Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


historie

Vis alle blogindlæg


30. november 2018 af Informations­service og Bibliotek

Island før og nu

For 100 år siden blev Island en suveræn stat i union med Danmark, og derfor fokuserer vi på landets historie i tal. 

Den første registrering af den islandske befolkning er fra 1703, hvor der boede ca. 50.000 mennesker i landet. De levede først og fremmest af landbrug og fiskeri, men der var også andre erhverv på øen; fx var der 245 præster og 7 bødler.

omslag til publikationen Hagskinna

Den historiske statistik findes i publikationen ”Hagskinna : sögulegar hagtölur um Ísland = Icelandic historical statistics”, som du kan bladre i via Bækur

En del af tabellerne findes også i en databank via portalen Sögulegar hagtölur, der er opdelt på hovedemnerne befolkning, samfund, erhverv, økonomi og miljø.

Nu om dage er der knap 356.000 beboere i landet, hvor kun ca. 7.000 af dem arbejder med landbrug og fiskeri. De nyeste tal om Island findes hos Hagstofa Íslands/Statistics Iceland, som er det nationale statistikbureau.

En hurtig gennemgang af Islands historie kan ses på Danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet. Fx  fandt endnu en omvæltning sted i 1944, hvor landet  blev en selvstændig republik.

 


Tags: historie, Island, økonomi, befolkning, erhverv
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


12. november 2018 af Informations­service og Bibliotek

Europa for 100 år siden

Europas historie i tal befinder sig i kælderen under Danmarks Statistik. Måske lidt overdrevet, men ikke desto mindre indeholder samlingen af trykte publikationer en guldgrube af informationer om de enkelte lande.

I disse dage er det 100 år siden, 1. verdenskrig sluttede, så lad os se nærmere på de statistiske årbøger fra perioden i nogle af de krigsførende lande. 

I den franske årbog ser man fx en tabel, der viser fordelingen på erhverv for de unge mænd, der kan rekrutteres til hæren. De fleste er landarbejdere, men også bagere, slagtere, skræddere og ansatte ved jernbaner og telegrafer må holde for. De tyske årbøger har mere sparsomme oplysninger om krigsårene, men man kan dog se hvor mange krigsskibe, rigsmarinen havde til rådighed ved krigens udbrud. I den engelske årbog er der tal om hærens styrker, fordelt på kavaleri, infanteri, ingeniørkorps osv.

De franske årbøger kan også findes på nettet via portalen Gallica. De tyske årbøger er tilgængelige via DigiZeitschriften. De engelske årbøger for perioden findes desværre ikke på nettet.

foto af 3 årbøger

Et rigt udvalg af statistiske årbøger fra de fleste europæiske lande fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af det 21. århundrede er tilgængelige i trykt form i Bibliotekets magasiner. En del lande udgiver ikke længere  årbøger, men har tilsvarende oplysninger på deres respektive hjemmesider

Kontakt os gerne hvis du vil se eller låne nogle af publikationerne.

 


Tags: historie, krig, fred, årbøger
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


16. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Verden gennem 200 år

Lange tidsserier med tal, der spænder over mere end 2 århundreder, viser hvordan vore levevilkår har ændret sig.

"Our World in Data" illustrerer mange aspekter af vores dagligdag gennem tiderne, fx hvor mange år vi går i skole i forskellige lande og hvor stor en andel af verdens befolkning, der kan læse.  Emner som børnedødelighed, energiforbrug, økonomisk vækst m.v. vises også som grafer og verdenskort på sitet.
Et eksempel på data, der i sagens natur først kan indsamles fra 1945 ses i graferne om bestand og test af atomvåben.

Sitet drives af Max Roser, der er økonom tilknyttet University of Oxford.  I sin introduktion til sitet forestiller han sig en gruppe på 100 mennesker og illustrerer, hvordan denne gruppe ændrer sig gennem 200 år. I 1820 vil fx 43 af de 100 dø inden de fylder 5 år, mens det kun gælder for 4 af dem i 2015. Klik evt. på illustrationen for at se en større version. 

 

illustration


Tags: historie, uddannelse, nationaløkonomi, middellevetid, fattigdom, befolkning, læsefærdigheder, vaccinationer, miljø, krig
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek