Informationsspecialisternes blog

6. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Motionsvaner og idrætsskader

61 pct. af befolkningen over 16 år er regelmæssigt aktive med motion eller sport. Rapporten ”Danskernes motions- og sportsvaner 2016” giver et billede af, hvor mange børn og voksne, der dyrker sport og motion, hvilke sportsgrene de dyrker, hvor ofte og hvor mange timer om ugen. Undersøgelsen følger op på lignende undersøgelser af danskernes idrætsvaner tilbage fra 1964.

For første gang er omfanget af idrætsskader blandt den brede danske befolkning også blevet undersøgt. ”Idrætsskader i Danmark 2016” omhandler både idrætsaktive og ikke idrætsaktive børn i alderen 7-15 år og voksne over 16 år.

21,5 pct. af voksne idrætsudøvere har en skade i løbet af et år, hvor det for børnenes vedkommende er knap 20 pct. Flere mænd end kvinder får idrætsskader, mens der derimod blandt børn ikke er den store forskel imellem drenge og piger. Blandt de voksne kommer de fleste personer til skade ved løb, fodbold og styrketræning, hvor det for børn sker i forbindelse med fodbold, håndbold og gymnastik.

Rapporterne er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut.

[Revideret september 2017]

7. juni 2016 af Informations­service og Bibliotek

Middellevetid i verdens lande - nye tal fra WHO

Globalt set kan en person, født i 2015, forvente at leve i 71,4 år. Men det afhænger selvfølgelig af både fødested og køn. En kvinde født i Japan har den højeste gennemsnitlige levetid på næsten 87 år, mens det for mændenes vedkommende er i Schweiz, at den højeste gennemsnitsalder på lidt over 81 år kan opnås. Den laveste forventede levetid har befolkningen i Sierra Leone, hvor kvinder i gennemsnit får 50,8 år og mænd 49,3 år. For Afrika som helhed er middellevetiden ca. 60 år og den er steget med over 9 år fra 2000 til 2015, på grund af bedre kontrol og behandling af sygdomme, som fx malaria og HIV.

Den årlige publikation "World Health Statistics" fra WHO har i 2016-udgaven fokus på nummer 3 på listen over FN's udviklingsmål, nemlig at sikre sundt liv og fremme trivsel for alle. De enkelte mål beskrives og illustreres i "Annex A: summaries".

Rapporten omtaler også de mange problemer og udfordringer med at indsamle relevante data for området. Bl.a. skønnes det at ca. 53 pct. af dødsfaldene i verden ikke registreres fyldestgørende.

7. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sygefravær og selvvurderet helbred

I gennemsnit er 3,7 pct. af lønmodtagerne fraværende fra arbejde hver dag på grund af sygdom, svarende til 8,5 dages sygefravær per fuldtidsansat på et år, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Rapporten "Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register- og spørgeskemadata fortrinsvis fra 2010-2014" giver et overblik over lønmodtageres sygefravær, og beskriver samtidig de eksisterende kilder, der kan belyse sygefraværet i Danmark. Rapportens resultater er baseret på data fra bl.a. Danmarks Statistik, DA og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

NFA's rapport viser også at i løbet af et år har lidt over 5 pct. af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på over 30 dage, og ca. en tredjedel har ingen sygedage. Sygefraværet varierer mellem brancher, det højeste sygefravær findes fx inden for døgninstitutioner og hjemmepleje. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred, fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sygefravær beskrives også.

7. april er "World Health Day" og EU's statistiske kontor (pdf) benytter lejligheden til at fastslå, at knap tre ud af fire personer i aldersgruppen 25-64 år vurderer deres helbred som meget godt eller godt. Især i Grækenland og Irland er man tilfreds med sit helbred. I Danmark vurderer 73,6 pct. i aldersgruppen deres helbred som meget godt/godt og det er nøjagtig det samme som gennemsnittet for alle EU-landene. 

14. marts 2016 af Mette-Line Jakobsen

Hvor megen tid bruger danskerne på at spise?

Det mest almindelige er at bruge 1-2 timer dagligt på at spise – lidt mindre til hverdag og lidt mere i weekenden. Men en fjerdedel af danskerne bruger ikke tid på morgenmad og en femtedel ikke tid på aftensmad.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret danskernes spisning og spisemønstre samt sammenhængen mellem spisning, motion og overvægt. Resultaterne præsenteres i bogen Tiden, vi spiser, som kan downloades fra Rockwool Fondens hjemmeside.

9. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sundhedsvæsenet i Europa i støt forbedring

Overlevelsesraten for hjertesygdomme og kræft stiger, mens børnedødeligheden er på vej ned. Sundhedsvæsenet i Europa er i støt forbedring konkluderes det i 2015-udgaven af "Euro Health Consumer Index".

Sundhedssystemer i 35 lande er under luppen i den årlige undersøgelse fra det svenske institut Health Consumer Powerhouse.  Her analyseres 48 indikatorer som fx patientrettigheder, adgang til og resultat af behandling, forebyggelse, medicinbrug mv., alt sammen set fra patientens synspunkt.

Single indicator score sheets viser de enkelte lande i rangorden vedr. spørgsmål som fx om det er muligt af få en aftale med sin læge samme dag, om der er adgang til specialister og om lægen forventer penge under bordet.

Selve 2015 rapporten beskriver i detaljer, hvor landenes sundhedsvæsener er bedst og hvad de kan lære af hinanden. 

Den højeste score, på 916 points ud af 1000 mulige, tilfalder Nederlandene, med Schweiz og Norge på de næste pladser. Danmark lander på 8. pladsen med 793 points.

Nyeste udgave af undersøgelsen findes via publikationslisten.

[Opdateret maj 2018]

22. januar 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvad spiser danskerne til aftensmad?

Rugbrød med pålæg er den ret danskerne spiser oftest til aftensmad på hverdage. Pizza topper listen over weekendretter, men rugbrødet er også populært i weekenden, hvor det kommer ind på en 2. plads.

Hele listen over hvilke retter danskerne spiser til aftensmad til hverdag og i weekenden kan ses i "Madindeks 2015".

"Madindeks" er en årlig måling af danskernes mad- og måltidsvaner, færdigheder og praksis i køkkenet, råvarevalg, inspirationskilder, og idealer om måltidet og fællesskabet omkring spisebordet.

Undersøgelsen giver derfor også svar på spørgsmål som: Spiser danskerne derhjemme eller ude? Hvad laver vi, når vi spiser, og er aftensmåltidet en social begivenhed eller en begivenhed, der bare skal overstås? Hvilke madlavningskompetencer har danskerne? Hvem laver aftensmaden? Hvor lang tid bruger vi på at lave den? Hvor henter danskerne inspiration til deres madlavning?

Se svarene i "Madindeks 2015" på Madkulturens hjemmeside.

Madkulturen er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

13. oktober 2015 af Informations­service og Bibliotek

Europæernes sundhed: bedre eller værre?

Middellevetiden stiger i Europa, men der er risiko for at denne stigning ikke vil fortsætte, da vi har stort forbrug af alkohol og ryger for meget i mange af regionens lande. En tredje risikofaktor er at flere bliver overvægtige. 

World Health Organization har sat mål for forbedring af sundhedstilstanden i Europa med programmet  "Health 2020". WHO Regional Office for Europe analyserer i rapporten  "European health report 2015" de seneste fremskridt og truslerne mod vedvarende fremskridt. 

Har du ikke lyst til at gå hele rapporten igennem, kan højdepunkterne ses og høres i en 3-minutters film eller læses i en mini-udgave.

2. oktober 2015 af Mette-Line Jakobsen

Danske kvinder bliver tykkere og tungere

Mens overvægtsudviklingen blandt danske mænd og børn ser ud til at være stagneret, er danske kvinder i gennemsnit blevet tungere i løbet af de sidste ti år, og mere end fire ud af ti er nu overvægtige eller svært overvægtige. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet af danskeres vægtudvikling fra 2005-2008 til 2011-2013.

Overvægtsudviklingen for perioden 2005-2013 er nærmere beskrevet i DTU Fødevareinstituttets e-artikel: Flere overvægtige danske kvinder (pdf).

Undersøgelsen anvender data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet  (DANSDA – Danskernes kostvaner 2011-2013).

23. september 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvorfor og hvor ofte går vi til psykolog?

KORA og Implement Consulting Group har for Sundhedsstyrelsen udført og offentliggjort en analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren. Analysen indeholder bl.a. statistik over udviklingen i antallet af patienter, psykologydelser og samlede omkostninger fordelt på køn og henvisningsårsag over en tiårig periode.

Analysen viser at udviklingen af antallet af psykologer (ydernumre) under ordningen er steget 60 procent fra 2003 til 2013. Af undersøgelsen ses også, at i 2013 var ca. 55 procent af dem, som modtog tilskudsberettigede psykologydelser, i behandling for depression eller angst.

I den nyligt offentliggjorte rapport "Sygdomsbyrden i Danmark" fra Sundhedsstyrelsen fremgik det, at knap 140.000 danskere lider af angst, og at angst er den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen.

11. september 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danskerne har ondt i ryggen og i livet

Statens Institut for Folkesundhed har for Sundhedsstyrelsen har i undersøgelsen "Sygdomsbyrden i Danmark" sammenlignet 21 sygdomsgrupper ud fra forskellige parametre som forekomst, dødelighed, behandling, sygefravær, førtidspensionering, sundhedsøkonomi og produktionstab. Data stammer fra 12 forskellige registre og spørgeskemaundersøgelsen "Den Nationale Sundhedsprofil 2010" og dækker et årligt gennemsnit for 2010-2012.

De 21 sygdomsgrupper er lungekræft, tyk- og endetarmskræft, brystkræft, prostatakræft, diabetes, misbrug, depression, Alzheimers og anden demenssygdom, angst, skizofreni, migræne, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, nedre luftvejsinfektioner, astma, kronisk leversygdom, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose.

Læs mere »