Informationsspecialisternes blog

27. november 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Amerikanske valgdata

Tirsdag d. 3. i denne måned var der valg i USA. Siden 1845 har valgdatoen, de år der har været præsidentvalg og valg til Kongressen, ligget den første tirsdag efter første mandag i november.

Stemmerne optælles stadig, og man kan løbende følge efterspillet på de store amerikanske medier som CNN og Fox News. USA har modsat mange andre lande ikke en valgkommission, der udråber vinderen af valget, så det er de store nyhedsmediers udmeldinger, man venter på. Traditionelt er det nyhedsbureauet Associated Press (AP), man følger tæt. De har siden 1848 udråbt vinderen af præsidentvalget og gjorde det således også i år d. 7. november, hvor de ifølge deres data med sikkerhed kunne erklære Joe Biden vinder. På AP’s hjemmeside kan man i deres FAQ læse, hvordan de indsamler valgdata, bl.a. ved hjælp af deres 4000 journalister placeret i alle 50 stater.

En ofte benyttet kilde til opgørelser af stemmeprocenten er United States Election Project, som Michael P. McDonald, professor ved University of Florida står bag. Oversigten over stemmeprocenter ved det nyligt afholdte valg fungerer desuden som en god indgang til de enkelte staters valghjemmesider.

Befolkningstal til brug for udregningen af stemmeprocenter, og analyser af hvem vælgerne er, kan findes hos United States Census Bureau.

Der findes mange kilder til historiske amerikanske valgdata og til analyser af valg og vælgere. Library of Congress giver en god samlet oversigt over fysiske og online kilder, hvoraf de fleste af de online er gratis tilgængelige.

30. august 2019 af Joachim Haugbølle

Valg til en af verdens ældste lovgivende forsamlinger

Færingerne går til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer til Færøernes parlament, Lagtinget, d. 31. august 2019. Med mere end 1.000 år på bagen er Lagtinget blandt de ældste lovgivende forsamlinger i verden. I den færøske statistikbank, Statistics Faroe Islands, er det muligt at dykke ned i data om tidligere afstemninger.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden valget i 2015, hvor det socialdemokratiske parti, Føroya Javnaðarflokkur, vandt valget med 25,1 pct. af stemmerne. Valgdeltagelsen til Lagtinget er ofte høj, og ved det seneste valg i 2015 var den på 88,8 pct.

Ser man på kønsfordelingen blandt medlemmerne i parlamentet, er den over de seneste 15 år blevet mere lige. Ved seneste valg var 10 af de 33 medlemmer således kvinder. I 2004 var der 3.

Er man interesseret i et bredt statistisk overblik over Færøerne, kan man læse mere i den statistiske årbog ”Faroe Islands in figures 2018”.

6. juni 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Synes du, det har været en lang valgkamp?

Så har danskerne været ved stemmeurnerne igen; denne gang til folketingsvalg. Synes man, at valgkampens længde har været ualmindelig lang med sine 29 dage, så skal man da også helt tilbage til 1974 for at finde en, der varede længere. Dengang varede den 35 dage. Den kan dog ikke overgå 1964-valgkampen, hvor man havde hele 53 dage til bestemme sig for, hvor krydset skulle sættes. En oversigt over længden på valgkampe til folketingsvalg siden 1953 finder man på Folketingets hjemmeside, som udover at oplyse om folkestyrets arbejde også har en side om tal og fakta om folketingsvalg (ikke længere tilgængelig januar 2019) gennem tiden.

Mens fintællingerne tikker ind fra gårsdagens valg på Danmarks Statistiks valgsite, kan man hos Folketinget få overblik over valgresultater ved folketingsvalg i Danmark siden 1913. I to skemaer præsenteres tal for valgdeltagelse, antal stemmer, stemmeandel og antal mandater for hvert parti frem til valget i 2015 (ikke længere tilgængelig januar 2019).

Valget i år blev udskrevet, fordi regeringen havde siddet hele den 4-årige valgperiode. Ud af de 26 gange, der har være udskrevet valg siden 1945, er valget dog oftest blevet udskrevet før tid. Det er sket 11 gange, at valgperioden er udløbet. Hvilken anledning, der har udløst udskrivelsen af valg de øvrige gange, giver Folketingets side om tal og fakta om folketingsvalg også svar på.

[Redigeret juli 2020]

27. maj 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Europa har stemt

14. juni 2018 af Informations­service og Bibliotek

Hvem stemmer ved kommunalvalget?

De 18-årige førstegangsvælgere er flittige til at møde op, når der kaldes til kommunalvalg. Hele 75,1 pct. af dem afgiver deres stemme, næsten samme andel som de 50-59-årige med 75,3 pct. De mest pligtopfyldende vælgere er de 70-79-årige, hvor 82,1 pct. af dem gør brug af deres stemmeret.

En stor andel af højtuddannede, erhvervsaktive og danske statsborgere stemmer, mens vælgere med kortere uddannelse, de marginaliserede på arbejdsmarkedet og udenlandske statsborgere er mindre tilbøjelige til at nå frem til stemmeurnen.

Uligheden i valgdeltagelsen kan også beskrives som et demokratisk A- og B-hold, hvor A-holdet består af kvinder, højtuddannede, vælgere i arbejde og vælgere med dansk statsborgerskab. A-holdets valgdeltagelse er over 90%. Det demokratiske B-hold domineres af mænd, lavtuddannede og vælgere med andet statsborgerskab end dansk. 

Rapporten "Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017" indeholder tabeller om stemmeprocenten i 91 kommuner; fordelt på hhv. køn, alder, uddannelse, indkomstgrupper og oprindelsesland.

Den er udarbejdet af forskere fra Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og er baseret på valglister fra de enkelte valgsteder, suppleret med data fra Danmarks Statistik.

De officielle resultater fra tidligere kommunalvalg kan findes via Informationsservice og Biblioteks FAQ om regionale valg. 

23. marts 2018 af Informations­service og Bibliotek

Grønland før og nu

Grønlænderne vælger nyt landsting den 24. april 2018. Valgets udfald vises på sitet Qinersineq.gl, hvor resultater fra forrige landstingsvalg og kommunalvalg også findes.

Vil du vide mere om Grønland, er Grønlands Statistik et oplagt sted at begynde. Her finder man de nyeste tal om de knap 56.000 indbyggere, deres uddannelse, erhverv, indkomster, sundhed m.v. I deres Statistikbank er der også tabeller om samfundsøkonomien, import/eksport osv.

Har du interesse for Grønlands historie, er der også muligheder for at finde relevante data. I Statistisk Årbog fra Danmarks Statistik findes hvert år fra årgang 1900 et kapitel om øen. Heri er summariske oplysninger om befolkningstallet og import/eksport  (udsending/hjemsending) fordelt på udvalgte varer.

En anden guldgrube af historisk information om befolkningen i Grønland er folketællingerne fra starten af 1800-tallet, der kan findes via Bibliotekets katalog. 

23. juni 2016 af Informations­service og Bibliotek

Tillid til EU? I anledning af Storbritanniens EU-afstemning

Eurobarometer spørger befolkningen i EU- og kandidatlandene om bl.a. deres kendskab og holdning til EU's institutioner og politik.

Tilliden til EU er faldende viser den seneste interview-undersøgelse fra november 2015. Mere end halvdelen af EU's indbyggere har ikke tillid til EU, mens knap en tredjedel er tilbøjelig til at stole på EU. Der er selvfølgelig store forskelle fra land til land. I Danmark har hhv. 47 pct. tillid til EU og 41 pct. stoler ikke på EU.

I dag er der stor opmærksomhed på Storbritannien, hvor 23 pct. har tillid til EU. Kun Grækenland og Cypern har færre indbyggere med positiv holdning til EU, nemlig hhv. 18 og 17 pct. Den højeste andel, der ikke har tillid til EU findes også i Grækenland og Cypern, hhv. 81 og 72 pct. Storbritannien er på linje med Tjekkiet, Tyskland, Frankrig og Østrig, hvor 63-65 pct. af befolkningen har tendens til ikke at have tillid til EU.

"Standard Eurobarometer" udkommer hvert halve år med detaljerede rapporter om "Public opinion in the European Union", nationale rapporter og factsheets for de enkelte lande. Resultater for de enkelte spørgsmål vises også i en interaktiv illustration med en tidslinje. Spørgsmålet om tillid eller ej til EU er stillet siden 2003.

PS: Vidste du, at du også kan "deltage" i dagens EU-valg i Storbritannien?
Ophavsmændene bag Good Country Index udvider med sitet Global Vote, for at give alle borgere i verden mulighed for at afgive deres stemme i nationale valg. Til november kan du også afgive din stemme i det amerikanske præsidentvalg.

Opdatering juni 2021: Interaktiv illustration over resultater for de enkelte spørgsmål er ikke længere muligt.

20. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Hvem stemmer ved folketingsvalg?

Valgdeltagelsen ved Folketingsvalg i Danmark er høj. Ved seneste valg i 2015 var stemmeprocenten 85,9. Men hvem er det, der udnytter sin stemmeret?

Rapporten Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015” viser bl. a. at mænd - især unge mænd - i stigende grad bliver liggende på sofaen i stedet for at begive sig til valglokalet. Personer med kort uddannelse og lav indkomst har noget lavere valgdeltagelse end personer med lang uddannelse og høj indkomst. Ser man på valgdeltagelsen fordelt på oprindelse, viser der sig en betydelig forskel. 87 pct. af personer med dansk oprindelse deltager, mens 66,1 pct. af indvandrere og 53,4 pct. af efterkommere afgiver deres stemme.

Rapporten indeholder også tabeller om stemmeprocenten i 72 kommuner; fordelt på hhv. køn, alder, uddannelse, indkomstgrupper og oprindelse.

Den er udarbejdet af forskere fra Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og er baseret på valgdata fra kommunerne, suppleret med socio-demografiske registerdata fra Danmarks Statistik.

De officielle resultater fra folketingsvalg siden 1849 kan findes via Informationsservice og Biblioteks FAQ om valg.