Informationsspecialisternes blog

22. marts 2023 af Anni Renner Mortensen

I dag er det FN's internationale vanddag

Siden 1993 har den 22. marts været udpeget som ”World Water Day”.

På FN’s side om vandets dag får man bl.a. et trist indblik i hvad det betyder, når vi ikke har adgang til rent vand. Rent vand og sanitet indgår derfor også som 6. mål af de i alt 17 globale Verdensmål.

Vand indgår i mange sammenhænge – i naturkatastrofer, som drikkevand, i sanitære installationer, i dyrkning af afgrøder osv. FN har oprettet siden fakta om vand, hvor der for hvert emne listes fakta fra forskellige FN-rapporter.

Eksempelvis har ca. 74% af alle naturkatastrofer mellem 2001 og 2018 været relateret til vand. Og 3 ud af 10 personer på verdensplan, svarende til 2,3 mia., mangler mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe i deres hjem.

Hvert år udgives også ”UN World Water Development Report” med et årligt tema, samt anbefalinger til hvordan vi sikrer denne vigtige ressource.

I Danmark markeres dagen bl.a. af DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Hvert år udgiver DANVA rapporten ”Vand i tal” med oplysninger om bl.a. det danske vandforbrug, vandselskabernes økonomiske nøgletal og tiltag for at sikre vandforsyningen i fremtiden.

28. februar 2023 af Anni Renner Mortensen

Nyt stort studie om ældres livssituation

Blandt de 50-89-årige er det de 70-74-årige, som er mest tilfredse med livet. På en score fra 1-10, topper aldersgruppen med 8,5.

Det fremgår af Ældre Sagens tredje fremtidsstudie om ”Alderens mangfoldighed”. Over 18 temaer får vi et nuanceret indblik i de 50-89-åriges livssituation samt overvejelser og ønsker til fremtiden. Herunder er blot fremhævet nogle få resultater.

Måske ikke overraskende, hænger livskvalitet typisk sammen med sociale relationer. Således angiver 83 pct. af deltagerne, at familien er det vigtigste i tilværelsen. Venner og bekendte kommer på en andenplads med 46 pct.

23 pct. af de interviewede udfører en eller anden form for frivillighed, en andel der ikke har ændret sig fra de to tidligere undersøgelser. Men de frivillige er blevet ældre, således er 10 pct. flere 70-74-årige frivillige i dag end i 2015. Og fire pct. flere i gruppen af de 80-84-årige. Flere mænd end kvinder er frivillige. Mens mænd udgør 57 pct. af de frivillige, udgør kvinder 43 pct.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen, et forløbsstudie, er første gang gennemført i 2010, i 2015 samt i 2021, og netop udgivet. Det er primært den samme gruppe mennesker på knapt 5000, der har bidraget, dvs. at de 50-årige, i 2010, i denne opdatering nu hører til de 60-årige. Dermed har man solid viden om de ældre er blevet mere eller mindre tilfredse med tilværelsen.

Se evt. flere tal og fakta i Ældre Sagens vidensbank.

Læs mere »

6. januar 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Guldbryllup med EU

Den 1. januar 2023 markerer 50-års jubilæet for Danmarks medlemskab af EU - eller EF, som det hed dengang i 1973.

Eurostat er Den Europæiske Unions officielle statistikkontor, og de har 70-års jubilæum i år, da 1953 var året, hvor den statistiske enhed i kul- og stålunionen blev oprettet. Institutionens primære formål er at formidle pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret statistik om medlems- og kandidatlande.

Prøv Eurostats interaktive værktøj "You in the EU", hvor du kan sammenligne aspekter af dit liv med borgere i andre EU-lande og med EU-gennemsnittet.

22. december 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Do you speak English?

78 pct. af den amerikanske befolkning taler kun engelsk i hjemmet. Ud af de 22 pct., der taler et andet sprog, taler langt størstedelen spansk – nemlig 12 gange flere end de, der taler det tredje mest talte sprog, som er kinesisk. USA har tradition for i deres folketællinger at spørge til det talte sprog i hjemmet. Faktisk har man siden 1890 haft forskellige typer af spørgsmål om det talte sprog. Siden 1980 har spørgsmålene dog været de samme, så man nu kan sammenligne udviklingen over de sidste 40 år.

Den nyeste rapport ”Language Use in the United States: 2019”, udgivet her i 2022 af U.S. Census Bureau, kigger netop på udviklingen for årene 1980, 1990, 2000, 2010 og 2019. Kortlægningen af udbredelsen af engelsk og andre sprog er en hjælp for bl.a. offentlige myndigheder til at se, hvor der er behov for sætte ind med oversættelse i forhold til offentlig service og fx ved valghandlinger.

I rapporten finder man en række tabeller, der kombinerer oplysninger om det talte sprog med bl.a. alder, køn, bopæl, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om man har sundhedsforsikring eller ej.

Læs de overordnede konklusioner i U.S. Census Bureaus artikel “What Languages Do We Speak in the United States?”. Download selve rapporten ”Language Use in the United States: 2019” eller gå direkte til data på emnesiden ”Language Use”.

29. november 2022 af Anni Renner Mortensen

15. november 2022 rundede vi 8 mia. mennesker

Det er et svimlende antal mennesker jorden rundede tidligere denne måned, og antallet er allerede vokset med over to millioner siden. Det kan man se på FN’s befolkningsfond, UNFPA’s tæller.

Statistikken over det globale befolkningstal udarbejdes af FN’s Population Division, der er ansvarlig for den 27. udgave af  World Population Prospects, som foruden det aktuelle befolkningstal også beskæftiger sig med befolkningsfremskrivning, dødelighed, migration og fertilitet. Dyk ned i tallene via deres Data Portal, med tal fra 1950 til deres fremskrivninger i 2101.

FN er ikke alene om at præsentere statistik på en pædagogisk og overskuelig måde. Er man interesseret i befolkningsstatistik tilbage i tid – fx til år 10.000 f.Kr. giver Our World in Data et bud. Og hvor vi i dag er godt 8 mia. var estimatet i 10.000 f.Kr. på 4,43 mio. mennesker. Hvis man undrer sig over, hvor Our World in Data får så gamle tal fra, henviser de til den hollandske kilde HYDE (History database of the Global Environment).

Our World in Data, er en nonprofit, gratis tilgængelig international forskningsportal der redigeres af forskere ved Oxford Universitet.

4. november 2022 af Anni Renner Mortensen

Ligner du din nabo?

Bosætter personer med høje indkomster sig i de samme boligområder? Gør personer med anden etnisk baggrund? Det og meget mere kan man læse om i publikationen ”Bosætning i Danmark - i et 35-årigt perspektiv” udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fem forskere fra VIVE, Aarhus Universitet og Forskningsenheden står bag bogen, der over ti kapitler bl.a. belyser om Danmark er blevet et mere eller mindre opdelt land i perioden 1985-2019.

Et stort statistisk materiale er bearbejdet med henblik på at belyse bl.a. boligmarkedets udvikling, hvordan den etniske og socioøkonomiske befolkningssammensætning har forandret sig i by- og yderkommunerne samt udviklingen i befolkningssammensætningen i de såkaldte udsatte boligområder. Derfor ved vi nu, at hvor ældre over 64 år tidligere koncentrerede sig i byerne nu i højere grad bor i yderkommunerne. Vi ved også, at vi i dag bor mere etnisk blandet end i 1987, men bor indkomstmæssigt mere adskilt.

Socialt udsatte boligområder har længe haft stor bevågenhed. Parallelsamfundslisten, tidligere Ghettolisten, er udgivet siden 2010 af skiftende ministerier. For at sammenligne over tid har bogen sine egne definitioner af et udsat boligområde. I 1987 lignede udsatte boligområder mere de øvrige boligområder end i 2019. Der kan bl.a. ses en større koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund og familier med lavere indkomst i de udsatte boligområder.

Også KL har netop udgivet en bosætnings-undersøgelse, hvor de har kortlagt antallet af 35-årige, der bor i den kommune de afsluttede grundskolen. Det drejer sig om årgangene født i 1971 til og med 1987.  Læs undersøgelsen og find tallene for din barndomskommune: ”Færre og færre danskere bor i deres barndomskommune”.

29. september 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Prognoser for inflation

Vi oplever i øjeblikket de højeste stigninger i det samlede forbrugerprisindeks siden starten af 1980’erne. Forbrugerprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal. Man kan følge udviklingen i forbrugerprisindekset i Danmarks Statistiks udgivelse ”Nyt fra Danmarks Statistik”. Men hvordan kan vi forvente, at priserne udvikler sig i fremtiden? Det er der andre, der udgiver analyser om – her skal vi se på et udvalg.

De Økonomiske Råd udgiver to gange om året publikationen ”Dansk Økonomi”, også kaldet Vismandsrapporten. Vismændene er fire uafhængige nationaløkonomer, der i rapporten giver en status på Danmarks økonomiske situation, samt en økonomisk prognose frem mod 2030.

Nationalbanken, der er en selvejende og uafhængig institution, udgiver to til tre gange om året serien ”Udsigter for dansk økonomi”. Den seneste udgivelse: ”Udsigter for dansk økonomi – september 2022. Presset i økonomien bør dæmpes” og den tilhørende pressemeddelelse har særligt fokus på udviklingen i inflationen de kommende par år.

Finansministeriet udgiver ”Økonomisk Redegørelse” tre gange om året. Publikationen indeholder blandt andet regeringens vurdering af de offentlige finanser og prognose for dansk økonomi.

Den stigende inflationen ser man ikke kun i Danmark. Kigger man på situationen i EU, så laver Europa-Kommissionen fire gange om året en ”Economic Forecast” for EU som helhed, men også for de enkelte EU-lande – og dermed også for Danmark.

Europa-Kommissionens tal bygger på HICP – det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Formålet med HICP er at opgøre udviklingen i EU-landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. Sammensætningen af HICP er udformet, så den samlede indkøbskurv er repræsentativ for alle lande, samtidig med at den afspejler forskelle i forbrugsmønstre. Forskellene tager man højde for ved at give de enkelte produkter en bestemt vægt i den nationale "indkøbskurv", som afspejler produktets andel af husholdningernes udgifter i det pågældende land. Man kan læse mere om det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks hos Eurostat og på Danmarks Statistiks hjemmeside.

29. juli 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Gul feber

Juli måned er for mange danskere lig med cykelløbet Tour de France. Særligt i år har interessen været stor med løbets tre etaper i Danmark, mange flotte danske præstationer både hos herrer og damer - og ikke mindst en dansk vinder hos herrerne. Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek får vi ofte spørgsmål, der handler om cykler og cykeladfærd. Faktisk så mange, at vi har oprettet en side med ofte stillede spørgsmål om cykler, hvor vi har samlet link til forskellige kilder til statistik, der kan besvare nogle af spørgsmålene.

På ofte stillede spørgsmål om cykler finder du bl.a. link til et faktaark om cykeltrafik i Danmark fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme. Faktaarket indeholder oplysninger om bl.a. formål med cykelture, gennemsnitlig afstand tilbagelagt dagligt på cykel, hvilke cykeltyper vi benytter og køns- og aldersfordeling på cyklister. 

Der er også link til undersøgelser om cyklisters adfærd i trafikken og brug af cykelhjelme hos henholdsvis Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik.

Landevejscykling som motionsform og cykling som foreningsidræt bliver beskrevet i artiklen ”Danmark på to hjul” udgivet i Danmarks Statistiks serie "Bag Tallene". Og spekulerer man over, hvor mange medaljer Danmark egentlig har hentet hjem i cykelsport gennem tiden, så findes der tal i samme artikel og i Statistikbankens tabel ”Danske vindere af internationale sportsmedaljer efter mesterskab, idrætsgrene og medalje”, som formidler tal fra Danmarks Idrætsforbunds medlemmer, herunder Danmarks Cykle Union. 

30. juni 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Følg prisudviklingen for varer på verdensmarkedet

Der er næppe nogen, der ikke har mærket de stigende priser - det er blevet dyrere at købe ind i supermarkedet, opvarme sin bolig, tanke benzin på sin bil og renovere sin bolig. En verdensomspændende epidemi og en krig i Europa er nogle af de ting, der kan påvirke verdensmarkederne for råvarer, så det mærkes i vores daglige husholdning. World Bank er en af de internationale organisationer, der offentliggør statistik over prisudviklingen på råvarer, samt laver analyser af, hvad der påvirker markedet og dermed priserne.

World Bank offentliggør hver måned prisudviklingen på verdensmarkedet for udvalgte varer, bl.a. hvede, ris, sukker, kaffe, olie, tømmer, jern og aluminium – de såkaldte "Pink Sheet" Data.

To gange om året udkommer rapporten ”Commodity Markets Outlook” – i april og i oktober – med et bud på prisernes udvikling i fremtiden. Hver udgivelse indeholder et særligt tema. I april 2020 var der fokus på COVID-19: ”A Shock Like No Other: The Impact of COVID-19 on Commodity Markets”, mens den nyeste udgivelse fra april 2022 handler om krigen i Ukraine: ”The impact of the war in Ukraine on commodity markets”. Her får man bl.a. viden om Ruslands og Ukraines udenrigshandel, og hvilke lande, der er aftagere af de to landes varer. Eksempelvis importerer EU 34,2 pct. af EU-landenes forbrug af naturgas fra Rusland. Rusland er omvendt også afhængig af EU, idet 78,2 pct. af landets eksport af naturgas går til EU.

De europæiske naturgaspriser  var i marts måned på sit højeste niveau siden 1970 - prisen var i marts 2022 næsten 13 gange højere end i januar 1970 og næsten dobbelt så høj, som under finanskrisen november 2008, som er sidste historiske højdepunkt for naturgaspriserne. I temaet sammenligner World Bank også priserne på andre varer som olie, kul og hvede med tidligere tiders prishop fra netop 1970’erne og frem, og man kigger på hvilke politiske greb, man har benyttet og kan benytte i den nuværende situation med stigende priser.

Ukraine-temaet bliver fulgt op af 11 udgivelser i World Banks ”Data Blog”. Senest er der her i juni udgivet den femte i rækken om udviklingen i metalproduktion og –priser: ”Global metal markets: Weakening demand amid constrained supply?”.

World Bank forudser i ”Commodity Markets Outlook April 2022”, at priserne i 2022 bliver væsentligt højere i 2022 end i 2021 for derefter at falde en smule i 2023-24, men vil fortsat forblive på et højere niveau end de sidste fem år.

27. maj 2022 af Anni Renner Mortensen

Hvor skoven dog er frisk og stor

Så gik maj, du søde, milde, og vores skove står ikke meget smukkere end nu. De er ikke blot en uundværlig del af landskabet, de er også levested for en stor mængde dyr og planter og dermed vigtige for vores miljø. Derudover er de også grundlaget for et erhverv, der sikrer produktion af fx tømmer, til bl.a. møbler, juletræer samt træ til energi. Sidst, men ikke mindst, er skovene et vigtigt aktiv i mange danskeres friluftsliv.

Danmark har haft en skovlov siden 1805, et tidspunkt hvor kun 2-3 pct. af landet var dækket af skov. I dag ser det heldigvis bedre ud, men også den aktuelle skovlov har til formål at beskytte, bevare og fremme skovarealerne. Udviklingen i skovenes tilstand måles bl.a. via FN’s verdensmål nr. 15: Livet på land.

Det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, der er ansvarlig for den årlige skovstatistik. I den nyeste statistik fra 2020, er Danmarks samlede skovareal målt til 632.711 ha, svarende til 14,7 pct. af landets areal. Det største skovareal findes i det midtjyske, mens den største andel af skov findes i Region Hovedstaden. Hele 76 pct. af de knapt 633.000 ha er privatejet skov, mens 18 pct. er statsskove. De sidste 6 pct. er ejet af bl.a. kommuner, forsvaret og folkekirken.
Hos Danmarks Statistik kan man i Statistikbanken få overblik over den fysiske produktion af træ og antal skovbedrifter efter region og størrelse.

Danskernes brug af skovene til friluftsliv er undersøgt i tre store, nationale spørgeskemaundersøgelser tilbage i 1976-77, 1993-94 og senest i 2007-08. Indsamlingsmetoderne har alle tre gange været den samme, så resultaterne er direkte sammenlignelige over de fire årtier. Andre har også undersøgt vores færden i skovene. Et gennemgående resultat viser, at mange især værdsætter stilheden, men mon ikke det alligevel er de færreste der, under en tur i skoven, ville undvære lydkulissen af fuglesang og -fløjt?

Dansk Ornitologisk Forening, DOF, arbejder for kendskabet til vilde fugle, ved bl.a. at bruge frivillige til overvågning og punkttælling af fuglebestanden. Punkttællingerne er blandt de ældste fugletællingsmetoder i Europa, og betyder at man kan følge bestandene tæt. Observationerne registreres i DOFbasen.

For skovhistorisk interesserede kan man på vores hjemmeside finde ”Skovbruget i Danmark : Paa Grundlag af Areal-opgørelsen af 1907” eller ”Skove og plantager” udgivet med mellemrum fra 1951 til 2000. Dette suppleret med siden Skovbrugsviden.dk, der har samlet tidsskrifter, forskningsrapporter og andre publikationer om skoven, er man godt rustet til næste tur i skoven.