Informationsspecialisternes blog

16. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Verden gennem 200 år

Lange tidsserier med tal, der spænder over mere end 2 århundreder, viser hvordan vore levevilkår har ændret sig.

"Our World in Data" illustrerer mange aspekter af vores dagligdag gennem tiderne, fx hvor mange år vi går i skole i forskellige lande og hvor stor en andel af verdens befolkning, der kan læse.  Emner som børnedødelighed, energiforbrug, økonomisk vækst m.v. vises også som grafer og verdenskort på sitet.
Et eksempel på data, der i sagens natur først kan indsamles fra 1945 ses i graferne om bestand og test af atomvåben.

Sitet drives af Max Roser, der er økonom tilknyttet University of Oxford.  I sin introduktion til sitet forestiller han sig en gruppe på 100 mennesker og illustrerer, hvordan denne gruppe ændrer sig gennem 200 år. I 1820 vil fx 43 af de 100 dø inden de fylder 5 år, mens det kun gælder for 4 af dem i 2015. Klik evt. på illustrationen for at se en større version. 

24. februar 2017 af Informations­service og Bibliotek

OECD samler statistik om boligforhold i ny database

Hvordan varierer boligmønstret i OECD-landene? Og hvilke typer af husholdninger bor de fleste unge mennesker i?

OECD Affordable Housing Database samler tabeller om bestand af boliger og antal rum, husstande fordelt på ejer/lejer og  antal hjemløse. Udgifter og politikker for støtteordninger vedr. husleje indgår også. Se tabellerne via værktøjet "Compare your country" eller download tabellerne som pdf- eller excel-filer.

I Danmark ejer 15 pct. af husstandene deres bolig fuldt ud, mens 39 pct. er ejere med belånte boliger og 46 pct. er lejere. Kun Sverige, Nederlandene og Schweiz har mindre andel af husstande, der fuldt ud ejer deres bolig. I den anden ende af skalaen finder vi Rumænien, hvor 95 pct. af husstandene ejer deres bolig (Tabel HM1.3).

Næsten 81 pct. af ungdommen (mellem 15 og 29 år) bor sammen med deres forældre i Italien, hvor gennemsnittet for OECD er 59 pct. Kun i Canada er der færre unge mennesker, der bor hos forældrene, end i Danmark, hhv. 31 og 34 pct. Danmark har til gengæld en stor andel, der bor alene eller med en partner, hhv. 29 og 30 pct. Kun i Norge er der en større andel, der bor alene, nemlig 31 pct. I Finland bor 41 pct. af de unge mennesker sammen med en partner (Tabel HM1.4).

I databasen findes også skøn over antal af hjemløse i pct. af den totale befolkning. Her viser tallet for Danmark 0,1 pct. og for Sverige 0,36 pct. (Tabel HC3.1).

2. februar 2017 af Informations­service og Bibliotek

Vi spiser for dårligt og bevæger os for lidt

Stadig flere mennesker i Norden spiser en usund kost. Blandt de voksne er andelen med usunde spisevaner steget fra 18 til 22 pct. i årene fra 2011 til 2014. Børnene i Norden spiser i gennemsnit mere frugt, grønt, fisk og mindre sukker, men den sociale ulighed i kosten er vokset. 24 pct. af de nordiske børn af forældre med kort uddannelse spiser usundt i 2014. Det er dobbelt så stor en andel som i 2011.

Sammenligner vi de enkelte lande  er danskerne mest tøvende over for at spise fisk, idet kun 22 pct. følger anbefalingen om at spise fisk som hovedret 2 gange om ugen. Anbefalingen om fisk efterleves af 64 pct. i Island, 55 pct. i Norge og 37 pct. i Sverige.

Næsten halvdelen af voksne nordmænd er fysisk inaktive, hvor det samme gælder for ca. en tredjedel af danskerne (hhv. 45 og 34 pct.). I Finland tilbringer 35 pct. af de voksne mere end fire timer om dagen foran skærmen i deres fritid, sammenlignet med 31 pct. i Danmark.

Folkesundheden i hele Norden bliver målt og vejet af Nordisk Ministerråd i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Forskere i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark har spurgt knap 18.000 voksne og 5.000 børn om kost og fysisk aktivitet. Resultaterne kan ses i rapporten "The Nordic Monitoring System 2011-2014", der også indeholder tabeller om overvægt, rygning og alkohol.

22. december 2016 af Informations­service og Bibliotek

Juletræet på langfart

Over 1 million juletræer sendes hvert år fra de 28 EU-lande til landene uden for EU. Eksporten går ikke bare til omkringliggende lande i Europa, men også til andre verdensdele som Asien og Afrika. Fx eksporterer EU næsten 3.000 juletræer til Singapore, knap 2.000 til Thailand, 719 til Gabon og 212 til Senegal.

De fleste af træerne kommer fra Danmark, nemlig ca. 74 pct. De danske træer, der sendes uden for EU, ender fortrinsvis i Norge og Schweiz, men 895 af dem havner dog så langt væk som i Kina.

Det viser et udtræk fra Eurostats Comext database vedr. eksporten af friske juletræer i året 2015.

Brancheforeningen ”Danske Juletræer” viser tal og grafik om den totale danske eksport af juletræer på deres hjemmeside.

1. december 2016 af Informations­service og Bibliotek

Et hjem er den største udgift for husholdningerne i EU

At bo er den største post på budgettet i mange EU-lande, dog med store forskelle fra land til land. I næsten alle EU-lande, undtagen i Malta, Estland, Litauen og Rumænien, sluger denne post den største andel af husholdningernes udgifter og i gennemsnit går næsten en fjerdedel af husholdningernes forbrugsudgifter til bolig, vand, el og opvarmning. 

Danmark ligger øverst med 29,4 pct. af husholdningernes samlede forbrugsudgifter anvendt til bolig osv. mens udgiften i Malta kun udgør 10,1 pct.

Se flere tal og tabeller i Eurostats News release og Statistics Explained om husholdningernes forbrug fordelt på formål.

4. november 2016 af Informations­service og Bibliotek

Overblik over iværksætteri

Interessen for iværksætteri skal vækkes allerede i skolen ifølge Fonden for Entreprenørskab, der står for indsamling af data om udbredelsen af undervisning i entreprenørskab på forskellige uddannelsesniveauer. I skoleåret 2014/2015 modtog 19,3 pct. af alle elever og studerende undervisning i entreprenørskab.

Fondens nye udgivelse, Iværksætterindblikket, illustrerer forskellige aspekter af dansk iværksætteri med grafer og figurer fra både danske og internationale organisationer. Her vises bl.a. udviklingen i antal iværksættervirksomheder og nye registreringer i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister), suppleret med tabeller fra Eurostat og OECD, der viser, hvordan Danmark klarer sig sammenlignet med andre lande.

20. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Afhængig af spil?

Omkring 125.000 personer har eller er i risiko for at få problemer med pengespil ifølge rapporten om "Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016", udgivet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Antallet af egentlige ludomaner i Danmark vurderer forskerne til at være omkring 10.000 personer.

Især for yngre mænd er der fare for at spilleglæden tager overhånd. Over 75 pct. af personerne i ROFUS-registret er da også mænd.  Spillemyndigheden oplyser, at der i juni 2016 var over 7.000 personer tilmeldt ROFUS, som er et register over spillere, der frivilligt lader sig udelukke fra online pengespil hos udbydere i Danmark. 

Spillemyndighedens Årsberetning og kvartalsvise oversigt med foreløbige Data for spilmarkedet viser bl.a. bruttospilleindtægter for online kasino, spilleautomater og hestevæddeløb. 

6. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Motionsvaner og idrætsskader

61 pct. af befolkningen over 16 år er regelmæssigt aktive med motion eller sport. Rapporten ”Danskernes motions- og sportsvaner 2016” giver et billede af, hvor mange børn og voksne, der dyrker sport og motion, hvilke sportsgrene de dyrker, hvor ofte og hvor mange timer om ugen. Undersøgelsen følger op på lignende undersøgelser af danskernes idrætsvaner tilbage fra 1964.

For første gang er omfanget af idrætsskader blandt den brede danske befolkning også blevet undersøgt. ”Idrætsskader i Danmark 2016” omhandler både idrætsaktive og ikke idrætsaktive børn i alderen 7-15 år og voksne over 16 år.

21,5 pct. af voksne idrætsudøvere har en skade i løbet af et år, hvor det for børnenes vedkommende er knap 20 pct. Flere mænd end kvinder får idrætsskader, mens der derimod blandt børn ikke er den store forskel imellem drenge og piger. Blandt de voksne kommer de fleste personer til skade ved løb, fodbold og styrketræning, hvor det for børn sker i forbindelse med fodbold, håndbold og gymnastik.

Rapporterne er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut.

[Revideret september 2017]

1. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Hvor kommer energien fra?

Energiens vej fra udvinding og produktion til forbrug illustreres i Eurostats digitale publikation "Shedding light on energy in the EU — A guided tour".

Her kan man få svar på spørgsmål om hvor energien kommer fra, dvs. hvad og hvor meget der produceres i EU-landene eller importeres udefra. Import af både olie og naturgas domineres af leverancer fra Rusland og Norge. I 2014 producerede EU omkring en tredjedel af sit eget energibehov, mens omkring to tredjedele blev importeret.

Ser man på hvilke brancher i EU, der bruger mest energi står transport for 33 pct. af det endelige energiforbrug, efterfulgt af industri (26 pct.), tjenester (13 pct.) samt landbrug og skovbrug (2 pct.). De sidste 25 pct. af energiforbruget står husholdningerne for.

Ca. 22 pct. af det endelige energiforbrug er elektricitet: Du kan følge elektriciteten fra kilde til kontakt i animationen "From source to switch":

22. september 2016 af Informations­service og Bibliotek

Livet i EU's hovedstæder

I Vilnius er 98 pct. af indbyggerne glade for at bo i landets hovedstad. I Stockholm og København er det 97 pct., der erklærer sig tilfredse med livet i byen, mens Athen har den laveste andel af tilfredse borgere, nemlig 71 pct. 

Mange flere detaljer kan ses i Eurostats publikation "Urban Europe - Statistics on cities, towns and suburbs", der maler et billede af byer og byudvikling i EU-landene med statistikker om boligforhold, arbejdslivet, indvandring osv. 

Hele bogen kan downloades, eller de enkelte kapitler kan læses via portalen Statistics Explained. Vil du hellere lege med et visuelt værktøj, så kan du med My capital in a bubble sammenligne og med et blik få øje på forskelle imellem hovedstæderne.

[August 2023: Link til "My capital in a bubble" er ikke længere tilgængelig]