Informationsspecialisternes blog
Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen.
Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.
Du kan kontakte os via "Spørg om statistik" eller info@dst.dk.
26. marts 2015 af Informationsservice og Bibliotek
TIP: Terror i Danmark og resten af verden
I løbet af den seneste måned var der over 100 forgæves søgninger på DST's hjemmeside vedr. terror. Derfor er her nogle tips til andre hjemmesider, som behandler emnet.
DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier forsker i emnet og offentliggør artikler og kommentarer til aktuelle begivenheder.
På europæisk plan udgiver Europol hvert år rapporten "European Union terrorism situation and trend report".
Global Terrorism indeholder data fra 1970-2013, indsamlet og vedligeholdt af et forskningscenter på University of Maryland (National Consortium for the Study of Terrorism and Responses to Terrorism). Her er både mulighed for at søge information om enkelte angreb og se verdenskort, der illustrerer mængde og intensitet af angrebene.
Tags: kriminalitet, terrorisme
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik, International statistik
19. marts 2015 af Informationsservice og Bibliotek
Hvor tilfredse er EU-borgerne med deres liv?
I anledning af "International Day of Happiness" , der i år fejres for 3. gang, offentliggør Eurostat et udvalg af subjektive indikatorer, der viser hvordan europæerne ser deres eget liv. Et udsnit af befolkningen har givet sin mening til kende vedrørende tilfredshed med livet generelt.
På en skala fra 0-10 er EU-gennemsnittet 7.1, hvor Danmark, Sverige og Finland alle har den højeste målte score, nemlig 8.0. Landene med den næsthøjeste score på 7.9 er de andre lande i Norden, Norge og Island. I den mere triste ende af skalaen befinder Bulgarien sig med 4.8 og Grækenland, Cypern, Ungarn og Portugal, alle med en score på 6.2.
Se hele listen, fordelt på aldersgrupper, i Eurostats pressemeddelelse (pdf). Flere tabeller og hints til videre søgning findes via Eurostats portal "Statistics Explained".
Tags: levevilkår, livskvalitet
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik
18. marts 2015 af Informationsservice og Bibliotek
TIP: Biler i andre europæiske lande
Hvordan finder jeg tal om biler i andre lande?Statistik om bestand eller registreringer af biler i andre europæiske lande findes bl.a. hos United Nations Economic Commission for Europe, OECD og Eurostat. ACEA (European Automobile Manufacturers' Association) samler data fra bl.a. disse kilder og supplerer med egne data fra europæiske brancheorganisationer.
En samlet oversigt vedrørende bestand af køretøjer i de nordiske lande, inklusive Grønland og Færøerne, kan ses i Nordisk Statistikbank fra Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
De enkelte europæiske lande udgiver detaljerede nationale statistikker om emnet, se fx: Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien.
Spørg os hvis du har brug for oplysninger fra andre lande.
Tags: transport, eu
Emne: Erhvervsliv
Geografi: International statistik
11. marts 2015 af Mette-Line Jakobsen
Danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
DTU Fødevareinstituttets har for femte gang sat danskernes kostvaner under lup i Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. Resultaterne er præsenteret i rapporten Danskernes kostvaner 2011-2013.
Undersøgelsen omfatter 3.946 personer i alderen 4-75 år og er indsamlet i perioden 2011-2013. I undersøgelsen registrerer deltagerne, hvad de spiser og drikker og hvor meget de motionerer i løbet af en hel uge. De bliver også spurgt om deres sociale og demografiske baggrund, måltidsvaner samt holdninger til og viden om sund kost og bevægelse.
Tags: forbrug, kost, motion
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik
16. februar 2015 af Informationsservice og Bibliotek
Global Housing Watch - boligpriser verden rundt grafisk set
IMF's Global Housing Watch viser udviklingen i boligmarkedet.
Her illustreres seneste kvartals data om huspriser samt nøgletal vedr. forholdet mellem huspris/leje og huspris/indkomst.
Tags: boliger, priser
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik
9. februar 2015 af Mette-Line Jakobsen
Hvor meget bruger kommunerne pr. skolebarn?
Hvad koster et skolebarn om året? Det er der stor forskel på fra kommune til kommune. Det viser en ny kortlægning udført af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Rapporten Så meget koster en skoleelev giver et overblik over kommunernes enhedsudgifter på skoleområdet 2009/2010-2012/2013
Tags: skoleelever, folkeskole, kommuner, regnskaber, uddannelse
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik
9. februar 2015 af Mette-Line Jakobsen
Hvor sunde er danskerne?
Statens Institut for Folkesundhed har siden 1987 med mellemrum udført nationale undersøgelser af befolkningens sundhed og sygelighed (SUSY). Undersøgelserne er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005, 2010 og 2013.
SUSY-2013 undersøgelsen er indlejret i en større undersøgelse - Den Nationale Sundhedsprofil, der gennemføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Den behandler bl.a. emnerne selvvurderet helbred, rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, vægt, stress, mentalt helbred og sociale relationer. Se publikationen Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013
Se resultater af 2013- og 2010-undersøgelsen i kommuner, regioner og på landsplan på www.danskernessundhed.dk
Tags: sundhed, rygning, alkohol, kost, stress
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik
5. februar 2015 af Mette-Line Jakobsen
DR undersøger befolkningens brug af medieindhold på tv, radio og internettet
Hvert år laver DR Medieforskning en rapport om udviklingen i befolkningens brug af de elektroniske medier. Medieudviklingen 2014 er udkommet i januar 2015.
Rapporten ser blandt andet nærmere på unge og ældres brug af bærbare enheder, hvordan befolkningen zapper mellem forskellige kanaler, og hvor udbredt det er at bruge en anden skærm, når man sidder foran fjernsynet.
I 2014 er befolkningens mod på selv at tage kontrollen over, hvad de vil se og høre, vokset, og streaming står i dag for 17 procent af vores tv-tid. Valgfrihed var der til gengæld ikke i 1929, hvor Statsradiofonien (nu DR) i samarbejde med Det Statistiske Departement (nu Danmarks Statistik) lavede den første lytterundersøgelse, Radiolytterafstemningen – også kaldet "Balalajka-undersøgelsen" (Statistiske Efterretninger 1929:37).
Tags: medier, radio, tv, internettet
Emne: Kultur og fritid
Geografi: Dansk statistik
29. januar 2015 af Mette-Line Jakobsen
Voksnes færdigheder i læsning, regning samt brug af computer og it
Voksnes danskeres kompetencer er belyst i en stor, international undersøgelse – PIAAC, som er iværksat af OECD. Rapporten bygger på interview i 2011-2012 med 7.328 personer i alderen 16-65 år i Danmark. Undersøgelsen viser blandt andet, at over en halv million voksne danskere har svært ved at forstå og anvende tekster i hverdagen. Blandt de mindre gode læsere er kortuddannede, ældre, personer uden arbejde og indvandrere overrepræsenteret.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udgivet en hovedrapport om PIAAC-undersøgelsen (rapport 13:28) samt en mindre sammenfatningsrapport (rapport 13:29).
Du kan læse mere om Danskernes kompetencer og PIAAC-undersøgelsen på SFI's emneside, hvor du også kan finde link til den internationale rapport fra OECD.
Tags: læsefærdigheder, befolkning, indvandrere, Informationssamfundet, uddannelse
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik
28. januar 2015 af Mette-Line Jakobsen
Melder sjællænderne sig oftere syge end jyderne?
Der er et geografisk mønster i det kommunale sygefravær: Kommunalt ansatte i Østdanmark lægger sig oftere under dynen end jyderne. Jyderne bliver til gengæld liggende længere, når sygdommen rammer. Det viser en ny analyse fra Momentum baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.
Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.
Tags: arbejde, sygefravær
Emne:
Geografi: Dansk statistik