Informationsspecialisternes blog

2. november 2017 af Informations­service og Bibliotek

Bogens kredsløb

For første gang kan Bog- og Litteraturpanelets årsrapport præsentere statistik for produktionen af lydbøger, fordelt på genre og format.  84 pct. af forlagenes omsætning stammer fra salg af trykte bøger og 16 pct. af omsætningen er digitalt salg, dvs. e-bøger, lydbøger og læremidler.

"Bogen og litteraturens vilkår 2017" samler statistik om de forskellige trin i bogens kredsløb, nemlig produktion, distribution og brug.

Den fysiske boghandel er stadig populær, da knap halvdelen af bogkøberne har foretaget deres seneste køb der. 24 pct. har foretaget det seneste køb online. Men man jo også få fat i læsestof på andre måder. På spørgsmålet om hvordan man fandt den bog, man senest har læst, svarer 12,3 % at de fik den som gave og 8,6 pct. at de lånte bogen af familie/venner, mens 13,1 pct. har lånt en trykt bog på biblioteket.

Flere mennesker i Danmark læser, men de læser ikke så ofte, viser en sammenligning af læsevaner over de seneste år. 15,3 pct. læste e-bøger minimum én gang om måneden i 2016. 36 pct. af danskerne læste skønlitteratur hver uge, mens knap 18 pct. slet ikke læste skønlitteratur i 2016.

Årets tema drejer sig om udvalg og kvalitet af bøger til salg hos boghandlere og i supermarkeder. Ifølge undersøgelsen"Sortiment af bøger i fysiske bogudsalg i Danmark" kan en boghandel  i gennemsnit tilbyde over 5.000 titler, mens et supermarked har knap 700 titler til salg.

18. oktober 2017 af Informations­service og Bibliotek

Forskelle og ligheder mellem kvinder og mænd i EU

"Kvinder og mænd i Europa" er emnet for Eurostats nye digitale publikation, der med korte tekster og infografik beskriver typiske livsforløb for indbyggerne i Europa. 

Den giver svar på spørgsmål om sundhed, uddannelse, arbejdsliv, familie og fritid. Der er fx stor forskel mellem landene, når det drejer sig om husarbejde og madlavning. I EU bliver der dagligt lavet mad og/eller udført husarbejde af 79 pct. af kvinderne og af 34 pct. blandt mændene. For Danmark er fordelingen 82 pct. kvinder og 55 pct. mænd. Kun i Finland og Letland er der en større andel af mænd, der udfører husligt arbejde eller laver mad hver dag, nemlig 57 pct.

Se introduktion til publikationen som video, i Eurostats News release eller test din viden med quizzen - før, efter eller mens du læser publikationen. 

"Kvinder og mænd i Europa" er den danske version af Eurostats "The life of women and men - a statistical portrait 2017".

[Link til opdateret udgave - revideret januar 2021] 

13. oktober 2017 af Mette-Line Jakobsen

Det danske arbejdsmarked er blevet mere digitalt og automatiseret

Halvdelen af de erhvervsaktive i Danmark anvender i stort omfang computere, tablets eller smartphone i deres arbejde, mens hver femte bruger computerstyrede maskiner. Sidstnævnte ses især i industrien og i landbruget. 

Nyt på det danske arbejdsmarked er brugen af digitale platforme som fx Uber, Airbnb og GoMore. Ca. 100.000 personer har tjent penge via sådanne platforme.

Digitaliseringen af arbejdsmarkedet i Danmark er blevet undersøgt af forskere fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. Læs alle resultater i rapporten "Digitalisering af arbejdsmarkedet - Danskernes erfaring med digital automatisering og digitale platforme" (oktober 2017). 

Undersøgelsen bygger på interviewdata indsamlet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) i 1. kvartal 2017.

6. oktober 2017 af Informations­service og Bibliotek

USA i tal og grafer

Hvis du har svært ved at finde rundt i de amerikanske statistikker, er det ikke uden grund. I USA er der ikke ét centralt statistikbureau. Det føderale statistiske system er decentraliseret og består af 13 ”principal agencies”, hvis hovedformål er at indsamle og formidle statistikker. Desuden er der tilknyttet mere end 100 agenturer i styrelser og ministerier, som alle er involveret i at indsamle data og producere statistikker for deres specifikke område.

De vigtigste er Bureau of the Census, der har de omfattende statistikker om befolkningen og erhvervslivet. Bureau of Economic Analysis koncentrerer sig om national- og regionaløkonomi. Bureau of Labor Statistics har fokus på arbejdsmarked og priser, bl.a. det såkaldte kongetal om jobskabelsen i USA.

En genvej til at finde ud af hvilket agentur, man skal gå til for at finde specifik information, er Data.Gov, som indeholder alle nyere datasæt fra statistikproducenterne.

Eksempler på portaler, der benytter de offentlige data til at visualisere sammenhænge frem for at vise traditionelle tabeller, er Data USA og Overflow Data.

[Redigeret november 2019]

29. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

152 mio. børn udnyttes som arbejdskraft

Der er lang vej endnu, hvis FN's medlemslande skal leve op til verdensmål nr. 8.7 om afskaffelse af slaveri og børnearbejde inden 2030. På verdensplan skønnes 40 mio. personer at leve under slavelignende forhold, og der skønnes at være 152 mio. børnearbejdere. Det opgør ILO - International Labour Organization og The Walk Free Foundation i samarbejde med IOM - International Organization for Migration i to rapporter, som giver status på og skitserer det videre arbejde for at opfylde bæredygtighedsmålet.

Ifølge "Global Estimates of Modern Slavery: Forced Labour and Forced Marriage" er 5,4 ud af 1000 personer i verden ofre for moderne slaveri. 25 mio. lever som tvangsarbejdere, og 15 mio. er blevet tvangsgift. Kvinder og piger er særligt udsatte; de udgør 71 pct. af alle, der lever under slavelignende forhold.

Det går den rigtige vej i forhold til at nedbringe antallet af børnearbejdere. I "Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016" skønnes det, at der er sket et fald fra 168 mio. til 152 mio. dvs. et fald på 9,7 pct. i perioden 2012-2016. Siden FN startede med at lave opgørelsen i 2000, er antallet af børnearbejdere faldet med 38,2 pct.

FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling  - Sustainable Development Goals - blev fastsat i 2015. Frem mod 2030 vil FN's medlemsstater fremme udviklingen på det sociale, økonomiske og miljømæssige område. Programmet  består af 17 udviklingsmål, opdelt i 169 delmål.

19. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

International statistik

Hvor finder man officiel statistik, der kan sammenlignes på tværs af lande? Det gør man især hos Eurostat, OECD, World Bank, IMF og FN's organisationer, fx UN Statistics Division.

Alle disse organisationer har selvfølgelig hjemmesider og databanker, men en ny trend er portaler, der i højere grad lægger vægt på beskrivende artikler og visuelle fremstillinger af statistikkerne fremfor de traditionelle tabeller.

Nogle eksempler er Eurostats Statistics Explained med  forklarende tekst og grafer. OECD illustrerer alle indikatorer med grafer. World Bank viser med portalen TCdata360 hovedsagelig grafer, hvor IMF's Data Mapper viser både verdenskort og grafer. 

Eftersom data frit kan hentes fra de internationale organisationer, dukker der også portaler op, som udnytter disse data på nye og spændende måder. Typisk udspringer portalerne fra forsknings- eller universitetsmiljøer; ofte anført af en entusiastisk grundlægger. Eksempler er Population.io, Our world in data og Gapminder.

Kan man stole på informationerne? Det kan være svært at sammenligne statistikker over landegrænser, da de enkelte lande indsamler og offentliggør deres statistikker på mange forskellige måder, bl.a. afhængigt af økonomi, lovgivning og kulturelle forhold.

Internationale organisationer som FN, OECD og EU arbejder derfor med at standardisere metoder og klassifikationer for at sikre sammenlignelige data på tværs af grænser. Fælles for disse organisationer er, at de ikke selv indsamler data, men får dem leveret fra medlemsstaterne.

Selvom international statistik generelt har en god kvalitet, skal man i høj grad være opmærksom på metoden bag tallene. Der er ofte mange noter og undtagelser, der skal findes i den tilhørende dokumentation. Det kan også være nyttigt at vide om statistikken er baseret på en forordning, som landene har pligt til at efterleve, eller en aftale på frivillig basis. Tag også formålet med organisationen og medlemskredsen af lande i betragtning.

Liste over internationale organisationer og deres statistikker, fordelt på emner, kan ses på vores linklister.

14. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

Udenrigshandel i billeder

Observatory of Economic Complexity viser en visuel fortælling om udenrigshandel i omkring 200 lande, fordelt på varegrupper, for årene 1962 og frem. Projektet er udsprunget fra MIT Media Lab.

Hvert land har en landeprofil med links til visualiseringer, så man kan se svar på spørgsmål som fx, hvilke produkter importerer eller eksporterer Kina? Til hvilke lande eksporterer USA? Og hvilke lande har den største handel med fx grøntsager? For hvert land er der også beregnet "Economic Complexity Index", der viser graden af vidensintensitet i landets eksport, dvs. kompleksiteten af den viden, der anvendes ved fremstilling af produkterne.

Som eksempel er her link til Danmarks landeprofil.

De bagvedliggende datasæt bygger på FN's database Comtrade, men er bearbejdet af amerikanske forskere for at skabe sammenhængende datasæt, der viser data for så mange lande og år som muligt. Alle anvendte datasæt kan downloades fra sitet.  

Mange flere eksempler på visualisering af internationale data om udenrigshandel kan ses hos UN Comtrade Labs. 

7. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

Antallet af hjemløse i Danmark vokser

Antallet af hjemløse borgere er i 2017 opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til 2015. 25 pct. af de hjemløse er kvinder, som i de tidligere undersøgelser har udgjort ca. 22 pct.  

10 pct. af de hjemløse overnatter på gaden, mens 33 pct. har plads på herberg og andre 33 pct. finder ly hos familie eller venner, viser den seneste rapport fra VIVE  - "Hjemløshed i Danmark 2017".

Hvert andet år kortlægger VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) omfanget af hjemløshed, i 2017 for sjette gang. I uge 6 udfylder alle myndigheder og sociale tilbud et skema for hver hjemløs, de er i kontakt med. Formålet er at følge udviklingen i hjemløsheden, både på landsplan og i de enkelte kommuner. Rapporten indeholder bl.a. tabeller om køn, alder, etnisk baggrund og helbredsmæssige forhold, som fx psykisk sygdom og misbrug. På VIVE's temaside er der flere nøgletal og illustrationer om emnet.

1. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan går det de unge fædre?

”De unge mødre” er et kendt begreb takket være en populær tv-reportageserie, der har kørt i 24 sæsoner. En ny analyse sætter nu fokus på de unge fædre. Forhold som uddannelse, anbringelser, kriminalitet og overførselsindkomster er analyseret på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 

Analysen giver viden om bl.a. social arv inden for anbringelser blandt de helt unge fædre (16-21-årige) og de unge fædre (22-25-årige) sammenlignet med ældre fædre (26-30-årige). 17,6 pct. af de helt unge har selv været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Det tilsvarende tal er 8,4 pct. og 3,9 pct. for hhv. de unge og de ældre fædre.

Ser man på fædrenes børn, så er andelen af førstefødte, som er eller har været anbragt uden for hjemmet, markant større end for de andre fædregrupper; nemlig 11,4 pct. mod 3,5 pct. (unge) og 1,4 pct. (ældre).

Det er CEBR (Centre for Economic and Business Research ved CBS), der har foretaget analysen for Mødrehjælpen. Analysen findes på Mødrehjælpens hjemmeside.

10. august 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Rocker- og bandekriminalitet i Danmark

Denne sommer har der været mange banderelaterede skyderier i både Aarhus og København. Antallet af skudepisoder, der vurderes at have relation til rocker- og bandekonflikter, varierer meget fra år til år. 2014 og 2015 var forholdsvis stille år med henholdsvis 16 og 17 skudepisoder i det offentlige rum. I 2016 eskalerede konflikterne til 54 skudepisoder, samme niveau som i 2009 og 2011 med henholdsvis 52 og 55 skyderier.

Rigspolitiet har siden 2007 udgivet en årlig rapport med en situationsbeskrivelse af rocker- og bandemiljøerne. Der er nøgletal om antallet af personer tilknyttet miljøerne, antallet af skudepisoder, sager med sårede eller døde og antallet af indsendte våben.

Med mellemrum udgiver også Justitsministeriets Forskningsenhed analyser af rocker- og bandemiljøet. Senest i 2016 undersøger "Flowet i rocker/bandemiljøerne" stabiliteten i miljøerne ved at kigge nærmere på antallet af nye medlemmer i forhold til antallet af fratrådte. Tidligere har forskningsenheden set på bandemedlemmers kriminelle karriere og kriminelle netværk i ungdomsårene, og om der er specielle forhold i opvæksten, der karakteriserer de personer, der senere involveres i organiseret kriminalitet. Se de nyeste analyser om emnet i de respektive år under punktet Rapporter fra Forskningskontoret.