Grønland før og nu
23. marts 2018 af Informationsservice og Bibliotek
Grønlænderne vælger nyt landsting den 24. april 2018. Valgets udfald vises på sitet Qinersineq.gl, hvor resultater fra forrige landstingsvalg og kommunalvalg også findes.
Vil du vide mere om Grønland, er Grønlands Statistik et oplagt sted at begynde. Her finder man de nyeste tal om de knap 56.000 indbyggere, deres uddannelse, erhverv, indkomster, sundhed m.v. I deres Statistikbank er der også tabeller om samfundsøkonomien, import/eksport osv.
Har du interesse for Grønlands historie, er der også muligheder for at finde relevante data. I Statistisk Årbog fra Danmarks Statistik findes hvert år fra årgang 1900 et kapitel om øen. Heri er summariske oplysninger om befolkningstallet og import/eksport (udsending/hjemsending) fordelt på udvalgte varer.
En anden guldgrube af historisk information om befolkningen i Grønland er folketællingerne fra starten af 1800-tallet, der kan findes via Bibliotekets katalog.
Tags:
Emne:
Geografi: Dansk statistik