Informationsspecialisternes blog

28. april 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kriminalitet i USA

Den officielle amerikanske kriminalitetsstatistik udgives af Bureau of Justice Statistics (BJS). USA har ikke ét centralt statistikbureau, men i stedet de såkaldte ”principal agencies”, der har til opgave at udarbejde statistik indenfor hvert deres område. 

Blandt BJS' mange publikationer finder man statistik om bl.a. sager i retsvæsenet, ofre for stalking og hadforbrydelser, prøveløsladelser og indsatte i fængsler. Man finder også den for danske forhold fremmede statistik over indsatte på dødsgangen og antal henrettede.

Et andet ukendt emne for os danskere, er borgernes forfatningsmæssige ret til at eje og bære våben. 32 pct. af den voksne befolkning i USA ejer et våben ifølge analyseinstituttet Gallup. Gallup har siden 1960 spurgt den amerikanske befolkning om våbenejerskab og tilfredshed med våbenlovgivningen.  

Hvor mange der dræbes hvert år pga. skydevåben, kan man se hos Centers for Disease Control and Prevention, der i deres "Web-based Injury Statistics Query and Reporting System" også opgør ikke-dødelige ulykker, hvor våben er involveret.

De seneste år har amerikanske politibetjentes brug af våben været meget i medierne. Det amerikanske dagblad Washington Post har siden 2015 påtaget sig at registrere alle episoder, hvor politiet har skudt og dræbt en person. Data samler de i en offentlig tilgængelig database  - som supplement til statistikken fra FBI - Federal Bureau of Investigation. 

Tidligere kunne man finde amerikansk statistik indenfor mange forskellige emner - herunder også retsvæsen og kriminalitet samlet i publikationen "Statistical Abstract of the United States". U.S. Census Bureau udgav fra 1879 til 2012 denne statistiske årbog, der gjorde det nemt at finde statistik indenfor et givent emne. For aktuelle tal anbefaler U.S. Census Bureau, at man bruger kilderne nævnt i bogens tabeller for at finde den organisation, der udarbejder den pågældende statistik. 

Informationsvirksomheden ProQuest viderefører dog ”Statistical Abstract of the United States”, men giver desværre ikke gratis adgang til årbøgerne.

Vil man have en yderligere guide til de 13 statistikproducerende ”principal agencies”, har vi tidligere givet tips til genveje i indlægget "USA i tal og grafer".

Tags: anmeldelser, bander, dødsårsager, hate crime, kriminalitet, lovovertrædelser, sigtelser, terrorisme, tryghed, USA, årbøger
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik

28. oktober 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Den globale sygdomsbyrde

Der er næppe nogen, der ikke har opdaget, at vi befinder os midt i en verdensomspændende pandemi. Mens COVID-19 hærger verdens lande, er der måske mindre fokus på de andre sygdomme, som forkorter folks liv eller gør, at folk lever deres sidste år med forringet livskvalitet. Her i oktober har IHME - Institute for Health Metrics and Evaluation udgivet “The Global Burden of Disease 2019”, som er en analyse af 286 dødsårsager, 369 sygdomme og ulykkestyper og 87 risikofaktorer i 204 områder i verden.

The Global Burden of Disease (GBD) startede som et World Bank-projekt i 1990 og er i dag et samarbejde med bidrag fra flere end 5.000 forskere fra 152 nationer og områder i verden koordineret af det uafhængige amerikanske forskningscenter IHME på University of Washington.

Gennem årene er der udviklet en række indikatorer for sygdomsbyrden, der gør det muligt at sammenligne sygsomme mellem lande over tid. En af indikatorerne er DALY - Disability-Adjusted Life Year, som består af to hovedkomponenter: dødelighed i form af tabte leveår ved for tidlig død og sygelighed i form af tabte år med sygdom og invaliditet. Én DALY er lig med ét tabt sundt leveår.

Resultater offentliggøres i landeprofiler og infografikker. Hovedresultater og særlige pointer offentliggøres i artikler i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Der er udgivet et gratis tilgængeligt særnummer for hvert GBD siden 2010.

IHME har også en række visualiseringer af udvalgte statistikker i et interaktivt værktøj, bl.a. udviklingen i DALY i datasættet GBD Compare. Alle data er tilgængelige via GHDx - Global Health Data Exhange, og man kan bruge The GBD Results Tool til at danne tabeller og grafik og downloade data. Alle kilder, nationale som internationale, der bruges til udarbejdelsen af GBD, kan findes via The Data Input Sources Tool.

Tags: dødsårsager, epidemier, fremskrivninger, levevilkår, livskvalitet, middellevetid, prognoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsøkonomi, sygdom, sygdomme
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik

31. august 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Dødsårsager og medicinalberetninger

I de varme sommerdage i august har vi været en tur i vores kølige kældermagasin for at bringe en interessant statistisk serie op i lyset. I relation til den nuværende situation med COVID-19, er valget faldet på historiske tal om dødsårsager og epidemier. 

Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek har vi bl.a. to store serier fra Sundhedsstyrelsen (eller Det Kgl. Sundhedskollegium, som det hed indtil 1909): ”Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Medicinalberetning for Kongeriget Danmark”. 

Serien om dødsårsager har vi fra 1890 til 1993. Over årene er der variation i opgørelsesmetode og dækningsgrad; de første 30 år dækker fx kun byerne. Opgørelserne er dog detaljerede ned på de enkelte dødsårsager opgjort på køn og alder. I de fleste årgange kan man desuden finde overordnede dødsårsager fordelt på måneder. Man kan fx se den voldsomme stigning i døde af influenza under Den Spanske Syge i årene 1917-1919. 1947 indeholder desuden et særligt kapitel om krigsdødsfald under anden verdenskrig.

Medicinalberetningerne har vi fra 1900-1974/75. I beretningerne får man i tekst og tal også oplysninger om dødelighedsforhold ved de enkelte epidemiske sygdomme fx tyfus, meningitis, difteri og influenza. Der gås i detaljer med, hvor i landet tilfældene er, og nogle gange beskrives dødsfaldene helt ned på individniveau, som en stakkels 24-årig kusk, der døde på Øresundshospitalet af blodgang (dysenteri). 

Med variation over årene indeholder meddelelserne også andre oplysninger bl.a. om offentlig hygiejne (vandforsyning- og kloakforhold), vaccinationer, karantæneforanstaltninger, forebyggende kontrol fx sundhedsplejerskeordningen, antallet af medicinalpersoner og sengepladser på sygehuse. 

Bøgerne kan naturligvis lånes (med forbehold for enkelte manglende årgange) hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek eller via dit lokale bibliotek.

Tags: dødsårsager, epidemier, helbred, levevilkår, sundhed, sundhedsvæsen, sygdomme, vaccinationer, årbøger, fra kældermagasinet
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik

5. april 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

100-året for Den Spanske Syges udbrud

Statens Serum Institut melder stadig om nye tilfælde af influenza, men årets influenzasæson er på retur og snart ved at være slut. For 100 år siden var en anden influenza ved at bryde ud. En influenza, der skulle vise sig at blive en af de mest omfangsrige og mest dødelige, verden endnu havde set. Influenzapandemien, Den Spanske Syge, raserede verden i årene 1918-1919/1920.

”Statistisk Årbog 1921” viser da også en dramatisk stigning i nye sygdomstilfælde vedr. influenza i Danmark fra 34.877 i år 1917 til 496.755 i 1918. I årbogens tabel om dødsfald fordelt på dødsårsager, kan man se, at der var en stigning fra 199 dødsfald med influenza som årsag i 1917 til 4.150 i 1918.

Statistik om sundhedsforhold i hele første halvdel af det 20. århundrede kan ses i ”Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60”. Bogen indeholder bl.a. oplysninger om anmeldte sygdomstilfælde, spædbørnsdødelighed, sygehusstatistik og medicinalpersonale.

Årets influenzasæson kan man følge på Statens Serum Instituts temaside vedr. influenza.

[Link revideret januar 2019]

Tags: dødsårsager, epidemier, sundhed, sygdomme
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik

7. juni 2016 af Informations­service og Bibliotek

Middellevetid i verdens lande - nye tal fra WHO

Globalt set kan en person, født i 2015, forvente at leve i 71,4 år. Men det afhænger selvfølgelig af både fødested og køn. En kvinde født i Japan har den højeste gennemsnitlige levetid på næsten 87 år, mens det for mændenes vedkommende er i Schweiz, at den højeste gennemsnitsalder på lidt over 81 år kan opnås. Den laveste forventede levetid har befolkningen i Sierra Leone, hvor kvinder i gennemsnit får 50,8 år og mænd 49,3 år. For Afrika som helhed er middellevetiden ca. 60 år og den er steget med over 9 år fra 2000 til 2015, på grund af bedre kontrol og behandling af sygdomme, som fx malaria og HIV.

Den årlige publikation "World Health Statistics" fra WHO har i 2016-udgaven fokus på nummer 3 på listen over FN's udviklingsmål, nemlig at sikre sundt liv og fremme trivsel for alle. De enkelte mål beskrives og illustreres i "Annex A: summaries".

Rapporten omtaler også de mange problemer og udfordringer med at indsamle relevante data for området. Bl.a. skønnes det at ca. 53 pct. af dødsfaldene i verden ikke registreres fyldestgørende.

Tags: helbred, sundhed, middellevetid, dødsårsager, sygdom, livskvalitet
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik