Statistisk behandling

Kilder

Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for NPISH, inventories og net-eksport.

Købekraftpariteter for privat forbrug opgøres på baggrund af gennemsnitlige nationale priser for velspecificerede varer og tjenester, som er repræsentative for forbrugsmønsteret. Priserne indsamles i hovedstadsområdet og justeres bagefter til årlige gennemsnitlige nationale priser. Priserne indsamles ved hjælp af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger, samt ved anvendelse af prislister for større kæder og fra internettet. Fødevarer, drikkevarer og tobak samt Artikler til personlig pleje dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra de største supermarkedskæder. Brugen af scannerdata/transaktionsdata er steget for PPP i de senere år. I 2021 brugte 14 ud af 37 deltagende lande scannerdata for Fødevarer, drikkevarer og tobak imod kun 7 lande i 2018. Danmark har siden 2018 anvendt scannerdata for Fødevarer, drikkevarer og tobak, samt for Artikler til personlig pleje. Scannerdata giver mange fordele sammenlignet med den traditionelle prisindsamling, da scannerdata indeholder information om alle solgte produkter og deres omsætning, samt tilbudspriser i meget højere grad end ved traditionel prisindsamling. Information om omsætningen og solgte mængder anvendes til en retvisende vægtning af priser på vareniveau. Som følge af ændringen i dataindsamlingsmetoden er der derfor ændringer i prisniveauet for de varegrupper der er dækket af scanner data i forhold til tidligere år.

Købekraftpariteter for offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Vægtene, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, fås fra nationalregnskabet.

Der foretages seks prisundersøgelser over en treårig periode. 1/3 af de varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 anvendes tilsvarende forbrugerprisindekset til ekstrapolering for de mellemliggende år. Huslejeundersøgelser, lønninger og vægte udarbejdes på årlig basis.

Indsamlingshyppighed

Årligt.

Der foretages seks prisundersøgelser over en treårig periode. 1/3 af de varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 anvendes tilsvarende forbrugerprisindekset til ekstrapolering for de mellemliggende år. Huslejeundersøgelser, lønninger og vægte udarbejdes på årlig basis. Huslejeundersøgelse gennemføres årligt. Offentligt forbrug: Årlig undersøgelse af aflønning af offentligt ansatte og årlig opkrævning af priser på sygehusydelser. Faste bruttoinvesteringer: Maskiner og udstyr undersøgelser udføres hvert andet år, mens Bygge-og anlæg undersøgelse udføres hvert år. Udgiftsvægte indberettes årligt.

Indsamlingsmetode

Der anvendes forskellige metoder ved dataindsamling for forskellige komponenter af BNP: - Priserne for det Private forbrug indsamles vha. prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger, samt ved anvendelse af prislister for større kæder og fra Internettet. Føde- og drikkevarer, artikler og produkter til personlig pleje dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra supermarkedskæder - Indsamling af priser for Bygge-og anlæg, samt for Maskiner og udstyr er udliciteret til eksterne eksperter - Data for opgørelse af offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik - Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen samt Bygnings- og Boligregisteret (BBR) - Vægtene, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, fås fra nationalregnskabet

Datavalidering

Danmarks Statistik er ansvarlig for den praktiske gennemførsel af undersøgelserne under koordinering af alle landes koordinator. Eurostat foretager de endelige beregninger og er primært ansvarlig for publicering af resultaterne. På verdensplan koordineres arbejdet af OECD og IMF indenfor rammer for ICP (International Comparison Programme).

Databehandling

I købekraftparitet undersøgelser er arbejdsdelingen, at nationale statistiske kontorer i de deltagende lande er ansvarlige for dataindsamling, mens Eurostat foretager de endelige beregninger og er ansvarlig for publicering af resultaterne.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.