Informationsspecialisternes blog

27. april 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

OECD har øje for den digitale udvikling

Hvor langt er Danmark i sin digitale udvikling i forhold til øvrige OECD-lande? Det gør OECD visuelt overskueligt med værktøjet Going Digital Toolkit.

Med Going Digital Toolkit præsenterer OECD statistik, der belyser vores digitale samfund med en slags syvfarvet iris. Værktøjet er bygget op om syv dimensioner, hvor der inden for hver kan være fem til syv statistiske indikatorer. Jo længere ude mod cirklens yderkant, man som land er placeret, jo bedre scorer landet på den pågældende indikator.

Danmark scorer højt på indikatorer om adgang til og brug af internet, samt tillid til sikkerhed og deling af data. Til gengæld ligger vi lavt og nogle gange under OECD-gennemsnittet på indikatorer om innovation - fx på andelen af patenter inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Man kan for hvert land få grafik over seneste års udvikling i indikatorerne. Man kan dykke dybere i de enkelte statistikker og blive guidet til de kilder, data kommer fra.

Har man lyst til selv at sammensætte og visualisere data, kan man gå i OECD's virtuelle ”køkken”. I deres Data Kitchen er der flere forskellige grafiske præsentationer at "kokkerere" med.

4. marts 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:

• "Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold”
• ”Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager”
• ”I beskæftigelse efter folkepensionsalderen”

13. oktober 2017 af Mette-Line Jakobsen

Det danske arbejdsmarked er blevet mere digitalt og automatiseret

Halvdelen af de erhvervsaktive i Danmark anvender i stort omfang computere, tablets eller smartphone i deres arbejde, mens hver femte bruger computerstyrede maskiner. Sidstnævnte ses især i industrien og i landbruget. 

Nyt på det danske arbejdsmarked er brugen af digitale platforme som fx Uber, Airbnb og GoMore. Ca. 100.000 personer har tjent penge via sådanne platforme.

Digitaliseringen af arbejdsmarkedet i Danmark er blevet undersøgt af forskere fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. Læs alle resultater i rapporten "Digitalisering af arbejdsmarkedet - Danskernes erfaring med digital automatisering og digitale platforme" (oktober 2017). 

Undersøgelsen bygger på interviewdata indsamlet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) i 1. kvartal 2017.

5. maj 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Norden

Flygtninge og immigranters integration på arbejdsmarkedet samt flygtningebørns uddannelsesniveau i Norden er årets tema i "Nordic Economic Policy Review" udgivet af Nordisk Ministerråd. Publikationen, som Rådet udgiver årligt med et nyt tema, har til formål at fremstille den nyeste forskning om forskellige nordiske forhold, denne gang samlet under titlen "Nordic Economic Policy Review: Labour Market Integration in the Nordic Countries".

Baseret på officiel statistik fra de respektive landes statistikbureauer og udlændingestyrelser, er der i årets publikation fokus på flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge, Danmark, Finland og Sverige.  

Det danske bidrag er forfattet af Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den danske analyse kan ses i sin helhed i bogen "Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011".

Danmarks Statistiks sammenligning af indvandreres beskæftigelse i de nordiske lande kan læses i analysen "Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?"

20. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Følg med i USA's økonomiske udvikling og jobskabelse

I dag indsættes Donald Trump officielt som USA’s præsident. Næste gang er det ham, der skal skrive det indledende kapitel i den årlige publikation ”Economic Report of the President”. Rapporten beskriver landets økonomiske situation, udviklingen fra tidligere år og lægger linjerne for fremtiden. Det er The Chair of the Council of Economic Advisers, der står bag rapporten, og den er udgivet siden 1947.

Udover tal for de seneste års økonomiske udvikling, indeholder rapporten et appendiks med lange historiske tidsserier om bl.a. udviklingen i arbejdsstyrken siden 1929, de offentlige finanser fra 1952 og antallet af beskæftigede uden for landbruget siden 1972.

Netop forskellen mellem antallet af beskæftigede fra måned til måned kaldes USA's kongetal, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien, hvordan jobskabelsen i en af verdens største økonomier udvikler sig. Kongetallet har stor bevågenhed fra verdens økonomer, når det hver måned offentliggøres af Bureau of Labor Statistics sammen med andre ”Major Economic Indicators”.

7. marts 2016 af Informations­service og Bibliotek

Løngabet i EU-landene

Løngabet i EU er på 16,1 pct., ifølge Eurostats opgørelse for 2014. Det betyder, at hver gang en mand tjener en euro, så får en kvinde 84 cent. Landene med de største løngab er Estland, Østrig, Tjekkiet, Tyskland og Slovakiet, hvor forskellen i mændenes favør er over 20 pct. Løngabet i Danmark er beregnet til 15,8 pct. og er dermed meget nær EU's gennemsnit. 

Dagens Eurostats News Release, der er udgivet i anledning af den internationale kvindedag 8. marts, viser også at det stadig er kvinderne i EU, der går på deltid, når de får børn. Ser man på kvinder i aldersgruppen 25-49 år er 20 pct. på deltid, selvom de ikke har børn. Har kvinden 2 børn, stiger tallet til 39 pct. Tilsvarende tal for mænd  er hhv. 8,2 pct. (uden børn) og 4,8 pct. (med 2 børn).

Se flere detaljer i Statistics Explained, hvor artiklerne "Gender pay gap statistics" og "Gender statistics"  er indgang til kønsopdelte statistikker om arbejdsmarked, uddannelse og helbred.

16. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Vækst i Nordens regioner

Hvor forskellige er de nordiske regioner og hvor er det største potentiale for økonomisk vækst?

Det giver rapporten ”State of the Nordic Region 2016” fra Nordregio et bud på. Her er data og kort over økonomisk vækst, arbejdsmarked, demografi, uddannelse, energi mv.  

23. juni 2015 af Mette-Line Jakobsen

Ikke-vestlige mænd gør op med det kønsopdelte arbejdsmarked

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er mere tilbøjelige til at søge arbejde i traditionelle kvindefag end etnisk danske mænd.

Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.

23. juni 2015 af Mette-Line Jakobsen

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund er steget med 13 procent siden 2009 og har i 2014 taget det største spring i fem år.

Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik og tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.