Informationsspecialisternes blog

28. april 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kriminalitet i USA

Den officielle amerikanske kriminalitetsstatistik udgives af Bureau of Justice Statistics (BJS). USA har ikke ét centralt statistikbureau, men i stedet de såkaldte ”principal agencies”, der har til opgave at udarbejde statistik indenfor hvert deres område. 

Blandt BJS' mange publikationer finder man statistik om bl.a. sager i retsvæsenet, ofre for stalking og hadforbrydelser, prøveløsladelser og indsatte i fængsler. Man finder også den for danske forhold fremmede statistik over indsatte på dødsgangen og antal henrettede.

Et andet ukendt emne for os danskere, er borgernes forfatningsmæssige ret til at eje og bære våben. 32 pct. af den voksne befolkning i USA ejer et våben ifølge analyseinstituttet Gallup. Gallup har siden 1960 spurgt den amerikanske befolkning om våbenejerskab og tilfredshed med våbenlovgivningen.  

Hvor mange der dræbes hvert år pga. skydevåben, kan man se hos Centers for Disease Control and Prevention, der i deres "Web-based Injury Statistics Query and Reporting System" også opgør ikke-dødelige ulykker, hvor våben er involveret.

De seneste år har amerikanske politibetjentes brug af våben været meget i medierne. Det amerikanske dagblad Washington Post har siden 2015 påtaget sig at registrere alle episoder, hvor politiet har skudt og dræbt en person. Data samler de i en offentlig tilgængelig database  - som supplement til statistikken fra FBI - Federal Bureau of Investigation. 

Tidligere kunne man finde amerikansk statistik indenfor mange forskellige emner - herunder også retsvæsen og kriminalitet samlet i publikationen "Statistical Abstract of the United States". U.S. Census Bureau udgav fra 1879 til 2012 denne statistiske årbog, der gjorde det nemt at finde statistik indenfor et givent emne. For aktuelle tal anbefaler U.S. Census Bureau, at man bruger kilderne nævnt i bogens tabeller for at finde den organisation, der udarbejder den pågældende statistik. 

Informationsvirksomheden ProQuest viderefører dog ”Statistical Abstract of the United States”, men giver desværre ikke gratis adgang til årbøgerne.

Vil man have en yderligere guide til de 13 statistikproducerende ”principal agencies”, har vi tidligere givet tips til genveje i indlægget "USA i tal og grafer".

12. oktober 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hadforbrydelser i Danmark

En hadforbrydelse er et strafbart forhold, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden oplever som anderledes på grund af disse personers etnicitet, religion eller seksuelle orientering. Hvor mange hadforbrydelser, der begås hvert år, er ikke umiddelbart muligt at se ud fra den officielle kriminalitetsstatistik. Udbredelsen af hadforbrydelser kan undersøges på flere forskellige måder.

Rigspolitiet har lavet opgørelser siden 2015, og før dem var det Politiets Efterretningstjeneste. Det er dog ikke muligt at sammenligne udviklingen over tid, da praksis for registrering og monitorering har ændret sig. Rigspolitiet fremlægger i deres nyeste rapport ”Hadforbrydelser i 2017”, at de har behandlet 446 sager i 2017. Størstedelen, 223 sager, var racistisk motiverede. 39 pct. af alle sager fandt sted på offentligt tilgængelige steder, mens 16 pct. fandt sted på internettet, særligt på Facebook.

Ved den såkaldte Offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor spørges et udsnit af danskere på 16-74 år om de har været udsat for vold motiveret af racisme eller seksuel orientering. I perioden 2008-2016 mener 7 pct., at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, svarende til ca. 4100 personer hvert år. 3 pct. mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af homo- eller transfobi. 

Det Kriminalpræventive Råd lister i deres ”Fakta om hadforbrydelser” flere forskellige kilder, der belyser emnet - bl.a. en rapport om hadefuld tale i den offentlige debat og oplysninger om hvilken lovgivning, der knytter sig til hadforbrydelser.

[Redigeret juli 2022: Dødt link til opgørelser før 2015 hos Politiets Efterretningstjeneste er fjernet]

6. september 2018 af Mette-Line Jakobsen

Hvor udbredt er partnervold?

Psykisk vold er den mest udbredte form for vold begået af en nuværende eller tidligere partner, og kvinder bliver udsat mere end tre gange så hyppigt som mænd. Det viser rapporten "Psykisk partnervold; en kvantitativ kortlægning" (2018), som præsenterer resultater fra den første danske undersøgelse om psykisk partnervold hos både kvinder og mænd. 

Rapporten belyser bl.a., om der er fællestræk hos dem, der bliver udsat for volden, og om hvordan den psykiske vold hænger sammen med fysisk, seksuel og økonomisk partnervold. 

Det er VIVE – Det nationale forsknings- og analyseventer for velfærd, der har kortlagt udbredelsen af især psykisk vold begået af en partner eller tidligere partner. Undersøgelsen er baseret på data, der er blevet indsamlet blandt et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere i 16-64 års-alderen i 2012 hhv. 2016.

29. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

152 mio. børn udnyttes som arbejdskraft

Der er lang vej endnu, hvis FN's medlemslande skal leve op til verdensmål nr. 8.7 om afskaffelse af slaveri og børnearbejde inden 2030. På verdensplan skønnes 40 mio. personer at leve under slavelignende forhold, og der skønnes at være 152 mio. børnearbejdere. Det opgør ILO - International Labour Organization og The Walk Free Foundation i samarbejde med IOM - International Organization for Migration i to rapporter, som giver status på og skitserer det videre arbejde for at opfylde bæredygtighedsmålet.

Ifølge "Global Estimates of Modern Slavery: Forced Labour and Forced Marriage" er 5,4 ud af 1000 personer i verden ofre for moderne slaveri. 25 mio. lever som tvangsarbejdere, og 15 mio. er blevet tvangsgift. Kvinder og piger er særligt udsatte; de udgør 71 pct. af alle, der lever under slavelignende forhold.

Det går den rigtige vej i forhold til at nedbringe antallet af børnearbejdere. I "Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016" skønnes det, at der er sket et fald fra 168 mio. til 152 mio. dvs. et fald på 9,7 pct. i perioden 2012-2016. Siden FN startede med at lave opgørelsen i 2000, er antallet af børnearbejdere faldet med 38,2 pct.

FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling  - Sustainable Development Goals - blev fastsat i 2015. Frem mod 2030 vil FN's medlemsstater fremme udviklingen på det sociale, økonomiske og miljømæssige område. Programmet  består af 17 udviklingsmål, opdelt i 169 delmål.

1. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan går det de unge fædre?

”De unge mødre” er et kendt begreb takket være en populær tv-reportageserie, der har kørt i 24 sæsoner. En ny analyse sætter nu fokus på de unge fædre. Forhold som uddannelse, anbringelser, kriminalitet og overførselsindkomster er analyseret på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 

Analysen giver viden om bl.a. social arv inden for anbringelser blandt de helt unge fædre (16-21-årige) og de unge fædre (22-25-årige) sammenlignet med ældre fædre (26-30-årige). 17,6 pct. af de helt unge har selv været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Det tilsvarende tal er 8,4 pct. og 3,9 pct. for hhv. de unge og de ældre fædre.

Ser man på fædrenes børn, så er andelen af førstefødte, som er eller har været anbragt uden for hjemmet, markant større end for de andre fædregrupper; nemlig 11,4 pct. mod 3,5 pct. (unge) og 1,4 pct. (ældre).

Det er CEBR (Centre for Economic and Business Research ved CBS), der har foretaget analysen for Mødrehjælpen. Analysen findes på Mødrehjælpens hjemmeside.

10. august 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Rocker- og bandekriminalitet i Danmark

Denne sommer har der været mange banderelaterede skyderier i både Aarhus og København. Antallet af skudepisoder, der vurderes at have relation til rocker- og bandekonflikter, varierer meget fra år til år. 2014 og 2015 var forholdsvis stille år med henholdsvis 16 og 17 skudepisoder i det offentlige rum. I 2016 eskalerede konflikterne til 54 skudepisoder, samme niveau som i 2009 og 2011 med henholdsvis 52 og 55 skyderier.

Rigspolitiet har siden 2007 udgivet en årlig rapport med en situationsbeskrivelse af rocker- og bandemiljøerne. Der er nøgletal om antallet af personer tilknyttet miljøerne, antallet af skudepisoder, sager med sårede eller døde og antallet af indsendte våben.

Med mellemrum udgiver også Justitsministeriets Forskningsenhed analyser af rocker- og bandemiljøet. Senest i 2016 undersøger "Flowet i rocker/bandemiljøerne" stabiliteten i miljøerne ved at kigge nærmere på antallet af nye medlemmer i forhold til antallet af fratrådte. Tidligere har forskningsenheden set på bandemedlemmers kriminelle karriere og kriminelle netværk i ungdomsårene, og om der er specielle forhold i opvæksten, der karakteriserer de personer, der senere involveres i organiseret kriminalitet. Se de nyeste analyser om emnet i de respektive år under punktet Rapporter fra Forskningskontoret.

10. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kom helt tæt på etniske minoritetsunge i Danmark

Er der forskel på 18-årige etniske minoritetsunges liv i Danmark sammenlignet med jævnaldrende fra den danske majoritet? Det undersøger SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i ny analyse baseret på spørgeskemabesvarelser fra knap 900 unge med baggrund i 118 forskellige lande. Data fra de etniske minoritetsunge sammenlignes med tilsvarende data fra over 4.000 majoritetsdanske unge, også født i 1995.

De unge har fået spørgsmål inden for emner som familierelationer, fysisk og psykisk helbred og trivsel, fritidsliv, kriminalitet og seksualitet. Spørgsmålene går således tæt på bl.a. sprog og samtaleemner i hjemmet, husarbejde og kønsarbejdsdeling, selvværd og ensomhed, religiøse aktiviteter, oplevelser af diskrimination, erfaringer med alkohol og alder ved seksuel debut.

De to grupper har forskellige erfaringer med alkohol. Næsten alle majoritetsdanske 18-årige har smagt alkohol, mens 27 pct. af drengene og 37 pct. af pigerne fra etniske minoriteter ikke har rørt alkohol overhovedet.  Det er dog stadig de fleste i begge grupper, der har smagt alkohol.

Fælles for begge grupper af unge er også, at størstedelen af dem ikke hyppigt deltager i religiøse aktiviteter, at de ikke har oplevet diskrimination inden for det sidste halve år, og at de fleste føler sig stærkt knyttede til Danmark.

Læs mere om forskelle og ligheder mellem de to grupper i rapporten ”Etniske minoritetsunge i Danmark - En undersøgelse af årgang 1995”, der også giver en detaljeret beskrivelse af metoden bag, herunder svarprocenten, bortfald og brug af andre kilder.

3. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Anmeldelser om databedrageri stiger fortsat

Fra 2015 til 2016 er antallet af anmeldelser om databedrageri steget med 25,5 pct. fra 15.399 til 19.321. Det ser man i Rigspolitiets database, hvor det er muligt at følge udviklingen i både antal anmeldelser og sigtelser på detaljerede overtrædelsestyper inden for bl.a. vold, indbrud, tyveri og økonomisk kriminalitet.

Den store stigning inden for databedrageri, som bl.a. omfatter svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-koder, skete fra 2014 til 2015, hvor tallet gik fra 5.628 anmeldelser til 15.399. En del af stigningen skyldes dog en ændring af registreringspraksis, så anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, nu registreres som databedrageri. Rigspolitiet kommenterer den årlige statistik i deres pressemeddelelser.

Databasen er så detaljeret, at det er muligt at følge udviklingen for fx indbrud i kolonihavehuse, tyveri fra byggepladser, tricktyveri på gadeplan og klip givet for kørsel venstre om et helleanlæg. Der er kvartalsvise, halvårlige og årlige tal fra 2007 og frem. De detaljerede tal kan fordeles på politikredse, mens overordnede kategorier, som overtrædelser af færdselsloven og økonomisk kriminalitet kan fordeles på kommuneniveau og vises på kort.

27. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Global menneskehandel går oftest ud over kvinder og piger

Kvinder og piger udgør stadig den største del af handlede personer, men andelen er faldet siden 2004 fra 84 pct. til 71 pct. i 2014. Andelen af mænd og drenge er tilsvarende steget. Der er også en stigning i antallet af personer, der handles for at blive udnyttet til tvangsarbejde. Stigningen kan muligvis ses som et udtryk for, at opfattelsen af, hvad en handlet person er, har ændret sig over årene. Hvor man tidligere havde fokus på især kvinder, der blev tvunget til prostitution, har man nu en bredere forståelse for forholdene omkring menneskehandel bl.a. hvad angår køn og typen af udnyttelse. Dette kan også have smittet af på lovgivningen og dermed statistikken.

United Nations Office on Drugs and Crime har for fjerde gang udgivet deres “Global Report on Trafficking in Persons”. Rapporten er baseret på tal indsamlet i 136 lande for perioden 2012-2015, men den indeholder også oplysninger om udviklingen de sidste ti år.

Det er en udfordring at skaffe valide og sammenlignelige data, da lovgivningen og definitionen af en menneskehandlet person er forskellig fra land til land. Rapportens tal er baseret på dels et spørgeskema til hvert land og dels offentligt tilgængelige officielle statistikker, som UN selv har indsamlet. Man kan gå i dybden med den anvendte metode i de tilhørende bilag.

De danske tal stammer bl.a. fra Center mod Menneskehandel, som er ansvarlig for indsamling og formidling af tal vedr. personer, der er vurderet handlet i Danmark.

6. maj 2016 af Informations­service og Bibliotek

Børne- og ungdomskriminaliteten er faldende

Justitsministeriets årlige opgørelse viser, at antallet af mistanker eller sigtelser mod 10-17-årige er halveret fra 2006 til 2015.  Antallet af sigtelser/mistanker er i 2015 på 11.556, hvor der i 2006 blev registreret 25.125 sager vedrørende overtrædelse af straffeloven.

Rapporten ”Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2006-2015” viser også antallet og andelen af mistænkte/sigtede børn og unge i hver af landets kommuner.