Informationsspecialisternes blog

12. november 2018 af Informations­service og Bibliotek

Europa for 100 år siden

Europas historie i tal befinder sig i kælderen under Danmarks Statistik. Måske lidt overdrevet, men ikke desto mindre indeholder samlingen af trykte publikationer en guldgrube af informationer om de enkelte lande.

I disse dage er det 100 år siden, 1. verdenskrig sluttede, så lad os se nærmere på de statistiske årbøger fra perioden i nogle af de krigsførende lande. 

I den franske årbog ser man fx en tabel, der viser fordelingen på erhverv for de unge mænd, der kan rekrutteres til hæren. De fleste er landarbejdere, men også bagere, slagtere, skræddere og ansatte ved jernbaner og telegrafer må holde for. De tyske årbøger har mere sparsomme oplysninger om krigsårene, men man kan dog se hvor mange krigsskibe, rigsmarinen havde til rådighed ved krigens udbrud. I den engelske årbog er der tal om hærens styrker, fordelt på kavaleri, infanteri, ingeniørkorps osv.

De franske årbøger kan også findes på nettet via portalen Gallica. De tyske årbøger er tilgængelige via DigiZeitschriften. De engelske årbøger for perioden findes desværre ikke på nettet.

Et rigt udvalg af statistiske årbøger fra de fleste europæiske lande fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af det 21. århundrede er tilgængelige i trykt form i Bibliotekets magasiner. En del lande udgiver ikke længere  årbøger, men har tilsvarende oplysninger på deres respektive hjemmesider. 

Kontakt os gerne hvis du vil se eller låne nogle af publikationerne.

24. oktober 2018 af Mette-Line Jakobsen

Grønlænderes beskæftigelse i Danmark

Grønlændere i Danmark er i langt mindre grad i beskæftigelse end den øvrige danske befolkning. Således er kun 33 pct. af grønlændere i aldersgruppen 25-50 år i beskæftigelse mod 76 pct. blandt den øvrige danske befolkning i samme aldersgruppe. 

Det viser en ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark. Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og er afgrænset til at omfatte grønlændere, der er født i Grønland og som voksne er flyttet til Danmark i perioden 1999-2016.

I 2015 udgav SFI publikationen "Grønlændere i Danmark, en registerbaseret kortlægning", og den nye rapport er en opdatering af de analyser heri, der vedrører beskæftigelsesforhold.

12. oktober 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hadforbrydelser i Danmark

En hadforbrydelse er et strafbart forhold, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden oplever som anderledes på grund af disse personers etnicitet, religion eller seksuelle orientering. Hvor mange hadforbrydelser, der begås hvert år, er ikke umiddelbart muligt at se ud fra den officielle kriminalitetsstatistik. Udbredelsen af hadforbrydelser kan undersøges på flere forskellige måder.

Rigspolitiet har lavet opgørelser siden 2015, og før dem var det Politiets Efterretningstjeneste. Det er dog ikke muligt at sammenligne udviklingen over tid, da praksis for registrering og monitorering har ændret sig. Rigspolitiet fremlægger i deres nyeste rapport ”Hadforbrydelser i 2017”, at de har behandlet 446 sager i 2017. Størstedelen, 223 sager, var racistisk motiverede. 39 pct. af alle sager fandt sted på offentligt tilgængelige steder, mens 16 pct. fandt sted på internettet, særligt på Facebook.

Ved den såkaldte Offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor spørges et udsnit af danskere på 16-74 år om de har været udsat for vold motiveret af racisme eller seksuel orientering. I perioden 2008-2016 mener 7 pct., at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, svarende til ca. 4100 personer hvert år. 3 pct. mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af homo- eller transfobi. 

Det Kriminalpræventive Råd lister i deres ”Fakta om hadforbrydelser” flere forskellige kilder, der belyser emnet - bl.a. en rapport om hadefuld tale i den offentlige debat og oplysninger om hvilken lovgivning, der knytter sig til hadforbrydelser.

[Redigeret juli 2022: Dødt link til opgørelser før 2015 hos Politiets Efterretningstjeneste er fjernet]

4. oktober 2018 af Informations­service og Bibliotek

EU's regioner og byer

Når man sammenligner lande i Europa, kan det være fornuftigt at sammenligne EU's regioner frem for at sammenligne små lande med omkring ½ mio. indbyggere med lande, der har over 80 mio. indbyggere. Desuden kommer forskelle og ligheder mellem de enkelte medlemsstaters regioner også frem i lyset. Administrativt anvendes de regionale data ved tildeling af støtte fra EU til de enkelte regioner.

276 regioner i de 28 EU-lande beskrives i Eurostats årbog om regionerne og de tilhørende interaktive kort. Her er kapitler om regional politik samt statistikker over befolkning, sundhed, uddannelse, arbejdsmarked, økonomi, forskning og innovation, turisme, landbrug osv.

Få overblikket i "News release (pdf)", læs publikationen "Eurostat regional yearbook" eller de enkelte kapitler i "Statistics explained".

Vil du se kort og grafer, er der rig mulighed for det i de interaktive værktøjer "Statistical Atlas" og "Regions and Cities Illustrated".

19. september 2018 af Informations­service og Bibliotek

Status for verdensmålene i EU

EU har størst fremgang inden for den overordnede opfyldelse af verdensmålene om "Sundhed og trivsel", "Kvalitetsuddannelse" og "Bæredygtig energi".

Eurostat har samlet et udvalg af deres indikatorer, som kan belyse FN's 17 verdensmål under overskriften "SDG's & me", hvor det er muligt at sammenligne situationen i de enkelte lande.

Ved nogle af indikatorerne får du en invitation til at teste din viden under punktet "Take a guess", hvor du selv kan tegne en graf for de seneste år og se, om du er på rette vej med dit skøn over udviklingen.

Status for alle indikatorer findes i årets udgave af publikationen "Sustainable development in the European Union - Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context".

For de mindre tålmodige er der også en "pixi-udgave" med fokus på illustrationer, der giver et hurtigt billede af, om det går frem eller tilbage med opfyldelsen af målene.

De danske tal for opfyldelse af verdensmålene præsenteres på Danmarks Statistiks temaside om SDG.

6. september 2018 af Mette-Line Jakobsen

Hvor udbredt er partnervold?

Psykisk vold er den mest udbredte form for vold begået af en nuværende eller tidligere partner, og kvinder bliver udsat mere end tre gange så hyppigt som mænd. Det viser rapporten "Psykisk partnervold; en kvantitativ kortlægning" (2018), som præsenterer resultater fra den første danske undersøgelse om psykisk partnervold hos både kvinder og mænd. 

Rapporten belyser bl.a., om der er fællestræk hos dem, der bliver udsat for volden, og om hvordan den psykiske vold hænger sammen med fysisk, seksuel og økonomisk partnervold. 

Det er VIVE – Det nationale forsknings- og analyseventer for velfærd, der har kortlagt udbredelsen af især psykisk vold begået af en partner eller tidligere partner. Undersøgelsen er baseret på data, der er blevet indsamlet blandt et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere i 16-64 års-alderen i 2012 hhv. 2016.

31. august 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling

Interesserer man sig for virksomhedernes vækstmuligheder og internationale konkurrencedygtighed, så er det værd at følge de årlige statistikker om investeringer i forskning og udvikling (FoU).

Erhvervslivets investeringer er emnet for Uddannelses- og Forskningsministeriets publikation ”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark”. På baggrund af Danmarks Statistiks data ser analysen nærmere på centrale udviklingstendenser i danske virksomheders udgifter til egen forskning og udvikling fra 2008 til 2016. De seneste år er investeringerne øget til 42,9 mia. kr. i 2016. Det svarer til 2,1 pct. af BNP.

Danmarks Statistik udgiver årligt publikationen ”Innovation og forskning”, som har et bredere sigte. Årets udgave indeholder et særligt temakapitel om innovation i den offentlige sektor – et område der først er dækket statistisk de senere år. Bogen giver udover en overordnet indsigt i udviklingen af den offentlige sektors og erhvervslivets investeringer i FoU også viden om bl.a. ph.d.-uddannedes beskæftigelse og udviklingen i antallet af danske patenter.

Begge publikationer indeholder afsnit med internationale sammenligninger. European Innovation Scoreboard 2018 placerer Danmark på en anden plads i det overordnede Innovation Index og dermed i gruppen af fem EU-lande, man betegner som førende inden for innovation. Ser man kun på erhvervslivets investeringer, er Danmark det fjerde bedst placerede land i EU, kun overgået af Sverige, Østrig og Tyskland.

15. august 2018 af Mette-Line Jakobsen

Er du en slikmund?

Så er du ikke alene. Godt hver 10. voksen i Danmark spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen. Og kvinder (12,4 pct.) er mere slikne end mænd (9,2 pct.). Til gengæld spiser langt flere mænd (25,6 pct.) end kvinder (13,7 pct.) mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen.

Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt befolkningens indtag af sodavand, cola, saft og lign., slik/chokolade samt mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m.

Resultaterne er publiceret i rapporten "Sodavand, slik, chokolade og fastfood" (2018), hvor svarene er fordelt på køn, alder, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, civilstand, herkomst samt region.

Undersøgelsen er udarbejdet som del af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2017. Andre resultater fra denne undersøgelse er bl.a. udgivet i "Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017" (2018).

Se evt. også vores FAQ-side om Spisevaner og madspild. Her har vi har samlet en række link til andre organisationer samt rapporter om emnet.

12. juli 2018 af Mette-Line Jakobsen

Unges seksuelle adfærd

Unge piger og drenge er stort set lige seksuelt aktive og sender i lige høj grad nøgenbilleder af sig selv. Men der er forskel på normer og konsekvenser for de to køn.

Rapporten "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet"  fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har fokus på unges oplevelse af køn, krop og seksualitet – også set i sammenhæng med deres trivsel, uddannelse og sociale liv.

Undersøgelsen er iværksat og finansieret af Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet og er baseret på spørgeskemaundersøgelser gennemført af VIVE i perioden 2014-2016 samt fokusgruppeinterviews (2017).

4. juli 2018 af Informations­service og Bibliotek

Danmarks historie set med Nationalbankens øjne

Efter Napoleonskrigene og statsbankerot i begyndelsen af 1800-tallet blev Nationalbanken oprettet for at skabe orden i pengevæsenet og fik eneret til at udstede pengesedler.

Danmarks Nationalbank har rund fødselsdag i dag og udgiver i den anledning et jubilæumsskrift, der beskriver bankens historie gennem 200 år.

"Danmarks Nationalbank 1818-2018" behandler emner som inflation, priser, valutakurser, betalingsmidler og økonomiske kriser og giver dermed et billede af Danmarks økonomiske historie i perioden. Som bilag er der excel-fil med data fra værkets mange figurer og grafer.