Informationsspecialisternes blog

22. december 2016 af Informations­service og Bibliotek

Juletræet på langfart

Over 1 million juletræer sendes hvert år fra de 28 EU-lande til landene uden for EU. Eksporten går ikke bare til omkringliggende lande i Europa, men også til andre verdensdele som Asien og Afrika. Fx eksporterer EU næsten 3.000 juletræer til Singapore, knap 2.000 til Thailand, 719 til Gabon og 212 til Senegal.

De fleste af træerne kommer fra Danmark, nemlig ca. 74 pct. De danske træer, der sendes uden for EU, ender fortrinsvis i Norge og Schweiz, men 895 af dem havner dog så langt væk som i Kina.

Det viser et udtræk fra Eurostats Comext database vedr. eksporten af friske juletræer i året 2015.

Brancheforeningen ”Danske Juletræer” viser tal og grafik om den totale danske eksport af juletræer på deres hjemmeside.

14. december 2016 af Mette-Line Jakobsen

Dansk Vestindien for 100 år siden

14. december 1916 var der vejledende folkeafstemning om salg af De Dansk-Vestindiske Øer til USA. Det var den første danske folkeafstemning - og tilmed første gang, at kvinder og tyende kunne afgive deres stemme efter grundlovsændringen i 1915. " ... Alle, der er optagne paa de i Henhold til Lov Nr. 142 af 10. Maj 1915 § 114 udarbejdede Valglister til Folketinget, er berettigede til Deltagelse, naar de paa den Dag, Afstemningen finder Sted, har fyldt deres 29de Aar" (Lov nr. 294 af 30. september 1916).

Der var ca. 1,2 mio. vælgere men en meget lav stemmeprocent på 37,4. Ja-stemmerne udgjorde 64,2 pct. mod nej-sidens 35,8 pct.

Ved den seneste folketælling i 1911 var der 27.086 indbyggere på øerne. 373 indbyggere var født i Danmark, mens 82 var født i Amerikas Forenede Stater. Detaljerede tabeller om køn, alder, tro, fødested, erhverv og sygdomme på de Dansk-Vestindiske øer i 1911 kan ses i "Statistiske Meddelelser 4.41.5"

Efter USA's overtagelse af øerne udgav Bureau of the Census en beskrivelse af øernes befolkning, skolegang, beskæftigelse fordelt på erhverv mv. i "Census of the Virgin Islands of the United States, November 1, 1917"

Se også Rigsarkivet, som i løbet af 2017 offentliggør originale dokumenter og historiske kilder om øernes næsten 250 år som dansk koloni.  

9. december 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

EU i røg og damp

European Health Interview Survey (EHIS) belyser flere interessante aspekter af europæernes helbred. Vi har tidligere blogget om BMI-tal og indtag af frugt og grønt, i denne uge ser vi på europæernes tobaksforbrug.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten hver fjerde person over 15 år i EU er ryger; 19,2 pct. ryger dagligt, mens 4,7 pct. ryger lejlighedsvist. Røgtågen ligger tungest over Bulgarien, Grækenland og Ungarn, her er over 25 pct. daglige rygere. Sigtbarheden er større i de nordiske lande, hvor kun 9,8 pct. af svenskerne ryger dagligt. Finland, Norge og Danmark følger lige efter som de lande i Europa, der har færrest daglige rygere.

Indendørs passiv rygning undersøges også, og her bliver hele 64,2 pct. af grækerne udsat for røg dagligt, mens det kun gør sig gældende for 5,9 pct. af svenskerne.

Sverige gør sig også bemærket ved at være det eneste land i EU, hvor der er flere kvinder end mænd, der ryger. Der er dog næsten ligestilling; 10,3 pct. af de svenske kvinder er daglige rygere, mens det kun er tilfældet for 9,2 pct. af mændene. I Litauen ser man den største forskel kønnene imellem hvad angår rygevaner, hele 24,7 pct. point; 33,9 pct. af mændene ryger, til forskel fra 9,2 pct. af kvinderne.

Hovedtallene for europæernes tobaksforbrug kan ses i Eurostat News release, og detaljerede tabeller fordelt på køn, alder, indkomst og uddannelse kan dannes i Eurostats database.

1. december 2016 af Informations­service og Bibliotek

Et hjem er den største udgift for husholdningerne i EU

At bo er den største post på budgettet i mange EU-lande, dog med store forskelle fra land til land. I næsten alle EU-lande, undtagen i Malta, Estland, Litauen og Rumænien, sluger denne post den største andel af husholdningernes udgifter og i gennemsnit går næsten en fjerdedel af husholdningernes forbrugsudgifter til bolig, vand, el og opvarmning. 

Danmark ligger øverst med 29,4 pct. af husholdningernes samlede forbrugsudgifter anvendt til bolig osv. mens udgiften i Malta kun udgør 10,1 pct.

Se flere tal og tabeller i Eurostats News release og Statistics Explained om husholdningernes forbrug fordelt på formål.

25. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Integration: Tørre tal og nydanskernes egne holdninger

Danmarks Statistik udgiver i dag publikationen ”Indvandrere i Danmark 2016”, som i tekst og tal giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn - indgår i det danske samfund.

Tidligere på måneden udgav Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for fjerde gang undersøgelsen ”Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016”, der gennemføres af Danmarks Statistik for ministeriet. Hvor ”Indvandrere i Danmark” er baseret på registerdata, er der her tale om en spørgeskemaundersøgelse, hvor nydanskerne selv kommer til orde.

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, hvor indvandrerne har opholdt sig i Danmark i mindst tre år, spørges ind til forskellige aspekter af medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse og demokratiske frihedsrettigheder. Man får indsigt i bl.a. deltagelse i foreningslivet, oplevet diskrimination, begrænsning i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle og tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform.

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse føler sig danske i 2016 end i 2014. På spørgsmålet ”Hvad føler du dig mest som?” svarer 27 pct. at de føler sig som dansker mod 21 pct. i 2014. 56 pct. føler sig som dansker med indvandrerbaggrund, 16 pct. som indvandrer og 1 pct. som tilhørende en religiøs gruppe.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet offentliggør også andre tal og analyser om integrationen af indvandrere og efterkommere på ”Det Nationale Integrationsbarometer”. Integrationsbarometeret er 9 nationale målsætninger om bedre integration, som kommunerne måles på. Med et interaktivt værktøj kan man sammenligne kommunernes integrationsindsats i forhold til målsætningerne.

[Revideret oktober 2018]

16. november 2016 af Mette-Line Jakobsen

14.700 kr. om måneden

Hvis du lever i en familie med to børn, skal din familie som minimum have 14.700 kr. til rådighed, når huslejen er betalt.

Et par uden børn har brug for 10.600 kr, mens en enlig kan klare sig for 6.000 kr. pr. måned. Tallene er for 2015 og eksklusiv boligudgifter (husleje).

Det fremgår af en ny analyse, der fastlægger minimumsbudgetter for forskellige familietyper i Danmark. Analysen peger dermed også på, hvad det koster at have et eller flere børn.

Minimumsbudgetter er mål for, hvor meget det koster at opretholde et liv med et nødvendigt og beskedent forbrug. Analysen er udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed (RRF) i samarbejde med CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Hovedresultater præsenteres i et nyhedsbrev fra RFF "Nye minimumsbudgetter for danske familier", mens mere detaljerede opgørelser kan ses i publikationen
"Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste, man kan leve for?"  Sidstnævnte indeholder tillige referencebudgetter, som angiver det normale budget for forskellige familietyper. Desuden er der sammenligninger med andre nordiske lande.

Med en Budgetberegner er det muligt at beregne sin egen families minimums- eller referencebudget.

10. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Europæerne på badevægten

Lidt over halvdelen (51,6 pct.) af EU’s voksne befolkning har et BMI over 25, og betragtes derfor som overvægtige. 35,7 pct. er moderat overvægtige, mens 15,9 pct. er svært overvægtige (BMI over 30). Rumænien er landet med færrest svært overvægtige (9,4 pct.), mens Malta har flest (26 pct.). Danmark ligger lige under gennemsnittet, hvor 15 pct. af den voksne befolkning er svært overvægtige.

Tallene stammer fra 2014-udgaven af European Health Interview Survey (EHIS). Resultaterne fra undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem overvægt, alder og uddannelse. Vægten øges med alderen, mens en højere uddannelse ser ud til at mindske risikoen for overvægt.

I EHIS findes også oplysninger om hvor meget og hvor ofte, vi europæere spiser frugt og grønt. Også her er der en sammenhæng med uddannelsesniveauet. Den største forskel ses i Storbritannien, hvor 40,5 pct. af højtuddannede spiser mindst fem portioner frugt eller grønt dagligt, mens det samme gør sig gældende for 24,9 pct. af de lavtuddannede.

Flere detaljer om europæernes vægt og indtag af frugt og grønt kan ses i Eurostats to news releases ”Almost 1 adult in 6 in the EU is considered obese” og ”1 in 7 persons aged 15 or over eats at least 5 portions of fruit or vegetables daily”.

Det er anden gang interviewundersøgelsen gennemføres, første gang blev data indsamlet i perioden 2006-2009. I Eurostats database kan du selv danne tabeller over BMI og indtag af frugt og grønt fordelt på uddannelsesniveau, køn og alder. Her findes tabeller fra både første runde (EHIS round 2008) og anden runde (EHIS round 2014) af undersøgelsen.

4. november 2016 af Informations­service og Bibliotek

Overblik over iværksætteri

Interessen for iværksætteri skal vækkes allerede i skolen ifølge Fonden for Entreprenørskab, der står for indsamling af data om udbredelsen af undervisning i entreprenørskab på forskellige uddannelsesniveauer. I skoleåret 2014/2015 modtog 19,3 pct. af alle elever og studerende undervisning i entreprenørskab.

Fondens nye udgivelse, Iværksætterindblikket, illustrerer forskellige aspekter af dansk iværksætteri med grafer og figurer fra både danske og internationale organisationer. Her vises bl.a. udviklingen i antal iværksættervirksomheder og nye registreringer i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister), suppleret med tabeller fra Eurostat og OECD, der viser, hvordan Danmark klarer sig sammenlignet med andre lande.

27. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark har mere end én solskinsø

Bornholm, kendt som solskinsøen, har 1909 solskinstimer i løbet af et år. Læsø og Samsø har dog lidt flere, nemlig henholdsvis 1951 og 1917 timer. Til gengæld kan Bornholm med rette kalde sig solskinsøen henover sommeren, hvor øen har den solrigeste maj, juni, juli og august i Danmark. 

Den nye rapport "Klimadata Danmark, kommunale referenceværdier 2006-2015" fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) opgør på kommuner antallet af solskinstimer, hvor i Danmark det er varmest og hvor, der falder mest nedbør. Så rapporten fortæller ikke, om øer, der er del af en større kommune, også er solskinsøer. Til gengæld viser den, at trods Danmarks beskedne geografiske størrelse, så varierer vejret faktisk fra kommune til kommune. Det gør således en forskel om man bor vest eller øst for den jyske højderyg. Herning kommune har fx den største årsnedbørmængde (978 mm) i Danmark, mens Aarhus kommune ligger under landsgennemsnittet med 796 mm nedbør.

Temperaturmæssigt er Frederiksberg den varmeste kommune, mens Randers er den koldeste set over et helt år. 

Se gennemsnitstemperatur, nedbørsmængde og solskintimer for din egen kommune og de andre økommuner Morsø, Fanø, Ærø og Langeland på DMI's hjemmeside, hvor man både finder rapporten og rapportens data i Excel-ark.

20. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Afhængig af spil?

Omkring 125.000 personer har eller er i risiko for at få problemer med pengespil ifølge rapporten om "Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016", udgivet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Antallet af egentlige ludomaner i Danmark vurderer forskerne til at være omkring 10.000 personer.

Især for yngre mænd er der fare for at spilleglæden tager overhånd. Over 75 pct. af personerne i ROFUS-registret er da også mænd.  Spillemyndigheden oplyser, at der i juni 2016 var over 7.000 personer tilmeldt ROFUS, som er et register over spillere, der frivilligt lader sig udelukke fra online pengespil hos udbydere i Danmark. 

Spillemyndighedens Årsberetning og kvartalsvise oversigt med foreløbige Data for spilmarkedet viser bl.a. bruttospilleindtægter for online kasino, spilleautomater og hestevæddeløb.