Informationsspecialisternes blog

8. februar 2018 af Informations­service og Bibliotek

Børnene i ghettoområder

Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg/Utterslevhuse er de tre største boligområder på ghettolisten med tilsammen ca. 22.000 beboere. En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ser nærmere på børn og unge, som i løbet af de seneste 25 år er vokset op i disse områder.

Analysen "Opvækst i ghettoområder" belyser forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet samt børnenes karakterer i grundskolen og deres vej til uddannelse og job.

Hovedkonklusionerne kan ses i pressemeddelelsen fra ministeriet. En af dem er at blandt børn, der er vokset op i et ghettoområde, har kun 62 pct. en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det gælder for 84 pct. blandt unge, der er vokset op uden for de tre ghettoområder.

Andre tip til at finde information om emnet kan ses i blog-indlægget "Ghettoer i Danmark".

2. februar 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Børn i en digital verden

I over 30 år har UNICEF fulgt udviklingen i børns levevilkår rundt om i verden. Siden 1980 har organisationen udgivet rapporten ”The State of the World's Children”. Fra at være en lille udgivelse på 19 sider i 1980/81, er rapporten i dag en omfattende publikation på mere end 200 sider med et fyldigt bilag med statistik.

De senere år har rapporten haft et særligt tema. I 2017 er temaet ”Children in a Digital World”, hvor børn og unge er blevet spurgt til deres digitale erfaringer. Rapporten belyser bl.a. børn og unges adgang til og brug af teknologi, barrierer for at være online og den risiko, der kan være forbundet med at bruge internettet. 

Onlineteknologi har mange fordele, fx giver den nye muligheder for at løfte uddannelsesniveauet for børn, som ellers har svære betingelser for at komme i skole. Men ifølge UNICEF er ca. en tredjedel af verdens unge – ca. 346 millioner 15-24-årige – stadig ikke online.

Rapportens statistik kan hentes i særskilte filer, og tallene beskriver børns og kvinders generelle vilkår via emner som ernæring, sundhed og uddannelse. Al UNICEF's statistik er desuden samlet i "UNICEF Data: Monitoring the Situation of Children and Women".

30. november 2017 af Informations­service og Bibliotek

Livet med et handicap

Ca. 30 pct. af danskerne i alderen 16-64 år har mindst ét handicap, ifølge VIVE's seneste rapport om handicappedes levevilkår.

Undersøgelsen har fokus på personer med handicap og beskriver uddannelsesniveau, arbejdsliv og livskvalitet, sammenlignet med personer uden handicap. Også emner som deltagelse i fritids- og sociale aktiviteter, fysisk tilgængelighed og diskrimination er under luppen.

Rapporten er baseret på mere end 20.000 besvarelser fra et udvalg af voksne personer mellem 16 og 64 år.  Den enkelte deltager giver sin egen vurdering af, hvorvidt han eller hun har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Undersøgelsen gentages hvert fjerde år, så udviklingen i levevilkår for personer med handicap kan følges over tid.

Status for levevilkår og samfundsdeltagelse blandt blinde eller stærkt svagsynede beskrives i en særskilt rapport.

14. november 2017 af Informations­service og Bibliotek

425 millioner voksne har diabetes

14. november er Verdens Diabetes dag. På verdensplan har 463 millioner voksne diabetes iflg. International Diabetes Federation. 

I Danmark drejer det sig i 2016 om ca. 250.000 personer ifølge Sundhedsdatastyrelsen, der samler oplysninger om kroniske sygdomme som diabetes 1 og 2 på portalen eSundhed.dk. Her er tal om både forekomst og nye tilfælde, fordelt på alder, køn og region eller kommune. Hvordan Sundhedsdatastyrelsen har beregnet tallene kan ses i dokumentationen.

I databasen Medstat.dk kan du danne tabeller over forbruget af lægemidler. Vælg ATC kode 'A (Fordøjelse og stofskifte)' og 'A10 (Midler mod diabetes)' for at se forbrug af medicin for diabetes.

Rapporten Sygdomsbyrden i Danmark fra Statens Institut for Folkesundhed har i kapitel 9 tabeller om forekomst, dødsfald, tabte leveår og samfundsomkostninger til behandling af diabetes.

Flere tip til at finde data om sundhed og sygdom i Danmark kan ses i FAQ  om sygdomme og diagnoser.

7. september 2017 af Informations­service og Bibliotek

Antallet af hjemløse i Danmark vokser

Antallet af hjemløse borgere er i 2017 opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til 2015. 25 pct. af de hjemløse er kvinder, som i de tidligere undersøgelser har udgjort ca. 22 pct.  

10 pct. af de hjemløse overnatter på gaden, mens 33 pct. har plads på herberg og andre 33 pct. finder ly hos familie eller venner, viser den seneste rapport fra VIVE  - "Hjemløshed i Danmark 2017".

Hvert andet år kortlægger VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) omfanget af hjemløshed, i 2017 for sjette gang. I uge 6 udfylder alle myndigheder og sociale tilbud et skema for hver hjemløs, de er i kontakt med. Formålet er at følge udviklingen i hjemløsheden, både på landsplan og i de enkelte kommuner. Rapporten indeholder bl.a. tabeller om køn, alder, etnisk baggrund og helbredsmæssige forhold, som fx psykisk sygdom og misbrug. På VIVE's temaside er der flere nøgletal og illustrationer om emnet.

1. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan går det de unge fædre?

”De unge mødre” er et kendt begreb takket være en populær tv-reportageserie, der har kørt i 24 sæsoner. En ny analyse sætter nu fokus på de unge fædre. Forhold som uddannelse, anbringelser, kriminalitet og overførselsindkomster er analyseret på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 

Analysen giver viden om bl.a. social arv inden for anbringelser blandt de helt unge fædre (16-21-årige) og de unge fædre (22-25-årige) sammenlignet med ældre fædre (26-30-årige). 17,6 pct. af de helt unge har selv været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Det tilsvarende tal er 8,4 pct. og 3,9 pct. for hhv. de unge og de ældre fædre.

Ser man på fædrenes børn, så er andelen af førstefødte, som er eller har været anbragt uden for hjemmet, markant større end for de andre fædregrupper; nemlig 11,4 pct. mod 3,5 pct. (unge) og 1,4 pct. (ældre).

Det er CEBR (Centre for Economic and Business Research ved CBS), der har foretaget analysen for Mødrehjælpen. Analysen findes på Mødrehjælpens hjemmeside.

10. august 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Rocker- og bandekriminalitet i Danmark

Denne sommer har der været mange banderelaterede skyderier i både Aarhus og København. Antallet af skudepisoder, der vurderes at have relation til rocker- og bandekonflikter, varierer meget fra år til år. 2014 og 2015 var forholdsvis stille år med henholdsvis 16 og 17 skudepisoder i det offentlige rum. I 2016 eskalerede konflikterne til 54 skudepisoder, samme niveau som i 2009 og 2011 med henholdsvis 52 og 55 skyderier.

Rigspolitiet har siden 2007 udgivet en årlig rapport med en situationsbeskrivelse af rocker- og bandemiljøerne. Der er nøgletal om antallet af personer tilknyttet miljøerne, antallet af skudepisoder, sager med sårede eller døde og antallet af indsendte våben.

Med mellemrum udgiver også Justitsministeriets Forskningsenhed analyser af rocker- og bandemiljøet. Senest i 2016 undersøger "Flowet i rocker/bandemiljøerne" stabiliteten i miljøerne ved at kigge nærmere på antallet af nye medlemmer i forhold til antallet af fratrådte. Tidligere har forskningsenheden set på bandemedlemmers kriminelle karriere og kriminelle netværk i ungdomsårene, og om der er specielle forhold i opvæksten, der karakteriserer de personer, der senere involveres i organiseret kriminalitet. Se de nyeste analyser om emnet i de respektive år under punktet Rapporter fra Forskningskontoret.

3. juli 2017 af Informations­service og Bibliotek

Arbejdsmiljø i Danmark

Hvordan er den fysiske og psykiske belastning for medarbejderne på de danske arbejdspladser?

50.000 beskæftigede personer mellem 18 og 64 blev i 2016 opfordret til at besvare 164 spørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. Resultatet af undersøgelsen "Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016", sammenlignet med de to foregående fra 2012 og 2014 kan nu ses hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Hovedresultater, med angivelse af de 5 jobgrupper med størst og mindst andel for udvalgte spørgsmål, findes i fakta-notatet. Bekymring for at blive arbejdsløs er størst hos rengøringsassistenter og mindst i gruppen af politi og fængselsbetjente. Den jobgruppe, hvor der er størst andel, der er udsat for begrænsninger i arbejdet på grund af smerter er malere samt frisører og kosmetologer. De mest trætte efter arbejdsdagen er social- og sundhedsassistenter samt kokke og tjenere.

Mere detaljerede resultater vises grafisk på sitet "Tal og fakta om arbejdsmiljøet", hvor man selv kan vælge fordeling på fx job, branche eller køn og alder.

[Maj 2019: Link til fakta-notat og den grafiske repræsentation af de detaljerede resultater er slettet. Link til 2018-undersøgelsen]

7. april 2017 af Informations­service og Bibliotek

Uligheden fra vugge til grav

Allerede i den tidligste barndom dannes fundamentet for ulighed og denne forskel risikerer at følge en person gennem hele livet. Rockwool Fondens Forskningsenhed har udarbejdet en figur, der illustrerer forskelle i livsforløbet fra fødsel og barndom til voksenliv og alderdom.

På tværs af mødrenes uddannelse vises gennemsnitlige forskelle i børnenes livsforløb hvad angår fødselsvægt, færdigheder i børnehaven, dansk-resultater, kriminalitet, fuldført uddannelse, løn, hospitalskontakt,  om man er i arbejdsstyrken og i sidste ende, om man stadig er i live som 60-årig.

Læs publikationen hos RFF eller se og hør historien i filmen om "Den usynlige tråd".

31. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

"Her bor jeg…"

du kan kigge ind til mig. Jeg sidder her på puden og trykker næsen flad mod ruden. De fleste kender sikkert Lotte Kærsås børnesang om forskellige måder at bo på. I Statistikbanken er der oplysninger om både boliger og de personer, der bor i boligerne.

To rapporter går et skridt videre, og ser på hvor mange, der bor sammen med svigerforældrene, henholdsvis hvordan studerendes boligsituation er.

KL – Kommunernes Landsforening har i analysen ”Under samme tag som svigermor” kigget på udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med svigermor og/eller svigerfar i perioden 2007-2017. Analysen er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, og viser bl.a., at der er en stigning i antallet af familier med flere generationer under samme tag, at der er store regionale forskelle, og andelen af disse familier er størst blandt indvandrere og efterkommere. Ifølge analysen er der over 10.000 familier, som har en eller begge svigerforældre boende - en stigning på 27 pct. siden 2007. Top fem over kommuner med størst andel af disse familier er Gribskov, Ishøj, Halsnæs, Brøndby og Albertslund.

DSK - Danske elever og Studerendes Kollegieråd står for en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.982 udeboende gymnasieelever og studerende ved mellemlange og lange videregående uddannelser fra hele landet. Udover information om de studerendes boformer (bor sammen med nogen, bor alene, på kollegium, på værelse eller hos forældre), så indeholder rapporten et væld af oplysninger om boligudgifter, ønsker til bolig, tilfredshed med boligen, hvordan man har fundet sin bolig og hvor mange, der har været udsat for snyd ifm. lejemål.

Det er anden gang Boligundersøgelsen gennemføres. Første gang var i 2009.