Historien om statistik

Den ældste statistik, der findes

Tal på livet fra vugge til grav

Statistik om befolkningen - folketællinger - har eksisteret fra vores tidligste tidsregning. Tænk bare på Juleevangeliet. Den ældste danske folketælling går tilbage til 1769, og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. I befolkningsstatistikken findes tal om livet fra vugge til grav, fx levetid, fødsler, dødsfald, vielser og skilsmisser, ind- og udvandringer, navne, flytninger i Danmark – og meget mere.

Afgørende for samfundet

Statistik om befolkningen – det gælder fx befolkningens aldersfordeling, vores dødelighed, hvordan vi er fordelt geografisk - bruges i mange former for planlægning. I dag kan befolkningsstatistik eksempelvis være i spil, når kommuner vurderer, om de skal afsætte penge i budgetterne til nye plejehjem eller børnehaver, ligesom befolkningsstatistikken også indgår til beregninger i den kommunale udligning.

Fertiliteten på det laveste niveau i over 35 år

Et eksempel på, hvad der kan findes i den enorme mængde data, som ligger bag befolknings­statistikken, er den årlige fertilitet - det vil sige en opgørelse, hvor antallet af fødte børn er sat i forhold til antallet af kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år). Her går statistikken mere end 100 år tilbage. Siden starten af 1900-tallet er der blevet født færre og færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder. I 1901 blev der født 4.139 børn pr. 1.000 kvinder, i 2023 var tallet faldet til i 1.496. I 1940’erne og efterkrigstiden skete der en stigning i fertiliteten. Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983. Den generelt faldende fertilitet i løbet af det seneste århundrede skal ses i lyset af store samfundsmæssige forandringer og et deraf øget fokus på familieplanlægning samt – i nyere tid – adgang til effektive præventionsmidler.

Samlet fertilitet (15-49 år)

Kilde: www.statistikbanken.dk/fod3, fod4 og fert1

Banebrydende ændring med CPR 

De første folketællinger foregik ved, at sognepræsterne satte skolelærerne til at tælle op for hvert skoledistrikt. Senere gik man over til at spørge i husstandene. Siden 1840 er der holdt regelmæssige folketællinger, først med ti års mellemrum, og fra 1901 med fem års mellemrum. Folketællingen i 1970 var den sidste traditionelle folketælling, hvor alle husstande skulle udfylde et skema. Herefter overgik man til at opgøre befolkningens karakteristika ved hjælp af registeroplysninger; især på baggrund af CPR-registret, der blev indført i 1968.

CPR-registret indeholder et unikt nummer på os alle sammen. Dette personnummer er i Danmarks Statistik den nøgle, der er bindeled til alle de andre registre, og som gør det muligt at kombinere data på kryds og tværs og dermed inkludere flere oplysninger i befolkningsstatistikken. Eksempler på andre registre er BBR-registret over boligbestanden i Danmark, Rigspolitiets centrale kriminalregister, Landspatientregistret og Danmarks Adresseregister. 

Midt i 1970’erne begyndte man at bruge personnumrene til befolkningsstatistik – en såkaldt registerbaseret folketælling - og det er blevet brugt lige siden. I 1981 blev folke- og boligtællingen gennemført som én af verdens første registerbaserede tællinger.  

Nye tider - nye tal

I takt med at samfundet ændrer sig, ændres beskrivelserne i statistikken - og der kommer efterspørgsel på ny statistik til. Siden 1980 har Danmarks Statistik opgjort en række familietyper – fx i forhold til om en person udgør sin egen familie eller indgår i et ægtepar eller i et samboende eller samlevende par. Siden er der også kommet opgørelser af en lang række kombinationer af børn, særbørn og samværsbørn til.  I 1984 blev asylmodtagere fordelt på nationalitet, og i 1989 udgav Danmarks Statistik for første gang statistik om familiesammenføringer. Senest er vielser af samme køn blev tilføjet i 2024.

Fra heste til hestekræfter

Før i tiden var det ganske almindeligt, at man havde arbejdsheste på gårdene. Landbrugene havde tilsammen 312.400 heste i 1838. Der kom flere til, og mellem 1. og 2. verdenskrig havde landbrugene tilsammen mere end en halv million heste. Efter 2. verdenskrig udviklede landbruget sig markant, og mekaniseringen gjorde sit indtog i landbruget. Fx blev arbejdshesten udskiftet med traktoren. De første 20 år efter krigen faldt bestanden af arbejdsheste med en halv million, mens antallet af traktorer steg med 120.000 til 133.000 i 1965. I 2023 var der dog stadig ca. 45.400 heste i landbruget. De bruges som hobbyheste. Der var 65.200 traktorer i landbrugene. At der er færre traktorer end tidligere skyldes, at landbrugsjorden nu er koncentreret på færre bedrifter samt den teknologiske udvikling og effektivisering.

Udvikling i antal heste og traktorer

Kilde: Statistisk Årbog årgange1916-2015, Landbrugstællingen (flere årgange) og www.statistikbanken.dk/hdyr07

Et landbrugsland

Statistik over bestanden af heste går tilbage til 1837. Hestebestanden og bestanden af dyr på landbrug er dermed en af de ældste statistikker hos Danmarks Statistik. Generelt er landbrug noget af det ældste statistik. Den ældste digitaliserede landbrugsstatistik er for året 1834. Og det giver god mening, at man er begyndt at føre statistik over landbrug som noget af det første, for Danmark var i høj grad et landbrugsland. I 1834 levede 58 pct. af befolkningen direkte af landbruget. Det var dermed det økonomisk mest betydningsfulde erhverv i Danmark. 

Går fra gården i 1800-tallet

Frem til 1850 boede størstedelen – ca. 80 pct. – af befolkningen i landdistrikter. I anden halvdel af 1800-tallet skete der imidlertid et større skift i befolkningens bopælssammensætning, da flere søgte væk fra landet og mod byerne. Det skyldtes blandt andet, at der kom en større frihed til at drive erhverv i byerne. Også andelen af befolkningen, der lever af landbrug, er faldet støt lige siden. I 1890 var det for første gang under halvdelen af befolkningen, og i 1950 var det under en fjerdedel. Herfra gik det hurtigt, og i 1970 var det 10 pct. af befolkningen, der levede af landbrug. Der kan være metodiske forskelle i opgørelserne fra dengang og nu, men i 2023 arbejdede ca. 2 pct. af alle beskæftigede i landbrug og gartneri.

Flere grise end mennesker siden 1956

Grisebestanden er vokset og vokset gennem tiden. I 1838 var der 322.000 grise i dansk landbrug - i oktober 2024 var grisebestanden steget til 11,6 mio. grise. Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik bestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor den igen overgik befolkningstallet. Siden da har der været flere grise end mennesker i Danmark.

Bestanden af grise og antallet af personer i Danmark

Kilde: www.statistikibanken.dk/hdyr1920, hdyr, svin, befolk2 og folk1a

Data om forbrug og handel går over 100 år tilbage

Prisen på rugbrød er blevet 115 gange højere siden 1915

Når man kan sammenligne prisen på fx rugbrød i dag med prisen for flere generationer siden, skyldes det, at Danmarks Statistik har data om forbrug og handel, der går mere end 100 år tilbage. 

Danmarks Statistik har opgjort gennemsnitspriser siden 1915. Prisen på rugbrød er blevet 115 gange højere fra 1915 til 2024, viser en særkørsel.  I samme periode er prisen på sødmælk blevet 86 gange højere. Prisstigningen på smør og kaffe er lidt lavere: Prisen på smør er blevet 38 gange højere, og for kaffe er den blevet 44 gange højere. Til sammenligning er det samlede prisniveau blevet godt 58 gange højere i samme periode. For wienerbrød, som først kom ind i statistikken i 1950, er prisen i 2024 99 gange højere end dengang. Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med løn- og velstandsudviklingen, der har været betydelig og gjort, at forbrugssammensætningen i dag er anderledes, end den var for mere end 100 år siden.

Sammenligning af priser

Befolkningens forbrug blev første gang undersøgt i 1897. For Statens Statistiske Bureau, som det hed dengang, var det en lovbunden opgave at skaffe oplysninger om livsvilkårene i de forskellige samfundslag, blandt andet ernærings- og forbrugsforhold.

Siden 1914 har Danmarks Statistik opgjort et centralt økonomisk nøgletal: Forbrugerprisindekset. Det viser prisudviklingen for de varer og tjenester, som husholdninger i Danmark typisk forbruger. Den årlige ændring i forbrugerprisindekset bruges som et mål for inflationen. Se emnesiden Forbrugerprisindekset.

Foto: Carl Rasmussen (1967). Arbejdermuseet

Store ændringer i arbejdsmarkedsstatistikken gennem 150 år

Et samfund i rivende udvikling

Helt tilbage fra Folketællingen 1787 har Danmarks Statistik opgjort, hvilke erhverv der forsørgede befolkningen. Siden er flere og flere forhold på arbejdsmarkedet kommet med i statistikkerne: Blandt andet løn, arbejdstid, pendling, medlemskab af fagforeninger, fravær, ferie, arbejdskonflikter og ledighed. Udviklingen i statistikken afspejler et samfund i rivende udvikling fra midten af 1800-tallet og frem til i dag: Fra landbrugssamfund over industrialisering til serviceerhverv, opbygningen af velfærdssamfundet, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, kortere arbejdstid med mere.

Gifte kvinder først opgjort efter eget erhverv fra 1940

Nogle af de ældste data, der handler om arbejdsmarkedet, er en opgørelse fra 1855 over ’Folkemængden efter næringsvej og stilling’. Her blandt børstenbindere, knapmagere og hjulmænd mangler dog en væsentlig del af befolkningen: De gifte kvinder. Dengang og helt frem til 1940 blev gifte kvinder opgjort under mandens erhverv. Kvinder optrådte kun med eget erhverv, hvis de var ugifte eller tyende. En kvindelig handskemager gift med en landmand ville således blive medregnet som beskæftiget i landbruget. 

Først i folketællingen 1940 blev gifte kvinder opgjort efter, om de havde eget erhverv, var medhjælpende hustruer i mandens erhverv eller udelukkende varetog husførelsen i hjemmet. Sidstnævnte fik den nye betegnelse: Husmødre. I 1960 var tre ud af fire 20-59-årige kvinder gifte husmødre. Kvindernes indtog i statistikken efter eget erhverv blev siden mere udbredt: I løbet af 1960’erne og 70’erne tog mange især gifte kvinder skridtet ud på arbejdsmarkedet. Siden har beskæftigelsesniveauet for kvinder ligget på et stabilt højt niveau.

Foto: Kaj Lund Hansen (1975). Arbejdermuseet

Sammensætningen af mænd og kvinder

Sammensætningen af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet har ændret sig dramatisk gennem tiden: I 1855 var mindre end 20 pct. af kvinderne i erhvervsmæssig beskæftigelse og 56 pct. af mændene. I november 2023 var 49 pct. kvinder og 55 pct. mænd i beskæftigelse, når man medregner alle aldersgrupper i befolkningen.

Hvis man ser på beskæftigelsesfrekvensen for 16-66-årige mænd og 16-66-årige kvinder, var den på henholdsvis 78 pct. og 74 pct. i november 2023. 

Andel af beskæftigede i befolkningen 

Anm.: Til og med 1890 tælles kun personer på mindst 15 år som beskæftigede. Fra 1901 og frem tælles personer under 15 år også som beskæftigede. De anførte procentandele søger at dække personer beskæftiget til gavn for andre (uden for hjemmet) ud af samtlige personer.

Kilde: Befolkningen i 150 år

Fra børstenbindere og knapmagere til afspændingspædagoger og softwareudviklere

Gamle erhverv uddør og nye opstår i takt med samfundets udvikling: I en opgørelse fra 1855 findes en lang række erhverv, der i dag er meget mere sjældne, fx børstenbindere, brændevinsbrændere, knapmagere, hjulmænd, kammagere, møllere, filehuggere, rebslagere, rokkedrejere, nålemagere, sadelmagere, sæbesydere, vævere, kradsuldsfabrikanter. Erhvervene var opdelt på køn, men kvinderne var sparsomt repræsenteret i antal. Syerske var ét de få erhverv med mange kvinder. Men også blandt skræddere og skomagere fandtes kvinder.

I dag er der dukket jobfunktioner op i statistikken, ingen kunne forestille sig for 100 år siden, fx arbejde med multimediedesign, miljøbeskyttelse, HR, software, tilberedning af fastfood, kommunikationsteknologi. Astrolog, afspændingspædagog og indretningsarkitekt er også at finde i moderne beskæftigelsesstatistik. Funktionerne findes blandt de 601 arbejdsfunktioner, som Danmarks Statistik i dag opererer med. Opdelingen - Danmarks Statistiks fagklassifikation DISCO-08 - er den officielle danske udgave af den internationale fagklassifikation, ISCO, som bruges i hele EU.

Vores kultur- og fritidsvaner under lup i 60 år

Fra aviser, museumsbesøg og biograf til digitale medier

Vi læser flere bøger end tidligere, mens læsning af trykte aviser er faldet markant, primært på grund af digital nyhedslæsning.

I takt med at arbejdstiden blev kortere, fik vi mere og mere fritid. Samtidig steg velstandsniveauet og forbrugsmulighederne. I 1964 blev undersøgelsen af vores fritid sat i system, og her blev den første store kulturvaneundersøgelse gennemført – dengang kaldet Radio- og Fjernsynsundersøgelsen.

Foto: Per Daugaard (1988). Arbejdermuseet

Læsning på det højeste niveau i mere end 30 år

Siden det blev undersøgt første gang i 1987, har vi ikke læst og lyttet mere til litteratur, end vi gør nu. Det er især de ældre, der læser og lytter mere. Når det gælder daglig eller næsten daglig læsning og lytning, går de ældste fra en andel på 16 pct. på det laveste niveau i 1993 til en andel på 40 pct. i 2024. 

Andel af befolkningen, der læser skøn- eller faglitteratur dagligt eller næsten dagligt efter alder

Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser fra 1964-2024

Nyheder på nye måder

Tidligere læste stort set alle avis, men andelen af befolkningen, der læser trykte aviser, er faldet kraftigt de sidste 12 år. Mellem 1964 og 2012 var avisen noget, der primært blev læst på tryk, hvorefter andelen er faldet med 70 procentpoint til blot 21 pct. i 2024. Det betyder dog ikke, at befolkningen er holdt op med at interessere sig for nyheder, det er blot blevet digitale medier, der leverer nyhederne.

Andel af befolkningen, der læser trykte aviser

Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024

Halvdelen af befolkningen går på museum eller til koncert

Danskernes kulturvaner har på nogle områder ændret sig i perioden 1964-2024, mens andelen, der har været til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, har ligget nogenlunde stabilt i alle årene. I 2024 havde 54 pct. af befolkningen været på kunstudstilling eller til klassisk eller rytmisk koncert.

Flere aktive ældre

De ældre borgeres brug af kulturaktiviteter er i perioden 1964-2024 generelt steget mere end de yngres. Denne udvikling er særligt markant for andelen, der har dyrket sport eller motion det seneste år. Mens det kun gjaldt 2 pct. af dem over 64 år i 1964, gjaldt det i 2024 87 pct. af den samme gruppe.

I 1973 bliver Danmark medlem af EU, og med medlemskabet fulgte et tættere samarbejde med Eurostat. 

Eurostat, som har været EU’s officielle statistikmyndighed siden 1959, samler og kommunikerer data om økonomi, befolkning, arbejdsmarked, erhverv, energi, miljø og meget mere fra alle EU-lande, EFTA-lande og lande, der ønsker at blive medlem af EU. Alle Eurostat-statistikker er tilgængelige på Eurostats hjemmeside.

For at kunne beskrive og forstå forholdene i forskellige lande er det vigtigt, at statistikkerne er sammenlignelige. Derfor samarbejder lande sammen om at følge med i brugernes behov, opstille krav til statistikkernes indhold og udvikle metoderne. Dette sker blandt andet i Norden, FN, OECD og især i EU, og Danmarks Statistik bidrager aktivt til samarbejdet.

Fra fastnet til mobil

Det danske land er blevet mere og mere digitaliseret, og i 2001 begyndte Danmarks Statistik at føre statistik over digitalisering i samfundet. Det handlede om befolkningens adgang til PC og internet. Dengang havde 73 pct. af befolkningen adgang til internettet. Heraf havde 14 pct. kun adgang, når de var på arbejde.

I 2009, da Danmarks Statistik for første gang udgav publikationen ’Befolkningens brug af internet’, brugte man allerede internettet til mange ting, men øverst på listen lå at sende eller modtage ”e-post”. Ca. halvdelen af internetbrugerne brugte det også til sociale medier. Det var en stigning fra hver fjerde blot et år tidligere i 2008, så det gik hurtigt med at komme på sociale medier. I alt var 42 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år på et socialt medie, hvoraf Facebook var mest populært. Primært unge var på sociale medier. I 2024 var 90 pct. af befolkningen på mindst et socialt medie. Det er stadig i højere grad unge, men det er også mere udbredt blandt de ældre aldersgrupper i dag.

Familiers besiddelse af fastnet- og mobiltelefon

Anm.: Der er databrud for fastnettelefon for perioden 1992-2006.

Kilde: www.statistikbanken.dk/varforbr

Avanceret brug af mobiltelefon

I 2009 havde 95 pct. af befolkningen en mobiltelefon, mens tre ud af fire havde et digitalkamera, og fire ud af ti havde en MP3- eller MP4-afspiller. I 2008 udgav Danmarks Statistik en tabel over ”Avanceret brug af mobiltelefon”, hvor der blandt andet blev spurgt ind til, om man sendte billeder og gik på nettet. Næsten hele befolkningen havde en mobil, men 73 pct. brugte den udelukkende til at ringe og sende sms’er. Nogle brugte den dog også til andre ting, fx fandt 3 pct. af mobilejerne den frem til at finde en adresse eller lokation, 9 pct. gik på nettet, og 21 pct. sendte billeder eller videoer.

Det er ikke kun mobiltelefoner, der har fundet vej ind i vores hverdag. Vores hjem har også udviklet sig. Opgørelsen ’Elektronik i hjemmet’ viser, at 95 pct. af de danske familier i 1990 havde en fastnettelefon. I 2023 var det 8 pct. Til gengæld havde 17 pct. dengang en mikrobølgeovn, hvilket 77 pct. havde i 2023. Også tørretumbleren og opvaskemaskinen har fundet vej ind i flere og flere hjem. Nogle af de nyere ting, der er kommet ind i statistikken, er robotstøvsugere, smarthome stemmestyring og elcykler, som henholdsvis 17, 13 og 14 pct. af de danske familier havde i 2023.

Klip fra Kortene siger, Søren Melson (1953). Det Danske Filminstitut

På beløbet, tak

Ligesom flere er begyndt at handle på nettet, er mønter og sedler i pungen lige så stille blevet skiftet ud med plastikkort. Tal fra Nationalbanken, som ligger i statistikbanken, viser, at der i fjerde kvartal 2016 blev hævet 15,5 mio. gange med et dansk kort i en dansk hæveautomat til en samlet værdi af 21,6 mia. kr. I fjerde kvartal 2024 blev danske kort brugt til 7,1 mio. kontanthævninger i Danmark – altså under halvt så mange gange – og til en samlet sum af 12,8 mia. kr. I samme periode er antallet af kortbetalinger steget fra knap 450 mio. betalinger med dansk kort i fysiske butikker i Danmark og e-handel til 589 mio. betalinger i fjerde kvartal 2024.

Alligevel er kontanter ikke helt lagt på hylden. Danmarks Statistiks publikation It-anvendelse i befolkningen 2022 viste, at 62 pct. af befolkningen betalte med kontanter en gang imellem, og at 7 pct. primært betalte med kontanter. Samtidig angav hver femte person, at de ville have svært ved at klare sig helt uden kontanter.

Kunstig intelligens vinder frem

Verden er i konstant digital udvikling, og det sidste nye inden for digitalisering i Danmarks Statistiks statistikker er brugen af generative AI-værktøjer såsom ChatGPT og Bing Chat. I 2024 svarede 37 pct. af befolkningen ifølge publikationen 'It-anvendelse i befolkningen 2024', at de bruger generative AI-værktøjer. Næsten halvdelen af dem, der bruger generativ AI, bruger det på jobbet.

I 2024 brugte 28 pct. af private virksomheder med mindst 10 ansatte også kunstig intelligens. Det kan fx være til at producere tekster eller analysere data. I 2017 var det blot 5 pct. af virksomhederne, der brugte kunstig intelligens.

Dansk forbrug sætter et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark, og andelen af emissioner i udlandet er stigende. I alt udgør det danske klimaaftryk 64 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022. Det svarer til 11 ton pr. dansker.

Siden 2021 har Danmarks Statistik udgivet det danske klimaaftryk, som viser, hvordan dansk forbrug bidrager til den globale udledning af drivhusgasser. Det danske klimaaftryk er de udledninger, som forårsages af forbrug i danske husholdninger og i det offentlige samt danske investeringer – uanset om udledningerne sker i Danmark eller i andre lande via import af varer til Danmark. Udledninger fra produktion til dansk eksport medregnes til gengæld ikke. 

Det danske klimaaftryk i Danmark og resten af verden

Kilde: www.statistikbanken.dk/aftryk1

Fra 1970’ernes energikrise til fokus på forurening og miljøproblemer

Før det grønne nationalregnskab og det danske klimaaftryk havde statistikkerne et andet fokus. Som følge af energikrisen i 1973/1974 voksede behovet for sammenhængende information om energiproduktion og- forbrug, og Danmarks Statistik indledte på den baggrund en årlig udgivelse af et energiregnskab for Danmark, som blev udgivet i sammenhæng med nationalregnskabet.

Produktion af primær energi og energiforbrug

Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet.

Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ho og www.statistikbanken.dk/ene3h

Mere miljøstatistik

1970’erne og 1980’ernes stigende opmærksomhed på ressourceknaphed, forurening og miljøproblemer nåede i 1987 en foreløbig kulmination med udgivelsen af Brundtlandrapporten, som definerede og satte fokus på ’bæredygtig udvikling’.

Foto: Carsten Ingemann (1982). Arbejdermuseet 

Samfundet er i udvikling, og vores statistik udvikler sig i tæt samspil med samfundet. Det er essentielt for, at vi som Danmarks nationale statistikleverandør kan levere relevant fakta og troværdig viden, når behovet opstår – både i det store og i det små. 

I dag dækker Danmarks Statistik stort set hele samfundet inden for 280 statistikområder – fordelt på 3.000 tabeller i www.statistikbanken.dk.   

Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste registre, og vi har i over 35 år stillet kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning og analyse på en sikker måde. Vi servicerer i dag 4.000 offentlige og private forskere og analytikere med adgang til data.

Vores nyeste tillidsundersøgelse viser, at 86 pct. af befolkningen har tillid til os. Vores statistik omtales i medierne cirka 28.000 gange om året, og der er flere end 25 mio. dataudtræk fra statistikbanken om året.

Vi har i over 175 år været en uafhængig organisation og leveret statistik om og til Danmark. Og vi sikrer, at fakta også former fremtiden.

Hvis du vil se, hvad vi konkret arbejder med i år, kan du læse mere i vores arbejdsplan 2025