Gå til sidens indhold

Europa har stemt

27. maj 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danskerne har stemt til Europa-Parlamentsvalget d. 26. maj 2019, og fintællingen offentliggøres løbende på Danmarks Statistiks valgsite. Danmark er dog ikke det eneste land, hvor vi har været ved stemmeurnerne. Alle nuværende 28 EU-lande har siden d. 23. maj stemt på de kandidater, der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet.
 
Resultaterne af alle EU-landes afstemninger kan ses på Europa-Parlamentets valgsite. Her tikker de foreløbige resultater for hvert land ind, og man kan se fordelingen af de 751 pladser i parlamentet på de forskellige politiske grupper.
 
Det er ikke kun resultaterne fra 2019-valget, der er tilgængelige på sitet, også valgdeltagelse og resultater fra tidligere Europa-Parlamentsvalg kan findes. Sitet præsenterer desuden et sammenligningsværktøj, der gør det muligt at sammenligne europæiske resultater eller nationale valg til parlamentet for forskellige år.

Tags:


Emne:
Geografi: Dansk statistik, International statistik