Informationsspecialisternes blog

9. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sundhedsvæsenet i Europa i støt forbedring

Overlevelsesraten for hjertesygdomme og kræft stiger, mens børnedødeligheden er på vej ned. Sundhedsvæsenet i Europa er i støt forbedring konkluderes det i 2015-udgaven af "Euro Health Consumer Index".

Sundhedssystemer i 35 lande er under luppen i den årlige undersøgelse fra det svenske institut Health Consumer Powerhouse.  Her analyseres 48 indikatorer som fx patientrettigheder, adgang til og resultat af behandling, forebyggelse, medicinbrug mv., alt sammen set fra patientens synspunkt.

Single indicator score sheets viser de enkelte lande i rangorden vedr. spørgsmål som fx om det er muligt af få en aftale med sin læge samme dag, om der er adgang til specialister og om lægen forventer penge under bordet.

Selve 2015 rapporten beskriver i detaljer, hvor landenes sundhedsvæsener er bedst og hvad de kan lære af hinanden. 

Den højeste score, på 916 points ud af 1000 mulige, tilfalder Nederlandene, med Schweiz og Norge på de næste pladser. Danmark lander på 8. pladsen med 793 points.

Nyeste udgave af undersøgelsen findes via publikationslisten.

[Opdateret maj 2018]

22. januar 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvad spiser danskerne til aftensmad?

Rugbrød med pålæg er den ret danskerne spiser oftest til aftensmad på hverdage. Pizza topper listen over weekendretter, men rugbrødet er også populært i weekenden, hvor det kommer ind på en 2. plads.

Hele listen over hvilke retter danskerne spiser til aftensmad til hverdag og i weekenden kan ses i "Madindeks 2015".

"Madindeks" er en årlig måling af danskernes mad- og måltidsvaner, færdigheder og praksis i køkkenet, råvarevalg, inspirationskilder, og idealer om måltidet og fællesskabet omkring spisebordet.

Undersøgelsen giver derfor også svar på spørgsmål som: Spiser danskerne derhjemme eller ude? Hvad laver vi, når vi spiser, og er aftensmåltidet en social begivenhed eller en begivenhed, der bare skal overstås? Hvilke madlavningskompetencer har danskerne? Hvem laver aftensmaden? Hvor lang tid bruger vi på at lave den? Hvor henter danskerne inspiration til deres madlavning?

Se svarene i "Madindeks 2015" på Madkulturens hjemmeside.

Madkulturen er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

1. december 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor mange ryger hash?

Sundhedsstyrelsen udgiver hvert år rapporten "Narkotikasituationen i Danmark", som bl.a. indeholder oplysninger om udbredelsen af illegale stoffer, herunder hash.

41,5 pct. af unge i aldersgruppen 16-24 år har prøvet hash. Det er i denne aldersgruppe, at den aktuelle brug af stoffer er størst; 23,9 pct. oplyser at have brugt hash inden for det seneste år, hvilket er en stigning sammenlignet med i 2010, hvor 19 pct. angav et aktuelt forbrug.

Til gengæld er der blandt 15-16 årige skolebørn sket et fald i det eksperimenterende brug af illegale stoffer – herunder et signifikant fald i brug af hash. 13 pct. af de unge 15-16-årige angiver i 2015 at have prøvet cannabis nogensinde, mod 18 pct. i 2011.

Rapporten indeholder også et skøn over omfanget af antal personer, som har et stofmisbrug. Baseret på seneste tal fra 2009, skønnes der at være 33.000 personer med et stofmisbrug. Knap 11.000 af disse skønnes alene at være personer med et hashmisbrug.

Læs mere i "Narkotikasituationen i Danmark 2015" som også har oplysninger om stofmisbrugsbehandling, sundhedsrelaterede konsekvenser og narkotikakriminalitet. Find andre rapporter om misbrug i denne FAQ fra Danmarks Statistiks Informationsservice.

12. november 2015 af Informations­service og Bibliotek

Politiske og civile rettigheder i verdens lande

World Justice Project måler med deres "Rule of Law Index", hvordan retsstaten opleves i praksis af borgerne i 102 lande.

Indekset er et værktøj, der tegner et billede af, i hvilket omfang landene overholder retsstatsprincipperne. 

Det er baseret på spørgsmål om lov og orden, korruption, rettigheder, lighed, diskrimination, regeringsmagt m.v, som er besvaret af 1000 indbyggere samt juridiske eksperter i hvert land.

Danmark er på 1. pladsen blandt de 102 lande, med Norge lige i hælene. Se resultater for alle landene som kort, tabel eller grafer. 

6. november 2015 af Informations­service og Bibliotek

1.25 millioner mennesker dræbes årligt i trafikken

Antallet af personer, der årligt dræbes i trafikken på verdensplan, har ligget stabilt omkring 1.25 millioner i perioden 2007-2013, ifølge WHO's "Global status report on road safety 2015". 90 pct. af dødsfaldene finder sted i lav- og middelindkomstlande og næsten halvdelen af dødsfaldene er blandt fodgængere, cyklister og motorcyklister. 

Punkt 3.6 i FN's strategi for bæredygtig udvikling har som mål at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken senest år 2020. Derfor konkluderer rapporten bl.a. at det er nødvendigt at indføre mere strikse love om trafikken. Fx har kun 47 lande en hastighedsgrænse på 50 km/t i byer, kun 34 lande har love om spirituskørsel, der overholder WHO's anbefalinger.  

Death on the roads viser på verdenskort antal dødsfald per 100.000 indbyggere, men illustrerer også hvilke lande, der har love om fx brug af hjelm, sikkerhedsseler, spirituskørsel og hastighedsbegrænsninger. 

Country profiles indeholder beskrivelser af situationen i de enkelte lande, fx skøn over hvor stor en andel af trafikanterne, der rent faktisk anvender hjelm eller sikkerhedssele.

[Opdateret april 2022: Link til "Country profiles" er dødt og fjernet]

13. oktober 2015 af Informations­service og Bibliotek

Europæernes sundhed: bedre eller værre?

Middellevetiden stiger i Europa, men der er risiko for at denne stigning ikke vil fortsætte, da vi har stort forbrug af alkohol og ryger for meget i mange af regionens lande. En tredje risikofaktor er at flere bliver overvægtige. 

World Health Organization har sat mål for forbedring af sundhedstilstanden i Europa med programmet  "Health 2020". WHO Regional Office for Europe analyserer i rapporten  "European health report 2015" de seneste fremskridt og truslerne mod vedvarende fremskridt. 

Har du ikke lyst til at gå hele rapporten igennem, kan højdepunkterne ses og høres i en 3-minutters film eller læses i en mini-udgave.

2. oktober 2015 af Mette-Line Jakobsen

Danske kvinder bliver tykkere og tungere

Mens overvægtsudviklingen blandt danske mænd og børn ser ud til at være stagneret, er danske kvinder i gennemsnit blevet tungere i løbet af de sidste ti år, og mere end fire ud af ti er nu overvægtige eller svært overvægtige. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet af danskeres vægtudvikling fra 2005-2008 til 2011-2013.

Overvægtsudviklingen for perioden 2005-2013 er nærmere beskrevet i DTU Fødevareinstituttets e-artikel: Flere overvægtige danske kvinder (pdf).

Undersøgelsen anvender data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet  (DANSDA – Danskernes kostvaner 2011-2013).

23. september 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvorfor og hvor ofte går vi til psykolog?

KORA og Implement Consulting Group har for Sundhedsstyrelsen udført og offentliggjort en analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren. Analysen indeholder bl.a. statistik over udviklingen i antallet af patienter, psykologydelser og samlede omkostninger fordelt på køn og henvisningsårsag over en tiårig periode.

Analysen viser at udviklingen af antallet af psykologer (ydernumre) under ordningen er steget 60 procent fra 2003 til 2013. Af undersøgelsen ses også, at i 2013 var ca. 55 procent af dem, som modtog tilskudsberettigede psykologydelser, i behandling for depression eller angst.

I den nyligt offentliggjorte rapport "Sygdomsbyrden i Danmark" fra Sundhedsstyrelsen fremgik det, at knap 140.000 danskere lider af angst, og at angst er den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen.

11. september 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danskerne har ondt i ryggen og i livet

Statens Institut for Folkesundhed har for Sundhedsstyrelsen har i undersøgelsen "Sygdomsbyrden i Danmark" sammenlignet 21 sygdomsgrupper ud fra forskellige parametre som forekomst, dødelighed, behandling, sygefravær, førtidspensionering, sundhedsøkonomi og produktionstab. Data stammer fra 12 forskellige registre og spørgeskemaundersøgelsen "Den Nationale Sundhedsprofil 2010" og dækker et årligt gennemsnit for 2010-2012.

De 21 sygdomsgrupper er lungekræft, tyk- og endetarmskræft, brystkræft, prostatakræft, diabetes, misbrug, depression, Alzheimers og anden demenssygdom, angst, skizofreni, migræne, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, nedre luftvejsinfektioner, astma, kronisk leversygdom, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose.

Læs mere »

27. august 2015 af Informations­service og Bibliotek

Profil af den danske ungdom

Hvor ofte ryger unge mennesker? Hvor meget drikker de? Hvad spiser de? Er de fysisk aktive? Tilfredse med livet og skolen? Hvordan er forholdet til venner og familie?

Alt dette og meget mere beskrives i Ungdomsprofilen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er den største danske undersøgelse af gymnasie- og erhvervsskoleelevers sundhedsadfærd, helbred og trivsel nogensinde, baseret på svar fra 75.000 elever i gymnasie- og erhvervsskoler.

Hovedkonklusionen er at fleste gymnasie- og erhvervsskoleelever har det godt, men på en del områder som fx stress, søvn, selvværd og vægt er der problemer med trivslen.