Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Præcisionen af købekraftpariteter (PPP) stiger med aggregeringsniveau. Det betyder at købekraftpariteter (og dermed også prisniveauindeks og mængdeindeks per indbygger) på BNP niveau vil være mere pålidelig, eller præcise, end købekraftpariteter for det private forbrug. Tilsvarende vil købekraftpariteter for det private forbrug være mere pålidelig end PPP for fødevarer og ikke- alkoholiske drikkevarer eller tøj og sko, som er underaggregater for det private forbrug. Der er ikke opgjort mål for den samlede præcision. Input data i købekraftparitet undersøgelsen kommer fra forskellige kilder, fra prisundersøgelser og fra nationalregnskabet.

En vigtig usikkerhedskilde er udvalget af varer- og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed.

Inputdata til PPP kommer fra flere kilder, specielt fra særlige PPP-prisundersøgelser og fra nationalregnskaber. Dette gør det umuligt at beregne et meningsfuldt, numerisk mål for fejlmargener for PPP'er. Der er dog generel enighed om, at PPP'er, PLI'er og andre PPP-baserede indikatorer ikke har til formål at etablere en streng rangordning af lande. Graden af usikkerhed forbundet med de grundlæggende pris- og udgiftsdata og de metoder, der anvendes til at udarbejde PPP'er, kan give fejl, der påvirker rangeringen af landene, især når landene er grupperet omkring et meget snævert udfaldsinterval. PPP'er og PPP-baserede indikatorer giver således en indikation af et lands relative størrelsesorden i forhold til andre lande i sammenligningen. Som skitseret ovenfor er dette mere tilfældet ved et lavt aggregeringsniveau end ved fx BNP eller BNP pr. indbygger.

Stikprøveusikkerhed

I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer- og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed.

Anden usikkerhed

For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt i de forskellige lande og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde.

I undersøgelserne af priser på forbrugsvarer kan der opstå usikkerhed på grund af manglende overholdelse af den strenge definition af produkterne i de aftale vareprøver, for eksempel med hensyn til pakningsstørrelser eller kvalitetsparametre. Mens valideringsprocessen sigter mod at eliminere disse fejl ved omhyggeligt at sammenligne prismaterialet leveret af hvert land og vurdere dets plausibilitet, kan nogle af disse fejl være svære at identificere, især dem, der er relateret til kvalitet. Lignende problemer kan også opstå i andre undersøgelser, såsom den årlige undersøgelse om aflønning af offentligt ansatte. Her udspringer problemet af heterogeniteten af datakilder på tværs af landene.

Mens manglende svar fra en bestemt enhed normalt let kan overvindes ved at erstatte denne enhed, og det normalt alligevel har en meget begrænset indvirkning på offentliggørelsesniveauet , opstår der et særligt problem, hvor der ikke er nogen priser tilgængelige for et givet produkt i et eller flere lande. I disse tilfælde imputeres en priser på baggrund af priser for andre produkter. Hvis et land ikke indberetter priser for et produkt i en given basisoverskrift, udfyldes hullerne typisk ved hjælp af PPP for enten en "lignende" eller en hierarkisk basisoverskrift.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Dataene er i overensstemmelse med EU-forordningen. Data er generelt af god kvalitet og beregnede PPP er troværdige.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der er kun mindre forskelle mellem foreløbige og endelige tal. Efter beregning af den endelige købekraftpariteter for et givet referenceår, revideres købekraftpariteter ikke længere. Men for at bevare den størst mulige konsistens med nationalregnskabet, reskaleres købekraftpariteter til de nyeste nationalregnskabsaggregater en gang om året i december og tabellerne i Statistikbanken opdateres.