Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


alternativ behandling

Vis alle blogindlæg


7. februar 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Har du været hos massør, osteopat eller anden type alternativ behandler?

Så er du én blandt mange. 1,3 millioner danskere har inden for det seneste år brugt én eller flere former for alternativ behandling. Det svarer til knap 28 pct. af den voksne befolkning (16 år og derover). Det viser den nye rapport ”Alternativ behandling” fra Statens Institut for Folkesundhed.

Siden 1987 har man i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, også kaldet SUSY-undersøgelserne, spurgt den voksne befolkning i Danmark om deres brug af alternativ behandling. I 1987 gik 10 pct. til en alternativ behandler, i 2017 var tallet knap 28 pct. Stigningen ser man primært i perioden 1987 til 2010; fra 10 pct. til 26 pct.

Alternativ behandling er i rapporten defineret som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid. Kiropraktik blev fx tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til.

I rapporten finder man bl.a. tabeller over brugen fordelt på behandlingsformer, fordelt på køn og alder, uddannelse, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus, etnisk baggrund og region. Desuden ser rapporten nærmere på hvem, der bruger de mest anvendte alternative behandlingsformer massage og osteopati, zoneterapi og akupunktur.


Tags: sundhed, sygdom, trivsel, alternativ behandling
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek