Informationsspecialisternes blog

31. maj 2021 af Informations­service og Bibliotek

Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Man hører ofte, at børn og unge i dag i højere grad end tidligere er ramt af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme. Vidensråd for Forebyggelse ser i rapporten ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” nærmere på udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser til børn og unge.

Der er i perioden 1996–2016 sket store stigninger i antallet af registreringer af psykiatriske diagnoser til børn og unge i alderen 10-24 år. For eksempel er forekomsten af ADHD og autisme i 2016 10 gange højere end i 1996. Vidensråd for Forebyggelse påpeger dog, at stigningerne kan være udtryk for en ændret praksis for henvisning og fastsættelse af diagnosen, og således ikke nødvendigvis er et udtryk for en stigning i den reelle sygelighed.

Foruden ADHD og autismespektrumforstyrrelser (ASF) går rapporten i dybden med diagnoserne: angst, depression, obsessive-kompulsive tilstande (OCD), Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykoser i skizofrenispektret. Vidensråd for Forebyggelse anslår, at omkring 15 pct. af børn og unge på et tidspunkt får diagnosticeret en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse i børne- og ungdomspsykiatrien inden de fylder 18 år.

Rapporten, som udkom i november 2020, er en opfølger til ”Børn og unges mentale helbred” fra 2014, og bygger på skole- og befolkningsundersøgelser samt registerbaserede undersøgelser af børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse arbejder med at gøre forskningsviden om forebyggelse og sundhedsfremme tilgængelig og brugbar for på sigt at forbedre folkesundheden. Rådet blev dannet i 2011 i et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen.

29. april 2021 af Informations­service og Bibliotek

Hvor gamle er børn, når de starter i skole?

Omkring 1. maj hvert år begynder en del af de kommende børnehaveklasseelever i deres skolefritidsordning (SFO) som indledning til et nyt institutionsliv med grundskolen som omdrejningspunkt.

Børne- og Undervisningsministeriet samler på siden Skolestart nøgletal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks Elevregister.

Børn skal ifølge folkeskoleloven begynde i skole det år, de fylder 6 år. Det gjorde 93,1 pct. af børnene i skoleåret 2019/20, mens 0,8 pct. startede tidligt i børnehaveklassen, dvs. før året de fyldte seks år. 6,1 pct. er startet sent, dvs. senere end det år, de fyldte seks år. Andelen af børn, der starter sent, er siden skoleåret 2010/11 faldet fra 11,2 pct. til 6,1 pct.

I statistikken om elever i børnehaveklassen og alder ved skolestart kan man også se, at 2,6 pct. af eleverne i børnehaveklasserne på landets folkeskoler, fri- og privatskoler i 2019/20 gik en klasse om. Andelen af omgængere er nogenlunde på niveau med tidligere år.

Er man interesseret i yderligere tal om grundskolen, kan de findes i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus: Uddannelsesstatistik. Her finder man både såkaldte dashboard med nøgletal og grafikker og mulighed for selv at danne tabeller i den avancerede ”Excel adgang”.

23. marts 2021 af Informations­service og Bibliotek

Samlet statistik om mobilitet i Norden udgivet for første gang

Den 23. marts er det Nordens Dag, hvor det nordiske samarbejde fejres. Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd og omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

På den baggrund kigger vi nærmere på rapporten, ”Nordic Cross-border Statistics”, som for første gang samler statistik om mobilitet på tværs af grænserne i Norden. Nordiske statistiske institutioner i Danmark, Island, Norge og Sverige har bidraget til projektet.

I rapporten kan du læse om projektets baggrund og statistiske fokuspunkter samt dets resultater i forbindelse med eksempelvis vandringer mellem de nordiske lande og højeste uddannelse opnået i et andet nordisk land. Undersøgelsen kaster lys over, hvor høj beskæftigelsen egentlig er i grænseregionerne og mindsker således det hidtidige mørketal på området. Undersøgelsen viser, at i 2015 arbejdede 51.000 nordiske borgere på den anden side af en landegrænse. Et interessant fund er, at 63 pct. af de danskere, der pendler til et andet nordisk land for at arbejde, pendler til Norge.

Tabellerne om pendling, vandringer og uddannelse, der er produceret i forbindelse med projektet, er formidlet i den gratis tilgængelige Nordic Statistics Database. Rapportens kapitel 8 beskriver hvilke tabeller fra projektet, der er formidlet i databasen. Kapitel 7 indeholder undersøgelsens resultater i tekst og tabeller.

Hvis du er interesseret i at dykke ned i anden nordisk statistik, kan du i Nordic Statistics Database se flere data indsamlet bl.a. fra de nordiske statistiske institutioner samt fra Eurostat, OECD og FN. Emnerne spænder over landbrug, miljø, energi, uddannelse, befolkning, sundhed og økonomi.

24. februar 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor stort er klimaaftrykket af din indkøbskurv?

Det kan du nu blive klogere på ved hjælp af en ny database, der viser udledningen af CO2 for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. For eksempel er der meget stor forskel på, om du vælger oksekød, der i gennemsnit udleder 50,2 kg CO2e pr. kg, eller du vælger kylling, der ligger nede på ca. 2 kg CO2e pr. kg. 

"Den store klimadatabase" udgives af den grønne tænketank CONCITO i samarbejde med konsulentfirmaet ”2.-0 LCA consultants” og er støttet af Salling Fondene. Beregningen af klimabelastningen fra fødevarer er baseret på såkaldte livscyklusanalyser, som kan udføres på mange forskellige måder, og det kan derfor være svært at sammenligne tal fra forskellige analyser. ”Den store klimadatabase” skiller sig ud ved at være en offentlig tilgængelig database med ensartede beregninger for hele 500 fødevarer. Udover den samlede udledning udtrykt i kilo CO2-ækvivalenter kan man se udledningen for hver vare opdelt i blandt andet landbrug, forarbejdning, transport og detailhandel.

De videnskabelige metoder, beregningerne er baserede på, bliver præsenteret i ”Den store klimadatabase - Baggrundsrapport”. Rapporten redegør for valg og fravalg i metoden ved hjælp af eksempler. I rapporten finder man også en sammenfatning af resultater på fødevarekategorier og en vejledning til, hvordan man bruger databasen og fortolker tallene. I deres Q&A giver de direkte svar på de mest oplagte spørgsmål. 

Man kan gå endnu mere i dybden med kilder og metode i ”Methodology report” fra ”2.-0 LCA consultants” og med baggrundsdata i Excel-format.

25. januar 2021 af Informations­service og Bibliotek

Studiestart under COVID-19 og andre undersøgelser om uddannelsessektoren i Danmark

I anledning af FN’s internationale uddannelsesdag d. 24. januar, retter vi i dette indlæg fokus mod en dansk statslig institution, der siden 1999, og som det første evalueringsinstitut for uddannelsessektoren i verden, har arbejdet for at udvikle kvaliteten af og understøtte viden om alle uddannelsesområder i Danmark.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) benytter sig af bl.a. spørgeskemaundersøgelser og registerforskning til at undersøge undervisning og læring fra førskoletilbud til videregående uddannelser og kurser- og efteruddannelse for voksne.

Et af deres aktuelle projekter handler om studiestart under COVID-19-pandemien. Notatet ”Studerendes oplevelse af online undervisning på første semester” præsenterer i tekst og figurer resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 10.500 nystartede studerende i efteråret 2020 om bl.a. erfaringer og udbytte af fjernundervisning.

For at få adgang til EVA’s mange undersøgelser og analyser, kan du benytte dig af emneindgangen fordelt på uddannelsesniveau og her gå videre til forskellige temaer, hvor du finder praksisnære artikler og inspirationsmateriale, men også rapporter med resultater og undersøgelser.

En anden mulighed for at få fingre i den indsamlede viden hos EVA er at gå via ”Udgivelser” og her afgrænse søgefeltet til Område, Tema, Type og Udgivelsesår. For eksempel finder man deres rapporter, notater og minianalyser om frafald fra videregående uddannelse ved at kombinere temaet Frafald med typen Udgivelser.

23. december 2020 af Informations­service og Bibliotek

Bliv klogere på de københavnske bydele

Fra 1856 til 1860 udkom ”Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark” for første gang. Værket beskriver Danmark og dets landskaber, oldtidsminder, herregårde, kirker blandt meget andet. Siden er udgivelsen blevet kendt som ”Trap Danmark” og er udkommet fem gange. Senest i 5. udgave fra 1953 til 1972.

Det 34 bind store topografiske og statistiske værk, ”Trap Danmark”, udkommer nu igen i disse år i en 6. udgave både i bogform og digitalt. Værket beskriver de 98 danske kommuner under emnerne; natur, landskab, historie, byerne, kultur samt samfund og erhverv.

En af de nyeste udgivelser i serien er de to bind om Københavns Kommune. Det ene bind, ”København I”, beskriver de overordnede karakteristika ved Københavns Kommune. Det andet af de to bind, ”København II”, beskriver bl.a. de befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika i hver af de 10 bydele; Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest.

I bogen om de københavnske bydele kan du fx læse om uddannelsesniveauet og antallet af privatskoler og frie grundskoler i de enkelte bydele, forekomsten af boliger fordelt på ejerforhold, befolkningen fordelt på herkomst samt de største arbejdspladser i bydelene.

I Trap Danmarks digitale udgave kan du finde beskrivelser af flere andre danske kommuner. Foreløbig er 53 kommuner tilgængelige online, og med udgangen af 2021 vil alle 98 kommuner være online.

Hvis du er mere nysgerrig på tal om de københavnske bydele, kan du også se nærmere på Københavns Kommunes Statistikbank og den årlige rapport ”Status på København”, der indeholder statistik og nøgletal på de 10 bydele indenfor fx emnerne: befolkning, arbejdsmarked, sociale forhold, bygninger og personbiler.

27. november 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Amerikanske valgdata

Tirsdag d. 3. i denne måned var der valg i USA. Siden 1845 har valgdatoen, de år der har været præsidentvalg og valg til Kongressen, ligget den første tirsdag efter første mandag i november.

Stemmerne optælles stadig, og man kan løbende følge efterspillet på de store amerikanske medier som CNN og Fox News. USA har modsat mange andre lande ikke en valgkommission, der udråber vinderen af valget, så det er de store nyhedsmediers udmeldinger, man venter på. Traditionelt er det nyhedsbureauet Associated Press (AP), man følger tæt. De har siden 1848 udråbt vinderen af præsidentvalget og gjorde det således også i år d. 7. november, hvor de ifølge deres data med sikkerhed kunne erklære Joe Biden vinder. På AP’s hjemmeside kan man i deres FAQ læse, hvordan de indsamler valgdata, bl.a. ved hjælp af deres 4000 journalister placeret i alle 50 stater.

En ofte benyttet kilde til opgørelser af stemmeprocenten er United States Election Project, som Michael P. McDonald, professor ved University of Florida står bag. Oversigten over stemmeprocenter ved det nyligt afholdte valg fungerer desuden som en god indgang til de enkelte staters valghjemmesider.

Befolkningstal til brug for udregningen af stemmeprocenter, og analyser af hvem vælgerne er, kan findes hos United States Census Bureau.

Der findes mange kilder til historiske amerikanske valgdata og til analyser af valg og vælgere. Library of Congress giver en god samlet oversigt over fysiske og online kilder, hvoraf de fleste af de online er gratis tilgængelige.

28. oktober 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Den globale sygdomsbyrde

Der er næppe nogen, der ikke har opdaget, at vi befinder os midt i en verdensomspændende pandemi. Mens COVID-19 hærger verdens lande, er der måske mindre fokus på de andre sygdomme, som forkorter folks liv eller gør, at folk lever deres sidste år med forringet livskvalitet. Her i oktober har IHME - Institute for Health Metrics and Evaluation udgivet “The Global Burden of Disease 2019”, som er en analyse af 286 dødsårsager, 369 sygdomme og ulykkestyper og 87 risikofaktorer i 204 områder i verden.

The Global Burden of Disease (GBD) startede som et World Bank-projekt i 1990 og er i dag et samarbejde med bidrag fra flere end 5.000 forskere fra 152 nationer og områder i verden koordineret af det uafhængige amerikanske forskningscenter IHME på University of Washington.

Gennem årene er der udviklet en række indikatorer for sygdomsbyrden, der gør det muligt at sammenligne sygsomme mellem lande over tid. En af indikatorerne er DALY - Disability-Adjusted Life Year, som består af to hovedkomponenter: dødelighed i form af tabte leveår ved for tidlig død og sygelighed i form af tabte år med sygdom og invaliditet. Én DALY er lig med ét tabt sundt leveår.

Resultater offentliggøres i landeprofiler og infografikker. Hovedresultater og særlige pointer offentliggøres i artikler i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Der er udgivet et gratis tilgængeligt særnummer for hvert GBD siden 2010.

IHME har også en række visualiseringer af udvalgte statistikker i et interaktivt værktøj, bl.a. udviklingen i DALY i datasættet GBD Compare. Alle data er tilgængelige via GHDx - Global Health Data Exhange, og man kan bruge The GBD Results Tool til at danne tabeller og grafik og downloade data. Alle kilder, nationale som internationale, der bruges til udarbejdelsen af GBD, kan findes via The Data Input Sources Tool.

30. september 2020 af Informations­service og Bibliotek

Udviklingen af den bæredygtige turisme

I en tid hvor rejseaktiviteterne i hele verden må begrænses pga. COVID-19 pandemien, kan det være relevant at se på, hvordan fremtiden egentlig ser ud for den bæredygtige eller grønne turisme. Det har den nationale turismeorganisation VisitDenmark forsøgt ved at udarbejde en interviewbaseret analyse, der undersøger, hvordan turisterne opfatter og forventer at agere i forhold til bæredygtig turisme.

Den bæredygtige turisme kan dække bredt fra valget af transportform til feriedestinationen til bæredygtig adfærd under opholdet i forbindelse med bl.a. overnatninger og forbrug.

I bæredygtighedsrapporterne fra 2020 for svenskere, nordmænd, tyskere og hollændere ser VisitDenmark på de såkaldte grønne idealister, dvs. dem som i høj eller meget høj grad forventer, at miljøvenlige og bæredygtige hensyn vil få betydning for deres fremtidige rejsevalg. Idealisterne sammenlignes med de grønne skeptikere, som i mindre grad eller slet ikke forventer, at bæredygtige og miljøvenlige hensyn vil påvirke deres fremtidige rejsevalg.

I Tyskland og Holland er der en signifikant stigning i antallet af grønne idealister fra 2019. I Sverige og Norge er andelen af grønne skeptikere derimod steget markant det sidste år, mens andelen af de grønne idealister er uændret. Holland har den næststørste andel af grønne idealister (35 pct.)  kun overgået af Tyskland med 44 pct.

Et blik på danske bæredygtige turister findes i tænketanken CONCITO's årlige undersøgelse,  Klimabarometeret 2020, der ser på danskernes holdning til en række klimaspørgsmål. Undersøgelsen er netop udkommet, og der spørges fx om, hvad der skal til, for at den enkelte dansker vil flyve mindre til udlandet end i dag. Her svarer 40 pct. af de adspurgte, at de vil flyve mindre, hvis togrejser bliver gjort væsentligt mere attraktive, hvorimod 17 pct. svarer, at de vil flyve mindre til udlandet, hvis ferier i Danmark bliver gjort mere spændende.

31. august 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Dødsårsager og medicinalberetninger

I de varme sommerdage i august har vi været en tur i vores kølige kældermagasin for at bringe en interessant statistisk serie op i lyset. I relation til den nuværende situation med COVID-19, er valget faldet på historiske tal om dødsårsager og epidemier. 

Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek har vi bl.a. to store serier fra Sundhedsstyrelsen (eller Det Kgl. Sundhedskollegium, som det hed indtil 1909): ”Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Medicinalberetning for Kongeriget Danmark”. 

Serien om dødsårsager har vi fra 1890 til 1993. Over årene er der variation i opgørelsesmetode og dækningsgrad; de første 30 år dækker fx kun byerne. Opgørelserne er dog detaljerede ned på de enkelte dødsårsager opgjort på køn og alder. I de fleste årgange kan man desuden finde overordnede dødsårsager fordelt på måneder. Man kan fx se den voldsomme stigning i døde af influenza under Den Spanske Syge i årene 1917-1919. 1947 indeholder desuden et særligt kapitel om krigsdødsfald under anden verdenskrig.

Medicinalberetningerne har vi fra 1900-1974/75. I beretningerne får man i tekst og tal også oplysninger om dødelighedsforhold ved de enkelte epidemiske sygdomme fx tyfus, meningitis, difteri og influenza. Der gås i detaljer med, hvor i landet tilfældene er, og nogle gange beskrives dødsfaldene helt ned på individniveau, som en stakkels 24-årig kusk, der døde på Øresundshospitalet af blodgang (dysenteri). 

Med variation over årene indeholder meddelelserne også andre oplysninger bl.a. om offentlig hygiejne (vandforsyning- og kloakforhold), vaccinationer, karantæneforanstaltninger, forebyggende kontrol fx sundhedsplejerskeordningen, antallet af medicinalpersoner og sengepladser på sygehuse. 

Bøgerne kan naturligvis lånes (med forbehold for enkelte manglende årgange) hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek eller via dit lokale bibliotek.