Informationsspecialisternes blog

29. februar 2024 af Informations­service og Bibliotek

Fra kældermagasinet: Elektricitetsværker i Danmark

Vores behov for elektricitet vokser fortsat, og det har det gjort i over 100 år. Data og statistik om emnet har eksisteret lige så længe.

I dag kan man ret nemt danne sig et overblik over elpriser, elproduktion m.m. Og sådan har det faktisk altid været – hvis man ved, hvor man skal lede. I Danmarks Statistiks Bibliotek har vi fx gamle opgørelser over udviklingen i antal anlæg, produktion og brændselsforbrug.

I vores store historiske samling finder man statistikserier på tværs af udgivere. Lange tidsserier er ikke nødvendigvis udgivet af Danmarks Statistik og dens forgængere i hele perioden. Serien "Elektricitetsværker i Danmark" - senere ”Elektricitetsværkerne” - dækker tilsammen perioden 1921-1953 og er udgivet af Det Statistiske Departement. Fra 1954 og frem til 2008 er serien dog udgivet af forskellige foreninger og brancheorganisationer, først under titlen ”Dansk elværksstatistik” og senere som ”Dansk elforsyning”.

Bloggen slukker for strømmen (af indlæg)

Blogindlægget her bliver vores sidste. Manglende ressourcer betyder, at vi desværre ikke længere kan opretholde den månedlige udgivelse om statistik fra forskellige danske og udenlandske kilder.

Tak for interessen i vores arbejde, og vores statistiske afstikkere. Vi har siden 2015 været omkring mange spændende emner, men tillader os alligevel at fremhæve de tre andre blogindlæg #Fra kældermagasinet. På siden Brug biblioteket, findes oplysninger om samlingen samt vejledning i at bruge og låne fra vores bibliotek.

For god ordens skyld sikrer vi, at jeres kontaktoplysninger til brug for udsendelsen af blogindlæg slettes.

Tags: elektricitet, elektricitetsværker, energi, fra kældermagasinet
Emne: Miljø og energi
Geografi: Dansk statistik

18. oktober 2023 af Informations­service og Bibliotek

Efterårsferien er i fuld gang - har du booket privat indkvartering?

Det er der nemlig rigtig mange andre, der også har. I første halvår 2023 blev der i EU booket knap 237 mio. private overnatninger via Airbnb, Booking.com, Expedia Group eller TripAdvisor

Til sammenligning var tallet på knap 86 mio. overnatninger i første halvår 2020, hvor COVID-19 begrænsede vores rejseaktivitet betydeligt.

Det er Eurostat, EU’s statistikbureau, der indsamler data fra de fire deleøkonomiske platforme, til brug for en eksperimentel statistik, der skal supplere den officielle turismestatistik.
Den officielle statistik dækker overnatninger på bl.a. hoteller, feriecentre og vandrehjem, men medtager ikke de mange overnatninger i private hjem. 

Foruden årlige og månedlige opgørelser for EU-landene, er det også muligt at danne tabeller på regionalt niveau. Bl.a. kan man se fem års antal overnatninger i Danmarks fem regioner. Også her ses tydelig nedgang i antal overnatninger i 2020, som først i 2022 er tilbage på niveau med 2018. Hovedstaden har alle år haft flest overnatninger efterfulgt af Syddanmark, dvs. Fyn og Sydjylland. Kender man ikke regionerne, er der hjælp at hente på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Eksperimentel statistik

Eksperimentel statistik er – groft sagt – statistik, der er under udvikling frem til man finder den endelige metode. Læs evt. mere om Danmarks Statistiks arbejde med denne form for statistik.

Ønsker du information om Eurostats arbejde med ovenstående eksperimentelle statistik, findes den på Eurostats hjemmeside.

Tags: turisme, overnatninger
Emne: Erhvervsliv
Geografi: International statistik

22. juni 2023 af Informations­service og Bibliotek

Fra kældermagasinet: Rejsen til Amerika

I 1820 indvandrede i alt 7.691 europæere til Nordamerika – heraf 20 danskere. 62 år senere i 1882 toppede den danske udvandring, hvor i alt 12.769 danskere drog vestpå.

Er du interesseret i USA’s tidligste indvandring, så har Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek flere statistiske udgivelser, man kan tage fat i. I den amerikanske statistiske årbog ”Statistical Abstract of the United States”, som er udgivet siden 1878, finder man overordnede tal om antallet af indvandrere til USA.

Detaljerede oplysninger om fx indvandrernes køn, alder og beskæftigelse efter oprindelsesland, findes bl.a. i:

• Tables showing arrivals of Alien Passengers and Immigrants in the United States from 1820-1888

• Immigration and Passenger Movement at United States Ports (1894-1896)

• Annual report of the Commissioner-General of Immigration to the Secretary of Commerce and Labor (1897-1920)

Gik man i 1870’erne og overvejede at udvandre til det nye land, så kunne man få svar på spørgsmål som prisen på landbrugsjord og udyrkede arealer, nærmeste jernbanestationer, antallet af fabriker og beskæftigede i håndværk i de enkelte stater i ”Information for Immigrants” skrevet af chefen for USA’s statistiske bureau.

Indvandringens konsekvenser for landets oprindelige befolkning, kan man bl.a. se i folketællingernes omfattende oplysninger om de indfødte amerikaneres forhold. I forbindelse med tællingen i 1910 udgav Bureau of Census det samlede værk ”Indian Population in the United States and Alaska” med oplysninger om antallet af stammer, andel af indbyggere med blandet ophav og deres evne til at tale engelsk.

Bosættelser fra øst til vest gennem 110 år

Det overordnede billede af, hvordan landkortet ændrer sig med dannelsen af nye stater fra øst mod vest, finder man fx i oversigtsværket ”A Century of Population Growth in the United States 1790-1900” (1907), hvor nedenstående illustration er taget fra.

Se evt. også de andre blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".

Tags: befolkning, folketællinger, indvandrere, indvandring, udvandring, fra kældermagasinet
Emne: Borgere
Geografi: International statistik

31. maj 2021 af Informations­service og Bibliotek

Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Man hører ofte, at børn og unge i dag i højere grad end tidligere er ramt af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme. Vidensråd for Forebyggelse ser i rapporten ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” nærmere på udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser til børn og unge.

Der er i perioden 1996–2016 sket store stigninger i antallet af registreringer af psykiatriske diagnoser til børn og unge i alderen 10-24 år. For eksempel er forekomsten af ADHD og autisme i 2016 10 gange højere end i 1996. Vidensråd for Forebyggelse påpeger dog, at stigningerne kan være udtryk for en ændret praksis for henvisning og fastsættelse af diagnosen, og således ikke nødvendigvis er et udtryk for en stigning i den reelle sygelighed.

Foruden ADHD og autismespektrumforstyrrelser (ASF) går rapporten i dybden med diagnoserne: angst, depression, obsessive-kompulsive tilstande (OCD), Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykoser i skizofrenispektret. Vidensråd for Forebyggelse anslår, at omkring 15 pct. af børn og unge på et tidspunkt får diagnosticeret en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse i børne- og ungdomspsykiatrien inden de fylder 18 år.

Rapporten, som udkom i november 2020, er en opfølger til ”Børn og unges mentale helbred” fra 2014, og bygger på skole- og befolkningsundersøgelser samt registerbaserede undersøgelser af børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse arbejder med at gøre forskningsviden om forebyggelse og sundhedsfremme tilgængelig og brugbar for på sigt at forbedre folkesundheden. Rådet blev dannet i 2011 i et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen.

Tags: diagnoser, helbred, børn, unge
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik

29. april 2021 af Informations­service og Bibliotek

Hvor gamle er børn, når de starter i skole?

Omkring 1. maj hvert år begynder en del af de kommende børnehaveklasseelever i deres skolefritidsordning (SFO) som indledning til et nyt institutionsliv med grundskolen som omdrejningspunkt.

Børne- og Undervisningsministeriet samler på siden Skolestart nøgletal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks Elevregister.

Børn skal ifølge folkeskoleloven begynde i skole det år, de fylder 6 år. Det gjorde 93,1 pct. af børnene i skoleåret 2019/20, mens 0,8 pct. startede tidligt i børnehaveklassen, dvs. før året de fyldte seks år. 6,1 pct. er startet sent, dvs. senere end det år, de fyldte seks år. Andelen af børn, der starter sent, er siden skoleåret 2010/11 faldet fra 11,2 pct. til 6,1 pct.

I statistikken om elever i børnehaveklassen og alder ved skolestart kan man også se, at 2,6 pct. af eleverne i børnehaveklasserne på landets folkeskoler, fri- og privatskoler i 2019/20 gik en klasse om. Andelen af omgængere er nogenlunde på niveau med tidligere år.

Er man interesseret i yderligere tal om grundskolen, kan de findes i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus: Uddannelsesstatistik. Her finder man både såkaldte dashboard med nøgletal og grafikker og mulighed for selv at danne tabeller i den avancerede ”Excel adgang”.

Tags: børn, skolebørn, skoleelever, uddannelse, undervisning, grundskole
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik

23. marts 2021 af Informations­service og Bibliotek

Samlet statistik om mobilitet i Norden udgivet for første gang

Den 23. marts er det Nordens Dag, hvor det nordiske samarbejde fejres. Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd og omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

På den baggrund kigger vi nærmere på rapporten, ”Nordic Cross-border Statistics”, som for første gang samler statistik om mobilitet på tværs af grænserne i Norden. Nordiske statistiske institutioner i Danmark, Island, Norge og Sverige har bidraget til projektet.

I rapporten kan du læse om projektets baggrund og statistiske fokuspunkter samt dets resultater i forbindelse med eksempelvis vandringer mellem de nordiske lande og højeste uddannelse opnået i et andet nordisk land. Undersøgelsen kaster lys over, hvor høj beskæftigelsen egentlig er i grænseregionerne og mindsker således det hidtidige mørketal på området. Undersøgelsen viser, at i 2015 arbejdede 51.000 nordiske borgere på den anden side af en landegrænse. Et interessant fund er, at 63 pct. af de danskere, der pendler til et andet nordisk land for at arbejde, pendler til Norge.

Tabellerne om pendling, vandringer og uddannelse, der er produceret i forbindelse med projektet, er formidlet i den gratis tilgængelige Nordic Statistics Database. Rapportens kapitel 8 beskriver hvilke tabeller fra projektet, der er formidlet i databasen. Kapitel 7 indeholder undersøgelsens resultater i tekst og tabeller.

Hvis du er interesseret i at dykke ned i anden nordisk statistik, kan du i Nordic Statistics Database se flere data indsamlet bl.a. fra de nordiske statistiske institutioner samt fra Eurostat, OECD og FN. Emnerne spænder over landbrug, miljø, energi, uddannelse, befolkning, sundhed og økonomi.

Tags: skandinavien, mobilitet
Emne: Borgere
Geografi: International statistik

25. januar 2021 af Informations­service og Bibliotek

Studiestart under COVID-19 og andre undersøgelser om uddannelsessektoren i Danmark

I anledning af FN’s internationale uddannelsesdag d. 24. januar, retter vi i dette indlæg fokus mod en dansk statslig institution, der siden 1999, og som det første evalueringsinstitut for uddannelsessektoren i verden, har arbejdet for at udvikle kvaliteten af og understøtte viden om alle uddannelsesområder i Danmark.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) benytter sig af bl.a. spørgeskemaundersøgelser og registerforskning til at undersøge undervisning og læring fra førskoletilbud til videregående uddannelser og kurser- og efteruddannelse for voksne.

Et af deres aktuelle projekter handler om studiestart under COVID-19-pandemien. Notatet ”Studerendes oplevelse af online undervisning på første semester” præsenterer i tekst og figurer resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 10.500 nystartede studerende i efteråret 2020 om bl.a. erfaringer og udbytte af fjernundervisning.

For at få adgang til EVA’s mange undersøgelser og analyser, kan du benytte dig af emneindgangen fordelt på uddannelsesniveau og her gå videre til forskellige temaer, hvor du finder praksisnære artikler og inspirationsmateriale, men også rapporter med resultater og undersøgelser.

En anden mulighed for at få fingre i den indsamlede viden hos EVA er at gå via ”Udgivelser” og her afgrænse søgefeltet til Område, Tema, Type og Udgivelsesår. For eksempel finder man deres rapporter, notater og minianalyser om frafald fra videregående uddannelse ved at kombinere temaet Frafald med typen Udgivelser.

Tags: uddannelse, studerende, digitalisering, mærkedag
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik

23. december 2020 af Informations­service og Bibliotek

Bliv klogere på de københavnske bydele

Fra 1856 til 1860 udkom ”Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark” for første gang. Værket beskriver Danmark og dets landskaber, oldtidsminder, herregårde, kirker blandt meget andet. Siden er udgivelsen blevet kendt som ”Trap Danmark” og er udkommet fem gange. Senest i 5. udgave fra 1953 til 1972.

Det 34 bind store topografiske og statistiske værk, ”Trap Danmark”, udkommer nu igen i disse år i en 6. udgave både i bogform og digitalt. Værket beskriver de 98 danske kommuner under emnerne; natur, landskab, historie, byerne, kultur samt samfund og erhverv.

En af de nyeste udgivelser i serien er de to bind om Københavns Kommune. Det ene bind, ”København I”, beskriver de overordnede karakteristika ved Københavns Kommune. Det andet af de to bind, ”København II”, beskriver bl.a. de befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika i hver af de 10 bydele; Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest.

I bogen om de københavnske bydele kan du fx læse om uddannelsesniveauet og antallet af privatskoler og frie grundskoler i de enkelte bydele, forekomsten af boliger fordelt på ejerforhold, befolkningen fordelt på herkomst samt de største arbejdspladser i bydelene.

I Trap Danmarks digitale udgave kan du finde beskrivelser af flere andre danske kommuner. Foreløbig er 53 kommuner tilgængelige online, og med udgangen af 2021 vil alle 98 kommuner være online.

Hvis du er mere nysgerrig på tal om de københavnske bydele, kan du også se nærmere på Københavns Kommunes Statistikbank og den årlige rapport ”Status på København”, der indeholder statistik og nøgletal på de 10 bydele indenfor fx emnerne: befolkning, arbejdsmarked, sociale forhold, bygninger og personbiler.

Tags: byer, befolkning, nøgletal
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik

30. september 2020 af Informations­service og Bibliotek

Udviklingen af den bæredygtige turisme

I en tid hvor rejseaktiviteterne i hele verden må begrænses pga. COVID-19 pandemien, kan det være relevant at se på, hvordan fremtiden egentlig ser ud for den bæredygtige eller grønne turisme. Det har den nationale turismeorganisation VisitDenmark forsøgt ved at udarbejde en interviewbaseret analyse, der undersøger, hvordan turisterne opfatter og forventer at agere i forhold til bæredygtig turisme.

Den bæredygtige turisme kan dække bredt fra valget af transportform til feriedestinationen til bæredygtig adfærd under opholdet i forbindelse med bl.a. overnatninger og forbrug.

I bæredygtighedsrapporterne fra 2020 for svenskere, nordmænd, tyskere og hollændere ser VisitDenmark på de såkaldte grønne idealister, dvs. dem som i høj eller meget høj grad forventer, at miljøvenlige og bæredygtige hensyn vil få betydning for deres fremtidige rejsevalg. Idealisterne sammenlignes med de grønne skeptikere, som i mindre grad eller slet ikke forventer, at bæredygtige og miljøvenlige hensyn vil påvirke deres fremtidige rejsevalg.

I Tyskland og Holland er der en signifikant stigning i antallet af grønne idealister fra 2019. I Sverige og Norge er andelen af grønne skeptikere derimod steget markant det sidste år, mens andelen af de grønne idealister er uændret. Holland har den næststørste andel af grønne idealister (35 pct.)  kun overgået af Tyskland med 44 pct.

Et blik på danske bæredygtige turister findes i tænketanken CONCITO's årlige undersøgelse,  Klimabarometeret 2020, der ser på danskernes holdning til en række klimaspørgsmål. Undersøgelsen er netop udkommet, og der spørges fx om, hvad der skal til, for at den enkelte dansker vil flyve mindre til udlandet end i dag. Her svarer 40 pct. af de adspurgte, at de vil flyve mindre, hvis togrejser bliver gjort væsentligt mere attraktive, hvorimod 17 pct. svarer, at de vil flyve mindre til udlandet, hvis ferier i Danmark bliver gjort mere spændende.

Klimabarometeret 2020 er blevet til under COVID-19 pandemien, hvilket nogle af svarene omkring flyrejser kan afspejle. 
Tags: turisme, bæredygtighed
Emne: Erhvervsliv
Geografi: Dansk statistik

30. november 2018 af Informations­service og Bibliotek

Island før og nu

For 100 år siden blev Island en suveræn stat i union med Danmark, og derfor fokuserer vi på landets historie i tal. 

Den første registrering af den islandske befolkning er fra 1703, hvor der boede ca. 50.000 mennesker i landet. De levede først og fremmest af landbrug og fiskeri, men der var også andre erhverv på øen; fx var der 245 præster og 7 bødler.

Den historiske statistik findes i publikationen ”Hagskinna : sögulegar hagtölur um Ísland = Icelandic historical statistics”, som du kan bladre i via Bækur. 

En del af tabellerne findes også i en databank via portalen Sögulegar hagtölur, der er opdelt på hovedemnerne befolkning, samfund, erhverv, økonomi og miljø.

Nu om dage er der knap 356.000 beboere i landet, hvor kun ca. 7.000 af dem arbejder med landbrug og fiskeri. De nyeste tal om Island findes hos Hagstofa Íslands/Statistics Iceland, som er det nationale statistikbureau.

En hurtig gennemgang af Islands historie kan ses på Danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet. Fx  fandt endnu en omvæltning sted i 1944, hvor landet  blev en selvstændig republik.

 

Tags: historie, Island, økonomi, befolkning, erhverv
Emne: Borgere
Geografi: International statistik