Informationsspecialisternes blog

22. juni 2023 af Informations­service og Bibliotek

Fra kældermagasinet: Rejsen til Amerika

I 1820 indvandrede i alt 7.691 europæere til Nordamerika – heraf 20 danskere. 62 år senere i 1882 toppede den danske udvandring, hvor i alt 12.769 danskere drog vestpå.

Er du interesseret i USA’s tidligste indvandring, så har Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek flere statistiske udgivelser, man kan tage fat i. I den amerikanske statistiske årbog ”Statistical Abstract of the United States”, som er udgivet siden 1878, finder man overordnede tal om antallet af indvandrere til USA.

Detaljerede oplysninger om fx indvandrernes køn, alder og beskæftigelse efter oprindelsesland, findes bl.a. i:

• Tables showing arrivals of Alien Passengers and Immigrants in the United States from 1820-1888

• Immigration and Passenger Movement at United States Ports (1894-1896)

• Annual report of the Commissioner-General of Immigration to the Secretary of Commerce and Labor (1897-1920)

Gik man i 1870’erne og overvejede at udvandre til det nye land, så kunne man få svar på spørgsmål som prisen på landbrugsjord og udyrkede arealer, nærmeste jernbanestationer, antallet af fabriker og beskæftigede i håndværk i de enkelte stater i ”Information for Immigrants” skrevet af chefen for USA’s statistiske bureau.

Indvandringens konsekvenser for landets oprindelige befolkning, kan man bl.a. se i folketællingernes omfattende oplysninger om de indfødte amerikaneres forhold. I forbindelse med tællingen i 1910 udgav Bureau of Census det samlede værk ”Indian Population in the United States and Alaska” med oplysninger om antallet af stammer, andel af indbyggere med blandet ophav og deres evne til at tale engelsk.

Bosættelser fra øst til vest gennem 110 år

Det overordnede billede af, hvordan landkortet ændrer sig med dannelsen af nye stater fra øst mod vest, finder man fx i oversigtsværket ”A Century of Population Growth in the United States 1790-1900” (1907), hvor nedenstående illustration er taget fra.

Se evt. også de andre blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".

6. januar 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Guldbryllup med EU

Den 1. januar 2023 markerer 50-års jubilæet for Danmarks medlemskab af EU - eller EF, som det hed dengang i 1973.

Eurostat er Den Europæiske Unions officielle statistikkontor, og de har 70-års jubilæum i år, da 1953 var året, hvor den statistiske enhed i kul- og stålunionen blev oprettet. Institutionens primære formål er at formidle pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret statistik om medlems- og kandidatlande.

Prøv Eurostats interaktive værktøj "You in the EU", hvor du kan sammenligne aspekter af dit liv med borgere i andre EU-lande og med EU-gennemsnittet.

4. november 2022 af Anni Renner Mortensen

Ligner du din nabo?

Bosætter personer med høje indkomster sig i de samme boligområder? Gør personer med anden etnisk baggrund? Det og meget mere kan man læse om i publikationen ”Bosætning i Danmark - i et 35-årigt perspektiv” udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fem forskere fra VIVE, Aarhus Universitet og Forskningsenheden står bag bogen, der over ti kapitler bl.a. belyser om Danmark er blevet et mere eller mindre opdelt land i perioden 1985-2019.

Et stort statistisk materiale er bearbejdet med henblik på at belyse bl.a. boligmarkedets udvikling, hvordan den etniske og socioøkonomiske befolkningssammensætning har forandret sig i by- og yderkommunerne samt udviklingen i befolkningssammensætningen i de såkaldte udsatte boligområder. Derfor ved vi nu, at hvor ældre over 64 år tidligere koncentrerede sig i byerne nu i højere grad bor i yderkommunerne. Vi ved også, at vi i dag bor mere etnisk blandet end i 1987, men bor indkomstmæssigt mere adskilt.

Socialt udsatte boligområder har længe haft stor bevågenhed. Parallelsamfundslisten, tidligere Ghettolisten, er udgivet siden 2010 af skiftende ministerier. For at sammenligne over tid har bogen sine egne definitioner af et udsat boligområde. I 1987 lignede udsatte boligområder mere de øvrige boligområder end i 2019. Der kan bl.a. ses en større koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund og familier med lavere indkomst i de udsatte boligområder.

Også KL har netop udgivet en bosætnings-undersøgelse, hvor de har kortlagt antallet af 35-årige, der bor i den kommune de afsluttede grundskolen. Det drejer sig om årgangene født i 1971 til og med 1987.  Læs undersøgelsen og find tallene for din barndomskommune: ”Færre og færre danskere bor i deres barndomskommune”.

21. januar 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ung i Europa

2022 er European Year of Youth. Et år, der sætter fokus på Europas ungdom, der under pandemien er slået tilbage på en række parametre. I Eurostats nyhedsbrev ”Welcome to the European Year of Youth!” fremhæves Danmarks Region Hovedstaden som en af de regioner i EU med størst andel af 15-29-årige i befolkningen.

EU’s statistikkontor Eurostat har et helt emne dedikeret til statistik om den europæiske ungdom. Fra emnesiden finder man bl.a. tabeller i deres database og e-bogen ”Being young in Europe today”. Med det interaktive værktøj "Young Europeans" kan man sammenligne sig med unge i andre lande.

Eurostat har også et dashboard, der følger udviklingen i en række indikatorer på ungeområdet - bl.a. deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet, risiko for fattigdom samt brug af internet. Dashboardet, som sandsynligvis vil blive udbygget i løbet af året, skal gøre det muligt at følge udviklingen i Europa-Kommissionens EU-strategi for unge, som løber fra 2019-2027.

I Kommissionens seneste EU-ungdomsrapport kan man på dansk læse status på strategien efter de første tre år, bl.a. hvordan COVID-19-pandemien har påvirket unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet negativt. Rapporten ledsages af en omfattende publikation i ti dele ”The situation of young people in the European Union” (2021), der i tekst og tabeller ser nærmere på bl.a. emnerne - valgdeltagelse, deltagelse i frivilligt arbejde, beskæftigelse, arbejdsløshed, mobilitet i forhold til at tage en uddannelse i et andet land, digital adfærd, fysisk og psykisk helbred. 

[November 2022 - link til e-bogen ”Being young in Europe today” er erstattet med link til artikler i Statistics Explained.]

27. november 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Amerikanske valgdata

Tirsdag d. 3. i denne måned var der valg i USA. Siden 1845 har valgdatoen, de år der har været præsidentvalg og valg til Kongressen, ligget den første tirsdag efter første mandag i november.

Stemmerne optælles stadig, og man kan løbende følge efterspillet på de store amerikanske medier som CNN og Fox News. USA har modsat mange andre lande ikke en valgkommission, der udråber vinderen af valget, så det er de store nyhedsmediers udmeldinger, man venter på. Traditionelt er det nyhedsbureauet Associated Press (AP), man følger tæt. De har siden 1848 udråbt vinderen af præsidentvalget og gjorde det således også i år d. 7. november, hvor de ifølge deres data med sikkerhed kunne erklære Joe Biden vinder. På AP’s hjemmeside kan man i deres FAQ læse, hvordan de indsamler valgdata, bl.a. ved hjælp af deres 4000 journalister placeret i alle 50 stater.

En ofte benyttet kilde til opgørelser af stemmeprocenten er United States Election Project, som Michael P. McDonald, professor ved University of Florida står bag. Oversigten over stemmeprocenter ved det nyligt afholdte valg fungerer desuden som en god indgang til de enkelte staters valghjemmesider.

Befolkningstal til brug for udregningen af stemmeprocenter, og analyser af hvem vælgerne er, kan findes hos United States Census Bureau.

Der findes mange kilder til historiske amerikanske valgdata og til analyser af valg og vælgere. Library of Congress giver en god samlet oversigt over fysiske og online kilder, hvoraf de fleste af de online er gratis tilgængelige.

30. november 2018 af Informations­service og Bibliotek

Island før og nu

For 100 år siden blev Island en suveræn stat i union med Danmark, og derfor fokuserer vi på landets historie i tal. 

Den første registrering af den islandske befolkning er fra 1703, hvor der boede ca. 50.000 mennesker i landet. De levede først og fremmest af landbrug og fiskeri, men der var også andre erhverv på øen; fx var der 245 præster og 7 bødler.

Den historiske statistik findes i publikationen ”Hagskinna : sögulegar hagtölur um Ísland = Icelandic historical statistics”, som du kan bladre i via Bækur. 

En del af tabellerne findes også i en databank via portalen Sögulegar hagtölur, der er opdelt på hovedemnerne befolkning, samfund, erhverv, økonomi og miljø.

Nu om dage er der knap 356.000 beboere i landet, hvor kun ca. 7.000 af dem arbejder med landbrug og fiskeri. De nyeste tal om Island findes hos Hagstofa Íslands/Statistics Iceland, som er det nationale statistikbureau.

En hurtig gennemgang af Islands historie kan ses på Danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet. Fx  fandt endnu en omvæltning sted i 1944, hvor landet  blev en selvstændig republik.

27. juni 2018 af Informations­service og Bibliotek

Europas befolkning bliver ældre - EU's økonomi i år 2070

Befolkningstallet i EU forventes at stige fra 511 millioner i 2016 til 520 millioner i 2070. Men befolkningen i den erhvervsaktive alder (personer i alderen 15-64 år) mindskes fra 333 millioner i 2016 til 292 millioner i 2070. 

I EU er der nu 3,3 personer i den erhvervsaktive alder for hver person over 65 år, men fremskrivningen til 2070 spår, at der til den tid kun vil være 2 erhvervsaktive for hver person over 65.

Europa-Kommissionens prognose ser på de langsigtede økonomiske og skattemæssige konsekvenser af Europas aldrende befolkning. Rapporten "The 2018 Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)" viser - samlet for EU og land for land - hvordan den aldrende befolkning påvirker offentlige udgifter. Beregningerne er lavet ud fra antagelser om fertilitetsrate, forventet levetid, migration, erhvervsaktivitet og pensionsreformer.

16. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Verden gennem 200 år

Lange tidsserier med tal, der spænder over mere end 2 århundreder, viser hvordan vore levevilkår har ændret sig.

"Our World in Data" illustrerer mange aspekter af vores dagligdag gennem tiderne, fx hvor mange år vi går i skole i forskellige lande og hvor stor en andel af verdens befolkning, der kan læse.  Emner som børnedødelighed, energiforbrug, økonomisk vækst m.v. vises også som grafer og verdenskort på sitet.
Et eksempel på data, der i sagens natur først kan indsamles fra 1945 ses i graferne om bestand og test af atomvåben.

Sitet drives af Max Roser, der er økonom tilknyttet University of Oxford.  I sin introduktion til sitet forestiller han sig en gruppe på 100 mennesker og illustrerer, hvordan denne gruppe ændrer sig gennem 200 år. I 1820 vil fx 43 af de 100 dø inden de fylder 5 år, mens det kun gælder for 4 af dem i 2015. Klik evt. på illustrationen for at se en større version. 

15. februar 2017 af Mette-Line Jakobsen

De større danske provinsbyer er vokset mest

Urbaniseringen i Danmark drejer sig ikke kun om tilflytning til hovedstadsområdet. Også de store provinsbyer er vokset, og de er i gennemsnit vokset mere end hovedstadsområdet.

Set over de seneste 90 år er den samlede befolkning i de 29 største provinsbyer forøget med 148 pct., mens hovedstadsområdet "kun" er vokset med 91 pct. Ølstykke-Stenløse er vokset mest (2124 pct.) efterfulgt af Køge (490 pct.) og Herning (403 pct.).

Det fremgår af analysen Urbaniseringen i Danmark siden 1926 fra KL. Heri belyses udviklingen i befolkningstallet for hovedstadsområdet, de 29 største provinsbyer samt for resten af landet.

Det er data fra Danmarks Statistik, der er baggrund for analysen. Nyere data kan hentes i Statistikbanken, mens data fra før 1976 kan findes i publikationer fra folketællingerne.

16. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Vækst i Nordens regioner

Hvor forskellige er de nordiske regioner og hvor er det største potentiale for økonomisk vækst?

Det giver rapporten ”State of the Nordic Region 2016” fra Nordregio et bud på. Her er data og kort over økonomisk vækst, arbejdsmarked, demografi, uddannelse, energi mv.