Afhængig af spil?
20. oktober 2016 af Informationsservice og Bibliotek
Omkring 125.000 personer har eller er i risiko for at få problemer med pengespil ifølge rapporten om "Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016", udgivet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Antallet af egentlige ludomaner i Danmark vurderer forskerne til at være omkring 10.000 personer.
Især for yngre mænd er der fare for at spilleglæden tager overhånd. Over 75 pct. af personerne i ROFUS-registret er da også mænd. Spillemyndigheden oplyser, at der i juni 2016 var over 7.000 personer tilmeldt ROFUS, som er et register over spillere, der frivilligt lader sig udelukke fra online pengespil hos udbydere i Danmark.
Spillemyndighedens Årsberetning og kvartalsvise oversigt med foreløbige Data for spilmarkedet viser bl.a. bruttospilleindtægter for online kasino, spilleautomater og hestevæddeløb.
Tags:
Emne:
Geografi: Dansk statistik