Informationsspecialisternes blog

27. april 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

OECD har øje for den digitale udvikling

Hvor langt er Danmark i sin digitale udvikling i forhold til øvrige OECD-lande? Det gør OECD visuelt overskueligt med værktøjet Going Digital Toolkit.

Med Going Digital Toolkit præsenterer OECD statistik, der belyser vores digitale samfund med en slags syvfarvet iris. Værktøjet er bygget op om syv dimensioner, hvor der inden for hver kan være fem til syv statistiske indikatorer. Jo længere ude mod cirklens yderkant, man som land er placeret, jo bedre scorer landet på den pågældende indikator.

Danmark scorer højt på indikatorer om adgang til og brug af internet, samt tillid til sikkerhed og deling af data. Til gengæld ligger vi lavt og nogle gange under OECD-gennemsnittet på indikatorer om innovation - fx på andelen af patenter inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Man kan for hvert land få grafik over seneste års udvikling i indikatorerne. Man kan dykke dybere i de enkelte statistikker og blive guidet til de kilder, data kommer fra.

Har man lyst til selv at sammensætte og visualisere data, kan man gå i OECD's virtuelle ”køkken”. I deres Data Kitchen er der flere forskellige grafiske præsentationer at "kokkerere" med.

31. august 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling

Interesserer man sig for virksomhedernes vækstmuligheder og internationale konkurrencedygtighed, så er det værd at følge de årlige statistikker om investeringer i forskning og udvikling (FoU).

Erhvervslivets investeringer er emnet for Uddannelses- og Forskningsministeriets publikation ”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark”. På baggrund af Danmarks Statistiks data ser analysen nærmere på centrale udviklingstendenser i danske virksomheders udgifter til egen forskning og udvikling fra 2008 til 2016. De seneste år er investeringerne øget til 42,9 mia. kr. i 2016. Det svarer til 2,1 pct. af BNP.

Danmarks Statistik udgiver årligt publikationen ”Innovation og forskning”, som har et bredere sigte. Årets udgave indeholder et særligt temakapitel om innovation i den offentlige sektor – et område der først er dækket statistisk de senere år. Bogen giver udover en overordnet indsigt i udviklingen af den offentlige sektors og erhvervslivets investeringer i FoU også viden om bl.a. ph.d.-uddannedes beskæftigelse og udviklingen i antallet af danske patenter.

Begge publikationer indeholder afsnit med internationale sammenligninger. European Innovation Scoreboard 2018 placerer Danmark på en anden plads i det overordnede Innovation Index og dermed i gruppen af fem EU-lande, man betegner som førende inden for innovation. Ser man kun på erhvervslivets investeringer, er Danmark det fjerde bedst placerede land i EU, kun overgået af Sverige, Østrig og Tyskland.

5. juni 2018 af Informations­service og Bibliotek

Eurostat fejrer også grundlovsdagen

Danmarks befolkning udgør 1,1 pct. af EU's befolkning, og vores areal udgør 0,9 pct. af EU-landenes samlede areal.

Eurostat fejrer vores grundlovsdag med en illustration af nøgletal, der sammenligner EU og Danmark. 

Vil du se flere statistikker fra Eurostat, så brug vores side med genveje til database, publikationer og vejledninger.

15. december 2017 af Informations­service og Bibliotek

Ligestilling med sneglefart

Ligestillingsindekset for EU viser forbedringer, men det går kun langsomt fremad. Indekset er gået frem med 4 point fra 2005 til 2015. EU i samlet flok får nu en score på 66,2 point ud af 100, hvor Sverige er på førstepladsen med 82,6 point, mens Danmark har 76,8 point på andenpladsen og Grækenland indtager sidstepladsen med 50 point.

Ligestillingsindekset er et værktøj til at måle udviklingen inden for ligestilling mellem kønnene. European Institute for Gender Equality hjælper EU-landene med at overvåge og sammenligne fremskridt på området.

Gender Equality Index 2017 illustreres med et hjul, der viser de enkelte landes hovedscore, samt score for hovedområder som beskæftigelse, indkomst, magt, sundhed og tidsforbrug i årene 2005, 2010, 2012 og 2015.

Alle indikatorerne, som indekset bygger på, kan også studeres i den tilhørende publikation eller ses i databasen, der med sin omfattende samling af statistikker kan bruges som indgang og vejviser til kønsopdelte tabeller om alskens emner i EU-landene, fx tidsforbrug, uddannelse, arbejdsmarked osv.

8. juni 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

På weekend med kæresten? Hvor skal turen gå hen?

Man kan lade sig inspirere til rejsens destination i Deutsche Banks ”Weekend Getaway Index”, som sammenligner priser på hotel, middag på den lokale restaurant, drikkevarer, billeje og en shoppingtur på tværs af 47 byer i verden. København er den anden dyreste by i indekset, så måske det er værd at investere i en flybillet til Istanbul, som er indeksets billigste by. Man skal rejse betydeligt længere for at nå de øvrige billige byer - New Delhi, Manila og Johannesburg.

Det er sjette gang Deutsche Bank udgiver sin undersøgelse af globale priser ”Mapping the World’s Prices”. Udover priserne som indgår i ”Weekend Getaway Index” sammenlignes også priser for bl.a. biografbilleter, en pakke Marlboro cigaretter, en billet til offentlig transport, en ny bil og en liter benzin. Rapporten indeholder også indeks over månedlige lønninger og disponibel indkomst, og man ser at priser og indkomst følges ad. Zürich er byen med de højeste indkomster, men er også en af byerne med de højeste priser for varer og tjenester.

Som noget nyt finder man i årets rapport et ”Quality of Life Index”, der er baseret på data om købekraft, kriminalitet, sundhed, boligomkostninger, pendling og miljøforhold. Her ligger København på en 6. plads efter Wellington i New Zealand, Edinburgh, Wien, Melbourne og Zürich.

Deutsche Banks beregninger er baseret på såkaldt crowdsource data. De fleste data om priser på varer og tjenester stammer fra www.expatistan.com, mens ”Quality of Life Index” og data om lønninger kommer fra www.numbeo.com. For begge gælder, at priserne indsamles ved at alle har mulighed for at bidrage med priser for netop deres by. Deutsche Bank påpeger, at det kan give problemer med kvalitet og konsistens over tid. Til gengæld er statistikken baseret på en stor mængde af aktuelle data.

15. september 2016 af Informations­service og Bibliotek

Livskvalitet i Europa

I dag præsenteres resultaterne af Danmarks Statistiks nye måling af danskernes livskvalitet.

Vil du sammenligne med andre lande er der rig mulighed for det hos Eurostat og OECD, hvor landenes indbyggere har svaret på lignende spørgsmål om bl.a. tilfredshed med livet generelt, tryghed, sociale aktiviteter, helbred og uddannelse.

Hos Eurostat er der infografik, hvor du kan se det enkelte lands score sammenlignet med EU-gennemsnit samt laveste og højeste score. En sammenhængende beskrivelse får du i publikationen "Quality of life - facts and views" og mere detaljerede opdelinger på fx alder, køn og uddannelsesniveau kan ses i de tilhørende tabeller eller kort. 

OECD's Better Life Index måler befolkningens trivsel i 34 lande og 395 regioner. 

[Link til tabeller og kort fjernet juli 2020]

9. september 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark er verdens 8. mest innovative land

Danmark er atter tilbage på en 8. plads på Global Innovation Index (GII) efter sidste års placering som nr. 10. Schweiz topper listen efterfulgt af Sverige og Storbritannien på 2. og 3. pladsen.

Årets offentliggørelse er 9. udgave af indekset, der udarbejdes i et samarbejde mellem Cornell University, INSEAD - en verdenskendt uddannelsesinstitution for ledere, og WIPO - World Intellectual Property Organization, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Indekset udgøres af et ”Innovation Input Sub-Index” og et "Innovation Output Sub-Index" med henholdsvis 5 og 2 hovedindikatorer. Danmark opnår sin højeste placering med en 4. plads på indikatoren ”Human Capital and Research”. En indikator der især omhandler uddannelsessystemet; bl.a. bliver der målt på størrelsen af udgifter til uddannelse og forskning, antallet af studerende på videregående uddannelser og antal forskere pr. indbyggere.

På det generelle indeks domineres TOP-25 af højindkomstlande, men for første gang har et mellemindkomstland, nemlig Kina, blandet sig i toppen med en placering som netop nr. 25.

På GII's hjemmeside kan man læse årets rapport, og man kan sortere ranglisten på både de 7 hovedindikatorer og de mange underindikatorerne.

16. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Vækst i Nordens regioner

Hvor forskellige er de nordiske regioner og hvor er det største potentiale for økonomisk vækst?

Det giver rapporten ”State of the Nordic Region 2016” fra Nordregio et bud på. Her er data og kort over økonomisk vækst, arbejdsmarked, demografi, uddannelse, energi mv.  

9. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sundhedsvæsenet i Europa i støt forbedring

Overlevelsesraten for hjertesygdomme og kræft stiger, mens børnedødeligheden er på vej ned. Sundhedsvæsenet i Europa er i støt forbedring konkluderes det i 2015-udgaven af "Euro Health Consumer Index".

Sundhedssystemer i 35 lande er under luppen i den årlige undersøgelse fra det svenske institut Health Consumer Powerhouse.  Her analyseres 48 indikatorer som fx patientrettigheder, adgang til og resultat af behandling, forebyggelse, medicinbrug mv., alt sammen set fra patientens synspunkt.

Single indicator score sheets viser de enkelte lande i rangorden vedr. spørgsmål som fx om det er muligt af få en aftale med sin læge samme dag, om der er adgang til specialister og om lægen forventer penge under bordet.

Selve 2015 rapporten beskriver i detaljer, hvor landenes sundhedsvæsener er bedst og hvad de kan lære af hinanden. 

Den højeste score, på 916 points ud af 1000 mulige, tilfalder Nederlandene, med Schweiz og Norge på de næste pladser. Danmark lander på 8. pladsen med 793 points.

Nyeste udgave af undersøgelsen findes via publikationslisten.

[Opdateret maj 2018]

12. november 2015 af Informations­service og Bibliotek

Politiske og civile rettigheder i verdens lande

World Justice Project måler med deres "Rule of Law Index", hvordan retsstaten opleves i praksis af borgerne i 102 lande.

Indekset er et værktøj, der tegner et billede af, i hvilket omfang landene overholder retsstatsprincipperne. 

Det er baseret på spørgsmål om lov og orden, korruption, rettigheder, lighed, diskrimination, regeringsmagt m.v, som er besvaret af 1000 indbyggere samt juridiske eksperter i hvert land.

Danmark er på 1. pladsen blandt de 102 lande, med Norge lige i hælene. Se resultater for alle landene som kort, tabel eller grafer.