Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


unge

Vis alle blogindlæg


27. august 2015 af Informations­service og Bibliotek

Profil af den danske ungdom

Hvor ofte ryger unge mennesker? Hvor meget drikker de? Hvad spiser de? Er de fysisk aktive? Tilfredse med livet og skolen? Hvordan er forholdet til venner og familie?

Alt dette og meget mere beskrives i Ungdomsprofilen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er den største danske undersøgelse af gymnasie- og erhvervsskoleelevers sundhedsadfærd, helbred og trivsel nogensinde, baseret på svar fra 75.000 elever i gymnasie- og erhvervsskoler.

Hovedkonklusionen er at fleste gymnasie- og erhvervsskoleelever har det godt, men på en del områder som fx stress, søvn, selvværd og vægt er der problemer med trivslen.


Tags: sundhed, helbred, unge, alkohol, rygning, trivsel, stress
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


8. maj 2015 af Informations­service og Bibliotek

Unges brug af medier og museer

Hvor stor en del af de unge mellem 13 og 23 år taler i telefon, ser tv, er på Facebook, chatter eller sender SMS hver dag?


Det kan man se i rapporten Danske unges museums- og mediebrug: Temaer og tendenser. Tabellerne er opdelt på hhv. alder, køn, uddannelse, herkomst osv. Hovedvægten er på de unges oplevelser med museernes digitale formidling og læring, men rapporten indeholder også tabeller om 13-23-åriges generelle mediebrug. 

Resultaterne bygger på en stikprøveundersøgelse med ca. 2.500 deltagere. Rapporten er udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Uddannelse og Medier (DREAM).


Tags: børn, unge, informationssamfundet, medier, museer
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


27. april 2015 af Informations­service og Bibliotek

Børn og unge i EU

Hvor mange børn er der i EU-landene? Hvor bliver børnene passet? Hvornår flytter de unge hjemmefra?

15.6 pct. af EU's befolkning er børn under 15 år. Den største andel af børn findes i dag i Irland, hvor de udgør 22 pct. af befolkningen. Den mindste andel har Tyskland, nemlig 13.1 pct. 

Børn op til 3 år passes i Danmark fortrinsvis i institutioner, mens det kun er 2 pct. af børnene i Tjekkiet, der er tilknyttet en daginstitution. 

Svenskerne er de hurtigste til at forlade barndomshjemmet, da de i gennemsnit er 19.6 år, når de flytter hjemmefra. Danske unge er lidt langsommere og bliver boende til de er 21 år. I Kroatien, Slovakiet og Malta er de i gennemsnit over 30 år, før de flyver af reden. For alle lande gælder det at kvinderne er 1 til 2 år hurtigere end mændene. 

Eurostat har samlet tal, fakta og svar på mange spørgsmål om børn og unge i EU-landene i en ny publikation - "Being young in Europe today". Introduktion til emnet kan ses i Eurostats pressemeddelelse eller portalen Statistics Explained

Med værktøjet "Young Europeans" kan du sammenligne dig selv med andre unge mennesker mellem 16 og 29 år.


Tags: børn, unge, befolkning, levevilkår
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek