Informationsspecialisternes blog

13. oktober 2017 af Mette-Line Jakobsen

Det danske arbejdsmarked er blevet mere digitalt og automatiseret

Halvdelen af de erhvervsaktive i Danmark anvender i stort omfang computere, tablets eller smartphone i deres arbejde, mens hver femte bruger computerstyrede maskiner. Sidstnævnte ses især i industrien og i landbruget. 

Nyt på det danske arbejdsmarked er brugen af digitale platforme som fx Uber, Airbnb og GoMore. Ca. 100.000 personer har tjent penge via sådanne platforme.

Digitaliseringen af arbejdsmarkedet i Danmark er blevet undersøgt af forskere fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. Læs alle resultater i rapporten "Digitalisering af arbejdsmarkedet - Danskernes erfaring med digital automatisering og digitale platforme" (oktober 2017). 

Undersøgelsen bygger på interviewdata indsamlet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) i 1. kvartal 2017.

7. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

Antallet af hjemløse i Danmark vokser

Antallet af hjemløse borgere er i 2017 opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til 2015. 25 pct. af de hjemløse er kvinder, som i de tidligere undersøgelser har udgjort ca. 22 pct.  

10 pct. af de hjemløse overnatter på gaden, mens 33 pct. har plads på herberg og andre 33 pct. finder ly hos familie eller venner, viser den seneste rapport fra VIVE  - "Hjemløshed i Danmark 2017".

Hvert andet år kortlægger VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) omfanget af hjemløshed, i 2017 for sjette gang. I uge 6 udfylder alle myndigheder og sociale tilbud et skema for hver hjemløs, de er i kontakt med. Formålet er at følge udviklingen i hjemløsheden, både på landsplan og i de enkelte kommuner. Rapporten indeholder bl.a. tabeller om køn, alder, etnisk baggrund og helbredsmæssige forhold, som fx psykisk sygdom og misbrug. På VIVE's temaside er der flere nøgletal og illustrationer om emnet.

1. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan går det de unge fædre?

”De unge mødre” er et kendt begreb takket være en populær tv-reportageserie, der har kørt i 24 sæsoner. En ny analyse sætter nu fokus på de unge fædre. Forhold som uddannelse, anbringelser, kriminalitet og overførselsindkomster er analyseret på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 

Analysen giver viden om bl.a. social arv inden for anbringelser blandt de helt unge fædre (16-21-årige) og de unge fædre (22-25-årige) sammenlignet med ældre fædre (26-30-årige). 17,6 pct. af de helt unge har selv været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Det tilsvarende tal er 8,4 pct. og 3,9 pct. for hhv. de unge og de ældre fædre.

Ser man på fædrenes børn, så er andelen af førstefødte, som er eller har været anbragt uden for hjemmet, markant større end for de andre fædregrupper; nemlig 11,4 pct. mod 3,5 pct. (unge) og 1,4 pct. (ældre).

Det er CEBR (Centre for Economic and Business Research ved CBS), der har foretaget analysen for Mødrehjælpen. Analysen findes på Mødrehjælpens hjemmeside.

10. august 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Rocker- og bandekriminalitet i Danmark

Denne sommer har der været mange banderelaterede skyderier i både Aarhus og København. Antallet af skudepisoder, der vurderes at have relation til rocker- og bandekonflikter, varierer meget fra år til år. 2014 og 2015 var forholdsvis stille år med henholdsvis 16 og 17 skudepisoder i det offentlige rum. I 2016 eskalerede konflikterne til 54 skudepisoder, samme niveau som i 2009 og 2011 med henholdsvis 52 og 55 skyderier.

Rigspolitiet har siden 2007 udgivet en årlig rapport med en situationsbeskrivelse af rocker- og bandemiljøerne. Der er nøgletal om antallet af personer tilknyttet miljøerne, antallet af skudepisoder, sager med sårede eller døde og antallet af indsendte våben.

Med mellemrum udgiver også Justitsministeriets Forskningsenhed analyser af rocker- og bandemiljøet. Senest i 2016 undersøger "Flowet i rocker/bandemiljøerne" stabiliteten i miljøerne ved at kigge nærmere på antallet af nye medlemmer i forhold til antallet af fratrådte. Tidligere har forskningsenheden set på bandemedlemmers kriminelle karriere og kriminelle netværk i ungdomsårene, og om der er specielle forhold i opvæksten, der karakteriserer de personer, der senere involveres i organiseret kriminalitet. Se de nyeste analyser om emnet i de respektive år under punktet Rapporter fra Forskningskontoret.

3. juli 2017 af Informations­service og Bibliotek

Arbejdsmiljø i Danmark

Hvordan er den fysiske og psykiske belastning for medarbejderne på de danske arbejdspladser?

50.000 beskæftigede personer mellem 18 og 64 blev i 2016 opfordret til at besvare 164 spørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. Resultatet af undersøgelsen "Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016", sammenlignet med de to foregående fra 2012 og 2014 kan nu ses hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Hovedresultater, med angivelse af de 5 jobgrupper med størst og mindst andel for udvalgte spørgsmål, findes i fakta-notatet. Bekymring for at blive arbejdsløs er størst hos rengøringsassistenter og mindst i gruppen af politi og fængselsbetjente. Den jobgruppe, hvor der er størst andel, der er udsat for begrænsninger i arbejdet på grund af smerter er malere samt frisører og kosmetologer. De mest trætte efter arbejdsdagen er social- og sundhedsassistenter samt kokke og tjenere.

Mere detaljerede resultater vises grafisk på sitet "Tal og fakta om arbejdsmiljøet", hvor man selv kan vælge fordeling på fx job, branche eller køn og alder.

[Maj 2019: Link til fakta-notat og den grafiske repræsentation af de detaljerede resultater er slettet. Link til 2018-undersøgelsen]

7. april 2017 af Informations­service og Bibliotek

Uligheden fra vugge til grav

Allerede i den tidligste barndom dannes fundamentet for ulighed og denne forskel risikerer at følge en person gennem hele livet. Rockwool Fondens Forskningsenhed har udarbejdet en figur, der illustrerer forskelle i livsforløbet fra fødsel og barndom til voksenliv og alderdom.

På tværs af mødrenes uddannelse vises gennemsnitlige forskelle i børnenes livsforløb hvad angår fødselsvægt, færdigheder i børnehaven, dansk-resultater, kriminalitet, fuldført uddannelse, løn, hospitalskontakt,  om man er i arbejdsstyrken og i sidste ende, om man stadig er i live som 60-årig.

Læs publikationen hos RFF eller se og hør historien i filmen om "Den usynlige tråd".

31. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

"Her bor jeg…"

du kan kigge ind til mig. Jeg sidder her på puden og trykker næsen flad mod ruden. De fleste kender sikkert Lotte Kærsås børnesang om forskellige måder at bo på. I Statistikbanken er der oplysninger om både boliger og de personer, der bor i boligerne.

To rapporter går et skridt videre, og ser på hvor mange, der bor sammen med svigerforældrene, henholdsvis hvordan studerendes boligsituation er.

KL – Kommunernes Landsforening har i analysen ”Under samme tag som svigermor” kigget på udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med svigermor og/eller svigerfar i perioden 2007-2017. Analysen er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, og viser bl.a., at der er en stigning i antallet af familier med flere generationer under samme tag, at der er store regionale forskelle, og andelen af disse familier er størst blandt indvandrere og efterkommere. Ifølge analysen er der over 10.000 familier, som har en eller begge svigerforældre boende - en stigning på 27 pct. siden 2007. Top fem over kommuner med størst andel af disse familier er Gribskov, Ishøj, Halsnæs, Brøndby og Albertslund.

DSK - Danske elever og Studerendes Kollegieråd står for en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.982 udeboende gymnasieelever og studerende ved mellemlange og lange videregående uddannelser fra hele landet. Udover information om de studerendes boformer (bor sammen med nogen, bor alene, på kollegium, på værelse eller hos forældre), så indeholder rapporten et væld af oplysninger om boligudgifter, ønsker til bolig, tilfredshed med boligen, hvordan man har fundet sin bolig og hvor mange, der har været udsat for snyd ifm. lejemål.

Det er anden gang Boligundersøgelsen gennemføres. Første gang var i 2009.

10. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kom helt tæt på etniske minoritetsunge i Danmark

Er der forskel på 18-årige etniske minoritetsunges liv i Danmark sammenlignet med jævnaldrende fra den danske majoritet? Det undersøger SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i ny analyse baseret på spørgeskemabesvarelser fra knap 900 unge med baggrund i 118 forskellige lande. Data fra de etniske minoritetsunge sammenlignes med tilsvarende data fra over 4.000 majoritetsdanske unge, også født i 1995.

De unge har fået spørgsmål inden for emner som familierelationer, fysisk og psykisk helbred og trivsel, fritidsliv, kriminalitet og seksualitet. Spørgsmålene går således tæt på bl.a. sprog og samtaleemner i hjemmet, husarbejde og kønsarbejdsdeling, selvværd og ensomhed, religiøse aktiviteter, oplevelser af diskrimination, erfaringer med alkohol og alder ved seksuel debut.

De to grupper har forskellige erfaringer med alkohol. Næsten alle majoritetsdanske 18-årige har smagt alkohol, mens 27 pct. af drengene og 37 pct. af pigerne fra etniske minoriteter ikke har rørt alkohol overhovedet.  Det er dog stadig de fleste i begge grupper, der har smagt alkohol.

Fælles for begge grupper af unge er også, at størstedelen af dem ikke hyppigt deltager i religiøse aktiviteter, at de ikke har oplevet diskrimination inden for det sidste halve år, og at de fleste føler sig stærkt knyttede til Danmark.

Læs mere om forskelle og ligheder mellem de to grupper i rapporten ”Etniske minoritetsunge i Danmark - En undersøgelse af årgang 1995”, der også giver en detaljeret beskrivelse af metoden bag, herunder svarprocenten, bortfald og brug af andre kilder.

3. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Anmeldelser om databedrageri stiger fortsat

Fra 2015 til 2016 er antallet af anmeldelser om databedrageri steget med 25,5 pct. fra 15.399 til 19.321. Det ser man i Rigspolitiets database, hvor det er muligt at følge udviklingen i både antal anmeldelser og sigtelser på detaljerede overtrædelsestyper inden for bl.a. vold, indbrud, tyveri og økonomisk kriminalitet.

Den store stigning inden for databedrageri, som bl.a. omfatter svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-koder, skete fra 2014 til 2015, hvor tallet gik fra 5.628 anmeldelser til 15.399. En del af stigningen skyldes dog en ændring af registreringspraksis, så anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, nu registreres som databedrageri. Rigspolitiet kommenterer den årlige statistik i deres pressemeddelelser.

Databasen er så detaljeret, at det er muligt at følge udviklingen for fx indbrud i kolonihavehuse, tyveri fra byggepladser, tricktyveri på gadeplan og klip givet for kørsel venstre om et helleanlæg. Der er kvartalsvise, halvårlige og årlige tal fra 2007 og frem. De detaljerede tal kan fordeles på politikredse, mens overordnede kategorier, som overtrædelser af færdselsloven og økonomisk kriminalitet kan fordeles på kommuneniveau og vises på kort.

15. februar 2017 af Mette-Line Jakobsen

De større danske provinsbyer er vokset mest

Urbaniseringen i Danmark drejer sig ikke kun om tilflytning til hovedstadsområdet. Også de store provinsbyer er vokset, og de er i gennemsnit vokset mere end hovedstadsområdet.

Set over de seneste 90 år er den samlede befolkning i de 29 største provinsbyer forøget med 148 pct., mens hovedstadsområdet "kun" er vokset med 91 pct. Ølstykke-Stenløse er vokset mest (2124 pct.) efterfulgt af Køge (490 pct.) og Herning (403 pct.).

Det fremgår af analysen Urbaniseringen i Danmark siden 1926 fra KL. Heri belyses udviklingen i befolkningstallet for hovedstadsområdet, de 29 største provinsbyer samt for resten af landet.

Det er data fra Danmarks Statistik, der er baggrund for analysen. Nyere data kan hentes i Statistikbanken, mens data fra før 1976 kan findes i publikationer fra folketællingerne.