Gå til sidens indhold
Publikation

It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger 2016

Publikationen beskriver og sammenligner it-anvendelsen i virksomheder i en række europæiske lande. Dansk erhvervsliv har taget informationsteknologien til sig og er førende i EU indenfor områder som sociale medier, e-salg, hurtigt internet, hjemmesidebrug, mobilt bredbånd og Cloud Computing, som er it-services, der benyttes over internettet. Det viser Danmarks Statistiks publikation It-anvendelse i virksomheder – EU-sammenligninger 2016 , der udkommer i dag.

Danske virksomheder ligger fjerdehøjest i brugen af sociale medier

En af publikationens konklusioner er, at Danmark er højdespringer i brugen af sociale medier. Andelen af danske virksomheder, som brugte sociale medier i perioden 2013-16, steg fra 40 pct. i 2013 til 64 pct. i 2016. I 2016 var andelen af danske virksomheder på de sociale medier kun overgået af Nederlandene, Irland og Norge.

Sociale netværk (som fx Facebook og LinkedIn) er den mest populære type sociale medie. 84 pct. af alle store virksomheder (250+ ansatte) i Danmark er aktive på sociale medier, hvor det samme gælder for 63 pct. af de store virksomheder i EU som helhed.

Publikationen viser desuden:

  • De små virksomheder (10-49 ansatte) i Danmark og Tyskland ligger med en andel på 27 pct. i top, når det kommer til at bruge e-salg. I EU som helhed er det 18 pct. af de små virksomheder, der bruger e-salg. Der er dog stor spredning blandt landene, og i den anden ende af skalaen ligger Rumænien med 7 pct.
  • Danske virksomheder også er i top, når det gælder annoncering på internettet. Det gælder særligt for målrettet annoncering, da 29 pct. af de danske virksomheder anvender målrettet annoncering. Det er kun 20 pct. for resten af EU.
  • I forhold til de store virksomheder er små og mellemstore virksomheder bagud indenfor digital teknologi – både i Danmark og i EU. Der er derfor et vækstpotentiale indenfor digitalisering af små og mellemstore virksomheder.

 

It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger

Kolofon

It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger
Erhvervsliv
ISBN pdf: 978-87-501-2261-6
Udgivet: 16. maj 2017 kl. 09:00
Antal sider: 42
Kontaktinfo:
Gitte Frej Pedersen
Telefon:

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig