Informationsspecialisternes blog

20. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Hvem stemmer ved folketingsvalg?

Valgdeltagelsen ved Folketingsvalg i Danmark er høj. Ved seneste valg i 2015 var stemmeprocenten 85,9. Men hvem er det, der udnytter sin stemmeret?

Rapporten Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015” viser bl. a. at mænd - især unge mænd - i stigende grad bliver liggende på sofaen i stedet for at begive sig til valglokalet. Personer med kort uddannelse og lav indkomst har noget lavere valgdeltagelse end personer med lang uddannelse og høj indkomst. Ser man på valgdeltagelsen fordelt på oprindelse, viser der sig en betydelig forskel. 87 pct. af personer med dansk oprindelse deltager, mens 66,1 pct. af indvandrere og 53,4 pct. af efterkommere afgiver deres stemme.

Rapporten indeholder også tabeller om stemmeprocenten i 72 kommuner; fordelt på hhv. køn, alder, uddannelse, indkomstgrupper og oprindelse.

Den er udarbejdet af forskere fra Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og er baseret på valgdata fra kommunerne, suppleret med socio-demografiske registerdata fra Danmarks Statistik.

De officielle resultater fra folketingsvalg siden 1849 kan findes via Informationsservice og Biblioteks FAQ om valg.

14. april 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor stort er antallet af udrejste "syrienkrigere" fra EU og Danmark?

Det internationale center for antiterrorisme i Haag, ICCT, forsøger i rapporten "The Foreign Fighters Phenomenon in the European Union" at opgøre hvor mange personer fra EU-landene, der er rejst til Syrien/Irak som såkaldte ”foreign fighters”, på dansk ofte kaldet ”syrienkrigere”.

Baseret på bl.a. spørgeskemaer besvaret af medlemslandenes politi, efterretningstjeneste eller anden central myndighed, skønnes det, at mellem 3.922 og 4.294 personer er rejst til Syrien/Irak i perioden januar 2011 til oktober 2015. Hovedparten, 2.838 personer, kommer fra kun fire lande: Belgien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Belgien er det land, der har den højeste andel per indbyggertal.

Rapporten kigger nærmere på ni lande, her i blandt Danmark. Mindst 125 syrienkrigere er i perioden udrejst fra Danmark. Ca. halvdelen, 62 personer, er vendt tilbage igen. Dermed er Danmark det land i EU, som har flest hjemvendte syrienkrigere, da EU-gennemsnittet ligger på ca. 30 pct.

Syrienkrigerne kommer primært fra Europas storbyer og disses forstæder, de danske udrejste kommer således især fra København, Aarhus og Odense. Rapporten indeholder faktabokse for hvert land med oplysninger, i det omfang det er muligt, om hvem syrienkrigerne er, såsom køn, etnisk baggrund, religion og kriminel baggrund.

En detaljeret beskrivelse af de danske udrejste til Syrien og Irak kan også ses hos PET’s Center for Terroranalyse i analysen "Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak".

7. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sygefravær og selvvurderet helbred

I gennemsnit er 3,7 pct. af lønmodtagerne fraværende fra arbejde hver dag på grund af sygdom, svarende til 8,5 dages sygefravær per fuldtidsansat på et år, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Rapporten "Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register- og spørgeskemadata fortrinsvis fra 2010-2014" giver et overblik over lønmodtageres sygefravær, og beskriver samtidig de eksisterende kilder, der kan belyse sygefraværet i Danmark. Rapportens resultater er baseret på data fra bl.a. Danmarks Statistik, DA og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

NFA's rapport viser også at i løbet af et år har lidt over 5 pct. af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på over 30 dage, og ca. en tredjedel har ingen sygedage. Sygefraværet varierer mellem brancher, det højeste sygefravær findes fx inden for døgninstitutioner og hjemmepleje. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred, fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sygefravær beskrives også.

7. april er "World Health Day" og EU's statistiske kontor (pdf) benytter lejligheden til at fastslå, at knap tre ud af fire personer i aldersgruppen 25-64 år vurderer deres helbred som meget godt eller godt. Især i Grækenland og Irland er man tilfreds med sit helbred. I Danmark vurderer 73,6 pct. i aldersgruppen deres helbred som meget godt/godt og det er nøjagtig det samme som gennemsnittet for alle EU-landene. 

22. marts 2016 af Mette-Line Jakobsen

Livet på de danske plejecentre

Der bor i dag ca. 40.800 ældre på plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger. Den gennemsnitlige alder ved indflytning er knap 84 år (2013), og hvor kvinder i gennemsnit bor der i 3 år, så bor mænd der kun i 2 år og 3 måneder.

Dette kan man bl.a. læse om i en ny undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet om forholdene på landets plejecentre. Undersøgelsen præsenterer fakta om de ældres liv og personalets forhold.

Hvordan er plejen af de ældre indrettet? Hvordan tilberedes maden, og hvordan oplever de ældre selv deres liv på et plejecenter? Hvordan er de ældres helbred og medicinforbrug? Hvilken uddannelse har personalet, og hvordan er samarbejdet med praktiserende læger og sygehus? Hvordan håndteres ældre med demens? Det er nogle af de oplysninger, som belyses i rapporten ”National undersøgelse af forholdene på plejecentre”.

14. marts 2016 af Mette-Line Jakobsen

Hvor megen tid bruger danskerne på at spise?

Det mest almindelige er at bruge 1-2 timer dagligt på at spise – lidt mindre til hverdag og lidt mere i weekenden. Men en fjerdedel af danskerne bruger ikke tid på morgenmad og en femtedel ikke tid på aftensmad.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret danskernes spisning og spisemønstre samt sammenhængen mellem spisning, motion og overvægt. Resultaterne præsenteres i bogen Tiden, vi spiser, som kan downloades fra Rockwool Fondens hjemmeside.

7. marts 2016 af Informations­service og Bibliotek

Løngabet i EU-landene

Løngabet i EU er på 16,1 pct., ifølge Eurostats opgørelse for 2014. Det betyder, at hver gang en mand tjener en euro, så får en kvinde 84 cent. Landene med de største løngab er Estland, Østrig, Tjekkiet, Tyskland og Slovakiet, hvor forskellen i mændenes favør er over 20 pct. Løngabet i Danmark er beregnet til 15,8 pct. og er dermed meget nær EU's gennemsnit. 

Dagens Eurostats News Release, der er udgivet i anledning af den internationale kvindedag 8. marts, viser også at det stadig er kvinderne i EU, der går på deltid, når de får børn. Ser man på kvinder i aldersgruppen 25-49 år er 20 pct. på deltid, selvom de ikke har børn. Har kvinden 2 børn, stiger tallet til 39 pct. Tilsvarende tal for mænd  er hhv. 8,2 pct. (uden børn) og 4,8 pct. (med 2 børn).

Se flere detaljer i Statistics Explained, hvor artiklerne "Gender pay gap statistics" og "Gender statistics"  er indgang til kønsopdelte statistikker om arbejdsmarked, uddannelse og helbred.

4. marts 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Nyt digitalt værktøj kan sammenligne landets grundskoler

Hvordan klarer din lokale skole sig sammenlignet med landets andre skoler? Det kan du nu undersøge ved hjælp af et nyt digitalt værktøj, ”Skoletal”, hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Værktøjet gør det muligt at sammenligne landets grundskoler på en række parametre.

Skoletal samler på såkaldte dashboards oplysninger om skolernes karakterer, elevernes trivsel, elevsammensætning, andel elever i specialklasser, lærernes undervisningskompetencer, fravær og elevernes uddannelsesstatus efter afslutningen af 9. klasse.

Via specielle emnesider er det muligt at gå i dybden med skolernes karakterer og elevernes trivsel. Fx kan man se karakterfordelingen og karaktergennemsnit fordelt på fag for de enkelte skoler sammenlignet med kommune- og landsgennemsnittet. Trivslen blandt eleverne i 4.-9. klasse fordeles på fire indikatorer: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration. Indikatorerne kan fordeles på de enkelte klassetrin og på køn.

Skoletal er en del af ministeriets Datavarehus, hvor det er muligt at danne rapporter ikke kun for grundskolen, men også for de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. For grundskolen er det fx muligt at hente rapporter om inklusion og overgang til ungdomsuddannelse.

[Redigeret oktober 2020 - Skoletal har ændret udseende, og data fra ministeriets Datavarehus offentliggøres nu på www.uddannelsesstatistik.dk]

1. marts 2016 af Informations­service og Bibliotek

Energiafhængighed og vedvarende energi i EU

EU har en energiafhængighed på 53,4 pct. i 2014. Det betyder, at EU må importere over halvdelen af den energi, der er brug for.

De mindst afhængige lande er Estland, Danmark og Rumænien, mens Malta, Luxembourg og Cypern alle har en afhængighedsgrad på over 90 pct.

Danmarks energiafhængighed er i 2014 på knap 13 pct., i modsætning til i 2005, hvor tallet var på minus 50 pct. og landet dermed kunne eksportere energi til andre lande i stor stil. Se tabel med data fra alle EU-lande fra 1990 og frem i Eurostats News Release (pdf).

Men vil EU-landene nå målene vedr. vedvarende energi, som fastsat i Europa 2020-strategien? De er godt på vej, da 16 pct. af EU's energiforbrug allerede i 2014 stammer fra sol, vand, vind og biomasse.

Målet er, at 20 pct. af EU’s energiforbrug skal leveres af vedvarende energikilder senest i 2020. I 2030 skal andelen være oppe på 27 pct. De enkelte lande har egne mål og 24 af de 28 EU-lande er i fremgang, sammenlignet med forrige år. En tredjedel af landene har allerede nået deres fastsatte mål. Sverige har den største andel af vedvarende energi med over 50 pct., mens Danmark når op på knap 30 pct. Flere detaljer om vedvarende energi i EU kan ses i Eurostats News release og portalen Statistics Explained.

25. februar 2016 af Mette-Line Jakobsen

Hvor meget flytter danskerne?

Danskere er blandt de borgere i EU, der flytter mest – kun overgået af svenskerne. 34 procent af danskerne er flyttet til en anden bolig indenfor en femårig periode. Momentum har kikket på tal fra Eurostat, som viser, at danskerne er blandt de mest flytteivrige i EU.

Momentum har også kikket på hvilke danske kommuner, der har størst succes med at lokke fraflyttede unge til at flytte tilbage som voksne. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser analysen hvor stor en del af 1981-årgangen, der er flyttet hjem til deres ungdomskommune. Tårnby, Horsens, Hedensted og Syddjurs topper listen.

Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.

Eurostat er EU's statistiske kontor. Se evt. kapitlet om "Changing places – geographic mobility" i publikationen "People in the EU: who are we and how do we live?" (2015).

16. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Vækst i Nordens regioner

Hvor forskellige er de nordiske regioner og hvor er det største potentiale for økonomisk vækst?

Det giver rapporten ”State of the Nordic Region 2016” fra Nordregio et bud på. Her er data og kort over økonomisk vækst, arbejdsmarked, demografi, uddannelse, energi mv.