Informationsspecialisternes blog

29. september 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Prognoser for inflation

Vi oplever i øjeblikket de højeste stigninger i det samlede forbrugerprisindeks siden starten af 1980’erne. Forbrugerprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal. Man kan følge udviklingen i forbrugerprisindekset i Danmarks Statistiks udgivelse ”Nyt fra Danmarks Statistik”. Men hvordan kan vi forvente, at priserne udvikler sig i fremtiden? Det er der andre, der udgiver analyser om – her skal vi se på et udvalg.

De Økonomiske Råd udgiver to gange om året publikationen ”Dansk Økonomi”, også kaldet Vismandsrapporten. Vismændene er fire uafhængige nationaløkonomer, der i rapporten giver en status på Danmarks økonomiske situation, samt en økonomisk prognose frem mod 2030.

Nationalbanken, der er en selvejende og uafhængig institution, udgiver to til tre gange om året serien ”Udsigter for dansk økonomi”. Den seneste udgivelse: ”Udsigter for dansk økonomi – september 2022. Presset i økonomien bør dæmpes” og den tilhørende pressemeddelelse har særligt fokus på udviklingen i inflationen de kommende par år.

Finansministeriet udgiver ”Økonomisk Redegørelse” tre gange om året. Publikationen indeholder blandt andet regeringens vurdering af de offentlige finanser og prognose for dansk økonomi.

Den stigende inflationen ser man ikke kun i Danmark. Kigger man på situationen i EU, så laver Europa-Kommissionen fire gange om året en ”Economic Forecast” for EU som helhed, men også for de enkelte EU-lande – og dermed også for Danmark.

Europa-Kommissionens tal bygger på HICP – det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Formålet med HICP er at opgøre udviklingen i EU-landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. Sammensætningen af HICP er udformet, så den samlede indkøbskurv er repræsentativ for alle lande, samtidig med at den afspejler forskelle i forbrugsmønstre. Forskellene tager man højde for ved at give de enkelte produkter en bestemt vægt i den nationale "indkøbskurv", som afspejler produktets andel af husholdningernes udgifter i det pågældende land. Man kan læse mere om det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks hos Eurostat og på Danmarks Statistiks hjemmeside.

29. juli 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Gul feber

Juli måned er for mange danskere lig med cykelløbet Tour de France. Særligt i år har interessen været stor med løbets tre etaper i Danmark, mange flotte danske præstationer både hos herrer og damer - og ikke mindst en dansk vinder hos herrerne. Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek får vi ofte spørgsmål, der handler om cykler og cykeladfærd. Faktisk så mange, at vi har oprettet en side med ofte stillede spørgsmål om cykler, hvor vi har samlet link til forskellige kilder til statistik, der kan besvare nogle af spørgsmålene.

På ofte stillede spørgsmål om cykler finder du bl.a. link til et faktaark om cykeltrafik i Danmark fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme. Faktaarket indeholder oplysninger om bl.a. formål med cykelture, gennemsnitlig afstand tilbagelagt dagligt på cykel, hvilke cykeltyper vi benytter og køns- og aldersfordeling på cyklister. 

Der er også link til undersøgelser om cyklisters adfærd i trafikken og brug af cykelhjelme hos henholdsvis Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik.

Landevejscykling som motionsform og cykling som foreningsidræt bliver beskrevet i artiklen ”Danmark på to hjul” udgivet i Danmarks Statistiks serie "Bag Tallene". Og spekulerer man over, hvor mange medaljer Danmark egentlig har hentet hjem i cykelsport gennem tiden, så findes der tal i samme artikel og i Statistikbankens tabel ”Danske vindere af internationale sportsmedaljer efter mesterskab, idrætsgrene og medalje”, som formidler tal fra Danmarks Idrætsforbunds medlemmer, herunder Danmarks Cykle Union. 

27. maj 2022 af Anni Renner Mortensen

Hvor skoven dog er frisk og stor

Så gik maj, du søde, milde, og vores skove står ikke meget smukkere end nu. De er ikke blot en uundværlig del af landskabet, de er også levested for en stor mængde dyr og planter og dermed vigtige for vores miljø. Derudover er de også grundlaget for et erhverv, der sikrer produktion af fx tømmer, til bl.a. møbler, juletræer samt træ til energi. Sidst, men ikke mindst, er skovene et vigtigt aktiv i mange danskeres friluftsliv.

Danmark har haft en skovlov siden 1805, et tidspunkt hvor kun 2-3 pct. af landet var dækket af skov. I dag ser det heldigvis bedre ud, men også den aktuelle skovlov har til formål at beskytte, bevare og fremme skovarealerne. Udviklingen i skovenes tilstand måles bl.a. via FN’s verdensmål nr. 15: Livet på land.

Det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, der er ansvarlig for den årlige skovstatistik. I den nyeste statistik fra 2020, er Danmarks samlede skovareal målt til 632.711 ha, svarende til 14,7 pct. af landets areal. Det største skovareal findes i det midtjyske, mens den største andel af skov findes i Region Hovedstaden. Hele 76 pct. af de knapt 633.000 ha er privatejet skov, mens 18 pct. er statsskove. De sidste 6 pct. er ejet af bl.a. kommuner, forsvaret og folkekirken.
Hos Danmarks Statistik kan man i Statistikbanken få overblik over den fysiske produktion af træ og antal skovbedrifter efter region og størrelse.

Danskernes brug af skovene til friluftsliv er undersøgt i tre store, nationale spørgeskemaundersøgelser tilbage i 1976-77, 1993-94 og senest i 2007-08. Indsamlingsmetoderne har alle tre gange været den samme, så resultaterne er direkte sammenlignelige over de fire årtier. Andre har også undersøgt vores færden i skovene. Et gennemgående resultat viser, at mange især værdsætter stilheden, men mon ikke det alligevel er de færreste der, under en tur i skoven, ville undvære lydkulissen af fuglesang og -fløjt?

Dansk Ornitologisk Forening, DOF, arbejder for kendskabet til vilde fugle, ved bl.a. at bruge frivillige til overvågning og punkttælling af fuglebestanden. Punkttællingerne er blandt de ældste fugletællingsmetoder i Europa, og betyder at man kan følge bestandene tæt. Observationerne registreres i DOFbasen.

For skovhistorisk interesserede kan man på vores hjemmeside finde ”Skovbruget i Danmark : Paa Grundlag af Areal-opgørelsen af 1907” eller ”Skove og plantager” udgivet med mellemrum fra 1951 til 2000. Dette suppleret med siden Skovbrugsviden.dk, der har samlet tidsskrifter, forskningsrapporter og andre publikationer om skoven, er man godt rustet til næste tur i skoven.

22. februar 2022 af Anni Renner Mortensen

Børn og unges kontakt med psykiatrien under COVID-19

Muligvis er det en af pandemiens triste følger vi kan se dokumenteret i analysen "Børn og unge i kontakt med psykiatrien i årene med COVID-19”. Det er Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed der står bag analysen, som er den fjerde i rækken af analyser om udviklingstendenserne for børn og unge med psykiske lidelser.

Analysen viser, at helt overordnet har i alt 12 pct. flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2018. Tallet dækker over en lang række delobservationer, hvor man bl.a. beskæftiger sig med hvilke aldersgrupper der især har vist sig sårbare, måden henvendelserne er sket på (almindeligt fysisk fremmøde samt telefon- og videokonsultationer) og fordelingen i de forskellige dele af landet.

I analysen skelnes også mellem ”gengangere” og helt nye kontakter, kaldet ”debuterende”, børn og unge i alderen 0-18 år. Især gruppen med debuterende børn og unge er i førnævnte periode steget markant fra ca. 7.500 til 8.300 personer, svarende til 12 pct. Antallet af gengangere har en mindre stigning fra 23.100 til 23.600 personer, i alt 2 pct. Zoomer man ind på udviklingen fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er tallet for debuterende børn og unge steget med 21 pct., mens tallet for gengangere er steget med 13 pct.

Behovet for hjælp hos psykiatrien fordeler sig ujævnt i både kommuner og regioner, således også blandt kommunerne i en og samme region. Ønsker man kun at studere de regionale forskelle kan man gøre det i henholdsvis Bilag 1: Regionsfordelte nøgletal eller Bilag 2: Kommunefordelte nøgletal.

Tendensen, at et stigende antal børn og unge har brug for psykiatrisk hjælp har været undervejs nogle år, og er bl.a. beskrevet i et tidligere blogindlæg fra maj 2021: ”Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge”

20. december 2021 af Joachim Haugbølle

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Vi samler her skiftende ministeriers udgivelser om parallelsamfundslisten gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021.

Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2023

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.

[Tekst og link er opdateret december 2023]

30. november 2021 af Anni Renner Mortensen

Ældres helbred og brug af sundhedsydelser

Vi danskere lever længere, og andelen af vores ældregruppe vokser mere end andre befolkningsgrupper. Ifølge seneste befolkningsfremskrivning forventes det, at aldersgrupperne på 80 år og ældre stiger fra knap 5 pct. af befolkningen i 2021 til 10 pct. fra 2050 og frem. Det har indflydelse på fremtidens sundheds- og plejeydelser. I dette blogindlæg har vi fokus på fire udvalgte rapporter, der med forskellige statistikker belyser vigtigheden af at have fokus på sundhedstilstanden blandt ældre.

Her i november har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgivet rapporten "Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser", der sammenligner sundhedsomkostningerne i 2012 og 2018. Undersøgelsen, der er registerbaseret, har fokus på, hvad der karakteriserer de ældre, der har et højt forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser samt de ældre borgere, der har flere samtidige sygdomme. Rapporten viser bl.a., at der er store forskelle i sundhedsydelserne afhængig af, hvor man bor. Det offentlige brugte i 2018 i gennemsnit tre gange så mange penge på indlæggelser af de 85-89-årige, der boede tæt på en by end samme aldersgruppe, der bor på mindre øer.

Fra Sundhedsdatastyrelsen stammer "Nøgletal på ældreområdet 2015-2020", også udgivet november 2021. Nøgletallene består af 20 tabeller, der i andele opgør hvor mange ældre på 65 år og derover, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være hjemmehjælp, hospitals- og plejehjemsophold. Desuden har man opgjort andelen med udvalgte kroniske sygdomme bl.a. KOL, astma og knogleskørhed, samt hvor mange der har indløst recept på udvalgte lægemidler.

Hvor de to første rapporter er baseret på registerundersøgelser, er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019, ”Ældres sundhed og trivsel”, baseret på to spørgeskemaundersøgelser. Rapporten giver et nuanceret billede af ældres selvvurderede fysiske og mentale helbred, herunder stress og ensomhed, medicin- og alkoholforbrug m.m. Vigtige parametre for de ældres fysiske velbefindende er uddannelsesniveau og indkomst.

Den sidste rapport, vi sætter fokus på, er udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet i 2018: "Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter". Rapporten indeholder hele 8 analyser af befolkningens forbrug af sundhedsydelser, heraf særlige afsnit om forbrug og forventet fremtidig ressourceforbrug på ældreområdet og en særskilt karakteristik af den ældre medicinske patient. 

29. oktober 2021 af Anni Renner Mortensen

Nye tobaks- og nikotinprodukter frister de unge

Et stigende antal unge i alderen 15-29 år benytter dagligt eller lejlighedsvist snus, tyggetobak og nikotinposer, også kaldet røgfri tobak. Det fremgår af Statens Institut for Folkesundheds rapport fra 2021 ”§Røg – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler” udgivet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Rapporten indeholder resultaterne af deres anden landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.

I 2021 svarer 10,5 pct. af de adspurgte unge, at de bruger røgfri tobak, hvilket er en stigning på 1,4 pct. siden 2020. Brugen af almindelige cigaretter er siden 2020 faldet med 2,3 pct., mens brugen af e-cigaretter er nogenlunde på niveau med 2020-forbruget. 3,9 pct. af de adspurgte unge bruger dagligt eller lejlighedsvist e-cigaretter. 9 ud af 10 foretrækker e-cigaretter med anden smag end tobak og over halvdelen foretrækker frugt- eller sliksmag.

Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2020, og den tænkes gentaget de kommende år for at måle om regeringens tiltag mod børn og unges rygning, ved fx at hæve tobakspriserne, kan aflæses i deres forbrug.

Også Sundhedsstyrelsen har undersøgt emnet, og udgav i januar 2020 rapporten ”Unges brug af røgfri tobak. Nøgletal fra en spørgeskemaundersøgelse blandt unge 15-24-årige”, ligesom de har en temaside om tobak og hvert år udgiver en undersøgelse om danskernes rygevaner.

28. juli 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Alkohol- og ædruelighedsforhold

Efter måneders hjemmearbejde pga. COVID-19-situationen, er vi nu så småt tilbage på biblioteket, og vi har igen været en tur i kældermagasinet. Her faldt vi over en lille publikation, der fortjener at blive bragt frem i lyset. Et lille hæfte med 48 tætskrevne og illustrerede sider om alkoholforbrug og ædruelighedsforhold udgivet i 1933 af Landsforeningen Den personlige Friheds Værn.

Foreningen, der stiftedes i 1917, havde blandt andet til formål at forhindre, at et alkoholforbud indførtes i Danmark. I udgivelsen ”Statistikken viser - oplysninger om alkoholforbrug og ædruelighedsforhold i Danmark og de øvrige nordiske lande” vises diverse statistikker om alkoholforbrug, antal forhandlere, beskatningsforhold og tilskud til afholdsbevægelsen som ”vejledning ved Diskussioner om Alkoholspørgsmaalet”.

Forbruget af alkohol pr. person før og efter 1. verdenskrig:

Billederne her skal give en forestilling om, hvad forbrugstallene betyder, når varemængderne angives:

En del af hæftets tal stammer fra Danmarks Statistiks forgænger Det statistiske Departement. I dag udgives aktuelle og historiske tal om alkolholforbrug i Statistikbanken. 

Se hæftets indholdsfortegnelse i bibliotekets katalog - klik på titlen. 

Se evt. også forrige blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".

29. juni 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Religiøs adfærd, trosforestillinger og holdninger til folkekirken

I Danmark er 74 pct. af alle borgere medlem af folkekirken. 77 pct. har haft kontakt til folkekirken de seneste 12 måneder uanset medlemskab eller ej. Hvordan danskerne bruger folkekirken, danskernes holdning til folkekirken og befolkningens religiøsitet bliver der nu set nærmere på i undersøgelsen ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020”.

Det er ”Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter”, der udgiver første af to bind i en undersøgelse af danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken. Undersøgelsen spørger bl.a. ind til brugen af og forventninger til folkekirken, anledning for indmeldelse og motiver for udmeldelse samt troen på Gud, reinkarnation og spirituelle trosforestillinger som troen på kontakt med afdøde og healing igennem håndspålæggelse.

Undersøgelsen rummer ikke kun aktuelle 2020-tal. Man kan også se udviklingen i troen på Gud over en 40-årig periode, da det også er et spørgsmål, der medtages i "Den danske værdiundersøgelse", som er gennemført hvert niende år siden 1981. For at følge udviklingen fremover, er det planen, at ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken” skal gentages om 10 år.

Hvis man kunne tænke sig at se, hvordan danskerne svarede på andre spørgsmål om tro og kirkegang i 1986, så udgav den selvstændige organisation Bibellæser-Ringen i 1988 hæftet ”Danskerne, Bibelen og kristendommen”, som giver et statistisk portræt af danskernes holdninger til Bibelen og kristendommen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udført af analyseinstituttet OBSERVA. Bogen kan lånes ved henvendelse til Informationsservice og Bibliotek.

31. maj 2021 af Informations­service og Bibliotek

Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Man hører ofte, at børn og unge i dag i højere grad end tidligere er ramt af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme. Vidensråd for Forebyggelse ser i rapporten ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” nærmere på udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser til børn og unge.

Der er i perioden 1996–2016 sket store stigninger i antallet af registreringer af psykiatriske diagnoser til børn og unge i alderen 10-24 år. For eksempel er forekomsten af ADHD og autisme i 2016 10 gange højere end i 1996. Vidensråd for Forebyggelse påpeger dog, at stigningerne kan være udtryk for en ændret praksis for henvisning og fastsættelse af diagnosen, og således ikke nødvendigvis er et udtryk for en stigning i den reelle sygelighed.

Foruden ADHD og autismespektrumforstyrrelser (ASF) går rapporten i dybden med diagnoserne: angst, depression, obsessive-kompulsive tilstande (OCD), Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykoser i skizofrenispektret. Vidensråd for Forebyggelse anslår, at omkring 15 pct. af børn og unge på et tidspunkt får diagnosticeret en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse i børne- og ungdomspsykiatrien inden de fylder 18 år.

Rapporten, som udkom i november 2020, er en opfølger til ”Børn og unges mentale helbred” fra 2014, og bygger på skole- og befolkningsundersøgelser samt registerbaserede undersøgelser af børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse arbejder med at gøre forskningsviden om forebyggelse og sundhedsfremme tilgængelig og brugbar for på sigt at forbedre folkesundheden. Rådet blev dannet i 2011 i et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen.