Gå til sidens indhold

1.25 millioner mennesker dræbes årligt i trafikken

6. november 2015 af Informations­service og Bibliotek

Antallet af personer, der årligt dræbes i trafikken på verdensplan, har ligget stabilt omkring 1.25 millioner i perioden 2007-2013, ifølge WHO's "Global status report on road safety 2015". 90 pct. af dødsfaldene finder sted i lav- og middelindkomstlande og næsten halvdelen af dødsfaldene er blandt fodgængere, cyklister og motorcyklister. 

Punkt 3.6 i FN's strategi for bæredygtig udvikling har som mål at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken senest år 2020. Derfor konkluderer rapporten bl.a. at det er nødvendigt at indføre mere strikse love om trafikken. Fx har kun 47 lande en hastighedsgrænse på 50 km/t i byer, kun 34 lande har love om spirituskørsel, der overholder WHO's anbefalinger.  

Death on the roads viser på verdenskort antal dødsfald per 100.000 indbyggere, men illustrerer også hvilke lande, der har love om fx brug af hjelm, sikkerhedsseler, spirituskørsel og hastighedsbegrænsninger. 

Country profiles indeholder beskrivelser af situationen i de enkelte lande, fx skøn over hvor stor en andel af trafikanterne, der rent faktisk anvender hjelm eller sikkerhedssele.

[Opdateret april 2022: Link til "Country profiles" er dødt og fjernet]


Tags:


Emne:
Geografi: International statistik