De danske målepunkter
De danske målepunkter er et supplement til ’Verdensmålene for bæredygtig udvikling’. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en dansk kontekst. De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark.
Hvordan anvendes data om verdensmålene i Danmark?
Danmarks Statstik udarbejder en baggrundsrapport om udvalgte verdensmål, som udgør datagrundlaget for 2030-Panelets årlige Verdensmålsrapport.
Læs 2030-Panelets Verdensmålsrapport 2023/2024
For henvendelser skriv til: verdensmaal@dst.dk
Om målepunkterne
De danske målepunkter er en konkretisering af FN's 17 Verdensmål i dansk kontekst. De 197 danske målepunkter skal bidrage til at måle status for den bæredygtige udvikling i Danmark. Danmarks Statistik belyser samtlige 197 målepunkter, og vi vil frem til 2030 vise den statistiske udvikling for dem.
I rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" kan du læse om de 197 danske målepunkter, og begrundelser for, hvorfor de er udvalgt.
Rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" (pdf)
Læs mere om kriterier for udvælgelse og udarbejdelse af målepunkterne.
Mål 1: Afskaf fattigdom
Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden.
1.1.1
Hjemløse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark. Kilde: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Tallene viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark. Kilde: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Senest opdateret: 21-09-2024
1.2.1
Personer under fattigdomsgrænse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i absolut fattigdom. Det er samme indikator som relativ fattigdom, men grænsen justeres med inflation i stedet for at følge indkomstudviklingen.
Senest opdateret: 27-11-2023
1.2.2
Materielle afsavn
Forklaring
Tallene viser dels udviklingen i andel af befolkningen (minimum 16 år), der angiver ikke at have råd til: at udskifte slidt tøj, at mødes med venner eller familie, at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter eller at gå til tandlæge, og dels andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager: ikke har en bil til privat kørsel, ikke kan betale en uforudset udgift op til 10.000 kr. eller ikke kan holde mindst én uges ferie årligt.
Tallene viser dels udviklingen i andel af befolkningen (minimum 16 år), der angiver ikke at have råd til: at udskifte slidt tøj, at mødes med venner eller familie, at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter eller at gå til tandlæge, og dels andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager: ikke har en bil til privat kørsel, ikke kan betale en uforudset udgift op til 10.000 kr. eller ikke kan holde mindst én uges ferie årligt.
Senest opdateret: 15-09-2023
1.2.3
Personer i lavindkomstgruppen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk.
Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk.
Senest opdateret: 27-11-2023
1.3.1
Offentlig forsørgelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. SU).
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. SU).
Senest opdateret: 28-07-2023
1.3.2
Længerevarende offentlig forsørgelse
Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på længerevarende offentlig forsørgelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på længerevarende offentlig forsørgelse.
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på længerevarende offentlig forsørgelse.
Senest opdateret: 28-07-2023
1.4.1
Fordeling af nettoformue
Forklaring
Tallene viser udviklingen i formuestørrelser for personer på 18 år og derover målt ved gennemsnit og decilgrænser. Beløbene er i løbende priser.
Tallene viser udviklingen i formuestørrelser for personer på 18 år og derover målt ved gennemsnit og decilgrænser. Beløbene er i løbende priser.
Senest opdateret: 29-11-2023
1.5.1
Medlem af a-kasse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen (18-64 år), der er medlem af en a-kasse.
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen (18-64 år), der er medlem af en a-kasse.
Senest opdateret: 28-07-2023
Mål 2: Stop sult
Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.
2.2.1a
Under- og overvægtige - køn
Forklaring
Tallene viser vægtgrupper fordelt efter køn og er baseret på en survey, som repræsenterer et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 16 år. Opgørelsen stammer fra Sundhedsstyrelsens data og vil blive opdateret i 2025 i forbindelse med udgivelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Nyere data fra 2023 kan dog findes i "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023", hvor der dog ikke skelnes mellem under- og normalvægt. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Tallene viser vægtgrupper fordelt efter køn og er baseret på en survey, som repræsenterer et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 16 år. Opgørelsen stammer fra Sundhedsstyrelsens data og vil blive opdateret i 2025 i forbindelse med udgivelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Nyere data fra 2023 kan dog findes i "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023", hvor der dog ikke skelnes mellem under- og normalvægt. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
2.2.1b
Under- og overvægtige - skolebørn
Forklaring
Tallene viser vægtgrupper for skolebørn fordelt på skoletrin. Da det er forskelligt, hvornår de enkelte skoler måler og vejer børnene, opgøres der først tal for en pågældende fødselsårgang når denne har været gennem et helt skoletrin (i.e. indskoling, mellemtrin og udskoling). Dette gøres for at opnå en fuld fødselsårgang og der opgøres således til og med den seneste fulde fødselsårgang. Kilde: Den Nationale Børnedatabase og Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene viser vægtgrupper for skolebørn fordelt på skoletrin. Da det er forskelligt, hvornår de enkelte skoler måler og vejer børnene, opgøres der først tal for en pågældende fødselsårgang når denne har været gennem et helt skoletrin (i.e. indskoling, mellemtrin og udskoling). Dette gøres for at opnå en fuld fødselsårgang og der opgøres således til og med den seneste fulde fødselsårgang. Kilde: Den Nationale Børnedatabase og Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 24-09-2024
2.2.2
Kostmønstre
Forklaring
Tallene viser kostvaner fordelt på køn og opdelt i kategorierne usundt kostmønster, blandet kostmønster og sundt kostmønster. Opgørelsen er estimeret på baggrund af en survey om selvrapporteret indtag af fire kostfaktorer: frugt, grøntsager, fisk og fedt. Dataene er baseret på svar fra personer over 16 år. Kilde: Syddansk Universitet, Danskernes Sundhed 2023, samt Den Nationale Sundhedsprofil.
Tallene viser kostvaner fordelt på køn og opdelt i kategorierne usundt kostmønster, blandet kostmønster og sundt kostmønster. Opgørelsen er estimeret på baggrund af en survey om selvrapporteret indtag af fire kostfaktorer: frugt, grøntsager, fisk og fedt. Dataene er baseret på svar fra personer over 16 år. Kilde: Syddansk Universitet, Danskernes Sundhed 2023, samt Den Nationale Sundhedsprofil.
Senest opdateret: 24-09-2024
2.2.3
Dårligt fysisk helbred
Forklaring
Tallene viser andelen af befolkningen med dårligt fysisk helbred, opdelt efter køn og alder. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med udgangspunkt i SF-12, et generisk mål for helbredsstatus. Opgørelsen dækker personer over 16 år og stammer fra Sundhedsstyrelsens data. En opdatering forventes i 2025 i forbindelse med offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Tallene viser andelen af befolkningen med dårligt fysisk helbred, opdelt efter køn og alder. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med udgangspunkt i SF-12, et generisk mål for helbredsstatus. Opgørelsen dækker personer over 16 år og stammer fra Sundhedsstyrelsens data. En opdatering forventes i 2025 i forbindelse med offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
2.3.1
Afkastningsgrad for landbruget
Forklaring
Tallene viser udviklingen i afkastningsgrad for landbruget for alle heltids- og deltidsbedrifter.
Tallene viser udviklingen i afkastningsgrad for landbruget for alle heltids- og deltidsbedrifter.
Senest opdateret: 03-10-2024
2.4.1
Landbrugets bæredygtighed
Forklaring
Tallene viser udviklingen i landbrugets bæredygtighed, belyst ved syv delkomponenter. Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis 1) produktion per arealenhed, 2) udledning af drivhusgasser, 3) kvælstofoverskud (kvælstof, mark), 4) kvælstof, diffus udledning (kvælstof, vand), 5) fosfor, mark, 6) fosfor vand 7) pesticider. Målepunktet opgøres som indekserede værdier, 2015:100. Kilde: Danmark Statistik, NOVANA-opgørelse, Miljøstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi.
Tallene viser udviklingen i landbrugets bæredygtighed, belyst ved syv delkomponenter. Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis 1) produktion per arealenhed, 2) udledning af drivhusgasser, 3) kvælstofoverskud (kvælstof, mark), 4) kvælstof, diffus udledning (kvælstof, vand), 5) fosfor, mark, 6) fosfor vand 7) pesticider. Målepunktet opgøres som indekserede værdier, 2015:100. Kilde: Danmark Statistik, NOVANA-opgørelse, Miljøstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi.
Senest opdateret: 05-10-2024
2.4.2
Dyrevelfærd i landbruget
Andel af tilmeldte producenter efter dyrevelfærdsmærkets tre niveauer fordelt på svine-, malkekvæg-, kvæg- og slagtekyllingebesætninger
Forklaring
Tallene viser andel af tilmeldte producenter, der lever op til Dyrevelfærdsmærkets niveauer for dyrevelfærd indenfor henholdsvis svine-, kvæg-, malkekvæg- og slagtekyllingebesætninger. Der findes tre niveauer, hvor kravene til dyrevelfærd stiger for hvert niveau. Det blev muligt for svinebesætningerne at tilmelde sig Dyrevelfærdsmærket fra april 2017; for slagtekyllingebesætningerne fra oktober 2018 og for malke- og kvægbesætningerne fra januar 2020. Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Tallene viser andel af tilmeldte producenter, der lever op til Dyrevelfærdsmærkets niveauer for dyrevelfærd indenfor henholdsvis svine-, kvæg-, malkekvæg- og slagtekyllingebesætninger. Der findes tre niveauer, hvor kravene til dyrevelfærd stiger for hvert niveau. Det blev muligt for svinebesætningerne at tilmelde sig Dyrevelfærdsmærket fra april 2017; for slagtekyllingebesætningerne fra oktober 2018 og for malke- og kvægbesætningerne fra januar 2020. Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Senest opdateret: 24-09-2024
2.4.3
Antibiotika i landbruget
Forklaring
Tallene viser udviklingen i forbrug af antibiotika i landbruget for svin og kvæg, målt i 1.000 kg aktivt stof. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
Tallene viser udviklingen i forbrug af antibiotika i landbruget for svin og kvæg, målt i 1.000 kg aktivt stof. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
Senest opdateret: 21-03-2023
2.5.1a
Udnyttelse af genressourcer - antal
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af forespørgsler og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: Nordisk Genbank.
Tallene viser udviklingen i antallet af forespørgsler og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: Nordisk Genbank.
Senest opdateret: 17-10-2024
2.5.1b
Udnyttelse af genressourcer - pct.
Forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank
Forklaring
Tallene viser udviklingen i forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: Nordisk Genbank.
Tallene viser udviklingen i forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: Nordisk Genbank.
Senest opdateret: 17-10-2024
Mål 3: Sundhed og trivsel
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
3.1.1
BMI blandt gravide
Forklaring
Tallene viser fordeling af BMI for gravide ved graviditetens start. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene viser fordeling af BMI for gravide ved graviditetens start. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
3.2.1
Fødselsvægt
Forklaring
Tallene viser fordelingen i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte.
Tallene viser fordelingen i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte.
Senest opdateret: 10-07-2020
3.2.2
Gravide rygere
Forklaring
Tallene viser andel af gravide, der henholdsvis ryger, ikke ryger og er holdt op under graviditeten. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene viser andel af gravide, der henholdsvis ryger, ikke ryger og er holdt op under graviditeten. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
3.3.1
Sygehuserhvervede infektioner
Forklaring
Tallene viser udvikling i det årlige antal forekomster af smitte med bakteriæmi og urinvejsinfektion. Kategorien ”Andet” inkluderer C. difficile-infektioner COHA, C. difficile-infektioner HOHA, dyb infektion efter planlagt total hoftealloplastik og dyb infektion efter planlagt knæalloplastik. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene viser udvikling i det årlige antal forekomster af smitte med bakteriæmi og urinvejsinfektion. Kategorien ”Andet” inkluderer C. difficile-infektioner COHA, C. difficile-infektioner HOHA, dyb infektion efter planlagt total hoftealloplastik og dyb infektion efter planlagt knæalloplastik. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
3.3.2
Influenzarelaterede dødsfald
Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af influenzarelateret dødsfald ud af samtlige dødsfald i influenzasæsonen, som kører fra uge 40 til uge 20 det efterfølgende år. Kilde: Statens Serum Institut.
Tallene viser udvikling i andel af influenzarelateret dødsfald ud af samtlige dødsfald i influenzasæsonen, som kører fra uge 40 til uge 20 det efterfølgende år. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 21-03-2023
3.4.1
Anvendelse af psykofarmaka
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka fordelt på køn og alder. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene viser udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka fordelt på køn og alder. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.4.2
Fravær på grund af egen sygdom
Antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn.
Tallene viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn.
Senest opdateret: 30-10-2024
3.4.3
Kræftramte, der overlever kræft
Forklaring
Tallene viser udvikling i et, tre, fem og ti års overlevelse for alle personer diagnosticeret med kræft, eksklusive basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft. Relativ overlevelse kan fortolkes som sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom, når der er justeret for andre dødsårsager. Relativ overlevelse beregnes som forholdet mellem den observerede overlevelse blandt kræftramte og den forventede overlevelse for disse, såfremt de ikke var ramt af kræft. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene viser udvikling i et, tre, fem og ti års overlevelse for alle personer diagnosticeret med kræft, eksklusive basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft. Relativ overlevelse kan fortolkes som sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom, når der er justeret for andre dødsårsager. Relativ overlevelse beregnes som forholdet mellem den observerede overlevelse blandt kræftramte og den forventede overlevelse for disse, såfremt de ikke var ramt af kræft. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 04-07-2023
3.5.1
Forbrug af illegale stoffer
Andel af 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år
Forklaring
Tallene viser andel af 16-24-årige, der havde et aktuelt forbrug af illegale stoffer. Et aktuelt forbrug vil sige, at personen har prøvet ét eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år. LSD står for lyserg-syre-diethylamid, GHB står for gamma-hydroxy-butyrat. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Tallene viser andel af 16-24-årige, der havde et aktuelt forbrug af illegale stoffer. Et aktuelt forbrug vil sige, at personen har prøvet ét eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år. LSD står for lyserg-syre-diethylamid, GHB står for gamma-hydroxy-butyrat. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.5.2
Behandling for stofmisbrug
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt efter køn.
Tallene viser udviklingen i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt efter køn.
Senest opdateret: 13-06-2024
3.5.3
Højrisikogrænse for alkoholindtag
Andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag
Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret ved 10 genstande ugentlig. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Tallene viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret ved 10 genstande ugentlig. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.5.4
Alder ved alkoholdebut
Forklaring
Tallene viser alderen for elevers alkoholdebut fordelt på drenge og piger. Kilder: Den Danske Health and Behaviour in School Children-styregruppe og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Tallene viser alderen for elevers alkoholdebut fordelt på drenge og piger. Kilder: Den Danske Health and Behaviour in School Children-styregruppe og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Senest opdateret: 08-12-2021
3.6.1
Strafferetlige afgørelser
Forklaring
Tallene viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art og afgørelsestype.
Tallene viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art og afgørelsestype.
Senest opdateret: 25-03-2024
3.6.2
Færdselsuheld
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer. Der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne.
Tallene viser udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer. Der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne.
Senest opdateret: 28-06-2024
3.7.1
Forekomst af sexsygdomme
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal af diagnosticerede sexsygdomme blandt unge i alderen 15-24 år fordelt på køn og type. Opgørelsen indeholder sexsygdomme, der er omfattet af de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Der er tale om nyregistrerede tilfælde. Undtagelsen er opgørelsen af forekomsten af klamydia. Tal for klamydia er hentet fra en anden opgørelse end de øvrige sexsygdomme. Kilde: Statens Serum Institut.
Tallene viser udvikling i antal af diagnosticerede sexsygdomme blandt unge i alderen 15-24 år fordelt på køn og type. Opgørelsen indeholder sexsygdomme, der er omfattet af de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Der er tale om nyregistrerede tilfælde. Undtagelsen er opgørelsen af forekomsten af klamydia. Tal for klamydia er hentet fra en anden opgørelse end de øvrige sexsygdomme. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.7.2
Juridisk kønsskifte
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte. Kilde: Det Centrale Personregister.
Tallene viser udvikling i antal af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte. Kilde: Det Centrale Personregister.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.7.3
Førstegangsfødende kvinder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i alderen for førstegangsfødende kvinder.
Tallene viser udviklingen i alderen for førstegangsfødende kvinder.
Senest opdateret: 12-02-2024
3.7.4
Provokerede aborter
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal provokerede aborter opgjort efter 5-års aldersintervaller. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Tallene viser udvikling i antal provokerede aborter opgjort efter 5-års aldersintervaller. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.8.1a
Drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen - antal
Forklaring
Tallene viser antallet af uddelte vaccinationer og antal drenge i den relevante målgruppe. Bemærk, at målgruppen er defineret som drenge der fylder 12 år 1. juli 2019 eller senere. Kilde: Statens Serum Institut.
Tallene viser antallet af uddelte vaccinationer og antal drenge i den relevante målgruppe. Bemærk, at målgruppen er defineret som drenge der fylder 12 år 1. juli 2019 eller senere. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 08-12-2021
3.8.1b
Drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen - pct.
Forklaring
Tallene viser andelen af drenge i den relevante målgruppe, der er vaccineret med HPV1 vaccinen. Bemærk, at målgruppen er defineret som drenge der fylder 12 år 1. juli 2019 eller senere. Kilde: Statens Serum Institut.
Tallene viser andelen af drenge i den relevante målgruppe, der er vaccineret med HPV1 vaccinen. Bemærk, at målgruppen er defineret som drenge der fylder 12 år 1. juli 2019 eller senere. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 08-12-2021
3.8.2
Indløste recepter på antibiotika
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere opgjort på køn. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene viser udvikling i antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere opgjort på køn. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.8.3
Privatpraktiserende læger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere opdelt på regioner.
Senest opdateret: 10-07-2020
3.8.4
Middellevetid for 0-årige
Forklaring
Tallene viser udviklingen i middellevetiden for 0-årige i Danmark.
Tallene viser udviklingen i middellevetiden for 0-årige i Danmark.
Senest opdateret: 12-02-2024
3.9.1
Arbejdsulykker som følge af forgiftning
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal af anmeldte arbejdsulykker omhandlende forgiftning fordelt på alder. Kilde: Arbejdstilsynet.
Tallene viser udvikling i antal af anmeldte arbejdsulykker omhandlende forgiftning fordelt på alder. Kilde: Arbejdstilsynet.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.9.2
For tidlige dødsfald grundet luftforurening
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening. Kilde: Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udvikling i antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening. Kilde: Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.a.1
Tobaksrygning
Forklaring
Tallene viser andel af personer, der ryger, fordelt på køn og rygningens omfang. Data er fra Sundhedsstyrelsens rapporter om Danskernes Rygevaner. Rapporterne indeholder ikke data på andelen af tidligere rygere og aldrig-rygere før 2017. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Tallene viser andel af personer, der ryger, fordelt på køn og rygningens omfang. Data er fra Sundhedsstyrelsens rapporter om Danskernes Rygevaner. Rapporterne indeholder ikke data på andelen af tidligere rygere og aldrig-rygere før 2017. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.a.2
Rygere, som deltager i et rygestopforløb
Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Tallene viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.b.1
Personer vaccineret mod sæsoninfluenza
Forklaring
Tallene viser andel af personer over 15 år, der er vaccineret mod sæsoninfluenza fordelt på alder og køn. Kilde: Statens Serum Institut.
Tallene viser andel af personer over 15 år, der er vaccineret mod sæsoninfluenza fordelt på alder og køn. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 10-07-2023
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
4.1.1
Gennemført uddannelse
Andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn.
Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn.
Senest opdateret: 07-05-2024
4.1.2
Kompetencedækning i folkeskolen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen pr. skoleår. Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisningstimer, der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne ’undervisningskompetence’ og ’tilsvarende kompetencer’ i forhold til det samlede timetal. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tallene viser udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen pr. skoleår. Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisningstimer, der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne ’undervisningskompetence’ og ’tilsvarende kompetencer’ i forhold til det samlede timetal. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 03-08-2022
4.1.3
Trivsel i folkeskolen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af elever i folkeskolen, der oplever at trives, opgjort på forskelle trivselsparametre. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tallene viser udviklingen i andel af elever i folkeskolen, der oplever at trives, opgjort på forskelle trivselsparametre. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 17-06-2022
4.2.1
Pædagogisk personale
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor, pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik. Andel opgøres i fuldtidsansatte.
Tallene viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor, pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik. Andel opgøres i fuldtidsansatte.
Senest opdateret: 28-07-2023
4.3.1
Erhvervskompetencegivende uddannelse
Forklaring
Erhvervskompetencegivende uddannelse inkluderer erhvervsuddannelse, KVU, MVU/BACH og LVU/ph.d.
Erhvervskompetencegivende uddannelse inkluderer erhvervsuddannelse, KVU, MVU/BACH og LVU/ph.d.
Senest opdateret: 07-05-2024
4.3.2
Frafald på uddannelse
Andel af studerende, der er faldet fra en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af studerende, der afbryder en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start. Skift mellem uddannelser i samme hovedgruppe tæller ikke som frafald.
Senest opdateret: 28-07-2023
4.4.1
ICILS-undersøgelsen blandt elever
Forklaring
Tallene viser udviklingen i fordeling af resultater fra ICILS-undersøgelser. ICILS-undersøgelser måler it-kompetencer blandt elever i 8. klasse. Undersøgelserne foretages hvert femte år. Kilde: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen i fordeling af resultater fra ICILS-undersøgelser. ICILS-undersøgelser måler it-kompetencer blandt elever i 8. klasse. Undersøgelserne foretages hvert femte år. Kilde: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 03-12-2021
4.4.2
Voksen- og efteruddannelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser.
Tallene viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser.
Senest opdateret: 26-02-2024
4.5.1
Erhvervskompetencegivende uddannelse
Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes uddannelsesniveau
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d.
Tallene viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d.
Senest opdateret: 07-05-2024
4.7.1
Gennemsnitskarakter i 9. klasse
Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 03-08-2023
4.a.1a
Ensomme studerende
Forklaring
Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig ensomme. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Data er fra 2018, hvilket var første gang undersøgelsen blev lavet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Senest opdateret: 14-09-2022
4.a.1b
Stressede studerende
Forklaring
Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig stressede. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Data er fra 2018, hvilket var første gang undersøgelsen blev lavet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Senest opdateret: 14-09-2022
4.a.2
Trivselsscore for elever i gymnasiet
Forklaring
Tallene viser andel af elever på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx og præ-IB), som erklærer sig ”helt enig” eller ”enig” i udsagnet ”jeg er glad for at gå i skole”. Elevtrivselsmålinger blev først gjort obligatoriske med den seneste gymnasiereform, og blev gennemført første gang i 2018. Data før 2018 findes derfor ikke. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tallene viser andel af elever på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx og præ-IB), som erklærer sig ”helt enig” eller ”enig” i udsagnet ”jeg er glad for at gå i skole”. Elevtrivselsmålinger blev først gjort obligatoriske med den seneste gymnasiereform, og blev gennemført første gang i 2018. Data før 2018 findes derfor ikke. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 06-08-2022
4.a.3
Folkeskoleelever, der er blevet mobbet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever i 4.-9. klasse, der i Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling angiver, at de er blevet mobbet i det igangværende skoleår. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever i 4.-9. klasse, der i Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling angiver, at de er blevet mobbet i det igangværende skoleår. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 06-08-2022
4.a.4
Elevers brug af it i undervisningen
Forklaring
Tallene viser andel af elever i 8. klasse, som angiver, at de ofte eller altid anvender it i undervisningen fordelt på formål. Data er fra ICILS-undersøgelsen fra 2018. Der er ikke inkluderet referencepunkt fra ICILS-undersøgelsen i 2013, da det grundet lærerkonflikten i foråret 2013 kun lykkedes at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nødvendige 120 skoler til undersøgelsen. Derfor regnes Danmark ikke for fuld deltager af ICILS 2013. Kilde: Aarhus Universitet.
Tallene viser andel af elever i 8. klasse, som angiver, at de ofte eller altid anvender it i undervisningen fordelt på formål. Data er fra ICILS-undersøgelsen fra 2018. Der er ikke inkluderet referencepunkt fra ICILS-undersøgelsen i 2013, da det grundet lærerkonflikten i foråret 2013 kun lykkedes at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nødvendige 120 skoler til undersøgelsen. Derfor regnes Danmark ikke for fuld deltager af ICILS 2013. Kilde: Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 03-12-2021
4.b.1
Udviklingsbistand anvendt på uddannelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til uddannelse i udviklingslandene. Kilde: Danida Open Aid, Udenrigsministeriet.
Tallene viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til uddannelse i udviklingslandene. Kilde: Danida Open Aid, Udenrigsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
5.1.1a
Kønsdiskrimination - antal sager
Antal sager i alt og antal sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal sager, som er behandlet i Ligebehandlingsnævnet vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet.
Tallene viser udviklingen i antal sager, som er behandlet i Ligebehandlingsnævnet vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet.
Senest opdateret: 18-05-2022
5.1.1b
Kønsdiskrimination - procent
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af sager med medhold vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet.
Tallene viser udviklingen i andel af sager med medhold vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet.
Senest opdateret: 18-05-2022
5.2.1
Ophold på kvindekrisecentre
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ophold på minimum et døgn på danske kvindekrisecentre i løbet af kalenderår. Ophold med børn er inkluderet i opgørelsen.
Senest opdateret: 26-06-2024
5.2.2
Henvendelser til kvindekrisecentre
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre. Kilde: Socialstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre. Kilde: Socialstyrelsen.
Senest opdateret: 05-04-2022
5.2.3
Chikane, fysisk vold og trusler på arbejdspladsen
Andel, der angiver at have oplevet seksuel chikane, fysisk vold og/eller trusler på arbejdspladsen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder over 18 år, der angiver at have oplevet henholdsvis seksuel chikane, trusler eller fysisk vold på arbejdspladsen. Data er fra NFA’s undersøgelse af arbejdsforholdene på danske arbejdspladser. Det bør bemærkes, at data er indsamlet i første halvår 2021 under usædvanlige forhold på grund af COVID-19-pandemien. Resultaterne skal læses og tolkes i lyset af, at restriktioner og nedlukning af dele af samfundet kan have haft væsentlig indflydelse på personlige forhold, arbejdsforhold og arbejdsmiljøet. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Tallene viser udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder over 18 år, der angiver at have oplevet henholdsvis seksuel chikane, trusler eller fysisk vold på arbejdspladsen. Data er fra NFA’s undersøgelse af arbejdsforholdene på danske arbejdspladser. Det bør bemærkes, at data er indsamlet i første halvår 2021 under usædvanlige forhold på grund af COVID-19-pandemien. Resultaterne skal læses og tolkes i lyset af, at restriktioner og nedlukning af dele af samfundet kan have haft væsentlig indflydelse på personlige forhold, arbejdsforhold og arbejdsmiljøet. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Senest opdateret: 18-05-2022
5.2.4
Ofre for seksual- og voldsforbrydelser
Antal ofre for seksual- og voldsforbrydelser i befolkningen efter køn pr. 100.000 indbyggere
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksualforbrydelser pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype.
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksualforbrydelser pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype.
Senest opdateret: 21-03-2024
5.3.1
Pigers giftemål og familien accept
Andel, der er helt enig eller delvis enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af personer med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse over 18 år, der er helt eller delvist enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer. Indvandrere indgår først i undersøgelsen efter minimum tre års ophold i Danmark. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Tallene viser udviklingen i andel af personer med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse over 18 år, der er helt eller delvist enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer. Indvandrere indgår først i undersøgelsen efter minimum tre års ophold i Danmark. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
5.4.1
Barselsdagpenge
Gennemsnitlig antal dage med udbetaling af barselsdagpenge for henholdsvis moderen og faderen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede).
Tallene viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede).
Senest opdateret: 18-04-2024
5.4.2
Fravær ved barns sygdom
Forklaring
Tallene viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat pr. år ved barns sygdom fordelt på køn. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom.
Tallene viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat pr. år ved barns sygdom fordelt på køn. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom.
Senest opdateret: 30-10-2024
5.5.1a
Kvinder i ledende politiske roller mv.
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i ledende politiske roller og højtstående embedsfunktioner.
Senest opdateret: 15-03-2019
5.5.1b
Kvinder i bestyrelser og direktioner
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner.
Senest opdateret: 25-01-2023
5.5.1c
Kvindelige professorer, lektorer og adjunkter
Forklaring
Tallene viser andel af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Tallene viser andel af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Senest opdateret: 14-09-2022
5.6.1a
Folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex - antal
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik.
Tallene viser udviklingen i antal af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 14-09-2022
5.6.1b
Folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex - procent
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Andelen er udregnet ud fra antallet af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, divideret med antal folkeskoleelever. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik.
Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Andelen er udregnet ud fra antallet af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, divideret med antal folkeskoleelever. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 14-09-2022
5.a.1
Pensionsformue
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn. Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for bedre at kunne sammenligne med ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den optjente pensionsrettighed.
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn. Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for bedre at kunne sammenligne med ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den optjente pensionsrettighed.
Senest opdateret: 29-11-2023
5.a.2
Selvstændige
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede i aldersgruppen 16-64 år.
Tallene viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede i aldersgruppen 16-64 år.
Senest opdateret: 28-07-2023
5.b.1
IKT-specialister og digitale færdigheder
Kønsfordeling blandt IKT-specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation og teknologi (IKT) specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder. Digitale færdigheder vurderes ud fra aktiviteter udført på internet indenfor fire områder: information, kommunikation, problemløsning og oprettelse af indhold.
Tallene viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation og teknologi (IKT) specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder. Digitale færdigheder vurderes ud fra aktiviteter udført på internet indenfor fire områder: information, kommunikation, problemløsning og oprettelse af indhold.
Senest opdateret: 05-04-2022
5.c.1
Lovforslag, der er relevanstestet og ligestillingsvurderet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede antal lovforslag i et folketingsår, der er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet. Kilde: Folketinget.
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede antal lovforslag i et folketingsår, der er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet. Kilde: Folketinget.
Senest opdateret: 18-05-2022
Mål 6: Rent vand og sanitet
Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle.
6.1.1
Udgift til vand og spildevand
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten.
Tallene viser udviklingen i udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten.
Senest opdateret: 08-02-2024
6.1.2
Kvaliteten af drikkevandet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i kvaliteten af drikkevandet. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i kvaliteten af drikkevandet. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 27-01-2024
6.1.3
Boringsindtag, der overskrider kravværdier
Andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider. Udviklingen i andel af overskridelser for pesticider, skyldes først og fremmest ændringer i antallet af undersøgte stoffer. Fra 2020 er pesticiddata opgjort for de enkelte vandværksindtag i stedet for (som tidligere) på boringsniveau. Kilde: GEUS og Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider. Udviklingen i andel af overskridelser for pesticider, skyldes først og fremmest ændringer i antallet af undersøgte stoffer. Fra 2020 er pesticiddata opgjort for de enkelte vandværksindtag i stedet for (som tidligere) på boringsniveau. Kilde: GEUS og Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 08-01-2024
6.1.4
Drikkevand, der er type 3-behandlet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet. Før 2017 er opgørelsen baseret på tal for alle vandselskaber med en samlet årlig debiteret vandmængde over 200.000 m3. Efter 2017 er opgørelsen kun baseret på tal for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet. Før 2017 er opgørelsen baseret på tal for alle vandselskaber med en samlet årlig debiteret vandmængde over 200.000 m3. Efter 2017 er opgørelsen kun baseret på tal for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Senest opdateret: 26-01-2024
6.2.1
Rene toiletforhold i grundskolen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i elevers vurdering af toiletforhold i grundskolen. Eleverne i 0.-3. klassetrin har forholdt sig til spørgsmålet ”Er toiletterne på skolen rene?”. Eleverne i 4.-9. klassetrin har forholdt sig til udsagnet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene”. Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Tallene viser udviklingen i elevers vurdering af toiletforhold i grundskolen. Eleverne i 0.-3. klassetrin har forholdt sig til spørgsmålet ”Er toiletterne på skolen rene?”. Eleverne i 4.-9. klassetrin har forholdt sig til udsagnet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene”. Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Senest opdateret: 20-01-2023
6.3.1
Næringsstoffer udledt fra renseanlæg
Forklaring
Tallene viser udviklingen i næringsstoffer udledt fra renseanlæg målt i 1.000 tons. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i næringsstoffer udledt fra renseanlæg målt i 1.000 tons. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 08-12-2023
6.3.2a
Pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier
Forklaring
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier målt i pesticidbelastningsindikatoren (PBI). PBI er et målepunkt, der viser den samlede miljø- og sundhedsbelastning ved brug af pesticider uafhængigt af ændringer i det dyrkede areal. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier målt i pesticidbelastningsindikatoren (PBI). PBI er et målepunkt, der viser den samlede miljø- og sundhedsbelastning ved brug af pesticider uafhængigt af ændringer i det dyrkede areal. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 11-12-2023
6.3.2b
Pesticider hos husholdninger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider hos husholdninger med og uden mosmidler. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider hos husholdninger med og uden mosmidler. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 11-12-2023
6.3.2c
Pesticider på offentlige arealer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider på offentlige arealer. Flere statslige enheder indgår ikke i 2016-undersøgelsen i modsætning til tidligere. Dette drejer sig blandt andet om DONG/Ørsted, Kirkeministeriet og universiteterne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider på offentlige arealer. Flere statslige enheder indgår ikke i 2016-undersøgelsen i modsætning til tidligere. Dette drejer sig blandt andet om DONG/Ørsted, Kirkeministeriet og universiteterne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 18-01-2024
6.4.1
Vandforbrug
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på forsyningskilder.
Tallene viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på forsyningskilder.
Senest opdateret: 24-11-2023
6.4.2
Vandtab i vandforsyningen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i vandtab. Vandtab er baseret på to forskellige opgørelser. Vandtab (DANVA) er baseret på Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) opgørelse, som dækker cirka 52 procent af det solgte drikkevand i Danmark. Vandtab (Miljøstyrelsen) er baseret på Miljøstyrelsens performancebenchmarking, som dækker 87 procent af den samlede danske drikkevandsproduktion. Miljøstyrelsens performancebenchmarking omfatter selskaber, der leverer mindst 200.000 kubikmeter vand om året. Vandtab (Miljøstyrelsen) er ikke opgjort før 2017. Kilder: Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i vandtab. Vandtab er baseret på to forskellige opgørelser. Vandtab (DANVA) er baseret på Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) opgørelse, som dækker cirka 52 procent af det solgte drikkevand i Danmark. Vandtab (Miljøstyrelsen) er baseret på Miljøstyrelsens performancebenchmarking, som dækker 87 procent af den samlede danske drikkevandsproduktion. Miljøstyrelsens performancebenchmarking omfatter selskaber, der leverer mindst 200.000 kubikmeter vand om året. Vandtab (Miljøstyrelsen) er ikke opgjort før 2017. Kilder: Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 09-02-2024
6.5.1
Kvælstof og fosfor udledt i danske farvande
Forklaring
Tallene viser udviklingen i mængden af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande. Kilde: Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen i mængden af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande. Kilde: Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 09-01-2024
6.6.1
Areal af § 3-beskyttede områder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i arealet af beskyttede områder. Der er i perioden tilført cirka 12 procent ny hektar § 3-beskyttede områder, og for en dels vedkommende er der tale om præciseringer af beliggenhed og afgrænsning af naturområderne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i arealet af beskyttede områder. Der er i perioden tilført cirka 12 procent ny hektar § 3-beskyttede områder, og for en dels vedkommende er der tale om præciseringer af beliggenhed og afgrænsning af naturområderne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 11-01-2024
Mål 7: Bæredygtig energi
Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.
7.1.1
Boliger med oliefyr
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær opvarmningskilde.
Tallene viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær opvarmningskilde.
Senest opdateret: 28-07-2023
7.1.2
Afbrydelser i elforsyningen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser hos husholdningerne. Kilde: Forsyningstilsynet.
Tallene viser udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser hos husholdningerne. Kilde: Forsyningstilsynet.
Senest opdateret: 31-01-2024
7.2.1
Vedvarende energi
Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter branche
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi.
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi.
Senest opdateret: 28-07-2023
7.2.2
Samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi
Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter formål
Forklaring
Tallene viser andel af vedvarende energi i energiforbrug efter formål. Opvarmning og køling er lagt sammen, da separate data ikke er offentligt tilgængelige. Kilde: Eurostat.
Tallene viser andel af vedvarende energi i energiforbrug efter formål. Opvarmning og køling er lagt sammen, da separate data ikke er offentligt tilgængelige. Kilde: Eurostat.
Senest opdateret: 11-12-2023
7.2.3
CO2-udledning per kilowatt-time
Forklaring
Tallene viser udviklingen i CO2-udledningen per kilowatt-time for el, fjernvarme og og gas. Kilde: Energistyrelsen og Energinet.
Tallene viser udviklingen i CO2-udledningen per kilowatt-time for el, fjernvarme og og gas. Kilde: Energistyrelsen og Energinet.
Senest opdateret: 12-01-2024
7.3.1
Endeligt energiforbrug
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det endelige energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget. Der benyttes klimakorrigeret forbrug. Kilde: Energistyrelsen.
Tallene viser udviklingen i det endelige energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget. Der benyttes klimakorrigeret forbrug. Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 11-01-2024
7.a.1
Klima- og energiforskning
Forklaring
Tallene viser mængden af private midler, der er anvendt til forskning og udvikling indenfor klima- og energiforskning.
Tallene viser mængden af private midler, der er anvendt til forskning og udvikling indenfor klima- og energiforskning.
Senest opdateret: 17-02-2024
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.
8.1.1
Arbejdsproduktivitet
Forklaring
Tallene viser den årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten (angivet som 2010-priser, kædede værdier). Vækstraterne for arbejdsproduktiviteten er baseret på real bruttoværditilvækst (BVT) pr. time.
Senest opdateret: 28-06-2024
8.1.2
Real disponibel bruttonationalindkomst
Forklaring
Tallene viser udviklingen i real disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet som 2010-priser.
Tallene viser udviklingen i real disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet som 2010-priser.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.1.3
Real disponibel nettonationalindkomst
Forklaring
Tallene viser udviklingen i real disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet i 2010-priser.
Tallene viser udviklingen i real disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet i 2010-priser.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.2.1
Nystartede virksomheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelsen. Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig eksisterende virksomheder, som blev oprettet to år forinden og fortsat eksisterer to år efter.
Tallene viser udviklingen i andelen af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelsen. Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig eksisterende virksomheder, som blev oprettet to år forinden og fortsat eksisterer to år efter.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.2.2
Tilgang og afgang af virksomheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af det totale antal virksomheder ultimo året, der er nyopstartet i løbet af året, kaldet tilgangsraten, samt den relative andel af ophørte virksomheder i løbet af året i forhold til det totale antal virksomheder primo året.
Tallene viser udviklingen i andelen af det totale antal virksomheder ultimo året, der er nyopstartet i løbet af året, kaldet tilgangsraten, samt den relative andel af ophørte virksomheder i løbet af året i forhold til det totale antal virksomheder primo året.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.2.3a
Erhvervsklimaet i Danmark
Vurdering af erhvervsklimaet i Danmark baseret på Verdensbankens Ease of Doing Business
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks placering i forhold til erhvervsklimaet blandt 189 af verdens økonomier. Scoren 4 betyder, at Danmark ligger nummer 4 ud af de 189 lande, når det kommer til Ease of Doing Business. Kilde: Verdensbanken.
Tallene viser udviklingen i Danmarks placering i forhold til erhvervsklimaet blandt 189 af verdens økonomier. Scoren 4 betyder, at Danmark ligger nummer 4 ud af de 189 lande, når det kommer til Ease of Doing Business. Kilde: Verdensbanken.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.2.3b
Danmarks score vedrørende erhvervsklima
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks score blandt 189 af verdens lande for et udvalg af de forskellige områder, som indgår i den samlede vurdering. Ved at samle alle scores for de enkelte lande opnås den samlede placering i det samlede indeks. Kilde: Verdensbanken.
Tallene viser udviklingen i Danmarks score blandt 189 af verdens lande for et udvalg af de forskellige områder, som indgår i den samlede vurdering. Ved at samle alle scores for de enkelte lande opnås den samlede placering i det samlede indeks. Kilde: Verdensbanken.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.3.1
Vækstiværksættere
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret med mindst fem ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret med mindst fem ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Senest opdateret: 20-01-2023
8.3.2
Vækstvirksomheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækstperioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder med mindst ti ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækstperioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder med mindst ti ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Senest opdateret: 20-01-2023
8.4.1a
Arealforbrug i hektar pr. indbygger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar pr. indbygger. Kilde: Global Footprint Network.
Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar pr. indbygger. Kilde: Global Footprint Network.
Senest opdateret: 20-01-2023
8.4.1b
Arealforbrug og tilgængeligt areal pr. indbygger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar per indbygger samt dansk og globalt areal tilgængeligt. Kilde: Global Footprint Network.
Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar per indbygger samt dansk og globalt areal tilgængeligt. Kilde: Global Footprint Network.
Senest opdateret: 20-01-2023
8.5.1
Job som er støttet beskæftigelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af job som er støttet beskæftigelse opdelt efter virksomhedens størrelse og sektor. +100 angiver, at virksomhederne eller de offentlige organisationer har over 100 ansatte. Offentlig i alt og privat i alt angiver andelen af beskæftigede job, hvis der ikke skelnes mellem størrelsen på virksomhederne.
Senest opdateret: 15-09-2023
8.5.2
Beskæftigelsesfrekvens
Forklaring
Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn og herkomst.
Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn og herkomst.
Senest opdateret: 28-10-2024
8.6.1
Nyuddannede, der er ledige
Forklaring
Tallene viser udviklingen i dimittendledigheden to kvartaler efter endt uddannelse. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik.
Tallene viser udviklingen i dimittendledigheden to kvartaler efter endt uddannelse. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.8.1a
Arbejdsulykker efter branche
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal arbejdsulykker i forhold til fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branchebeskæftigelse. En arbejdsulykke defineres som en anmeldt arbejdsskade til arbejdsgiver, der resulterer i minimum en dags sygefravær. Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik.
Tallene viser udviklingen i antal arbejdsulykker i forhold til fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branchebeskæftigelse. En arbejdsulykke defineres som en anmeldt arbejdsskade til arbejdsgiver, der resulterer i minimum en dags sygefravær. Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.8.1b
Arbejdsulykker efter køn
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal arbejdsulykker per 100 fuldtidsbeskæftigede opgjort efter køn i perioden 2015-2018. Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet.
Tallene viser udviklingen i antal arbejdsulykker per 100 fuldtidsbeskæftigede opgjort efter køn i perioden 2015-2018. Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.8.2
Medarbejderes vurdering af arbejdsmiljø
Forklaring
Tallene viser udviklingen i ansattes svar på i hvor høj grad deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet. Deltagere defineres i undersøgelsen som lønmodtagere. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Tallene viser udviklingen i ansattes svar på i hvor høj grad deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet. Deltagere defineres i undersøgelsen som lønmodtagere. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.8.3a
Oplevet stress
Forklaring
Tallene viser udviklingen inden for fordelingen af besvarelser vedrørende, i hvilken grad de adspurgte har følt sig stresset på grund af arbejde indenfor de seneste to uger. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Tallene viser udviklingen inden for fordelingen af besvarelser vedrørende, i hvilken grad de adspurgte har følt sig stresset på grund af arbejde indenfor de seneste to uger. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.8.3b
Vigtigste kilder til stress
Forklaring
Tallene viser udviklingen i kilder til stress blandt personer, der har svaret, at de føler sig stressede hele tiden. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Tallene viser udviklingen i kilder til stress blandt personer, der har svaret, at de føler sig stressede hele tiden. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.9.1a
Hoteller og feriecentre med Green Key-certificering - antal
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned.
Tallene viser udviklingen i antallet af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned.
Senest opdateret: 22-10-2024
8.9.1b
Hoteller og feriecentre med Green Key-certificering - procent
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned.
Tallene viser udviklingen i andelen af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned.
Senest opdateret: 28-07-2023
Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
9.1.1
Samlet elproduktion
Forklaring
Tallene viser den samlede elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel. Kilde: Energistyrelsen.
Tallene viser den samlede elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel. Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 12-01-2024
9.1.2
Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog
Forklaring
Tallene viser udviklingen i togenes opnåelse af kundepunktlighed målt som ankomst indenfor tre minutter efter planen. Kundepunktligheden er beregnet ved at tage et gennemsnit af data opgjort på månedsbasis. Kilde: Banedanmark.
Tallene viser udviklingen i togenes opnåelse af kundepunktlighed målt som ankomst indenfor tre minutter efter planen. Kundepunktligheden er beregnet ved at tage et gennemsnit af data opgjort på månedsbasis. Kilde: Banedanmark.
Senest opdateret: 06-01-2024
9.1.3
Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur
Forklaring
Tallene viser den oplevede kvalitet og effektivitet af infrastruktur i Danmark. Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med erhvervsledere på tværs af brancher. Skalaen går fra 0-7, hvor 0 er det dårligste, og 7 er det bedste. Kilde: World Economic Forum.
Tallene viser den oplevede kvalitet og effektivitet af infrastruktur i Danmark. Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med erhvervsledere på tværs af brancher. Skalaen går fra 0-7, hvor 0 er det dårligste, og 7 er det bedste. Kilde: World Economic Forum.
Senest opdateret: 15-12-2021
9.2.1
Erhvervsbeskæftigede
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedforløb og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark.
Tallene viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedforløb og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark.
Senest opdateret: 11-01-2024
9.2.2
Beskæftigede inden for grønne varer og tjenester
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenesteydelser. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre en andre produkter med samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse.
Tallene viser udviklingen i andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenesteydelser. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre en andre produkter med samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse.
Senest opdateret: 11-01-2024
9.3.1
Virksomheder, ansøgt om finansiering
Andel af små og mellemstore virksomheder, der har ansøgt om finansiering efter finansieringsform og opnåelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af SMV’er, der har søgt og opnået forskellige typer af finansiering. Lånefinansiering omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er midler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerandel i virksomheden. Andre former for finansiering omfatter udover overtræk og kassekredit bl.a. leasing og handelskreditter fra leverandører. SMV’er er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte.
Senest opdateret: 31-10-2019
9.4.1
Udledning af CO2e
Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, ekskl. afbrænding af biomasse, fordelt på brancher
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst i ton pr. mio kr. fordelt på erhvervslivets brancher. Udledningen af CO2e ekskl. afbrænding af biomasse.
Tallene viser udviklingen i udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst i ton pr. mio kr. fordelt på erhvervslivets brancher. Udledningen af CO2e ekskl. afbrænding af biomasse.
Senest opdateret: 01-08-2023
9.4.2
Udledning af CO2e fra transport
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e. Figuren viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e fordelt på forskellige transporttyper i transportbranchen. Tallene er eksklusive afbrænding af biomasse. Tabellen viser - foruden tallene fra figuren - også udviklingen fra den samlede transportbranche og fra den internationale transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer samt den samlede CO2e-udledning.
Senest opdateret: 13-09-2024
9.5.1
Erhvervslivets udgifter til forskning
Udviklingen i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på brancher
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgifter til erhvervslivets egen forskning og udvikling i millioner kroner opdelt på brancher.
Tallene viser udviklingen i udgifter til erhvervslivets egen forskning og udvikling i millioner kroner opdelt på brancher.
Senest opdateret: 15-09-2023
9.5.2
Innovative virksomheder
Forklaring
Tallene viser andel af virksomheder inden for brancher, der er henholdsvis innovative (enten produktinnovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative.
Tallene viser andel af virksomheder inden for brancher, der er henholdsvis innovative (enten produktinnovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative.
Senest opdateret: 14-12-2023
9.5.3
Specialisering inden for miljørelaterede teknologier
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier. Det er beregnet ved følgende metode: (antal miljørelaterede patenter i Danmark/antal teknologipatenter i alt i Danmark) / (antal miljørelaterede patenter i verden/antal teknologipatenter i alt i verden). Kilde: OECD.
Tallene viser udviklingen i Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier. Det er beregnet ved følgende metode: (antal miljørelaterede patenter i Danmark/antal teknologipatenter i alt i Danmark) / (antal miljørelaterede patenter i verden/antal teknologipatenter i alt i verden). Kilde: OECD.
Senest opdateret: 17-01-2024
9.c.1
Bredbånd i Danmark
Forklaring
Tallene viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark. Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastigheder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende. Kilde: Energistyrelsen.
Tallene viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark. Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastigheder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende. Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 08-12-2023
9.c.2
E-mærkede netbutikker
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker. Kilde: e-mærket.
Tallene viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker. Kilde: e-mærket.
Senest opdateret: 09-01-2024
Mål 10: Mindre ulighed
Vi skal reducere ulighed i og mellem lande.
10.1.1
Palmakoefficienten
Udviklingen i Palmakoefficienten og den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst fordelt på decilier for hele befolkningen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Palmakoefficienten baseret på den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst. Palmakoefficienten beregnes dermed ved at tage den gennemsnitlige indkomst for de 10 pct. i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst for de 40 pct. i bunden af indkomstfordelingen.
Tallene viser udviklingen i Palmakoefficienten baseret på den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst. Palmakoefficienten beregnes dermed ved at tage den gennemsnitlige indkomst for de 10 pct. i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst for de 40 pct. i bunden af indkomstfordelingen.
Senest opdateret: 01-08-2023
10.2.1
Kandidater til valg - køn
Andel af opstillede og valgte kandidater til henholdsvis folketings-, kommunal- og regionsvalg fordelt efter køn
Forklaring
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på køn.
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på køn.
Senest opdateret: 10-01-2023
10.2.2
Kandidater til valg - herkomst
Andel af opstillede og valgte kandidater fordelt på herkomst samt befolkningssammensætningen fordelt på herkomst
Forklaring
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere. Tallene viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst.
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere. Tallene viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst.
Senest opdateret: 10-01-2023
10.2.3
Kandidater til valg - uddannelse
Fordeling af opstillede kandidater til Folketinget og befolkningen over 15 år efter højest fuldførte uddannelse
Forklaring
Tallene viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt.
Tallene viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt.
Senest opdateret: 10-01-2023
10.2.4
Medlemmer af en forening
Forklaring
Tallene viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening. Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Tallene viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening. Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
10.3.1
Indkomst som barn og voksen
Forklaring
Tallene viser udviklingen af fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. Figuren viser kun nyeste år. Figurens x-akse viser personens indkomstdecil som 35-årig, mens værdierne på y-aksen viser personens placering som 10-årig.
Tallene viser udviklingen af fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. Figuren viser kun nyeste år. Figurens x-akse viser personens indkomstdecil som 35-årig, mens værdierne på y-aksen viser personens placering som 10-årig.
Senest opdateret: 27-11-2023
10.3.2
Timefortjeneste
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardberegnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer.
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardberegnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer.
Senest opdateret: 30-10-2024
10.7.1
Indvandring - arbejde
Antal personer, der årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på type af arbejdstilladelse og køn
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af personer, som årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på køn. Data er opdelt efter "EU/EØS, lønarbejde", der omfatter EU-statsborgere, som arbejder i Danmark, og "Erhverv", der omfatter alle ikke-EU-statsborgere, som har tilladelse til at arbejde i Danmark.
Senest opdateret: 22-03-2024
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
11.1.1
Boligbyrde
Forklaring
Tallene viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed.
Tallene viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed.
Senest opdateret: 12-12-2023
11.1.2
Økonomisk boligbyrde
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån. Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv bor i boligen.
Tallene viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån. Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv bor i boligen.
Senest opdateret: 05-01-2024
11.2.1
Prisudvikling for udvalgt transport
Forklaring
Tallene viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling. Basisåret er 2015.
Tallene viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling. Basisåret er 2015.
Senest opdateret: 10-10-2024
11.2.2
Personer, der uden besvær kan bruge bus og tog
Andel personer, der uden besvær kan bruge bus og tog, også når der er mange passagerer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i oplevelsen af tilgængelighed til offentlig transport for personer med fysiske og psykiske handicap sammenlignet med oplevelsen hos personer uden handicap. Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Tallene viser udviklingen i oplevelsen af tilgængelighed til offentlig transport for personer med fysiske og psykiske handicap sammenlignet med oplevelsen hos personer uden handicap. Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Senest opdateret: 20-01-2023
11.3.1
DGNB-certificerede bygninger og byområder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal af bygninger i Danmark, der er certificerede inden for DGNB-ordningen opdelt på ejendomstype og certificeringsniveau. Kilde: Green Building Council Danmark.
Tallene viser udviklingen i antal af bygninger i Danmark, der er certificerede inden for DGNB-ordningen opdelt på ejendomstype og certificeringsniveau. Kilde: Green Building Council Danmark.
Senest opdateret: 14-01-2024
11.3.2
Indeksscore for energimærkning
Forklaring
Tallene viser udviklingen i indeksscoren for den lovpligtige energimærkning på tværs af bygningskategorier. Indeksscoren er baseret på et gennemsnit af de indekserede energimærkninger fra 1 til 7, hvor A=7 (bedst), mens G=1 (dårligst). Kilde: Energistyrelsen.
Tallene viser udviklingen i indeksscoren for den lovpligtige energimærkning på tværs af bygningskategorier. Indeksscoren er baseret på et gennemsnit af de indekserede energimærkninger fra 1 til 7, hvor A=7 (bedst), mens G=1 (dårligst). Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 19-01-2024
11.3.3
Grønne arealer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den procentandel, der udgøres af grønne arealer i landets fem regioner.
Senest opdateret: 16-01-2023
11.4.1
Fredede bygninger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner.
Tallene viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner.
Senest opdateret: 06-05-2024
11.6.1
Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik.
Tallene viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 15-01-2024
11.6.2a
Genanvendt husholdningsaffald
Andel genanvendt husholdningsaffald i forhold til den samlede mængde husholdningsaffald opdelt efter region
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af genanvendt husholdningsaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsmængde for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald og papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af genanvendt husholdningsaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsmængde for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald og papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 15-01-2024
11.6.2b
Affald opdelt efter behandlingsform
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af affald opdelt efter behandlingsform i forhold til den samlede mængde genanvendt affald. Andelen er opgjort ud fra affaldets vægt.
Tallene viser udviklingen i andel af affald opdelt efter behandlingsform i forhold til den samlede mængde genanvendt affald. Andelen er opgjort ud fra affaldets vægt.
Senest opdateret: 05-01-2024
11.6.3
Eldrevne personbiler og busser
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det samlede antal personbiler og busser og andelen af eldrevne personbiler og busser.
Tallene viser udviklingen i det samlede antal personbiler og busser og andelen af eldrevne personbiler og busser.
Senest opdateret: 01-08-2023
11.6.4
Eldrevne person- og varebiler efter sektor
Andel af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el i kommuner, regioner og stat
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el, fordelt på kommune, region og stat.
Tallene viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el, fordelt på kommune, region og stat.
Senest opdateret: 10-08-2023
11.7.1a
Oplevet tryghed i det offentlige rum
Forklaring
Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen der i det offentlige rum føler sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret. Kilde: Rigspolitiet.
Senest opdateret: 21-12-2023
11.7.1b
Oplevet tryghed i det offentlige rum - udsatte boligområder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen i særligt udsatte boligområder, der føler sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret. Kilde: Rigspolitiet.
Senest opdateret: 22-12-2023
11.a.1
Uddannelsespladser
Andel af uddannelsespladser placeret udenfor København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg pr. uddannelseskategori
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser uden for de større kommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori.
Tallene viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser uden for de større kommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori.
Senest opdateret: 09-02-2024
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
12.1.1
Overskridelser af grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer
Andel overskridelser af maksimalgrænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af overskridelser af maksimalgrænseværdier i fødevarer. Andelen er opgjort som gennemsnittet af andelen af overskridelser for henholdsvis konventionel og økologisk frugt, grønt, cerealier (korn, ris og majs), babymad, forarbejdede vegetabilske fødevarer og animalske fødevarer. I kontrollerne er hovedvægten lagt på analyse af frugt og grønt, så der undersøges flest fødevarer inden for de grupper, hvor sandsynligheden for fund er størst, og hvor restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten. Kilde: Fødevarestyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af overskridelser af maksimalgrænseværdier i fødevarer. Andelen er opgjort som gennemsnittet af andelen af overskridelser for henholdsvis konventionel og økologisk frugt, grønt, cerealier (korn, ris og majs), babymad, forarbejdede vegetabilske fødevarer og animalske fødevarer. I kontrollerne er hovedvægten lagt på analyse af frugt og grønt, så der undersøges flest fødevarer inden for de grupper, hvor sandsynligheden for fund er størst, og hvor restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten. Kilde: Fødevarestyrelsen.
Senest opdateret: 02-07-2022
12.2.1
Økologisk og pløjefrit drift
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af danske landbrugsarealer udlagt som økologisk og pløjefrit drift.
Senest opdateret: 01-08-2023
12.2.2
Fødevaresektorens udledning af CO2e
Forklaring
Tallene viser udviklingen i fødevaresektorens samlede udledning af drivhusgasser, inklusive CO2 fra afbrænding af biomasse, pr. 1 mio. kr. markedsværdi. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovermental Panel on Climate Change (IPCC). Målepunktet dækker udledningen fra dansk produktion og viser både udledning fra den direkte og indirekte produktion af fødevarer.
Tallene viser udviklingen i fødevaresektorens samlede udledning af drivhusgasser, inklusive CO2 fra afbrænding af biomasse, pr. 1 mio. kr. markedsværdi. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovermental Panel on Climate Change (IPCC). Målepunktet dækker udledningen fra dansk produktion og viser både udledning fra den direkte og indirekte produktion af fødevarer.
Senest opdateret: 05-10-2023
12.2.3
Jordkloder danskerne forbruger på et år
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve at understøtte hele verdens forbrug og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden levede som den gennemsnitlige dansker. Datoen hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan understøtte på et år, hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker er beregnet til at være 25. marts i 2015, 28. marts i 2016, 11. april i 2017, 28. marts i 2018, 29. marts i 2019, 28. marts i 2020, 26. marts i 2021 og 28. marts i 2022. Kilde: Verdensnaturfonden og Global Footprint Network.
Tallene viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve at understøtte hele verdens forbrug og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden levede som den gennemsnitlige dansker. Datoen hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan understøtte på et år, hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker er beregnet til at være 25. marts i 2015, 28. marts i 2016, 11. april i 2017, 28. marts i 2018, 29. marts i 2019, 28. marts i 2020, 26. marts i 2021 og 28. marts i 2022. Kilde: Verdensnaturfonden og Global Footprint Network.
Senest opdateret: 21-02-2024
12.3.1
Madspild pr. person pr. uge
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige mængde madspild i kilo pr. uge for enfamilieboliger og etageboliger. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige mængde madspild i kilo pr. uge for enfamilieboliger og etageboliger. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 09-01-2024
12.3.2
Madspild i danske sektorer
Forklaring
Tallene viser mængden af madspild i forskellige sektorer. Husholdninger: 2021, Detailhandlen og anden fødevaredistribution: 2019 og Primærproduktion, Forarbejdnings- og fremstillingssektor samt Restaurationsbranchen og -tjenester 2018. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser mængden af madspild i forskellige sektorer. Husholdninger: 2021, Detailhandlen og anden fødevaredistribution: 2019 og Primærproduktion, Forarbejdnings- og fremstillingssektor samt Restaurationsbranchen og -tjenester 2018. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 22-02-2024
12.4.1
Eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 14-09-2022
12.5.1
Produceret affald
Forklaring
Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på husholdninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv. Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme.
Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på husholdninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv. Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme.
Senest opdateret: 27-04-2024
12.5.2
Behandling af affald
Forklaring
Tallene viser udviklingen i mængden af affald fordelt på affaldsfraktionerne til genanvendelse, forbrænding og deponering.
Senest opdateret: 18-09-2024
12.5.3
Tilgangen af emballage
Forklaring
Tallene viser udviklingen i tilgangen af emballagetyperne glas, plast, papir og pap, jern og metal samt træ. Der måles i dag ikke på forbruget af emballage og dermed emballagen i affaldssystemet et givent år. I stedet opgøres tilgangen af emballage et givent år, hvilket vil sige mængden af emballage, som virksomhederne markedsfører. Tilgangen af emballage er en approksimation til forbruget af emballage. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i tilgangen af emballagetyperne glas, plast, papir og pap, jern og metal samt træ. Der måles i dag ikke på forbruget af emballage og dermed emballagen i affaldssystemet et givent år. I stedet opgøres tilgangen af emballage et givent år, hvilket vil sige mængden af emballage, som virksomhederne markedsfører. Tilgangen af emballage er en approksimation til forbruget af emballage. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 08-02-2024
12.6.1
Grønne job
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af grønne job fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne job i den offentlige sektor.
Tallene viser udviklingen i antallet af grønne job fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne job i den offentlige sektor.
Senest opdateret: 22-12-2023
12.7.1
Udgifter til økologiske varer
Udgifter til økologiske varer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde.
Tallene viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde.
Senest opdateret: 21-12-2023
12.8.1
Restaffald i husholdningerne
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsproduktion. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald.
Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsproduktion. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald.
Senest opdateret: 04-01-2024
Mål 13: Klimaindsats
Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
13.1.1
Forventede omkostninger i forbindelse med oversvømmelse og erosion
Antal kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader for mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelse og erosion i 2065
Forklaring
Tallene viser antallet af kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader på mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelser og erosion i 2065. Den totaløkonomiske skade omfatter skader på bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr og virksomheder. Det vil først være muligt at opdatere disse tal i slutningen af 2025 i forbindelse med nye beregninger udgivet af Kystdirektoratet.
Tallene viser antallet af kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader på mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelser og erosion i 2065. Den totaløkonomiske skade omfatter skader på bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr og virksomheder. Det vil først være muligt at opdatere disse tal i slutningen af 2025 i forbindelse med nye beregninger udgivet af Kystdirektoratet.
Senest opdateret: 16-12-2021
13.1.2a
Erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension.
Tallene viser udviklingen i antallet af erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension.
Senest opdateret: 05-10-2024
13.1.2b
Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udbetalte erstatningspræmier i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension.
Tallene viser udviklingen i udbetalte erstatningspræmier i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension.
Senest opdateret: 05-10-2024
13.1.3
Score vedrørende kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr
DMI's symmetric extreme dependcy score vedrørende kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr
Forklaring
Tallene viser udviklingen i DMI’s score i henhold til SEDS. Scoren er beregnet ud fra, hvor gode DMI har været til at forudsige en række forskellige ekstreme vejrfænomener i løbet af året. Eksempler på ekstreme vejrfænomener er orkan, storm, kuling, kraftig regn, tæt tåge og forhøjet vandstand. Varslingskvaliteten bedømmes ud fra en score, der går fra 0 til 100. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut.
Tallene viser udviklingen i DMI’s score i henhold til SEDS. Scoren er beregnet ud fra, hvor gode DMI har været til at forudsige en række forskellige ekstreme vejrfænomener i løbet af året. Eksempler på ekstreme vejrfænomener er orkan, storm, kuling, kraftig regn, tæt tåge og forhøjet vandstand. Varslingskvaliteten bedømmes ud fra en score, der går fra 0 til 100. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut.
Senest opdateret: 04-07-2023
13.2.1
Drivhusgasser
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC).
Tallene viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC).
Senest opdateret: 13-09-2024
13.3.1
Befolkningens holdning til og handlinger forbundet med klimaet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i befolkningens bekymring for konsekvenser af klimaforandringerne og befolkningens initiativ til at reducere deres eget bidrag til udledning af drivhusgasser. På spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?” er svarene ”I høj grad” og ”I nogen grad” sammenlagt, og de udgør andelen i grafen. På spørgsmålet ”Har du gjort noget for at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser?” udgør svaret ”Ja” andelen i grafen. Kilde: CONCITO.
Tallene viser udviklingen i befolkningens bekymring for konsekvenser af klimaforandringerne og befolkningens initiativ til at reducere deres eget bidrag til udledning af drivhusgasser. På spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?” er svarene ”I høj grad” og ”I nogen grad” sammenlagt, og de udgør andelen i grafen. På spørgsmålet ”Har du gjort noget for at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser?” udgør svaret ”Ja” andelen i grafen. Kilde: CONCITO.
Senest opdateret: 04-07-2023
13.a.1
Udledning af drivhusgasser i Danmark
Udledning af drivhusgasser i Danmark samt vejen til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990
Forklaring
Tallene viser udviklingen af CO2-ækvivalenter i Danmark samt vejen til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2- ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovenrmental Panel on Climate Change (IPCC). Opgørelsen i målepunktet følger retningslinjerne i FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og den underliggende Kyotoprotokol. De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i retningslinjerne fra IPCC. Tallene inkluderer ikke international søfart og luftfart, danske virksomheders aktiviteter i udlandet samt afbrænding af biomasse. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen af CO2-ækvivalenter i Danmark samt vejen til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2- ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovenrmental Panel on Climate Change (IPCC). Opgørelsen i målepunktet følger retningslinjerne i FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og den underliggende Kyotoprotokol. De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i retningslinjerne fra IPCC. Tallene inkluderer ikke international søfart og luftfart, danske virksomheders aktiviteter i udlandet samt afbrænding af biomasse. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 04-07-2023
Mål 14: Livet i havet
Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.
14.1.1a
Kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande
Forklaring
Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Kvælstof er et uorganisk kvælstof, der indbefatter summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan optages af planter til primærproduktion. Fosfor er opløst uorganisk fosfor, det vil sige fosfat, der kan optages af planter til primærproduktion. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Kvælstof er et uorganisk kvælstof, der indbefatter summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan optages af planter til primærproduktion. Fosfor er opløst uorganisk fosfor, det vil sige fosfat, der kan optages af planter til primærproduktion. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 14-09-2022
14.1.1b
Silicium i fjorde, kystvand og åbne indre farvande
Forklaring
Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af silicium i overfladevand i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Silium er opløst uorganisk silicium, det vil sige silikat, som kiselalger bruger til opbygning af deres kiselskal. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af silicium i overfladevand i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Silium er opløst uorganisk silicium, det vil sige silikat, som kiselalger bruger til opbygning af deres kiselskal. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 14-09-2022
14.1.2
Solgte dæk i Danmark
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af solgte dæk. Opgørelsen omfatter alle solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, varebiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner. Kilde: Dækbranchens Miljøfond.
Tallene viser udviklingen i antallet af solgte dæk. Opgørelsen omfatter alle solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, varebiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner. Kilde: Dækbranchens Miljøfond.
Senest opdateret: 14-09-2022
14.1.3
Metaller i havets sediment i de danske farvande
Forklaring
Tallene viser koncentrationen af metaller opgjort som gennemsnittet for perioden 2004–2012. Ophobning af metaller i sediment er en mangeårig proces og kan variere fra år til år, hvorfor måling af metaller i sediment foretages som et gennemsnit over en flerårig periode. Kilder: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen.
Tallene viser koncentrationen af metaller opgjort som gennemsnittet for perioden 2004–2012. Ophobning af metaller i sediment er en mangeårig proces og kan variere fra år til år, hvorfor måling af metaller i sediment foretages som et gennemsnit over en flerårig periode. Kilder: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 16-12-2021
14.2.1
Iltsvind i de indre danske farvande
Forklaring
Tallene viser udviklingen i omfanget af iltsvind i de indre danske farvande. Det betegnes som iltsvind, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg ilt per liter vand eller lavere og som kraftigt iltsvind, når koncentrationen er under 2 mg ilt per liter vand. Niveauet mellem 2 og 4 mg ilt per liter vand kaldes for moderat iltsvind. Ved moderat iltsvind begynder fisk og mere mobile bunddyr at søge væk. Iltsvind forekommer hovedsageligt fra juli til november, når temperaturen stiger, hvorfor rapporteringen kun forekommer for disse måneder. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen i omfanget af iltsvind i de indre danske farvande. Det betegnes som iltsvind, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg ilt per liter vand eller lavere og som kraftigt iltsvind, når koncentrationen er under 2 mg ilt per liter vand. Niveauet mellem 2 og 4 mg ilt per liter vand kaldes for moderat iltsvind. Ved moderat iltsvind begynder fisk og mere mobile bunddyr at søge væk. Iltsvind forekommer hovedsageligt fra juli til november, når temperaturen stiger, hvorfor rapporteringen kun forekommer for disse måneder. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 14-09-2022
14.2.2
Ålegræs i de indre danske farvande
Forklaring
Tallene viser udviklingen i dybdegrænsen for ålegræs i de indre danske farvande opdelt i fjorde og kystvande. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen i dybdegrænsen for ålegræs i de indre danske farvande opdelt i fjorde og kystvande. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 14-09-2022
14.2.3
Badevandskvaliteten i Danmark
Forklaring
Tallene viser udviklingen i badevandskvaliteten opgjort som et badevandsindeks. Miljøstyrelsen indsamler årligt kommunernes tests af badevandet. I testene screenes der for indikatorbakterier (fækale colibakterier), der er skadelige for mennesker. Ud fra testene bliver badevandene klassificeret som excellent (4), good (3), sufficient (2), poor (1) eller not classified (0). Ud fra klassificeringerne bliver der opgjort et badevandsindeks med en værdi fra 4 til 0, baseret på et gennemsnit af alle klassificeringerne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i badevandskvaliteten opgjort som et badevandsindeks. Miljøstyrelsen indsamler årligt kommunernes tests af badevandet. I testene screenes der for indikatorbakterier (fækale colibakterier), der er skadelige for mennesker. Ud fra testene bliver badevandene klassificeret som excellent (4), good (3), sufficient (2), poor (1) eller not classified (0). Ud fra klassificeringerne bliver der opgjort et badevandsindeks med en værdi fra 4 til 0, baseret på et gennemsnit af alle klassificeringerne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 26-07-2022
14.4.1
MSC-certificeret fangster i danske farvande
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af fiskefangst, der er MSC-certificeret. Marine Stewardship Council (MSC) blev grundlagt af Verdensnaturfonden og Unilever i 1996 og blev en uafhængig NGO i 1999. MSC certificerer bæredygtigt fiskeri i havet. Aquaculture Stewardship Council (ASC) blev grundlagt i 2010 af Verdensnaturfonden og The Sustainable Trade Initiative (IDH) og er en uafhængig NGO, der certificerer bæredygtig aquakultur og opdræt af fisk, tang og krebsdyr. For nuværende er der ikke en opgørelse over ASC-certificerede fangster i danske farvande. Kilde: Marine Stewardship Council (MSC).
Tallene viser udviklingen i andelen af fiskefangst, der er MSC-certificeret. Marine Stewardship Council (MSC) blev grundlagt af Verdensnaturfonden og Unilever i 1996 og blev en uafhængig NGO i 1999. MSC certificerer bæredygtigt fiskeri i havet. Aquaculture Stewardship Council (ASC) blev grundlagt i 2010 af Verdensnaturfonden og The Sustainable Trade Initiative (IDH) og er en uafhængig NGO, der certificerer bæredygtig aquakultur og opdræt af fisk, tang og krebsdyr. For nuværende er der ikke en opgørelse over ASC-certificerede fangster i danske farvande. Kilde: Marine Stewardship Council (MSC).
Senest opdateret: 15-10-2021
14.b.1
Fartøjers længde
Andelen af fartøjer fordelt på længde i forhold til den samlede flåde af aktive fiskefartøjer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af antal aktive registrerede fartøjer i hver størrelseskategori i forhold til den samlede aktive fiskeflåde. Kilde: Fiskeristyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af antal aktive registrerede fartøjer i hver størrelseskategori i forhold til den samlede aktive fiskeflåde. Kilde: Fiskeristyrelsen.
Senest opdateret: 14-09-2022
Mål 15: Livet på land
Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
15.1.1
Natura 2000-områder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal opdelt på landareal og søterritorie. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal opdelt på landareal og søterritorie. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 08-07-2022
15.1.2
Målopfyldelsen for søer og vandløb
Forklaring
Tallene viser status for målopfyldelsen for vandløb og søer. Opfyldelsesprocenterne fremgår af individuelle evalueringer for vandområdedistrikterne Jylland/Fyn, Sjælland, Bornholm og international. Kategorien ”international” er et grænseoverskridende vandområdedistrikt, der udgøres af den danske del af vandløbsoplandene, der strækker sig hen over den dansk-tyske landegrænse. Tilstanden i vandløbene vurderes på baggrund af kvalitetselementerne smådyrsfauna, planter og fisk. Tilstanden i søerne vurderes på baggrund af en række fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer deres karakteristika og dermed udgør grundvilkårene for deres biologiske struktur og sammensætning. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 14-09-2022
15.2.1a
Areal af skov og fredskov
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det samlede areal af skov og fredskov i Danmark målt i 1.000 hektar. Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Tallene viser udviklingen i det samlede areal af skov og fredskov i Danmark målt i 1.000 hektar. Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Senest opdateret: 08-07-2022
15.2.1b
Areal af bæredygtighedscertificeret skov
Forklaring
Tallene viser PEFC- og FSC-certificeret skovareal i Danmark. Arealet er opgivet i 1.000 hektar. Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Tallene viser PEFC- og FSC-certificeret skovareal i Danmark. Arealet er opgivet i 1.000 hektar. Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Senest opdateret: 08-07-2022
15.5.1
Almindelige danske ynglefugle
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ynglefugle inden for 133 arter (almindelige danske ynglefugle). 2010 er indekseret til bestandsindeks 100. Overvågning af de almindelige danske fugle indgår i en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet. Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
Tallene viser udviklingen i antallet af ynglefugle inden for 133 arter (almindelige danske ynglefugle). 2010 er indekseret til bestandsindeks 100. Overvågning af de almindelige danske fugle indgår i en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet. Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
Senest opdateret: 14-09-2022
15.5.2
Rødliste indeks
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 22-07-2022
15.5.3
Areal af urørt skov og biodiversitetsskov
Forklaring
Tallene viser arealet af urørt skov og biodiversitetsskov fordelt mellem stat og privatpersoner. Der foreligger ikke samlet tal for privat biodiversitetsskov. Kilde: Naturstyrelsen.
Tallene viser arealet af urørt skov og biodiversitetsskov fordelt mellem stat og privatpersoner. Der foreligger ikke samlet tal for privat biodiversitetsskov. Kilde: Naturstyrelsen.
Senest opdateret: 04-07-2023
15.7.1
CITES-kontroller, der fører til konfiskation af en eller flere enheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af CITES-kontroller, hvor der er konfiskeret en eller flere enheder. Antallet af sager påvirkes af toldernes aktivitet, hvilket vil sige, at der kan være særligt fokus på CITES eller på rejsende fra udvalgte destinationer i en periode. Dette kan medføre flere indberettede overtrædelser, der ellers ikke ville være opdaget, hvis der ikke havde været det periodevise fokus. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet og Verdensnaturfonden.
Tallene viser udviklingen i antallet af CITES-kontroller, hvor der er konfiskeret en eller flere enheder. Antallet af sager påvirkes af toldernes aktivitet, hvilket vil sige, at der kan være særligt fokus på CITES eller på rejsende fra udvalgte destinationer i en periode. Dette kan medføre flere indberettede overtrædelser, der ellers ikke ville være opdaget, hvis der ikke havde været det periodevise fokus. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet og Verdensnaturfonden.
Senest opdateret: 14-09-2022
15.8.1
Invasive arter
Forklaring
Tallene viser antallet af invasive plante- og dyrearter. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser antallet af invasive plante- og dyrearter. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 11-01-2023
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
16.1.1
Ofre for voldsforbrydelser
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed og trusler.
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed og trusler.
Senest opdateret: 18-03-2024
16.1.2
Tidligere fængselsdømte
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for ny voldskriminalitet. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelse mod liv og legeme, forbrydelse mod den personlige frihed og trusler.
Senest opdateret: 18-10-2024
16.2.1
Antal underretninger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal underretninger pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år. I statistikken tælles børn med underretning, hvor årsagen til underretningen har været enten overgreb mod et barn/en ung, for eksempel seksuelt eller voldeligt, anden form for omsorgssvigt overfor et barn/en ung, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne eller utilstrækkelig omsorg fra forældre.
Tallene viser udviklingen i antal underretninger pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år. I statistikken tælles børn med underretning, hvor årsagen til underretningen har været enten overgreb mod et barn/en ung, for eksempel seksuelt eller voldeligt, anden form for omsorgssvigt overfor et barn/en ung, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne eller utilstrækkelig omsorg fra forældre.
Senest opdateret: 03-10-2023
16.2.2
Indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet. Kilde: Social- og Boligstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet. Kilde: Social- og Boligstyrelsen.
Senest opdateret: 25-10-2024
16.3.1a
Antal modtagne sager ved byretterne
Senest opdateret: 25-10-2024
16.3.1b
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved byretterne
Forklaring
Tallene viser udviklingen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved byretterne målt i antal måneder. Tallene inkluderer et simpelt gennemsnit af sager indenfor straffesager, civile sager, fogedsager, dødsboskiftesager og insolvenssager. Kilde: Danmarks Domstole.
Tallene viser udviklingen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved byretterne målt i antal måneder. Tallene inkluderer et simpelt gennemsnit af sager indenfor straffesager, civile sager, fogedsager, dødsboskiftesager og insolvenssager. Kilde: Danmarks Domstole.
Senest opdateret: 18-12-2021
16.3.2a
Samlet antal langvarige varetægtsfængslinger
Forklaring
Tallene viser det samlede antal langvarige varetægtsfængslinger, med en varighed på mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, mens den nu regnes frem til løsladelse, hvilket forlænger varigheden. Desuden opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate, hvor de tidligere blev behandlet som ét. Tallene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem. Kilde: Rigsadvokaten og Justitsministeriet.
Senest opdateret: 26-10-2024
16.3.2b
Andel af langvarige varetægtsfængslinger
Forklaring
Tallene viser andelen af varetægtsfængslinger, der er langvarige. Langvarige varetægtsfængslinger defineres som varetægtsfængslinger, der varer mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden blevet ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, men nu regnes varigheden frem til løsladelse, hvilket typisk forlænger perioden. Derudover opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate forløb, hvor de tidligere blev betragtet som ét samlet. Andelene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem. Kilde: Rigsadvokaten og Justitsministeriet.
Tallene viser andelen af varetægtsfængslinger, der er langvarige. Langvarige varetægtsfængslinger defineres som varetægtsfængslinger, der varer mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden blevet ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, men nu regnes varigheden frem til løsladelse, hvilket typisk forlænger perioden. Derudover opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate forløb, hvor de tidligere blev betragtet som ét samlet. Andelene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem. Kilde: Rigsadvokaten og Justitsministeriet.
Senest opdateret: 26-10-2024
16.3.3
Ubetingede strafcelleanbringelser
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal ubetingede strafcelleanbringelser (isolation) i form af strafcelle/ udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte. Kilde: Kriminalforsorgen.
Tallene viser udviklingen i antal ubetingede strafcelleanbringelser (isolation) i form af strafcelle/ udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte. Kilde: Kriminalforsorgen.
Senest opdateret: 25-10-2024
16.4.1
Underretninger til Hvidvasksekretariatet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask. Kilde: Hvidvasksekretariatet.
Tallene viser udviklingen i antal underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask. Kilde: Hvidvasksekretariatet.
Senest opdateret: 25-10-2024
16.5.1
Danmarks score på Corruption Perceptions Index
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks score i Transparency Internationals indeks for opfattelsen af korruption, Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 er det laveste niveau for oplevet korruption. Kilde: Transparency International.
Tallene viser udviklingen i Danmarks score i Transparency Internationals indeks for opfattelsen af korruption, Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 er det laveste niveau for oplevet korruption. Kilde: Transparency International.
Senest opdateret: 25-10-2024
16.6.1
Personer, der er tilfreds med og har tillid til danske institutioner
Forklaring
Tallene viser andelen af befolkningen, der angiver at være tilfreds og have tiltro til den nationale regering og institutioner. Kilde: OECD.
Tallene viser andelen af befolkningen, der angiver at være tilfreds og have tiltro til den nationale regering og institutioner. Kilde: OECD.
Senest opdateret: 20-01-2023
16.7.1
Stemmeprocent
Andel af stemmeberettigede borgere, der stemte ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af stemmeberettigede i befolkningen, der deltog ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg.
Tallene viser udviklingen i andel af stemmeberettigede i befolkningen, der deltog ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg.
Senest opdateret: 26-10-2024
16.10.1
Domme - racismeparagraffen
Antal afgjorte domme, der er afsagt i henhold til straffelovens § 266 b, racismeparagraffen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til straffelovens §266b, racismeparagraffen. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men den sidstnævnte forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype.
Tallene viser udviklingen i antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til straffelovens §266b, racismeparagraffen. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men den sidstnævnte forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype.
Senest opdateret: 27-07-2023
16.b.1
Afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal sager, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet. Sagerne er fordelt på typer af sager. Kilde: Ankestyrelsen.
Tallene viser udviklingen i antal sager, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet. Sagerne er fordelt på typer af sager. Kilde: Ankestyrelsen.
Senest opdateret: 18-12-2021
Mål 17: Partnerskaber for handling
Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.
17.3.1a
Andel ad direkte udenlandske investeringer i udviklingslande og de mindst udviklede lande
Direkte udenlandske investeringer i udviklingslande og de mindst udviklede lande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i direkte udenlandske investeringer fra Danmark til udviklingslande og de mindst udviklede lande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer fra Danmark opgjort i procent og i kroner. Kilde: Danmarks Nationalbank.
Tallene viser udviklingen i direkte udenlandske investeringer fra Danmark til udviklingslande og de mindst udviklede lande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer fra Danmark opgjort i procent og i kroner. Kilde: Danmarks Nationalbank.
Senest opdateret: 18-12-2021
17.3.1b
Samlede direkte udenlandske investeringer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i de samlede direkte udenlandske investeringer fra Danmark. Kilde: Danmarks Nationalbank.
Tallene viser udviklingen i de samlede direkte udenlandske investeringer fra Danmark. Kilde: Danmarks Nationalbank.
Senest opdateret: 18-12-2021
17.3.2
Migranters pengeoverførsler ud af Danmark
Forklaring
Tallene viser udviklingen i migranters pengeoverførsler (remitter) ud af Danmark i danske kroner. Data estimeres i amerikanske dollars, og er omregnet til danske kroner ved brug af den årlige gennemsnitskurs fra Danmarks Nationalbank. Kilde: Verdensbanken.
Tallene viser udviklingen i migranters pengeoverførsler (remitter) ud af Danmark i danske kroner. Data estimeres i amerikanske dollars, og er omregnet til danske kroner ved brug af den årlige gennemsnitskurs fra Danmarks Nationalbank. Kilde: Verdensbanken.
Senest opdateret: 20-01-2023
17.4.1
Husholdningers gæld og formue
Forklaring
Tallene viser udviklingen i real- og finansiel formue og gældsandel af den samlede formue.
Tallene viser udviklingen i real- og finansiel formue og gældsandel af den samlede formue.
Senest opdateret: 15-09-2023
17.6.1
Udvekslingsophold
Antal udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet. Den samme studerende kan være på flere ophold og herved tælle med flere gange.
Senest opdateret: 27-08-2024
17.11.1
Importerede varer fra udviklingslande
Andel af importerede varer fra udviklingslande og de mindst udviklede lande af den samlede danske vareimport
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af importerede varer fra udviklingslandene efter landegruppe ud af den samlede vareimport.
Tallene viser udviklingen i andel af importerede varer fra udviklingslandene efter landegruppe ud af den samlede vareimport.
Senest opdateret: 01-08-2023
17.15.1
Danmarks placering på Commitment to Development Index
Forklaring
Tallene viser Danmarks score på kategorierne i Commitment to Development Index sammenlignet med de fem bedste lande i indekset. I Commitment to Development Index vurderes det, i hvor høj grad et udviklet lands politikker over en bred kam fremmer udvikling i udviklingslandene. Hver kategori vurderes på en score fra 0 til 100. Det er valgt at opgøre score for Danmarks og en række andre lande for at give et bedre udgangspunkt for at vurdere status, idet der kun er data for et enkelt år. Kilde: Center for Global Development.
Tallene viser Danmarks score på kategorierne i Commitment to Development Index sammenlignet med de fem bedste lande i indekset. I Commitment to Development Index vurderes det, i hvor høj grad et udviklet lands politikker over en bred kam fremmer udvikling i udviklingslandene. Hver kategori vurderes på en score fra 0 til 100. Det er valgt at opgøre score for Danmarks og en række andre lande for at give et bedre udgangspunkt for at vurdere status, idet der kun er data for et enkelt år. Kilde: Center for Global Development.
Senest opdateret: 04-07-2023
17.17.1
Danske medlemmer i UN Global Compact
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal danske organisationer, der er medlem af UN Global Compact opgjort efter organisationstype. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte. Kilde: UN Global Compact Network Denmark.
Tallene viser udviklingen i antal danske organisationer, der er medlem af UN Global Compact opgjort efter organisationstype. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte. Kilde: UN Global Compact Network Denmark.
Senest opdateret: 20-01-2023
17.17.2
Universiteternes samarbejdsaftaler om forskning
Universiteternes samarbejdsaftaler om forskning opgjort efter type af samarbejdspartner
Forklaring
Tallene viser udviklingen i universiteternes indgåede forskningssamarbejdsaftaler opgjort efter type af samarbejdspartner. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Tallene viser udviklingen i universiteternes indgåede forskningssamarbejdsaftaler opgjort efter type af samarbejdspartner. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Senest opdateret: 21-01-2023
Hvordan er de danske målepunkter udvalgt?
De danske målepunkter er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: relevans, målbarhed, datatilgængelighed, pålidelighed, accept, og ressourcer.
For at indgå i Vores Mål-rapporten skal et målepunkt opfylde alle seks kriterier. Især kriteriet om datatilgængeligheden har haft en væsentlig rolle, da ambitionen var at kunne belyse samtlige målepunkter ved rapportens offentliggørelse og kun opfyldelsen af dette kriterie kunne sikre det. Valget af hvert målepunkt begrundes i rapporten, og der foreligger en statistisk baseline for samtlige målepunkter.
I udarbejdelsen af rapporten blev datakilder vedrørende de udvalgte målepunkter delt i to overordnede grupper: data, som Danmarks Statistik ligger inde med, og data, som andre ligger inde med. I henhold til projektets rammer har Danmarks Statistik i første omgang forpligtet sig til at lave statistisk opfølgning på de målepunkter, hvor Danmarks Statistik ligger inde med data. Denne opfølgning kan ses på hjemmesiden. Statistisk opfølgning på de resterende målepunkter på Danmarks Statistiks hjemmeside blev ikke omfattet af projektaftalen, og de kan derfor kun ses i selve rapporten. Danmarks Statistik har imidlertid efterfølgende fået midler til at belyse de resterende målepunkter, som nu er indarbejdet på Danmarks Statistiks hjemmeside.
Det skal bemærkes, at Vores Mål-projektet, ud over forslaget til 197 nationale målepunkter, også resulterede i 457 forslag til øvrige målepunkter. Disse udgør en gruppe af målepunkter, som ikke opfyldte et eller flere af de ovenfor nævnte kriterier. De øvrige målepunkter fremgår både af rapporten, og en samlet liste kan tilgås nedenfor - dog uden statistisk opfølgning/baseline. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke information om, hvordan og hvornår de øvrige målepunkter kan belyses.