Informationsspecialisternes blog

20. juli 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Skal du køre de danske landeveje tynde i år?

Er du på staycation i Danmark i år og tænker på at køre ud i det danske sommerland på motorcykel, i bil eller måske på cykel, så pas på dig selv i trafikken. Godt nok er antallet af dræbte og tilskadekomne historisk lavt, men ulykker sker stadig. Hvordan og hvorfor de sker; det ser Havarikommissionen for Vejtrafikulykker nærmere på i deres undersøgelser.

Kommissionen analyserer ulykkestyper, hvor der er et større sikkerhedsmæssigt problem med henblik på at forbedre trafiksikkerheden på området. Deres seneste udgivelse omhandler elcykler, som der de seneste år er kommet flere af i trafikken og dermed også optræder hyppigere i ulykkesstatistikkerne.

Tidligere har kommissionen set på ulykker med lastbiler, ulykker på landeveje og på såkaldt risikovillig kørsel, hvor føreren bevidst kører hasarderet. Kommissionen analyserer i tværfagligt samarbejde mellem vejingeniør, psykolog, bilinspektør, politi og læge ca. 30 ulykker af samme type for at finde fællestræk ved ulykkerne.

Er man på udkig efter månedlig statistik om vejulykker, så udgiver Vejdirektoratet foreløbige tal i serien ”Ulykkestal”. Hos direktoratet kan du også tjekke den aktuelle trafiksituation på "Trafikinfo.dk", så du er opdateret, både inden og mens du er på tur i sommerlandet.

30. juni 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Mobilitet blandt forskellige socialklasser

Noget tyder på, at den klasse, man fødes i, følger en gennem livet. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) i deres nyeste temapublikation, hvor man via en række analyser følger livet i fem sociale klasser i fire forskellige livsfaser: I barndommen, ungdomsårene, voksenlivet og seniorårene.

I ”Din klasse følger dig gennem livet” er befolkningen inddelt i fem sociale klasser på baggrund af oplysninger om indkomst, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet.

Analyserne berører emner som uddannelse, karakterer, boligformer, kriminalitet, beskæftigelse, familietyper, indkomst, tilbagetrækning, pensionsopsparing og formue.

Børn og unges opvækst og uddannelse er præget af forældrenes socialklasse. Som voksne har opvæksten indvirkning på beskæftigelse og indkomst, og på familiefronten er der tendens til, at vi danner par med såkaldte sociale kopier, dvs. personer, der ligner os selv i samme socialklasse. Som ældre ses forskelle i bl.a. levealder og pensioner klasserne imellem.

I et webinar på AE’s hjemmeside fremhæver direktør i AE, Lars Andersen, centrale pointer fra publikationen, og boligminister Kaare Dybvad Bek giver sit perspektiv på publikationens konklusioner. 

AE står også bag siden klassesamfund.dk, der indeholder analyser udarbejdet til bøgerne ”Klassekamp fra oven” (2014) og ”Det danske klassesamfund” (2012), som benytter samme inddeling i socialklasser.

29. maj 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan har COVID-19 påvirket EU’s udenrigshandel?

Eurostat har tal for EU’s vareimport og -eksport med ikke-EU-lande for årets tre første måneder. De viser en tydelig nedgang i både im- og eksporten. Ser man på eksporten, er nedgangen størst i varegruppen ”Maskiner og transportmidler”. En lille stigning ses dog i varegruppen ”Kemikalier og kemiske produkter”.

Mere information om EU’s vareimport og -eksport med ikke-EU-lande kan ses i nyhedsbrevet ”Which traded goods are affected the most by COVID-19?”.

Eurostat har samlet statistik, der er relateret til COVID-19 på den særlige emneside: ”COVID-19: Statistics serving Europe”. Her finder man bl.a. nyhedsbreve, datasæt, grafik og artikler fra ”Statistics Explained” samlet under emnerne ”Økonomi”, ”Befolkning og sundhed”, ”Samfund og arbejdsmarked” og ”Landbrug, energi, transport og turisme”.

21. april 2020 af Joachim Haugbølle

Verdenssundhedsorganisationen finansieres i høj grad af frivillige donationer

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, spiller i disse dage en stor rolle i koordineringen af bekæmpelse af COVID-19 i hele verden. Organisationen finansieres dels af faste beløb fra de 194 medlemslande og dels af frivillige donationer fra organisationer og medlemslandene.

I perioden 2018-19 modtog WHO i alt 5,624 mia. dollar i faste beløb og donationer. Tre fjerdedele af WHO’s finansiering kommer fra frivillige donationer. Den største frivillige donation fra en organisation er fra Bill and Melinda Gates Foundation, der i perioden 2018-2019 har doneret 531 mio. dollar. Mange frivillige donationer er øremærket specielle projekter, og kan derfor ikke benyttes i nødsituationer som fx COVID-19-pandemien.

De faste donationers størrelse afhænger bl.a. af de enkelte landes økonomi, og flere lande giver derudover også frivillige donationer. Danmarks samlede bidrag udgjorde i 2018-19 14,4 mio. dollar, hvoraf ca. 61 pct. var frivillige donationer. 

WHO er et agentur under FN, der siden 1948 har haft som mål at øge verdens befolknings sundhed. Både den langsigtede indsats samt generelle udvikling i sundhedstilstanden dokumenteres via statistik bl.a. i den årlige rapport World Health Statistics, og den daglige udvikling af COVID-19-situationen i verden følges med statistik over bl.a. smitte- og dødstal.

10. marts 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Sådan faldt stemmerne for 100 år siden i Sønderjylland

I år fejrer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark. Ved en folkeafstemning d. 10. februar 1920 i den såkaldte 1. zone, tog sønderjyderne stilling til, om man ville være en del af Danmark eller Tyskland. Hvor grænsen skulle gå, kunne dog ikke fastlægges før efter d. 14. marts, hvor en afstemning i Mellemslesvig (2. zone) blev afholdt om samme spørgsmål.

Det var ikke kun de, der boede i området, der havde stemmeret. Også alle født i området før 1. januar 1900 havde stemmeret, selvom de ikke længere boede der.

Samlet set var resultatet af afstemningerne et dansk flertal i 1. zone og tysk flertal i 2. zone. De detaljerede resultater af afstemningen kan ses i bogen "Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920" udgivet af Det midlertidige Ministerium for Sønderjydske Anliggender. I bogen finder man stemmetallet for hvert sogn i amterne.

Det officielle resultat af afstemningen i 1. zone var 75.431 stemmer for Danmark og 25.329 for Tyskland. Haderslev var den eneste af de fire købstæder med dansk flertal. I bogen ser man også de tilrejsendes stemmer - fx i Sønderborg, hvor resultatet var to stemmer fra at være lige, hvis det ikke havde været for de tilrejsende. 2.029 stemte dansk og 2.601 stemte tysk, hvoraf de tilrejsende udgjorde 349 danske stemmer og 919 tyske stemmer. De tilrejsende fik dog ingen afgørende betydning for det endelige resultat.

Det officielle resultat af afstemningen i 2. zone var 12.800 stemmer for Danmark og 51.724 for Tyskland.

Yderligere oplysninger om Genforeningen 1920 finder man bl.a. på:

Genforeningen 2020 - jubilæets officielle markering [Link fjernet januar 2022]

danmarkshistorien.dk - Aarhus Universitet

Den Slesvigske Samling - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Kort fra bogen "Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920" (1920).

31. januar 2020 af Joachim Haugbølle

2 ud af 5 dødsfald kan tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer

Hver sjette voksne dansker er overvægtig. Andelen er dermed blandt de største i EU-landene, og mængden af overvægtige i Danmark har været stigende over de seneste ti år. Mere end to ud af fem dødsfald i Danmark tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer som lav fysisk aktivitet, ernæringsmæssige risici, rygning og alkoholforbrug.

Det fremgår af rapporten National Sundhedsprofil 2019, der er udgivet af EU-Kommissionen og udarbejdet af OECD og European Observatory on Health Systems and Policies. Rapporten giver et overblik over sundheden og sundhedssystemerne i Danmark.

Der er udarbejdet tilsvarende nationale sundhedsprofiler for samtlige EU-lande samt en ledsagende rapport med overordnede konklusioner for alle landene.

4. december 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

NATO fejrer 70 års jubilæum

Den internationale organisation North Atlantic Treaty Organization, bedre kendt som NATO, fejrer i år 70 års jubilæum. NATO blev oprindeligt etableret som en forsvarsalliance, men har i dag som formål at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem både politisk, økonomisk og militært samarbejde.

I disse dage mødes lederne af de 29 medlemslande for at fejre jubilæet og diskutere organisationens fremtid. Sandsynligvis vil man bl.a. følge op på målet fra topmødet i 2014 om, at alle medlemslande i 2024 bruger 2 pct. af BNP på forsvaret.

På NATO’s hjemmeside finder man organisationens opgørelse af landenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 til i dag. Opgørelsen giver grundlag for sammenligning af udgifterne i de enkelte landes forsvar. Opgørelsen er baseret på NATO’s egen definition og er derfor ikke direkte sammenlignelig med nationale tal. Man kan læse mere om NATO’s definition og se det danske bidrag til NATO på Forsvarsministeriets hjemmeside.

27. september 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

161.000 job i Danmark har tilknytning til turismeerhvervet

I dag er det international dag for turisme, en FN-mærkedag, der i år sætter fokus på de job, turismeerhvervet er med til at skabe til gavn for et lands økonomi og borgere. I Danmark forbruger turisterne for 128 mia. kr. og skaber job svarende til 160.961 fuldtidsbeskæftigede. Det er hos VisitDenmark, man kan læse om turismens økonomiske betydning i Danmark.

Deleøkonomi får en stadig større betydning for turismeerhvervet. I VisitDenmarks rapport "Turismens økonomiske betydning 2017" indgår for første gang tal for deleøkonomiske overnatningsformer. 5,3 mia. kr. ud af det samlede turismeforbrug på 128 mia. kommer fra gæster, der havde fundet privat overnatning via en deleøkonomisk platform.

Rapporten har desuden oplysninger om betydningen af turismen i de danske regioner, og den gør rede for de anvendte metoder; Turisme-Satellit-Regnskabet (TSA) og Den regionale, makroøkonomiske ligevægtsmodel (LINE). Sidstnævnte model drives af Center for Regional- og Turismeforskning.

Turisme findes ikke som branche i Danmarks Statistiks generelle erhvervsstatistik eller i nationalregnskabet. Det er derfor vanskeligt at give en vurdering af turismens bidrag til et lands økonomi. Udover et nationalt behov, er der et internationalt behov for at kunne sammenligne turismens økonomiske betydning i forskellige lande. TSA er den metode, UNWTO, OECD og Eurostat anbefaler at anvende for at sikre at alle lande i verden følger de samme principper.

30. august 2019 af Joachim Haugbølle

Valg til en af verdens ældste lovgivende forsamlinger

Færingerne går til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer til Færøernes parlament, Lagtinget, d. 31. august 2019. Med mere end 1.000 år på bagen er Lagtinget blandt de ældste lovgivende forsamlinger i verden. I den færøske statistikbank, Statistics Faroe Islands, er det muligt at dykke ned i data om tidligere afstemninger.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden valget i 2015, hvor det socialdemokratiske parti, Føroya Javnaðarflokkur, vandt valget med 25,1 pct. af stemmerne. Valgdeltagelsen til Lagtinget er ofte høj, og ved det seneste valg i 2015 var den på 88,8 pct.

Ser man på kønsfordelingen blandt medlemmerne i parlamentet, er den over de seneste 15 år blevet mere lige. Ved seneste valg var 10 af de 33 medlemmer således kvinder. I 2004 var der 3.

Er man interesseret i et bredt statistisk overblik over Færøerne, kan man læse mere i den statistiske årbog ”Faroe Islands in figures 2018”.

15. august 2019 af Joachim Haugbølle

Europæere krydser grænserne for at studere og arbejde

Europæerne studerer og arbejder i stigende grad i et andet land end deres hjemland. Siden 2013 er der sket en stigning på 22 pct. i antallet af studerende fra EU og ikke-EU-lande, der vælger at studere uden for deres hjemland. I 2017 var der således 1,7 mio. internationale studerende i EU.

Det skriver Eurostat i den digitale publikation ”People on the move”, der sætter fokus på borgernes mobilitet mellem EU’s medlemslande.

Foruden en stigning af studerende, der krydserne grænserne, ses også en stigning af borgere, der arbejder uden for det land, de bor i. Det ses også herhjemme. Publikationen nævner, at Danmark er det europæiske land med den højeste andel af arbejdskraft fra andre EU-lande (11,7 pct.) i landbrugssektoren.

Publikationen indeholder desuden yderligere 3 afsnit, der fokuserer på mennesker og mobilitet i Europa – migration, turisme samt valg af transportmidler.

Er man interesseret i regionale data om mobilitet, kan man eksempelvis se nærmere på Øresundsdatabasen, der fokuserer på borgere, der bor og arbejder i Øresundsregionen. Her kan man bl.a. se en tabel over "Kvartalsvis pendling fra den svenske til den danske del af Øresundsregionen".