Informationsspecialisternes blog

31. januar 2020 af Joachim Haugbølle

2 ud af 5 dødsfald kan tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer

Hver sjette voksne dansker er overvægtig. Andelen er dermed blandt de største i EU-landene, og mængden af overvægtige i Danmark har været stigende over de seneste ti år. Mere end to ud af fem dødsfald i Danmark tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer som lav fysisk aktivitet, ernæringsmæssige risici, rygning og alkoholforbrug.

Det fremgår af rapporten National Sundhedsprofil 2019, der er udgivet af EU-Kommissionen og udarbejdet af OECD og European Observatory on Health Systems and Policies. Rapporten giver et overblik over sundheden og sundhedssystemerne i Danmark.

Der er udarbejdet tilsvarende nationale sundhedsprofiler for samtlige EU-lande samt en ledsagende rapport med overordnede konklusioner for alle landene.

11. januar 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.

15. august 2018 af Mette-Line Jakobsen

Er du en slikmund?

Så er du ikke alene. Godt hver 10. voksen i Danmark spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen. Og kvinder (12,4 pct.) er mere slikne end mænd (9,2 pct.). Til gengæld spiser langt flere mænd (25,6 pct.) end kvinder (13,7 pct.) mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen.

Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt befolkningens indtag af sodavand, cola, saft og lign., slik/chokolade samt mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m.

Resultaterne er publiceret i rapporten "Sodavand, slik, chokolade og fastfood" (2018), hvor svarene er fordelt på køn, alder, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, civilstand, herkomst samt region.

Undersøgelsen er udarbejdet som del af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2017. Andre resultater fra denne undersøgelse er bl.a. udgivet i "Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017" (2018).

Se evt. også vores FAQ-side om Spisevaner og madspild. Her har vi har samlet en række link til andre organisationer samt rapporter om emnet.

2. februar 2017 af Informations­service og Bibliotek

Vi spiser for dårligt og bevæger os for lidt

Stadig flere mennesker i Norden spiser en usund kost. Blandt de voksne er andelen med usunde spisevaner steget fra 18 til 22 pct. i årene fra 2011 til 2014. Børnene i Norden spiser i gennemsnit mere frugt, grønt, fisk og mindre sukker, men den sociale ulighed i kosten er vokset. 24 pct. af de nordiske børn af forældre med kort uddannelse spiser usundt i 2014. Det er dobbelt så stor en andel som i 2011.

Sammenligner vi de enkelte lande  er danskerne mest tøvende over for at spise fisk, idet kun 22 pct. følger anbefalingen om at spise fisk som hovedret 2 gange om ugen. Anbefalingen om fisk efterleves af 64 pct. i Island, 55 pct. i Norge og 37 pct. i Sverige.

Næsten halvdelen af voksne nordmænd er fysisk inaktive, hvor det samme gælder for ca. en tredjedel af danskerne (hhv. 45 og 34 pct.). I Finland tilbringer 35 pct. af de voksne mere end fire timer om dagen foran skærmen i deres fritid, sammenlignet med 31 pct. i Danmark.

Folkesundheden i hele Norden bliver målt og vejet af Nordisk Ministerråd i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Forskere i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark har spurgt knap 18.000 voksne og 5.000 børn om kost og fysisk aktivitet. Resultaterne kan ses i rapporten "The Nordic Monitoring System 2011-2014", der også indeholder tabeller om overvægt, rygning og alkohol.

10. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Europæerne på badevægten

Lidt over halvdelen (51,6 pct.) af EU’s voksne befolkning har et BMI over 25, og betragtes derfor som overvægtige. 35,7 pct. er moderat overvægtige, mens 15,9 pct. er svært overvægtige (BMI over 30). Rumænien er landet med færrest svært overvægtige (9,4 pct.), mens Malta har flest (26 pct.). Danmark ligger lige under gennemsnittet, hvor 15 pct. af den voksne befolkning er svært overvægtige.

Tallene stammer fra 2014-udgaven af European Health Interview Survey (EHIS). Resultaterne fra undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem overvægt, alder og uddannelse. Vægten øges med alderen, mens en højere uddannelse ser ud til at mindske risikoen for overvægt.

I EHIS findes også oplysninger om hvor meget og hvor ofte, vi europæere spiser frugt og grønt. Også her er der en sammenhæng med uddannelsesniveauet. Den største forskel ses i Storbritannien, hvor 40,5 pct. af højtuddannede spiser mindst fem portioner frugt eller grønt dagligt, mens det samme gør sig gældende for 24,9 pct. af de lavtuddannede.

Flere detaljer om europæernes vægt og indtag af frugt og grønt kan ses i Eurostats to news releases ”Almost 1 adult in 6 in the EU is considered obese” og ”1 in 7 persons aged 15 or over eats at least 5 portions of fruit or vegetables daily”.

Det er anden gang interviewundersøgelsen gennemføres, første gang blev data indsamlet i perioden 2006-2009. I Eurostats database kan du selv danne tabeller over BMI og indtag af frugt og grønt fordelt på uddannelsesniveau, køn og alder. Her findes tabeller fra både første runde (EHIS round 2008) og anden runde (EHIS round 2014) af undersøgelsen.

14. marts 2016 af Mette-Line Jakobsen

Hvor megen tid bruger danskerne på at spise?

Det mest almindelige er at bruge 1-2 timer dagligt på at spise – lidt mindre til hverdag og lidt mere i weekenden. Men en fjerdedel af danskerne bruger ikke tid på morgenmad og en femtedel ikke tid på aftensmad.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret danskernes spisning og spisemønstre samt sammenhængen mellem spisning, motion og overvægt. Resultaterne præsenteres i bogen Tiden, vi spiser, som kan downloades fra Rockwool Fondens hjemmeside.

22. januar 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvad spiser danskerne til aftensmad?

Rugbrød med pålæg er den ret danskerne spiser oftest til aftensmad på hverdage. Pizza topper listen over weekendretter, men rugbrødet er også populært i weekenden, hvor det kommer ind på en 2. plads.

Hele listen over hvilke retter danskerne spiser til aftensmad til hverdag og i weekenden kan ses i "Madindeks 2015".

"Madindeks" er en årlig måling af danskernes mad- og måltidsvaner, færdigheder og praksis i køkkenet, råvarevalg, inspirationskilder, og idealer om måltidet og fællesskabet omkring spisebordet.

Undersøgelsen giver derfor også svar på spørgsmål som: Spiser danskerne derhjemme eller ude? Hvad laver vi, når vi spiser, og er aftensmåltidet en social begivenhed eller en begivenhed, der bare skal overstås? Hvilke madlavningskompetencer har danskerne? Hvem laver aftensmaden? Hvor lang tid bruger vi på at lave den? Hvor henter danskerne inspiration til deres madlavning?

Se svarene i "Madindeks 2015" på Madkulturens hjemmeside.

Madkulturen er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

2. oktober 2015 af Mette-Line Jakobsen

Danske kvinder bliver tykkere og tungere

Mens overvægtsudviklingen blandt danske mænd og børn ser ud til at være stagneret, er danske kvinder i gennemsnit blevet tungere i løbet af de sidste ti år, og mere end fire ud af ti er nu overvægtige eller svært overvægtige. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet af danskeres vægtudvikling fra 2005-2008 til 2011-2013.

Overvægtsudviklingen for perioden 2005-2013 er nærmere beskrevet i DTU Fødevareinstituttets e-artikel: Flere overvægtige danske kvinder (pdf).

Undersøgelsen anvender data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet  (DANSDA – Danskernes kostvaner 2011-2013).

27. juli 2015 af Mette-Line Jakobsen

Danskerne spiser kød til aftensmad

Kødet fylder meget på danskernes aftensmadstallerkner i forhold til grøntsagerne. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet om vores måltidsvaner.

Se hvilke retter danskerne foretrækker i artiklen "Populære retter i danskernes aftensmad".

Det er data fra "Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet" (DANSDA - Danskernes kostvaner 2011-2013), der er brugt til at finde ud af, hvilke retter danskere hyppigst spiser.

11. marts 2015 af Mette-Line Jakobsen

Danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

DTU Fødevareinstituttets har for femte gang sat danskernes kostvaner under lup i Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. Resultaterne er præsenteret i rapporten Danskernes kostvaner 2011-2013.

Undersøgelsen omfatter 3.946 personer i alderen 4-75 år og er indsamlet i perioden 2011-2013. I undersøgelsen registrerer deltagerne, hvad de spiser og drikker og hvor meget de motionerer i løbet af en hel uge. De bliver også spurgt om deres sociale og demografiske baggrund, måltidsvaner samt holdninger til og viden om sund kost og bevægelse.