Informationsspecialisternes blog

22. juni 2023 af Informations­service og Bibliotek

Fra kældermagasinet: Rejsen til Amerika

I 1820 indvandrede i alt 7.691 europæere til Nordamerika – heraf 20 danskere. 62 år senere i 1882 toppede den danske udvandring, hvor i alt 12.769 danskere drog vestpå.

Er du interesseret i USA’s tidligste indvandring, så har Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek flere statistiske udgivelser, man kan tage fat i. I den amerikanske statistiske årbog ”Statistical Abstract of the United States”, som er udgivet siden 1878, finder man overordnede tal om antallet af indvandrere til USA.

Detaljerede oplysninger om fx indvandrernes køn, alder og beskæftigelse efter oprindelsesland, findes bl.a. i:

• Tables showing arrivals of Alien Passengers and Immigrants in the United States from 1820-1888

• Immigration and Passenger Movement at United States Ports (1894-1896)

• Annual report of the Commissioner-General of Immigration to the Secretary of Commerce and Labor (1897-1920)

Gik man i 1870’erne og overvejede at udvandre til det nye land, så kunne man få svar på spørgsmål som prisen på landbrugsjord og udyrkede arealer, nærmeste jernbanestationer, antallet af fabriker og beskæftigede i håndværk i de enkelte stater i ”Information for Immigrants” skrevet af chefen for USA’s statistiske bureau.

Indvandringens konsekvenser for landets oprindelige befolkning, kan man bl.a. se i folketællingernes omfattende oplysninger om de indfødte amerikaneres forhold. I forbindelse med tællingen i 1910 udgav Bureau of Census det samlede værk ”Indian Population in the United States and Alaska” med oplysninger om antallet af stammer, andel af indbyggere med blandet ophav og deres evne til at tale engelsk.

Bosættelser fra øst til vest gennem 110 år

Det overordnede billede af, hvordan landkortet ændrer sig med dannelsen af nye stater fra øst mod vest, finder man fx i oversigtsværket ”A Century of Population Growth in the United States 1790-1900” (1907), hvor nedenstående illustration er taget fra.

Se evt. også de andre blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".

22. december 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Do you speak English?

78 pct. af den amerikanske befolkning taler kun engelsk i hjemmet. Ud af de 22 pct., der taler et andet sprog, taler langt størstedelen spansk – nemlig 12 gange flere end de, der taler det tredje mest talte sprog, som er kinesisk. USA har tradition for i deres folketællinger at spørge til det talte sprog i hjemmet. Faktisk har man siden 1890 haft forskellige typer af spørgsmål om det talte sprog. Siden 1980 har spørgsmålene dog været de samme, så man nu kan sammenligne udviklingen over de sidste 40 år.

Den nyeste rapport ”Language Use in the United States: 2019”, udgivet her i 2022 af U.S. Census Bureau, kigger netop på udviklingen for årene 1980, 1990, 2000, 2010 og 2019. Kortlægningen af udbredelsen af engelsk og andre sprog er en hjælp for bl.a. offentlige myndigheder til at se, hvor der er behov for sætte ind med oversættelse i forhold til offentlig service og fx ved valghandlinger.

I rapporten finder man en række tabeller, der kombinerer oplysninger om det talte sprog med bl.a. alder, køn, bopæl, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om man har sundhedsforsikring eller ej.

Læs de overordnede konklusioner i U.S. Census Bureaus artikel “What Languages Do We Speak in the United States?”. Download selve rapporten ”Language Use in the United States: 2019” eller gå direkte til data på emnesiden ”Language Use”.

27. november 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Amerikanske valgdata

Tirsdag d. 3. i denne måned var der valg i USA. Siden 1845 har valgdatoen, de år der har været præsidentvalg og valg til Kongressen, ligget den første tirsdag efter første mandag i november.

Stemmerne optælles stadig, og man kan løbende følge efterspillet på de store amerikanske medier som CNN og Fox News. USA har modsat mange andre lande ikke en valgkommission, der udråber vinderen af valget, så det er de store nyhedsmediers udmeldinger, man venter på. Traditionelt er det nyhedsbureauet Associated Press (AP), man følger tæt. De har siden 1848 udråbt vinderen af præsidentvalget og gjorde det således også i år d. 7. november, hvor de ifølge deres data med sikkerhed kunne erklære Joe Biden vinder. På AP’s hjemmeside kan man i deres FAQ læse, hvordan de indsamler valgdata, bl.a. ved hjælp af deres 4000 journalister placeret i alle 50 stater.

En ofte benyttet kilde til opgørelser af stemmeprocenten er United States Election Project, som Michael P. McDonald, professor ved University of Florida står bag. Oversigten over stemmeprocenter ved det nyligt afholdte valg fungerer desuden som en god indgang til de enkelte staters valghjemmesider.

Befolkningstal til brug for udregningen af stemmeprocenter, og analyser af hvem vælgerne er, kan findes hos United States Census Bureau.

Der findes mange kilder til historiske amerikanske valgdata og til analyser af valg og vælgere. Library of Congress giver en god samlet oversigt over fysiske og online kilder, hvoraf de fleste af de online er gratis tilgængelige.

23. marts 2018 af Informations­service og Bibliotek

Grønland før og nu

Grønlænderne vælger nyt landsting den 24. april 2018. Valgets udfald vises på sitet Qinersineq.gl, hvor resultater fra forrige landstingsvalg og kommunalvalg også findes.

Vil du vide mere om Grønland, er Grønlands Statistik et oplagt sted at begynde. Her finder man de nyeste tal om de knap 56.000 indbyggere, deres uddannelse, erhverv, indkomster, sundhed m.v. I deres Statistikbank er der også tabeller om samfundsøkonomien, import/eksport osv.

Har du interesse for Grønlands historie, er der også muligheder for at finde relevante data. I Statistisk Årbog fra Danmarks Statistik findes hvert år fra årgang 1900 et kapitel om øen. Heri er summariske oplysninger om befolkningstallet og import/eksport  (udsending/hjemsending) fordelt på udvalgte varer.

En anden guldgrube af historisk information om befolkningen i Grønland er folketællingerne fra starten af 1800-tallet, der kan findes via Bibliotekets katalog. 

15. februar 2017 af Mette-Line Jakobsen

De større danske provinsbyer er vokset mest

Urbaniseringen i Danmark drejer sig ikke kun om tilflytning til hovedstadsområdet. Også de store provinsbyer er vokset, og de er i gennemsnit vokset mere end hovedstadsområdet.

Set over de seneste 90 år er den samlede befolkning i de 29 største provinsbyer forøget med 148 pct., mens hovedstadsområdet "kun" er vokset med 91 pct. Ølstykke-Stenløse er vokset mest (2124 pct.) efterfulgt af Køge (490 pct.) og Herning (403 pct.).

Det fremgår af analysen Urbaniseringen i Danmark siden 1926 fra KL. Heri belyses udviklingen i befolkningstallet for hovedstadsområdet, de 29 største provinsbyer samt for resten af landet.

Det er data fra Danmarks Statistik, der er baggrund for analysen. Nyere data kan hentes i Statistikbanken, mens data fra før 1976 kan findes i publikationer fra folketællingerne.

14. december 2016 af Mette-Line Jakobsen

Dansk Vestindien for 100 år siden

14. december 1916 var der vejledende folkeafstemning om salg af De Dansk-Vestindiske Øer til USA. Det var den første danske folkeafstemning - og tilmed første gang, at kvinder og tyende kunne afgive deres stemme efter grundlovsændringen i 1915. " ... Alle, der er optagne paa de i Henhold til Lov Nr. 142 af 10. Maj 1915 § 114 udarbejdede Valglister til Folketinget, er berettigede til Deltagelse, naar de paa den Dag, Afstemningen finder Sted, har fyldt deres 29de Aar" (Lov nr. 294 af 30. september 1916).

Der var ca. 1,2 mio. vælgere men en meget lav stemmeprocent på 37,4. Ja-stemmerne udgjorde 64,2 pct. mod nej-sidens 35,8 pct.

Ved den seneste folketælling i 1911 var der 27.086 indbyggere på øerne. 373 indbyggere var født i Danmark, mens 82 var født i Amerikas Forenede Stater. Detaljerede tabeller om køn, alder, tro, fødested, erhverv og sygdomme på de Dansk-Vestindiske øer i 1911 kan ses i "Statistiske Meddelelser 4.41.5"

Efter USA's overtagelse af øerne udgav Bureau of the Census en beskrivelse af øernes befolkning, skolegang, beskæftigelse fordelt på erhverv mv. i "Census of the Virgin Islands of the United States, November 1, 1917"

Se også Rigsarkivet, som i løbet af 2017 offentliggør originale dokumenter og historiske kilder om øernes næsten 250 år som dansk koloni.  

23. december 2015 af Informations­service og Bibliotek

Verden i mandtal

En verdensomspændende folketælling fandt sted i årene efter årtusindskiftet. I 2010-runden, hvor den faktiske optælling fandt sted i perioden 2005-2014, er der nu resultater fra mere end 200 lande eller områder. En sådan tælling omfatter langt mere end en simpel optælling af personer. Også data om køn, alder, beskæftigelse, uddannelse, bolig- og familieforhold indsamles og bearbejdes til detaljerede statistikker om klodens dengang ca. 6,9 milliarder mennesker. FN koordinerer opgaven ved hjælp af standarder og anbefalinger, så tællingerne kan udføres på en sammenlignelig måde i alle lande.

Men vi bliver flere og flere ifølge FN's Population Division, der i deres seneste befolkningsprognose mener, at vi vil være 11,2 milliarder i år 2100.

Den første folketælling, vi kender til, er jo den, der omtales i juleevangeliet. Her befalede Kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. Det nøjagtige resultat kender vi ikke, men FN's Population Division anslår, at verdens befolkning i år 1 var på omkring 300 millioner mennesker. 

US Census Bureau har samlet forskellige skøn over verdens befolkning fra 10.000 f. Kr. til 1950. Her angives et skøn på mellem 170 og 400 millioner mennesker i verden i år 1.

[Januar 2019: Link til FN's Population Division om verdens befolkning i år 0 udgår]