Informationsspecialisternes blog

27. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Global menneskehandel går oftest ud over kvinder og piger

Kvinder og piger udgør stadig den største del af handlede personer, men andelen er faldet siden 2004 fra 84 pct. til 71 pct. i 2014. Andelen af mænd og drenge er tilsvarende steget. Der er også en stigning i antallet af personer, der handles for at blive udnyttet til tvangsarbejde. Stigningen kan muligvis ses som et udtryk for, at opfattelsen af, hvad en handlet person er, har ændret sig over årene. Hvor man tidligere havde fokus på især kvinder, der blev tvunget til prostitution, har man nu en bredere forståelse for forholdene omkring menneskehandel bl.a. hvad angår køn og typen af udnyttelse. Dette kan også have smittet af på lovgivningen og dermed statistikken.

United Nations Office on Drugs and Crime har for fjerde gang udgivet deres “Global Report on Trafficking in Persons”. Rapporten er baseret på tal indsamlet i 136 lande for perioden 2012-2015, men den indeholder også oplysninger om udviklingen de sidste ti år.

Det er en udfordring at skaffe valide og sammenlignelige data, da lovgivningen og definitionen af en menneskehandlet person er forskellig fra land til land. Rapportens tal er baseret på dels et spørgeskema til hvert land og dels offentligt tilgængelige officielle statistikker, som UN selv har indsamlet. Man kan gå i dybden med den anvendte metode i de tilhørende bilag.

De danske tal stammer bl.a. fra Center mod Menneskehandel, som er ansvarlig for indsamling og formidling af tal vedr. personer, der er vurderet handlet i Danmark.

3. januar 2017 af Mette-Line Jakobsen

Vil du holde op med at ryge i 2017?

At stoppe med at ryge er ikke bare godt for dit helbred, det er også godt for den offentlige økonomi. En ryger koster nemlig op til 18.000 kroner mere om året i offentlige udgifter end en ikke-ryger. Det dokumenterer en ny analyse fra KORA.

Undersøgelsen omfatter sundhedsudgifter, kommunale serviceudgifter samt udgifter til overførelsesindkomster i et enkelt år. Indtægter fra afgift på tobak indgår ikke i regnskabet. Rygere sammenlignes med aldrig rygere og tidligere rygere med hensyn til køn, alder og uddannelsesniveau.

I undersøgelsen indgår data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 koblet med registerdata fra Danmarks Statistik.

14. december 2016 af Mette-Line Jakobsen

Dansk Vestindien for 100 år siden

14. december 1916 var der vejledende folkeafstemning om salg af De Dansk-Vestindiske Øer til USA. Det var den første danske folkeafstemning - og tilmed første gang, at kvinder og tyende kunne afgive deres stemme efter grundlovsændringen i 1915. " ... Alle, der er optagne paa de i Henhold til Lov Nr. 142 af 10. Maj 1915 § 114 udarbejdede Valglister til Folketinget, er berettigede til Deltagelse, naar de paa den Dag, Afstemningen finder Sted, har fyldt deres 29de Aar" (Lov nr. 294 af 30. september 1916).

Der var ca. 1,2 mio. vælgere men en meget lav stemmeprocent på 37,4. Ja-stemmerne udgjorde 64,2 pct. mod nej-sidens 35,8 pct.

Ved den seneste folketælling i 1911 var der 27.086 indbyggere på øerne. 373 indbyggere var født i Danmark, mens 82 var født i Amerikas Forenede Stater. Detaljerede tabeller om køn, alder, tro, fødested, erhverv og sygdomme på de Dansk-Vestindiske øer i 1911 kan ses i "Statistiske Meddelelser 4.41.5"

Efter USA's overtagelse af øerne udgav Bureau of the Census en beskrivelse af øernes befolkning, skolegang, beskæftigelse fordelt på erhverv mv. i "Census of the Virgin Islands of the United States, November 1, 1917"

Se også Rigsarkivet, som i løbet af 2017 offentliggør originale dokumenter og historiske kilder om øernes næsten 250 år som dansk koloni.  

25. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Integration: Tørre tal og nydanskernes egne holdninger

Danmarks Statistik udgiver i dag publikationen ”Indvandrere i Danmark 2016”, som i tekst og tal giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn - indgår i det danske samfund.

Tidligere på måneden udgav Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for fjerde gang undersøgelsen ”Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016”, der gennemføres af Danmarks Statistik for ministeriet. Hvor ”Indvandrere i Danmark” er baseret på registerdata, er der her tale om en spørgeskemaundersøgelse, hvor nydanskerne selv kommer til orde.

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, hvor indvandrerne har opholdt sig i Danmark i mindst tre år, spørges ind til forskellige aspekter af medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse og demokratiske frihedsrettigheder. Man får indsigt i bl.a. deltagelse i foreningslivet, oplevet diskrimination, begrænsning i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle og tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform.

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse føler sig danske i 2016 end i 2014. På spørgsmålet ”Hvad føler du dig mest som?” svarer 27 pct. at de føler sig som dansker mod 21 pct. i 2014. 56 pct. føler sig som dansker med indvandrerbaggrund, 16 pct. som indvandrer og 1 pct. som tilhørende en religiøs gruppe.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet offentliggør også andre tal og analyser om integrationen af indvandrere og efterkommere på ”Det Nationale Integrationsbarometer”. Integrationsbarometeret er 9 nationale målsætninger om bedre integration, som kommunerne måles på. Med et interaktivt værktøj kan man sammenligne kommunernes integrationsindsats i forhold til målsætningerne.

[Revideret oktober 2018]

16. november 2016 af Mette-Line Jakobsen

14.700 kr. om måneden

Hvis du lever i en familie med to børn, skal din familie som minimum have 14.700 kr. til rådighed, når huslejen er betalt.

Et par uden børn har brug for 10.600 kr, mens en enlig kan klare sig for 6.000 kr. pr. måned. Tallene er for 2015 og eksklusiv boligudgifter (husleje).

Det fremgår af en ny analyse, der fastlægger minimumsbudgetter for forskellige familietyper i Danmark. Analysen peger dermed også på, hvad det koster at have et eller flere børn.

Minimumsbudgetter er mål for, hvor meget det koster at opretholde et liv med et nødvendigt og beskedent forbrug. Analysen er udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed (RRF) i samarbejde med CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Hovedresultater præsenteres i et nyhedsbrev fra RFF "Nye minimumsbudgetter for danske familier", mens mere detaljerede opgørelser kan ses i publikationen
"Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste, man kan leve for?"  Sidstnævnte indeholder tillige referencebudgetter, som angiver det normale budget for forskellige familietyper. Desuden er der sammenligninger med andre nordiske lande.

Med en Budgetberegner er det muligt at beregne sin egen families minimums- eller referencebudget.

4. november 2016 af Informations­service og Bibliotek

Overblik over iværksætteri

Interessen for iværksætteri skal vækkes allerede i skolen ifølge Fonden for Entreprenørskab, der står for indsamling af data om udbredelsen af undervisning i entreprenørskab på forskellige uddannelsesniveauer. I skoleåret 2014/2015 modtog 19,3 pct. af alle elever og studerende undervisning i entreprenørskab.

Fondens nye udgivelse, Iværksætterindblikket, illustrerer forskellige aspekter af dansk iværksætteri med grafer og figurer fra både danske og internationale organisationer. Her vises bl.a. udviklingen i antal iværksættervirksomheder og nye registreringer i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister), suppleret med tabeller fra Eurostat og OECD, der viser, hvordan Danmark klarer sig sammenlignet med andre lande.

27. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark har mere end én solskinsø

Bornholm, kendt som solskinsøen, har 1909 solskinstimer i løbet af et år. Læsø og Samsø har dog lidt flere, nemlig henholdsvis 1951 og 1917 timer. Til gengæld kan Bornholm med rette kalde sig solskinsøen henover sommeren, hvor øen har den solrigeste maj, juni, juli og august i Danmark. 

Den nye rapport "Klimadata Danmark, kommunale referenceværdier 2006-2015" fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) opgør på kommuner antallet af solskinstimer, hvor i Danmark det er varmest og hvor, der falder mest nedbør. Så rapporten fortæller ikke, om øer, der er del af en større kommune, også er solskinsøer. Til gengæld viser den, at trods Danmarks beskedne geografiske størrelse, så varierer vejret faktisk fra kommune til kommune. Det gør således en forskel om man bor vest eller øst for den jyske højderyg. Herning kommune har fx den største årsnedbørmængde (978 mm) i Danmark, mens Aarhus kommune ligger under landsgennemsnittet med 796 mm nedbør.

Temperaturmæssigt er Frederiksberg den varmeste kommune, mens Randers er den koldeste set over et helt år. 

Se gennemsnitstemperatur, nedbørsmængde og solskintimer for din egen kommune og de andre økommuner Morsø, Fanø, Ærø og Langeland på DMI's hjemmeside, hvor man både finder rapporten og rapportens data i Excel-ark.

20. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Afhængig af spil?

Omkring 125.000 personer har eller er i risiko for at få problemer med pengespil ifølge rapporten om "Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016", udgivet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Antallet af egentlige ludomaner i Danmark vurderer forskerne til at være omkring 10.000 personer.

Især for yngre mænd er der fare for at spilleglæden tager overhånd. Over 75 pct. af personerne i ROFUS-registret er da også mænd.  Spillemyndigheden oplyser, at der i juni 2016 var over 7.000 personer tilmeldt ROFUS, som er et register over spillere, der frivilligt lader sig udelukke fra online pengespil hos udbydere i Danmark. 

Spillemyndighedens Årsberetning og kvartalsvise oversigt med foreløbige Data for spilmarkedet viser bl.a. bruttospilleindtægter for online kasino, spilleautomater og hestevæddeløb. 

13. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

TIP: Ensomheden rammer bredt

Ensomhed kan være en svær størrelse at lave statistik om. Ensomhed er en individuel oplevelse, der ikke let lader sig måle.

I Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse har man alligevel gjort forsøget ved at stille spørgsmålet: ”Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?” Man kan fordele svarene på bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse og område i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet efter dagligdag”.

Undersøgelsen af livskvalitet fra Danmarks Statistik dækker personer over 18 år. I rapporten "Børn og unges mentale helbred" fra Vidensråd for Forebyggelse gennemgås forskellige undersøgelser, der er foretaget om især de 10-24 åriges oplevelse af ensomhed.  I Skolebørnsundersøgelsen, der gennemføres hvert 4. år, belyses omfanget af ensomhed blandt børn i femte, syvende og niende klasse.

De ældres oplevelse af ensomhed er belyst i rapporten ”Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ensomhed har ikke bare stor betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred, men har også samfundsøkonomiske konsekvenser. I analysen "Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” er ensomheds indflydelse på bl.a. tabte leveår, sygefravær og indlæggelser på sygehus beregnet. Det estimeres således, at der er ekstra omkostninger på 2,2 mia. kr. til behandling og pleje og 7 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. Analysen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.

6. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Motionsvaner og idrætsskader

61 pct. af befolkningen over 16 år er regelmæssigt aktive med motion eller sport. Rapporten ”Danskernes motions- og sportsvaner 2016” giver et billede af, hvor mange børn og voksne, der dyrker sport og motion, hvilke sportsgrene de dyrker, hvor ofte og hvor mange timer om ugen. Undersøgelsen følger op på lignende undersøgelser af danskernes idrætsvaner tilbage fra 1964.

For første gang er omfanget af idrætsskader blandt den brede danske befolkning også blevet undersøgt. ”Idrætsskader i Danmark 2016” omhandler både idrætsaktive og ikke idrætsaktive børn i alderen 7-15 år og voksne over 16 år.

21,5 pct. af voksne idrætsudøvere har en skade i løbet af et år, hvor det for børnenes vedkommende er knap 20 pct. Flere mænd end kvinder får idrætsskader, mens der derimod blandt børn ikke er den store forskel imellem drenge og piger. Blandt de voksne kommer de fleste personer til skade ved løb, fodbold og styrketræning, hvor det for børn sker i forbindelse med fodbold, håndbold og gymnastik.

Rapporterne er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut.

[Revideret september 2017]