Informationsspecialisternes blog

29. april 2021 af Informations­service og Bibliotek

Hvor gamle er børn, når de starter i skole?

Omkring 1. maj hvert år begynder en del af de kommende børnehaveklasseelever i deres skolefritidsordning (SFO) som indledning til et nyt institutionsliv med grundskolen som omdrejningspunkt.

Børne- og Undervisningsministeriet samler på siden Skolestart nøgletal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks Elevregister.

Børn skal ifølge folkeskoleloven begynde i skole det år, de fylder 6 år. Det gjorde 93,1 pct. af børnene i skoleåret 2019/20, mens 0,8 pct. startede tidligt i børnehaveklassen, dvs. før året de fyldte seks år. 6,1 pct. er startet sent, dvs. senere end det år, de fyldte seks år. Andelen af børn, der starter sent, er siden skoleåret 2010/11 faldet fra 11,2 pct. til 6,1 pct.

I statistikken om elever i børnehaveklassen og alder ved skolestart kan man også se, at 2,6 pct. af eleverne i børnehaveklasserne på landets folkeskoler, fri- og privatskoler i 2019/20 gik en klasse om. Andelen af omgængere er nogenlunde på niveau med tidligere år.

Er man interesseret i yderligere tal om grundskolen, kan de findes i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus: Uddannelsesstatistik. Her finder man både såkaldte dashboard med nøgletal og grafikker og mulighed for selv at danne tabeller i den avancerede ”Excel adgang”.

24. februar 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor stort er klimaaftrykket af din indkøbskurv?

Det kan du nu blive klogere på ved hjælp af en ny database, der viser udledningen af CO2 for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. For eksempel er der meget stor forskel på, om du vælger oksekød, der i gennemsnit udleder 50,2 kg CO2e pr. kg, eller du vælger kylling, der ligger nede på ca. 2 kg CO2e pr. kg. 

"Den store klimadatabase" udgives af den grønne tænketank CONCITO i samarbejde med konsulentfirmaet ”2.-0 LCA consultants” og er støttet af Salling Fondene. Beregningen af klimabelastningen fra fødevarer er baseret på såkaldte livscyklusanalyser, som kan udføres på mange forskellige måder, og det kan derfor være svært at sammenligne tal fra forskellige analyser. ”Den store klimadatabase” skiller sig ud ved at være en offentlig tilgængelig database med ensartede beregninger for hele 500 fødevarer. Udover den samlede udledning udtrykt i kilo CO2-ækvivalenter kan man se udledningen for hver vare opdelt i blandt andet landbrug, forarbejdning, transport og detailhandel.

De videnskabelige metoder, beregningerne er baserede på, bliver præsenteret i ”Den store klimadatabase - Baggrundsrapport”. Rapporten redegør for valg og fravalg i metoden ved hjælp af eksempler. I rapporten finder man også en sammenfatning af resultater på fødevarekategorier og en vejledning til, hvordan man bruger databasen og fortolker tallene. I deres Q&A giver de direkte svar på de mest oplagte spørgsmål. 

Man kan gå endnu mere i dybden med kilder og metode i ”Methodology report” fra ”2.-0 LCA consultants” og med baggrundsdata i Excel-format.

25. januar 2021 af Informations­service og Bibliotek

Studiestart under COVID-19 og andre undersøgelser om uddannelsessektoren i Danmark

I anledning af FN’s internationale uddannelsesdag d. 24. januar, retter vi i dette indlæg fokus mod en dansk statslig institution, der siden 1999, og som det første evalueringsinstitut for uddannelsessektoren i verden, har arbejdet for at udvikle kvaliteten af og understøtte viden om alle uddannelsesområder i Danmark.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) benytter sig af bl.a. spørgeskemaundersøgelser og registerforskning til at undersøge undervisning og læring fra førskoletilbud til videregående uddannelser og kurser- og efteruddannelse for voksne.

Et af deres aktuelle projekter handler om studiestart under COVID-19-pandemien. Notatet ”Studerendes oplevelse af online undervisning på første semester” præsenterer i tekst og figurer resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 10.500 nystartede studerende i efteråret 2020 om bl.a. erfaringer og udbytte af fjernundervisning.

For at få adgang til EVA’s mange undersøgelser og analyser, kan du benytte dig af emneindgangen fordelt på uddannelsesniveau og her gå videre til forskellige temaer, hvor du finder praksisnære artikler og inspirationsmateriale, men også rapporter med resultater og undersøgelser.

En anden mulighed for at få fingre i den indsamlede viden hos EVA er at gå via ”Udgivelser” og her afgrænse søgefeltet til Område, Tema, Type og Udgivelsesår. For eksempel finder man deres rapporter, notater og minianalyser om frafald fra videregående uddannelse ved at kombinere temaet Frafald med typen Udgivelser.

23. december 2020 af Informations­service og Bibliotek

Bliv klogere på de københavnske bydele

Fra 1856 til 1860 udkom ”Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark” for første gang. Værket beskriver Danmark og dets landskaber, oldtidsminder, herregårde, kirker blandt meget andet. Siden er udgivelsen blevet kendt som ”Trap Danmark” og er udkommet fem gange. Senest i 5. udgave fra 1953 til 1972.

Det 34 bind store topografiske og statistiske værk, ”Trap Danmark”, udkommer nu igen i disse år i en 6. udgave både i bogform og digitalt. Værket beskriver de 98 danske kommuner under emnerne; natur, landskab, historie, byerne, kultur samt samfund og erhverv.

En af de nyeste udgivelser i serien er de to bind om Københavns Kommune. Det ene bind, ”København I”, beskriver de overordnede karakteristika ved Københavns Kommune. Det andet af de to bind, ”København II”, beskriver bl.a. de befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika i hver af de 10 bydele; Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest.

I bogen om de københavnske bydele kan du fx læse om uddannelsesniveauet og antallet af privatskoler og frie grundskoler i de enkelte bydele, forekomsten af boliger fordelt på ejerforhold, befolkningen fordelt på herkomst samt de største arbejdspladser i bydelene.

I Trap Danmarks digitale udgave kan du finde beskrivelser af flere andre danske kommuner. Foreløbig er 53 kommuner tilgængelige online, og med udgangen af 2021 vil alle 98 kommuner være online.

Hvis du er mere nysgerrig på tal om de københavnske bydele, kan du også se nærmere på Københavns Kommunes Statistikbank og den årlige rapport ”Status på København”, der indeholder statistik og nøgletal på de 10 bydele indenfor fx emnerne: befolkning, arbejdsmarked, sociale forhold, bygninger og personbiler.

30. september 2020 af Informations­service og Bibliotek

Udviklingen af den bæredygtige turisme

I en tid hvor rejseaktiviteterne i hele verden må begrænses pga. COVID-19 pandemien, kan det være relevant at se på, hvordan fremtiden egentlig ser ud for den bæredygtige eller grønne turisme. Det har den nationale turismeorganisation VisitDenmark forsøgt ved at udarbejde en interviewbaseret analyse, der undersøger, hvordan turisterne opfatter og forventer at agere i forhold til bæredygtig turisme.

Den bæredygtige turisme kan dække bredt fra valget af transportform til feriedestinationen til bæredygtig adfærd under opholdet i forbindelse med bl.a. overnatninger og forbrug.

I bæredygtighedsrapporterne fra 2020 for svenskere, nordmænd, tyskere og hollændere ser VisitDenmark på de såkaldte grønne idealister, dvs. dem som i høj eller meget høj grad forventer, at miljøvenlige og bæredygtige hensyn vil få betydning for deres fremtidige rejsevalg. Idealisterne sammenlignes med de grønne skeptikere, som i mindre grad eller slet ikke forventer, at bæredygtige og miljøvenlige hensyn vil påvirke deres fremtidige rejsevalg.

I Tyskland og Holland er der en signifikant stigning i antallet af grønne idealister fra 2019. I Sverige og Norge er andelen af grønne skeptikere derimod steget markant det sidste år, mens andelen af de grønne idealister er uændret. Holland har den næststørste andel af grønne idealister (35 pct.)  kun overgået af Tyskland med 44 pct.

Et blik på danske bæredygtige turister findes i tænketanken CONCITO's årlige undersøgelse,  Klimabarometeret 2020, der ser på danskernes holdning til en række klimaspørgsmål. Undersøgelsen er netop udkommet, og der spørges fx om, hvad der skal til, for at den enkelte dansker vil flyve mindre til udlandet end i dag. Her svarer 40 pct. af de adspurgte, at de vil flyve mindre, hvis togrejser bliver gjort væsentligt mere attraktive, hvorimod 17 pct. svarer, at de vil flyve mindre til udlandet, hvis ferier i Danmark bliver gjort mere spændende.

31. august 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Dødsårsager og medicinalberetninger

I de varme sommerdage i august har vi været en tur i vores kølige kældermagasin for at bringe en interessant statistisk serie op i lyset. I relation til den nuværende situation med COVID-19, er valget faldet på historiske tal om dødsårsager og epidemier. 

Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek har vi bl.a. to store serier fra Sundhedsstyrelsen (eller Det Kgl. Sundhedskollegium, som det hed indtil 1909): ”Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Medicinalberetning for Kongeriget Danmark”. 

Serien om dødsårsager har vi fra 1890 til 1993. Over årene er der variation i opgørelsesmetode og dækningsgrad; de første 30 år dækker fx kun byerne. Opgørelserne er dog detaljerede ned på de enkelte dødsårsager opgjort på køn og alder. I de fleste årgange kan man desuden finde overordnede dødsårsager fordelt på måneder. Man kan fx se den voldsomme stigning i døde af influenza under Den Spanske Syge i årene 1917-1919. 1947 indeholder desuden et særligt kapitel om krigsdødsfald under anden verdenskrig.

Medicinalberetningerne har vi fra 1900-1974/75. I beretningerne får man i tekst og tal også oplysninger om dødelighedsforhold ved de enkelte epidemiske sygdomme fx tyfus, meningitis, difteri og influenza. Der gås i detaljer med, hvor i landet tilfældene er, og nogle gange beskrives dødsfaldene helt ned på individniveau, som en stakkels 24-årig kusk, der døde på Øresundshospitalet af blodgang (dysenteri). 

Med variation over årene indeholder meddelelserne også andre oplysninger bl.a. om offentlig hygiejne (vandforsyning- og kloakforhold), vaccinationer, karantæneforanstaltninger, forebyggende kontrol fx sundhedsplejerskeordningen, antallet af medicinalpersoner og sengepladser på sygehuse. 

Bøgerne kan naturligvis lånes (med forbehold for enkelte manglende årgange) hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek eller via dit lokale bibliotek.

20. juli 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Skal du køre de danske landeveje tynde i år?

Er du på staycation i Danmark i år og tænker på at køre ud i det danske sommerland på motorcykel, i bil eller måske på cykel, så pas på dig selv i trafikken. Godt nok er antallet af dræbte og tilskadekomne historisk lavt, men ulykker sker stadig. Hvordan og hvorfor de sker; det ser Havarikommissionen for Vejtrafikulykker nærmere på i deres undersøgelser.

Kommissionen analyserer ulykkestyper, hvor der er et større sikkerhedsmæssigt problem med henblik på at forbedre trafiksikkerheden på området. Deres seneste udgivelse omhandler elcykler, som der de seneste år er kommet flere af i trafikken og dermed også optræder hyppigere i ulykkesstatistikkerne.

Tidligere har kommissionen set på ulykker med lastbiler, ulykker på landeveje og på såkaldt risikovillig kørsel, hvor føreren bevidst kører hasarderet. Kommissionen analyserer i tværfagligt samarbejde mellem vejingeniør, psykolog, bilinspektør, politi og læge ca. 30 ulykker af samme type for at finde fællestræk ved ulykkerne.

Er man på udkig efter månedlig statistik om vejulykker, så udgiver Vejdirektoratet foreløbige tal i serien ”Ulykkestal”. Hos direktoratet kan du også tjekke den aktuelle trafiksituation på "Trafikinfo.dk", så du er opdateret, både inden og mens du er på tur i sommerlandet.

30. juni 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Mobilitet blandt forskellige socialklasser

Noget tyder på, at den klasse, man fødes i, følger en gennem livet. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) i deres nyeste temapublikation, hvor man via en række analyser følger livet i fem sociale klasser i fire forskellige livsfaser: I barndommen, ungdomsårene, voksenlivet og seniorårene.

I ”Din klasse følger dig gennem livet” er befolkningen inddelt i fem sociale klasser på baggrund af oplysninger om indkomst, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet.

Analyserne berører emner som uddannelse, karakterer, boligformer, kriminalitet, beskæftigelse, familietyper, indkomst, tilbagetrækning, pensionsopsparing og formue.

Børn og unges opvækst og uddannelse er præget af forældrenes socialklasse. Som voksne har opvæksten indvirkning på beskæftigelse og indkomst, og på familiefronten er der tendens til, at vi danner par med såkaldte sociale kopier, dvs. personer, der ligner os selv i samme socialklasse. Som ældre ses forskelle i bl.a. levealder og pensioner klasserne imellem.

I et webinar på AE’s hjemmeside fremhæver direktør i AE, Lars Andersen, centrale pointer fra publikationen, og boligminister Kaare Dybvad Bek giver sit perspektiv på publikationens konklusioner. 

AE står også bag siden klassesamfund.dk, der indeholder analyser udarbejdet til bøgerne ”Klassekamp fra oven” (2014) og ”Det danske klassesamfund” (2012), som benytter samme inddeling i socialklasser.

10. marts 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Sådan faldt stemmerne for 100 år siden i Sønderjylland

I år fejrer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark. Ved en folkeafstemning d. 10. februar 1920 i den såkaldte 1. zone, tog sønderjyderne stilling til, om man ville være en del af Danmark eller Tyskland. Hvor grænsen skulle gå, kunne dog ikke fastlægges før efter d. 14. marts, hvor en afstemning i Mellemslesvig (2. zone) blev afholdt om samme spørgsmål.

Det var ikke kun de, der boede i området, der havde stemmeret. Også alle født i området før 1. januar 1900 havde stemmeret, selvom de ikke længere boede der.

Samlet set var resultatet af afstemningerne et dansk flertal i 1. zone og tysk flertal i 2. zone. De detaljerede resultater af afstemningen kan ses i bogen "Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920" udgivet af Det midlertidige Ministerium for Sønderjydske Anliggender. I bogen finder man stemmetallet for hvert sogn i amterne.

Det officielle resultat af afstemningen i 1. zone var 75.431 stemmer for Danmark og 25.329 for Tyskland. Haderslev var den eneste af de fire købstæder med dansk flertal. I bogen ser man også de tilrejsendes stemmer - fx i Sønderborg, hvor resultatet var to stemmer fra at være lige, hvis det ikke havde været for de tilrejsende. 2.029 stemte dansk og 2.601 stemte tysk, hvoraf de tilrejsende udgjorde 349 danske stemmer og 919 tyske stemmer. De tilrejsende fik dog ingen afgørende betydning for det endelige resultat.

Det officielle resultat af afstemningen i 2. zone var 12.800 stemmer for Danmark og 51.724 for Tyskland.

Yderligere oplysninger om Genforeningen 1920 finder man bl.a. på:

Genforeningen 2020 - jubilæets officielle markering [Link fjernet januar 2022]

danmarkshistorien.dk - Aarhus Universitet

Den Slesvigske Samling - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Kort fra bogen "Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920" (1920).

31. januar 2020 af Joachim Haugbølle

2 ud af 5 dødsfald kan tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer

Hver sjette voksne dansker er overvægtig. Andelen er dermed blandt de største i EU-landene, og mængden af overvægtige i Danmark har været stigende over de seneste ti år. Mere end to ud af fem dødsfald i Danmark tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer som lav fysisk aktivitet, ernæringsmæssige risici, rygning og alkoholforbrug.

Det fremgår af rapporten National Sundhedsprofil 2019, der er udgivet af EU-Kommissionen og udarbejdet af OECD og European Observatory on Health Systems and Policies. Rapporten giver et overblik over sundheden og sundhedssystemerne i Danmark.

Der er udarbejdet tilsvarende nationale sundhedsprofiler for samtlige EU-lande samt en ledsagende rapport med overordnede konklusioner for alle landene.