Informationsspecialisternes blog

19. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

International statistik

Hvor finder man officiel statistik, der kan sammenlignes på tværs af lande? Det gør man især hos Eurostat, OECD, World Bank, IMF og FN's organisationer, fx UN Statistics Division.

Alle disse organisationer har selvfølgelig hjemmesider og databanker, men en ny trend er portaler, der i højere grad lægger vægt på beskrivende artikler og visuelle fremstillinger af statistikkerne fremfor de traditionelle tabeller.

Nogle eksempler er Eurostats Statistics Explained med  forklarende tekst og grafer. OECD illustrerer alle indikatorer med grafer. World Bank viser med portalen TCdata360 hovedsagelig grafer, hvor IMF's Data Mapper viser både verdenskort og grafer. 

Eftersom data frit kan hentes fra de internationale organisationer, dukker der også portaler op, som udnytter disse data på nye og spændende måder. Typisk udspringer portalerne fra forsknings- eller universitetsmiljøer; ofte anført af en entusiastisk grundlægger. Eksempler er Population.io, Our world in data og Gapminder.

Kan man stole på informationerne? Det kan være svært at sammenligne statistikker over landegrænser, da de enkelte lande indsamler og offentliggør deres statistikker på mange forskellige måder, bl.a. afhængigt af økonomi, lovgivning og kulturelle forhold.

Internationale organisationer som FN, OECD og EU arbejder derfor med at standardisere metoder og klassifikationer for at sikre sammenlignelige data på tværs af grænser. Fælles for disse organisationer er, at de ikke selv indsamler data, men får dem leveret fra medlemsstaterne.

Selvom international statistik generelt har en god kvalitet, skal man i høj grad være opmærksom på metoden bag tallene. Der er ofte mange noter og undtagelser, der skal findes i den tilhørende dokumentation. Det kan også være nyttigt at vide om statistikken er baseret på en forordning, som landene har pligt til at efterleve, eller en aftale på frivillig basis. Tag også formålet med organisationen og medlemskredsen af lande i betragtning.

Liste over internationale organisationer og deres statistikker, fordelt på emner, kan ses på vores linklister.

14. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

Udenrigshandel i billeder

Observatory of Economic Complexity viser en visuel fortælling om udenrigshandel i omkring 200 lande, fordelt på varegrupper, for årene 1962 og frem. Projektet er udsprunget fra MIT Media Lab.

Hvert land har en landeprofil med links til visualiseringer, så man kan se svar på spørgsmål som fx, hvilke produkter importerer eller eksporterer Kina? Til hvilke lande eksporterer USA? Og hvilke lande har den største handel med fx grøntsager? For hvert land er der også beregnet "Economic Complexity Index", der viser graden af vidensintensitet i landets eksport, dvs. kompleksiteten af den viden, der anvendes ved fremstilling af produkterne.

Som eksempel er her link til Danmarks landeprofil.

De bagvedliggende datasæt bygger på FN's database Comtrade, men er bearbejdet af amerikanske forskere for at skabe sammenhængende datasæt, der viser data for så mange lande og år som muligt. Alle anvendte datasæt kan downloades fra sitet.  

Mange flere eksempler på visualisering af internationale data om udenrigshandel kan ses hos UN Comtrade Labs. 

7. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

Antallet af hjemløse i Danmark vokser

Antallet af hjemløse borgere er i 2017 opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til 2015. 25 pct. af de hjemløse er kvinder, som i de tidligere undersøgelser har udgjort ca. 22 pct.  

10 pct. af de hjemløse overnatter på gaden, mens 33 pct. har plads på herberg og andre 33 pct. finder ly hos familie eller venner, viser den seneste rapport fra VIVE  - "Hjemløshed i Danmark 2017".

Hvert andet år kortlægger VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) omfanget af hjemløshed, i 2017 for sjette gang. I uge 6 udfylder alle myndigheder og sociale tilbud et skema for hver hjemløs, de er i kontakt med. Formålet er at følge udviklingen i hjemløsheden, både på landsplan og i de enkelte kommuner. Rapporten indeholder bl.a. tabeller om køn, alder, etnisk baggrund og helbredsmæssige forhold, som fx psykisk sygdom og misbrug. På VIVE's temaside er der flere nøgletal og illustrationer om emnet.

4. august 2017 af Informations­service og Bibliotek

Øl er fra Tyskland og is er fra Italien

I hele EU blev der i 2016 produceret 39 milliarder liter øl. Tyskland har den største produktion på 8,3 milliarder liter, men de drikker det meste selv. Eksporten udgør 1,7 mia. liter, så groft sagt svarer det til at hver gang tyskerne eksporterer 1 øl, drikker de selv 4.

Nederlandene har den største eksport af øl på 1,9 mia. liter, Tyskland kommer på andenpladsen med 1,7 mia. liter og Belgien er nummer 3 med 1,5 mia. liter. EU-landene importerer kun små mængder øl fra lande uden for EU, mest fra Mexico og Serbien.

Eurostats statistikker om produktion viser også vores appetit for en anden sommervare, nemlig is, som der i 2016 blev produceret 3,2 mia. liter af. 19 pct. af EU's totale produktion af is finder sted i Italien, Tyskland står for 16 pct. og Frankrig for 14 pct.

3. juli 2017 af Informations­service og Bibliotek

Arbejdsmiljø i Danmark

Hvordan er den fysiske og psykiske belastning for medarbejderne på de danske arbejdspladser?

50.000 beskæftigede personer mellem 18 og 64 blev i 2016 opfordret til at besvare 164 spørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. Resultatet af undersøgelsen "Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016", sammenlignet med de to foregående fra 2012 og 2014 kan nu ses hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Hovedresultater, med angivelse af de 5 jobgrupper med størst og mindst andel for udvalgte spørgsmål, findes i fakta-notatet. Bekymring for at blive arbejdsløs er størst hos rengøringsassistenter og mindst i gruppen af politi og fængselsbetjente. Den jobgruppe, hvor der er størst andel, der er udsat for begrænsninger i arbejdet på grund af smerter er malere samt frisører og kosmetologer. De mest trætte efter arbejdsdagen er social- og sundhedsassistenter samt kokke og tjenere.

Mere detaljerede resultater vises grafisk på sitet "Tal og fakta om arbejdsmiljøet", hvor man selv kan vælge fordeling på fx job, branche eller køn og alder.

[Maj 2019: Link til fakta-notat og den grafiske repræsentation af de detaljerede resultater er slettet. Link til 2018-undersøgelsen]

22. juni 2017 af Informations­service og Bibliotek

Digital økonomi i EU

Eurostats nye digitale publikation "Digital economy & society in the EU" præsenterer baggrundsinformation vedr. det digitale indre marked. Den giver også svar på spørgsmål om, hvordan europæerne benytter sig af Internet og hvilke udfordringer, det giver for både individer og virksomheder.

Den mest populære aktivitet på nettet er forskellig fra land til land. Blandt personer, der har anvendt internet inden for de seneste 3 måneder,  er det fx over 90 pct. i Finland, Danmark og Nederlandene, der ordner bankforretninger.  I Bulgarien benytter 80 pct. sig af online telefon- eller videoopkald, hvor det i Danmark er 60 pct. og EU-gennemsnittet er på 39 pct. 

20 pct. af virksomhederne i EU tilbyder e-handel. Her er Danmark på andenpladsen med 29 pct. af virksomhederne, hvor Irland netop slår os, idet 30 pct. af landets virksomheder har e-handel. 

Se introduktion til publikationen som video eller i Eurostats News release. 

Danmarks Statistik sammenligner også EU-landene i publikationer om hhv. befolkningens og virksomhedernes it-anvendelse.

31. maj 2017 af Informations­service og Bibliotek

Samlet indgang til World Bank data

Omkring  1800 indikatorer fra et væld af kilder er samlet på World Banks nye portal TCdata360 (Open Trade and Competitiveness Data). Her samles data fra Verdensbanken selv og andre internationale organisationer som fx IMF og OECD.

Find fx nøgletal om de enkelte lande og sammenlign indikatorer om handel, konkurrenceevne, økonomi osv. på tværs af lande og over tid. Portalen viser først og fremmest grafer, og er meget anvendelig som indgang og inspiration til at søge videre i de bagvedliggende databaser.  Ved alle illustrationer er der link til det specifikke datasæt, der ligger til grund for grafen. 

Du kan søge eller browse i alle World Banks  63 databaser via sektionen "Explore databases". Find også eksempler og illustrationer af World Banks repertoire via Twitter.

9. maj 2017 af Informations­service og Bibliotek

Tør du prøve quizzen?

Ved du - eller kan du gætte - hvilken region i EU, der har den højeste andel af husstande med internetadgang?  Eller hvilket land, der har det største skovareal?

Så har du en god chance for at klare dig godt i Eurostats quiz, hvor du kan teste din viden om EU-landene.  Du har 3 minutter til at svare på 9 spørgsmål, og du får en chance til, hvis du svarer forkert. 

7. april 2017 af Informations­service og Bibliotek

Uligheden fra vugge til grav

Allerede i den tidligste barndom dannes fundamentet for ulighed og denne forskel risikerer at følge en person gennem hele livet. Rockwool Fondens Forskningsenhed har udarbejdet en figur, der illustrerer forskelle i livsforløbet fra fødsel og barndom til voksenliv og alderdom.

På tværs af mødrenes uddannelse vises gennemsnitlige forskelle i børnenes livsforløb hvad angår fødselsvægt, færdigheder i børnehaven, dansk-resultater, kriminalitet, fuldført uddannelse, løn, hospitalskontakt,  om man er i arbejdsstyrken og i sidste ende, om man stadig er i live som 60-årig.

Læs publikationen hos RFF eller se og hør historien i filmen om "Den usynlige tråd".

23. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Navne i Norden

Nordens dag, der fejres hvert år den 23. marts, giver os anledning til at gøre opmærksom på statistikbureauerne i de andre nordiske lande. Ligesom Danmarks Statistik har vores søsterorganisationer omfattende websites med tabeller, database og publikationer. 

Fx kan du se hvilke navne, der er mest populære i de andre lande - hos hhv. Statistisk sentralbyrå (Norge), Hagstofa Íslands og Statistiska centralbyrån (Sverige). I Finland er det anderledes, for Tilastokeskus (Statistics Finland) står ikke for navnestatistikken, men man kan finde den via deres befolkningsregister.

Også Færøerne, Grønland og Åland har deres egne statistikkontorer.

En genvej til generel, sammenlignelig statistik om alle de nordiske lande findes via Nordisk Råd, fx i deres database.