Informationsspecialisternes blog
Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen.
Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.
Du kan kontakte os via "Spørg om statistik" eller info@dst.dk.
Indlæg skrevet af info
Vis alle blogindlæg
3. september 2015 af Informationsservice og Bibliotek
Digital post - hvor mange er tilmeldt? og fritaget?
Hos Digitaliseringsstyrelsen findes lister over antal tilmeldinger og fritagelser vedr. Digital Post. Statistikken opdateres hver måned og kan fordeles på fx kommune eller alder.
Tags: informationssamfundet, post
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik
27. august 2015 af Informationsservice og Bibliotek
Profil af den danske ungdom
Hvor ofte ryger unge mennesker? Hvor meget drikker de? Hvad spiser de? Er de fysisk aktive? Tilfredse med livet og skolen? Hvordan er forholdet til venner og familie?
Alt dette og meget mere beskrives i Ungdomsprofilen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er den største danske undersøgelse af gymnasie- og erhvervsskoleelevers sundhedsadfærd, helbred og trivsel nogensinde, baseret på svar fra 75.000 elever i gymnasie- og erhvervsskoler.
Hovedkonklusionen er at fleste gymnasie- og erhvervsskoleelever har det godt, men på en del områder som fx stress, søvn, selvværd og vægt er der problemer med trivslen.
Tags: sundhed, helbred, unge, alkohol, rygning, trivsel, stress
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik
25. august 2015 af Informationsservice og Bibliotek
Hvilket land er det fredeligste i verden?
"Global Peace Index 2015" måler og rangordner 162 lande vedr. indikatorer som personlig sikkerhed, vold, interne og eksterne konflikter, militær osv.
Ikke overraskende er de p.t. fredeligste lande Island, Danmark og Østrig, mens Syrien, Irak og Afghanistan er i bunden af indekset.
Undersøgelsen konkluderer bl.a., at verden er blevet mindre fredelig i 2014 sammenlignet med 2008. Det beror bl.a. på de talrige interne konflikter, som har ført til at næsten 1 pct. af verdens befolkning er flygtninge eller internt fordrevne, samt at 69 lande i 2014 har oplevet dødsfald som følge af terror.
Resultaterne vises som kort, hvor de enkelte indikatorer kan ses separat, som film og i en hovedrapport. Undersøgelsen udarbejdes årligt af tænketanken Institute for Economics & Peace.
[Link opdateret i 2022].
Tags: levevilkår, terrorisme, fred, krig, kriminalitet, rangorden
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik
16. juli 2015 af Informationsservice og Bibliotek
EU i bobler
"My country in a bubble" viser sammenligninger mellem EU- og EFTA-lande på en ny og visuel måde. Der er boble-diagrammer for omkring 50 indikatorer fra Eurostats database, en af dem vedr. brug af Internet.
Tags: Informationssamfundet
Emne: Borgere
Geografi: International statistik
10. juli 2015 af Informationsservice og Bibliotek
Hvorfor ender boliger på tvangsauktion?
Boligøkonomisk Videncenter står bag en analyse vedr. tvangsauktioner over boliger i årene 2007-2012.Rapporten "Tvangsauktioner i Danmark" kortlægger årsagssammenhænge bag tvangsauktionerne, fx låneforhold og boligejerens socioøkonomiske forhold, med fokus på Roskilde, Næstved og Nykøbing Falster retskredse.
Tags: boliger, ejendomme
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik
3. juli 2015 af Informationsservice og Bibliotek
52.624 personer modtager førtids- eller folkepension i udlandet
Af de ca. 52.624 personer, der i 2014 modtog pension i udlandet er knap 10 pct. førtidspensionister og ca. 90 pct. folkepensionister.
Men hvor holder disse pensionister til? De bor ikke så langt væk, da over halvdelen af dem har bopæl i Sverige, Tyskland og Norge. 82 pct. holder til indenfor Europas grænser.
Det udbetalte beløb udgør i alt 2,5 milliarder kroner. 42 pct. af dette beløb bliver udbetalt til pensionister bosiddende i Sverige og Spanien. Se hele rapporten om udlandspensionister i 2014 hos Udbetaling Danmark.
Tags: pensioner
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik
11. juni 2015 af Informationsservice og Bibliotek
Næsten en ud af fire europæere har prøvet ulovlige stoffer
Den europæiske narkotikarapport 2015 skønner, at ca. 80 mio. voksne eller næsten en fjerdedel af den voksne befolkning i EU har "testet" cannabis i løbet af deres liv.
I Danmark har over 35 pct. af den voksne befolkning (15-64 år) prøvet cannabis, kun overgået af Frankrig, hvor knap 41 pct. har indrømmet det samme. Cannabis (marihuana og hash) er både det mest anvendte og det hyppigst beslaglagte stof.
European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA) er et EU-agentur, der indsamler data om narkotikasituationen i EU-landene. Ikke bare brugen af illegale stoffer, men også følgevirkninger som dødsfald, sygdomme, behandling, lovovertrædelser og beslaglæggelser illustreres. Der indsamles endda også oplysninger om prisniveauet for de forskellige stoffer. Foruden den samlede rapport er der nationale rapporter om situationen i de enkelte lande, fx Danmark.
Tags: kriminalitet, misbrug, narkotika
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik, International statistik
3. juni 2015 af Informationsservice og Bibliotek
Livskvalitet - hvad betyder det for dig?
OECD's Better life index måler og sammenligner 11 aspekter af trivslen i 34 lande.
Hvilket land er så bedst at bo i? Det kommer an på hvilke aspekter, der betyder mest for dig? Lægger du mest vægt på bolig, indkomst, uddannelse og arbejde, helbred eller miljø? Her har du mulighed for at bidrage med din egen holdning. 92.000 personer fra hele verden (628 fra Danmark) har indtil nu delt deres personlige indeks med prioritering af de aspekter af livet, som de finder vigtigst.
Tags: levevilkår, livskvalitet
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik, International statistik
28. maj 2015 af Informationsservice og Bibliotek
46 pct. af verdens husstande har adgang til Internet i hjemmet
Andelen af husstande, der har adgang til Internet på bopælen er steget fra 18 pct. i 2005 til 46 pct. i 2015. Det fortæller en ny rapport fra ITU (International Telecommunication Union).
"ICT Facts and figures 2015" illustrerer udviklingen fra begyndelsen af århundredet, og viser bl.a. at der nu er mere end 7 milliarder mobiltelefon-abonnementer, hvor der i 2005 var 738 millioner. 3,2 milliarder mennesker har adgang til Internet, mod 400 millioner i år 2000.
ITU fejrer 150 års jubilæum i år, så det er også muligt at finde historisk statistik om informationssamfundets barndom, hvor telegrafen var moderne.
Tags: Informationssamfundet, internettet
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik
18. maj 2015 af Informationsservice og Bibliotek
E-affald kortlagt globalt
I 2014 blev hele 41.8 millioner tons e-affald genereret på verdensplan, men mindre end en sjettedel af denne mængde er indsamlet til genbrug.
E-affald består af alle elektriske og elektroniske apparater, dvs. alt hvad der har en ledning eller batterier. Mere end halvdelen af affaldet består af køkken- og badeværelsesudstyr som opvaskemaskiner, mikroovne og vaskemaskiner.
USA og Kina producerer tilsammen 32 pct. af verdens e-affald, men ser man på de enkelte landes affaldsmængde per capita er Danmark på en 4. plads med 24 kg, hvor Norge (28.4 kg), Schweiz (26.3 kg) og Island (26.1 kg) er indehavere af de tre første pladser.
FN's tænketank United Nations University har indsamlet og beregnet disse tal for alle verdensdele. Se mere i deres pressemeddelelse eller den fulde rapport "The global e-waste monitor – 2014".
[Juni 2023: Link til pressemeddelelse fjernet og nyt link til rapport hos UN Institute for Training and Research tilføjet]
Tags: affald, genbrug, miljø
Emne: Miljø og energi
Geografi: International statistik