Informationsspecialisternes blog

4. marts 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:

• "Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold”
• ”Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager”
• ”I beskæftigelse efter folkepensionsalderen”

Tags: arbejdsliv, arbejdsmarked, arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse, livskvalitet, løn, ældre
Emne: Arbejde og indkomst
Geografi: Dansk statistik

8. juni 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

På weekend med kæresten? Hvor skal turen gå hen?

Man kan lade sig inspirere til rejsens destination i Deutsche Banks ”Weekend Getaway Index”, som sammenligner priser på hotel, middag på den lokale restaurant, drikkevarer, billeje og en shoppingtur på tværs af 47 byer i verden. København er den anden dyreste by i indekset, så måske det er værd at investere i en flybillet til Istanbul, som er indeksets billigste by. Man skal rejse betydeligt længere for at nå de øvrige billige byer - New Delhi, Manila og Johannesburg.

Det er sjette gang Deutsche Bank udgiver sin undersøgelse af globale priser ”Mapping the World’s Prices”. Udover priserne som indgår i ”Weekend Getaway Index” sammenlignes også priser for bl.a. biografbilleter, en pakke Marlboro cigaretter, en billet til offentlig transport, en ny bil og en liter benzin. Rapporten indeholder også indeks over månedlige lønninger og disponibel indkomst, og man ser at priser og indkomst følges ad. Zürich er byen med de højeste indkomster, men er også en af byerne med de højeste priser for varer og tjenester.

Som noget nyt finder man i årets rapport et ”Quality of Life Index”, der er baseret på data om købekraft, kriminalitet, sundhed, boligomkostninger, pendling og miljøforhold. Her ligger København på en 6. plads efter Wellington i New Zealand, Edinburgh, Wien, Melbourne og Zürich.

Deutsche Banks beregninger er baseret på såkaldt crowdsource data. De fleste data om priser på varer og tjenester stammer fra www.expatistan.com, mens ”Quality of Life Index” og data om lønninger kommer fra www.numbeo.com. For begge gælder, at priserne indsamles ved at alle har mulighed for at bidrage med priser for netop deres by. Deutsche Bank påpeger, at det kan give problemer med kvalitet og konsistens over tid. Til gengæld er statistikken baseret på en stor mængde af aktuelle data.

Tags: byer, forbrug, indkomster, købekraft, levevilkår, livskvalitet, løn, priser, rangorden
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik

7. marts 2016 af Informations­service og Bibliotek

Løngabet i EU-landene

Løngabet i EU er på 16,1 pct., ifølge Eurostats opgørelse for 2014. Det betyder, at hver gang en mand tjener en euro, så får en kvinde 84 cent. Landene med de største løngab er Estland, Østrig, Tjekkiet, Tyskland og Slovakiet, hvor forskellen i mændenes favør er over 20 pct. Løngabet i Danmark er beregnet til 15,8 pct. og er dermed meget nær EU's gennemsnit. 

Dagens Eurostats News Release, der er udgivet i anledning af den internationale kvindedag 8. marts, viser også at det stadig er kvinderne i EU, der går på deltid, når de får børn. Ser man på kvinder i aldersgruppen 25-49 år er 20 pct. på deltid, selvom de ikke har børn. Har kvinden 2 børn, stiger tallet til 39 pct. Tilsvarende tal for mænd  er hhv. 8,2 pct. (uden børn) og 4,8 pct. (med 2 børn).

Se flere detaljer i Statistics Explained, hvor artiklerne "Gender pay gap statistics" og "Gender statistics"  er indgang til kønsopdelte statistikker om arbejdsmarked, uddannelse og helbred.

Tags: arbejdsmarked, løn, ligestilling
Emne: Arbejde og indkomst
Geografi: International statistik