Informationsspecialisternes blog

4. marts 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:

• "Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold”
• ”Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager”
• ”I beskæftigelse efter folkepensionsalderen”

24. oktober 2018 af Mette-Line Jakobsen

Grønlænderes beskæftigelse i Danmark

Grønlændere i Danmark er i langt mindre grad i beskæftigelse end den øvrige danske befolkning. Således er kun 33 pct. af grønlændere i aldersgruppen 25-50 år i beskæftigelse mod 76 pct. blandt den øvrige danske befolkning i samme aldersgruppe. 

Det viser en ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark. Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og er afgrænset til at omfatte grønlændere, der er født i Grønland og som voksne er flyttet til Danmark i perioden 1999-2016.

I 2015 udgav SFI publikationen "Grønlændere i Danmark, en registerbaseret kortlægning", og den nye rapport er en opdatering af de analyser heri, der vedrører beskæftigelsesforhold.

13. oktober 2017 af Mette-Line Jakobsen

Det danske arbejdsmarked er blevet mere digitalt og automatiseret

Halvdelen af de erhvervsaktive i Danmark anvender i stort omfang computere, tablets eller smartphone i deres arbejde, mens hver femte bruger computerstyrede maskiner. Sidstnævnte ses især i industrien og i landbruget. 

Nyt på det danske arbejdsmarked er brugen af digitale platforme som fx Uber, Airbnb og GoMore. Ca. 100.000 personer har tjent penge via sådanne platforme.

Digitaliseringen af arbejdsmarkedet i Danmark er blevet undersøgt af forskere fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. Læs alle resultater i rapporten "Digitalisering af arbejdsmarkedet - Danskernes erfaring med digital automatisering og digitale platforme" (oktober 2017). 

Undersøgelsen bygger på interviewdata indsamlet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) i 1. kvartal 2017.

29. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

152 mio. børn udnyttes som arbejdskraft

Der er lang vej endnu, hvis FN's medlemslande skal leve op til verdensmål nr. 8.7 om afskaffelse af slaveri og børnearbejde inden 2030. På verdensplan skønnes 40 mio. personer at leve under slavelignende forhold, og der skønnes at være 152 mio. børnearbejdere. Det opgør ILO - International Labour Organization og The Walk Free Foundation i samarbejde med IOM - International Organization for Migration i to rapporter, som giver status på og skitserer det videre arbejde for at opfylde bæredygtighedsmålet.

Ifølge "Global Estimates of Modern Slavery: Forced Labour and Forced Marriage" er 5,4 ud af 1000 personer i verden ofre for moderne slaveri. 25 mio. lever som tvangsarbejdere, og 15 mio. er blevet tvangsgift. Kvinder og piger er særligt udsatte; de udgør 71 pct. af alle, der lever under slavelignende forhold.

Det går den rigtige vej i forhold til at nedbringe antallet af børnearbejdere. I "Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016" skønnes det, at der er sket et fald fra 168 mio. til 152 mio. dvs. et fald på 9,7 pct. i perioden 2012-2016. Siden FN startede med at lave opgørelsen i 2000, er antallet af børnearbejdere faldet med 38,2 pct.

FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling  - Sustainable Development Goals - blev fastsat i 2015. Frem mod 2030 vil FN's medlemsstater fremme udviklingen på det sociale, økonomiske og miljømæssige område. Programmet  består af 17 udviklingsmål, opdelt i 169 delmål.

5. maj 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Norden

Flygtninge og immigranters integration på arbejdsmarkedet samt flygtningebørns uddannelsesniveau i Norden er årets tema i "Nordic Economic Policy Review" udgivet af Nordisk Ministerråd. Publikationen, som Rådet udgiver årligt med et nyt tema, har til formål at fremstille den nyeste forskning om forskellige nordiske forhold, denne gang samlet under titlen "Nordic Economic Policy Review: Labour Market Integration in the Nordic Countries".

Baseret på officiel statistik fra de respektive landes statistikbureauer og udlændingestyrelser, er der i årets publikation fokus på flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge, Danmark, Finland og Sverige.  

Det danske bidrag er forfattet af Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den danske analyse kan ses i sin helhed i bogen "Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011".

Danmarks Statistiks sammenligning af indvandreres beskæftigelse i de nordiske lande kan læses i analysen "Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?"

2. juni 2016 af Mette-Line Jakobsen

Der er stor forskel på livsindkomsten, afhængigt af hvor i landet man bor

For første gang er det muligt at følge den faktiske indkomst for en hel generation over et livsforløb.

De personer, der blev født i årene 1950-54, har i gennemsnit tjent 14 mio. kr. – svarende til 450.000 kr. om året fra de var 30 til 60 år. Men der er stor forskel på indkomsten, afhængigt om man bor i kommunerne nord for København, eller man bor på Langeland eller en af de andre mindre øer.

De personer, som bor i Hørsholm, Gentofte og Rudersdal kommune har den højeste gennemsnitlige livsindkomst på 21-22 mio. kr., mens personer, som bor på Langeland, Lolland, Morsø og Bornholm, har den laveste gennemsnitlige livsindkomst på ca. 12 mio. kr.

Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstregistre.

7. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sygefravær og selvvurderet helbred

I gennemsnit er 3,7 pct. af lønmodtagerne fraværende fra arbejde hver dag på grund af sygdom, svarende til 8,5 dages sygefravær per fuldtidsansat på et år, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Rapporten "Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register- og spørgeskemadata fortrinsvis fra 2010-2014" giver et overblik over lønmodtageres sygefravær, og beskriver samtidig de eksisterende kilder, der kan belyse sygefraværet i Danmark. Rapportens resultater er baseret på data fra bl.a. Danmarks Statistik, DA og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

NFA's rapport viser også at i løbet af et år har lidt over 5 pct. af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på over 30 dage, og ca. en tredjedel har ingen sygedage. Sygefraværet varierer mellem brancher, det højeste sygefravær findes fx inden for døgninstitutioner og hjemmepleje. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred, fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sygefravær beskrives også.

7. april er "World Health Day" og EU's statistiske kontor (pdf) benytter lejligheden til at fastslå, at knap tre ud af fire personer i aldersgruppen 25-64 år vurderer deres helbred som meget godt eller godt. Især i Grækenland og Irland er man tilfreds med sit helbred. I Danmark vurderer 73,6 pct. i aldersgruppen deres helbred som meget godt/godt og det er nøjagtig det samme som gennemsnittet for alle EU-landene. 

7. marts 2016 af Informations­service og Bibliotek

Løngabet i EU-landene

Løngabet i EU er på 16,1 pct., ifølge Eurostats opgørelse for 2014. Det betyder, at hver gang en mand tjener en euro, så får en kvinde 84 cent. Landene med de største løngab er Estland, Østrig, Tjekkiet, Tyskland og Slovakiet, hvor forskellen i mændenes favør er over 20 pct. Løngabet i Danmark er beregnet til 15,8 pct. og er dermed meget nær EU's gennemsnit. 

Dagens Eurostats News Release, der er udgivet i anledning af den internationale kvindedag 8. marts, viser også at det stadig er kvinderne i EU, der går på deltid, når de får børn. Ser man på kvinder i aldersgruppen 25-49 år er 20 pct. på deltid, selvom de ikke har børn. Har kvinden 2 børn, stiger tallet til 39 pct. Tilsvarende tal for mænd  er hhv. 8,2 pct. (uden børn) og 4,8 pct. (med 2 børn).

Se flere detaljer i Statistics Explained, hvor artiklerne "Gender pay gap statistics" og "Gender statistics"  er indgang til kønsopdelte statistikker om arbejdsmarked, uddannelse og helbred.

26. januar 2016 af Mette-Line Jakobsen

Udsatte unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er dyrt for samfundet

Udsatte unges manglende uddannelse og lavere arbejdsmarkedstilknytning har livslange konsekvenser for de unge selv og koster velfærdsstaten mellem 12 og 15 mia. kr. om året. Det fremgår af en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed: Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge (januar 2016).

I analysen ses der på unge i aldersgruppen 25 til 29 år som to år i træk, hverken er i job eller under uddannelse. Der er ca. 5.000 af disse unge pr. årgang, svarende til, at de udgør mellem 7 og 8 procent af en ungdomsårgang.

27. november 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Arbejder jyder mere sort end andre i landet?

"Det der med moms er aldrig rigtig slået igennem her" er en stående joke i Vestjylland. Det er en kendt myte, at jyderne skulle arbejde mere sort end folk i resten af landet. Rockwool Fondens Forskningsenhed har undersøgt om det rent faktisk er tilfældet. De finder, at den sorte deltagelsesfrekvens er 23,2 pct. i Jylland, 22,3 pct. på Fyn og 21,8 pct. på Sjælland udenfor region Hovedstaden. Disse forskelle er så små, at det konkluderes at jyderne ikke er mere tilbøjelige til at arbejde sort end fynboerne og kun marginalt mere tilbøjelige end sjællænderne udenfor region Hovedstaden. Faktisk er det Region Hovedstaden, der skiller sig markant ud, ved at færre udfører sort arbejde, her er deltagelsesprocenten 18 pct..

Undersøgelsen er lavet på baggrund af 33 spørgeskemaundersøgelser udført i perioden 1994 til 2014. Til undersøgelsen hører også et interaktivt danmarkskort, hvor man kan sammenligne den sorte deltagelsesgrad kommunerne imellem.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennem flere år udgivet analyser af sort arbejde, hvoraf mange findes gratis på deres hjemmeside.