysisk aktive? Tilfredse med livet og skolen? Hvordan er forholdet til venner og familie?

Alt dette og meget mere beskrives i Ungdomsprofilen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er den største danske undersøgelse af gymnasie- og erhvervsskoleelevers sundhedsadfærd, helbred og trivsel nogensinde, baseret på svar fra 75.000 elever i gymnasie- og erhvervsskoler.

Hovedkonklusionen er at fleste gymnasie- og erhvervsskoleelever har det godt, men på en del områder som fx stress, søvn, selvværd og vægt er der problemer med trivslen.

9. februar 2015 af Mette-Line Jakobsen

Hvor sunde er danskerne?

Statens Institut for Folkesundhed har siden 1987 med mellemrum udført nationale undersøgelser af befolkningens sundhed og sygelighed (SUSY). Undersøgelserne er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005, 2010 og 2013.

SUSY-2013 undersøgelsen er indlejret i en større undersøgelse - Den Nationale Sundhedsprofil, der gennemføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Den behandler bl.a. emnerne selvvurderet helbred, rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, vægt, stress, mentalt helbred og sociale relationer. Se publikationen Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Se resultater af 2013- og 2010-undersøgelsen i kommuner, regioner og på landsplan på www.danskernessundhed.dk