Informationsspecialisternes blog

29. april 2021 af Informations­service og Bibliotek

Hvor gamle er børn, når de starter i skole?

Omkring 1. maj hvert år begynder en del af de kommende børnehaveklasseelever i deres skolefritidsordning (SFO) som indledning til et nyt institutionsliv med grundskolen som omdrejningspunkt.

Børne- og Undervisningsministeriet samler på siden Skolestart nøgletal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks Elevregister.

Børn skal ifølge folkeskoleloven begynde i skole det år, de fylder 6 år. Det gjorde 93,1 pct. af børnene i skoleåret 2019/20, mens 0,8 pct. startede tidligt i børnehaveklassen, dvs. før året de fyldte seks år. 6,1 pct. er startet sent, dvs. senere end det år, de fyldte seks år. Andelen af børn, der starter sent, er siden skoleåret 2010/11 faldet fra 11,2 pct. til 6,1 pct.

I statistikken om elever i børnehaveklassen og alder ved skolestart kan man også se, at 2,6 pct. af eleverne i børnehaveklasserne på landets folkeskoler, fri- og privatskoler i 2019/20 gik en klasse om. Andelen af omgængere er nogenlunde på niveau med tidligere år.

Er man interesseret i yderligere tal om grundskolen, kan de findes i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus: Uddannelsesstatistik. Her finder man både såkaldte dashboard med nøgletal og grafikker og mulighed for selv at danne tabeller i den avancerede ”Excel adgang”.

25. januar 2021 af Informations­service og Bibliotek

Studiestart under COVID-19 og andre undersøgelser om uddannelsessektoren i Danmark

I anledning af FN’s internationale uddannelsesdag d. 24. januar, retter vi i dette indlæg fokus mod en dansk statslig institution, der siden 1999, og som det første evalueringsinstitut for uddannelsessektoren i verden, har arbejdet for at udvikle kvaliteten af og understøtte viden om alle uddannelsesområder i Danmark.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) benytter sig af bl.a. spørgeskemaundersøgelser og registerforskning til at undersøge undervisning og læring fra førskoletilbud til videregående uddannelser og kurser- og efteruddannelse for voksne.

Et af deres aktuelle projekter handler om studiestart under COVID-19-pandemien. Notatet ”Studerendes oplevelse af online undervisning på første semester” præsenterer i tekst og figurer resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 10.500 nystartede studerende i efteråret 2020 om bl.a. erfaringer og udbytte af fjernundervisning.

For at få adgang til EVA’s mange undersøgelser og analyser, kan du benytte dig af emneindgangen fordelt på uddannelsesniveau og her gå videre til forskellige temaer, hvor du finder praksisnære artikler og inspirationsmateriale, men også rapporter med resultater og undersøgelser.

En anden mulighed for at få fingre i den indsamlede viden hos EVA er at gå via ”Udgivelser” og her afgrænse søgefeltet til Område, Tema, Type og Udgivelsesår. For eksempel finder man deres rapporter, notater og minianalyser om frafald fra videregående uddannelse ved at kombinere temaet Frafald med typen Udgivelser.

4. juli 2019 af Joachim Haugbølle

Mange studerende holder sabbatår

86 pct. af studerende, der påbegyndte deres uddannelse i 2018, havde taget sabbatår efter at have gennemført gymnasiet.

Det skriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i en minianalyse, der fokuserer på de studerendes sabbatår. Begrebet dækker over perioden mellem færdiggørelsen af en gymnasial uddannelse og optagelsen på en videregående uddannelse.

Analysen tager udgangspunkt i data fra EVA's egne spørgeskemadata samt registerdata fra Danmarks Statistik. Førstnævnte er indsamlet i august 2018 en måned før studiestart.

I analysen finder man desuden tal om, hvad de studerende foretog sig i løbet af deres sabbatår. 88 pct. havde lønnet arbejde og 46 pct. var på et udlandsophold.  Derudover menes der at være en sammenhæng mellem højere sandsynlighed for frafald og ikke at have taget sabbatår.

En tidligere analyse om emnet, skrevet af forskere ved Københavns Universitet, viser ligeledes en sammenhæng mellem sabbatår og færre frafald, mens den samfundsøkonomiske tænketank Kraka peger på samfundets omkostninger ved sabbatår, da det medfører, at borgerne kommer senere i gang med arbejdslivet og de dertilhørende skattebetalinger.

Danmarks Statistik har også data om uddannelsesforløb, hvor årgange af elever med afgang fra grundskolen og afgang fra en gymnasial uddannelse følges år for år på deres vej gennem uddannelsessystemet.  Læs om denne statistik i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 195 fra 2018, og se Bag Tallene-artiklen Rekord få studenter læser videre med det samme. 

8. februar 2018 af Informations­service og Bibliotek

Børnene i ghettoområder

Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg/Utterslevhuse er de tre største boligområder på ghettolisten med tilsammen ca. 22.000 beboere. En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ser nærmere på børn og unge, som i løbet af de seneste 25 år er vokset op i disse områder.

Analysen "Opvækst i ghettoområder" belyser forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet samt børnenes karakterer i grundskolen og deres vej til uddannelse og job.

Hovedkonklusionerne kan ses i pressemeddelelsen fra ministeriet. En af dem er at blandt børn, der er vokset op i et ghettoområde, har kun 62 pct. en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det gælder for 84 pct. blandt unge, der er vokset op uden for de tre ghettoområder.

Andre tip til at finde information om emnet kan ses i blog-indlægget "Ghettoer i Danmark".

5. maj 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Norden

Flygtninge og immigranters integration på arbejdsmarkedet samt flygtningebørns uddannelsesniveau i Norden er årets tema i "Nordic Economic Policy Review" udgivet af Nordisk Ministerråd. Publikationen, som Rådet udgiver årligt med et nyt tema, har til formål at fremstille den nyeste forskning om forskellige nordiske forhold, denne gang samlet under titlen "Nordic Economic Policy Review: Labour Market Integration in the Nordic Countries".

Baseret på officiel statistik fra de respektive landes statistikbureauer og udlændingestyrelser, er der i årets publikation fokus på flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge, Danmark, Finland og Sverige.  

Det danske bidrag er forfattet af Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den danske analyse kan ses i sin helhed i bogen "Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011".

Danmarks Statistiks sammenligning af indvandreres beskæftigelse i de nordiske lande kan læses i analysen "Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?"

16. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Verden gennem 200 år

Lange tidsserier med tal, der spænder over mere end 2 århundreder, viser hvordan vore levevilkår har ændret sig.

"Our World in Data" illustrerer mange aspekter af vores dagligdag gennem tiderne, fx hvor mange år vi går i skole i forskellige lande og hvor stor en andel af verdens befolkning, der kan læse.  Emner som børnedødelighed, energiforbrug, økonomisk vækst m.v. vises også som grafer og verdenskort på sitet.
Et eksempel på data, der i sagens natur først kan indsamles fra 1945 ses i graferne om bestand og test af atomvåben.

Sitet drives af Max Roser, der er økonom tilknyttet University of Oxford.  I sin introduktion til sitet forestiller han sig en gruppe på 100 mennesker og illustrerer, hvordan denne gruppe ændrer sig gennem 200 år. I 1820 vil fx 43 af de 100 dø inden de fylder 5 år, mens det kun gælder for 4 af dem i 2015. Klik evt. på illustrationen for at se en større version. 

10. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kom helt tæt på etniske minoritetsunge i Danmark

Er der forskel på 18-årige etniske minoritetsunges liv i Danmark sammenlignet med jævnaldrende fra den danske majoritet? Det undersøger SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i ny analyse baseret på spørgeskemabesvarelser fra knap 900 unge med baggrund i 118 forskellige lande. Data fra de etniske minoritetsunge sammenlignes med tilsvarende data fra over 4.000 majoritetsdanske unge, også født i 1995.

De unge har fået spørgsmål inden for emner som familierelationer, fysisk og psykisk helbred og trivsel, fritidsliv, kriminalitet og seksualitet. Spørgsmålene går således tæt på bl.a. sprog og samtaleemner i hjemmet, husarbejde og kønsarbejdsdeling, selvværd og ensomhed, religiøse aktiviteter, oplevelser af diskrimination, erfaringer med alkohol og alder ved seksuel debut.

De to grupper har forskellige erfaringer med alkohol. Næsten alle majoritetsdanske 18-årige har smagt alkohol, mens 27 pct. af drengene og 37 pct. af pigerne fra etniske minoriteter ikke har rørt alkohol overhovedet.  Det er dog stadig de fleste i begge grupper, der har smagt alkohol.

Fælles for begge grupper af unge er også, at størstedelen af dem ikke hyppigt deltager i religiøse aktiviteter, at de ikke har oplevet diskrimination inden for det sidste halve år, og at de fleste føler sig stærkt knyttede til Danmark.

Læs mere om forskelle og ligheder mellem de to grupper i rapporten ”Etniske minoritetsunge i Danmark - En undersøgelse af årgang 1995”, der også giver en detaljeret beskrivelse af metoden bag, herunder svarprocenten, bortfald og brug af andre kilder.

4. november 2016 af Informations­service og Bibliotek

Overblik over iværksætteri

Interessen for iværksætteri skal vækkes allerede i skolen ifølge Fonden for Entreprenørskab, der står for indsamling af data om udbredelsen af undervisning i entreprenørskab på forskellige uddannelsesniveauer. I skoleåret 2014/2015 modtog 19,3 pct. af alle elever og studerende undervisning i entreprenørskab.

Fondens nye udgivelse, Iværksætterindblikket, illustrerer forskellige aspekter af dansk iværksætteri med grafer og figurer fra både danske og internationale organisationer. Her vises bl.a. udviklingen i antal iværksættervirksomheder og nye registreringer i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister), suppleret med tabeller fra Eurostat og OECD, der viser, hvordan Danmark klarer sig sammenlignet med andre lande.

9. september 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark er verdens 8. mest innovative land

Danmark er atter tilbage på en 8. plads på Global Innovation Index (GII) efter sidste års placering som nr. 10. Schweiz topper listen efterfulgt af Sverige og Storbritannien på 2. og 3. pladsen.

Årets offentliggørelse er 9. udgave af indekset, der udarbejdes i et samarbejde mellem Cornell University, INSEAD - en verdenskendt uddannelsesinstitution for ledere, og WIPO - World Intellectual Property Organization, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Indekset udgøres af et ”Innovation Input Sub-Index” og et "Innovation Output Sub-Index" med henholdsvis 5 og 2 hovedindikatorer. Danmark opnår sin højeste placering med en 4. plads på indikatoren ”Human Capital and Research”. En indikator der især omhandler uddannelsessystemet; bl.a. bliver der målt på størrelsen af udgifter til uddannelse og forskning, antallet af studerende på videregående uddannelser og antal forskere pr. indbyggere.

På det generelle indeks domineres TOP-25 af højindkomstlande, men for første gang har et mellemindkomstland, nemlig Kina, blandet sig i toppen med en placering som netop nr. 25.

På GII's hjemmeside kan man læse årets rapport, og man kan sortere ranglisten på både de 7 hovedindikatorer og de mange underindikatorerne.

4. august 2016 af Informations­service og Bibliotek

Befolkningsfremskrivning for alverdens lande

Forskere fra Wittgenstein Centre har ud fra data om uddannelse, folketal, fødsler, dødsfald, ind- og udvandring opstillet modeller for befolkningens vækst i alverdens lande helt frem til år 2100.   

Centret står bag bogen "World Population and Human Capital in the Twenty-First Century". Forfatterne tager for første gang fremskrivninger af uddannelsesniveauet i betragtning ved beregningen af den fremtidige folkemængde. Uddannelsesniveauet har stor indflydelse på antallet af fødte børn og deres sundhed.

I bogen redegøres for den anvendte metode og den indeholder et omfattende appendiks med tabeller for 195 lande. Du kan låne bogen via dit lokale bibliotek eller få smagsprøver i "Executive summary".

Der er også en online database, kaldet Data Explorer, hvor det er muligt selv at danne tabeller, kort og grafik.