425 millioner voksne har diabetes
14. november 2017 af Informationsservice og Bibliotek
14. november er Verdens Diabetes dag. På verdensplan har 463 millioner voksne diabetes iflg. International Diabetes Federation.
I Danmark drejer det sig i 2016 om ca. 250.000 personer ifølge Sundhedsdatastyrelsen, der samler oplysninger om kroniske sygdomme som diabetes 1 og 2 på portalen eSundhed.dk. Her er tal om både forekomst og nye tilfælde, fordelt på alder, køn og region eller kommune. Hvordan Sundhedsdatastyrelsen har beregnet tallene kan ses i dokumentationen.
I databasen Medstat.dk kan du danne tabeller over forbruget af lægemidler. Vælg ATC kode 'A (Fordøjelse og stofskifte)' og 'A10 (Midler mod diabetes)' for at se forbrug af medicin for diabetes.
Rapporten Sygdomsbyrden i Danmark fra Statens Institut for Folkesundhed har i kapitel 9 tabeller om forekomst, dødsfald, tabte leveår og samfundsomkostninger til behandling af diabetes.
Flere tip til at finde data om sundhed og sygdom i Danmark kan ses i FAQ om sygdomme og diagnoser.
Tags:
Emne:
Geografi: Dansk statistik, International statistik